Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Denne studieordning er en foreløbig version. Endelig version afventer ændring af bekendtgørelsen for Læreruddannelsen vedrørende eksamen, således at reglerne i den nye eksamensbekendtgørelse kan indskrives i studieordningen. Uddannelsesministeriet har meddelt, at ændringer af læreruddannelsesbekendtgørelsen kan forventes inden udgangen af august. Endelig version udsendes primo september 2012. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 1 af 204
Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2011 for fag kurser m.m.... 2 Fællesfag... 6 Praktik... 6 Modul 1: 1. årgang... 10 Modul 2: 2. årgang... 13 Modul 3: 3. årgang... 17 Modul 4: 4. årgang... 20 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab... 24 Modul 1: Lighed, ligeværd og respekt... 25 Modul 2: Frihed og ansvar den enkelte og fællesskabet... 26 Modul 3: Myndighed og demokratisk dannelse... 26 Modul 4: Tolerance, ånds- og ytringsfrihed... 27 De pædagogiske fag... 29 Almen didaktik... 30 Modul 1: Didaktiske teorier og grundsyn i forhold til undervisning i folkeskolen... 31 Modul 2: Beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning som grundlag for samarbejdende didaktisk virksomhed... 32 Psykologi... 33 Modul 1: Socialpsykologi samspil, grupper og kommunikation... 35 Modul 2: Læringspsykologi... 36 Modul 3: Udviklingspsykologi... 37 Pædagogik... 39 Modul 1: Dannelse i et historisk og aktuelt perspektiv... 40 Modul 2: Skolen som organisation i et demokratisk samfund/skolens lov- og værdigrundlag. 40 Modul 3: Lærerens ledelse og elevens deltagelse... 41 Obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point... 45 Dansk fællesdelen... 45 Modul 1: Kommunikation og genre... 47 Modul 2: Sprog og sprogundervisning... 47 Modul 3: Litteratur og litteraturundervisning... 48 Modul 4: Medier og undervisning i medier... 48 Modul 5: Dansk i praksis... 49 Dansk - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin... 50 Modul 1: Læsning og skrivning... 51 Modul 2: Litteratur... 52 Modul 3: Medier... 52 Modul 4: Mundtlighed... 53 Modul 5: Dansk i praksis... 53 Dansk - aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin... 55 Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 2 af 204
Modul 1: Litteratur... 56 Modul 2: Medier... 57 Modul 3: Sprogbrug, sproglig viden og vejledning... 57 Modul 4: Mundtlighed... 57 Engelsk (som obligatorisk linjefag på 72 ECTS-point)... 60 Første del... 61 Modul 1: Kommunikationsfærdighed og sprogtilegnelse... 61 Modul 2: Kultur og kulturmøder... 62 Modul 3: Fagdidaktik I... 63 Anden del... 64 Modul 4: Sprog og sprogbrug... 64 Modul 5: Fagdidaktik II... 64 Modul 6: Kultur og samfundsforhold... 66 Modul 7: Litteratur, sprog og litteraturpædagogik... 66 Matematik - fællesdelen... 69 Modul 1: Tal og talforståelse... 71 Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet... 71 Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel... 71 Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet... 72 Modul 5: Fagdidaktik... 72 Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin... 76 Modul 1: Tal og talforståelse... 77 Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet... 77 Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel... 78 Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet... 78 Modul 5: Fagdidaktik... 79 Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin... 82 Modul 1: Tal og talforståelse... 83 Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet... 83 Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel... 84 Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet... 85 Modul 5: Fagdidaktik... 85 Naturfag med natur/teknik... 88 Modul 1: En lokalitet i Danmark og fænomener i den nære og fjerne omverden... 90 Modul 2: Fra Big Bang til verden i dag... 91 Modul 3: Energi, ressourcer og stoffer omkring os... 92 Modul 4: Menneske, samfund og teknologi... 93 Fysik/kemi specialisering... 96 Modul 1: Verdens byggesten... 97 Modul 2: Verden i bevægelse... 98 Modul 3: Naturvidenskabelige idéer før, nu og fremover... 100 Modul 4: En bæredygtig verden... 100 Ikke obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point... 103 Engelsk... 103 Første del... 105 Modul 1: Kommunikationsfærdighed og sprogtilegnelse... 105 Modul 2: Kultur og kulturmøder... 105 Modul 3: Fagdidaktik I... 106 Anden del... 106 Modul 4: Sprog og sprogbrug... 106 Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 3 af 204
Modul 5: Fagdidaktik II... 107 Modul 6: Kultur og samfundsforhold... 108 Modul 7: Litteratur, sprog og litteraturpædagogik... 108 Ikke obligatoriske linjefag på 36 ECTS-point... 111 Billedkunst... 111 Modul 1: Menneskeskildring. Fagintroduktion... 112 Modul 2: Plane billeder... 114 Modul 3: Rumlige billeder... 115 Modul 4: Sammensatte og levende billeder... 116 Modul 5: Billedpædagogik, fagdidaktik og praktik... 116 Biologi... 119 Modul 1: Liv på Jorden... 120 Modul 2: Biologi fortid, nutid og fremtid... 122 Modul 3: Sundhed fysiologisk baggrund og didaktik... 122 Modul 4: Arv, miljø, produktion og udvikling... 123 Modul 5: Bæredygtighed og naturforvaltning... 123 Modul 6: Tværgående perspektiver... 124 Dansk som andetsprog... 127 Modul 1: Dansk som andetsprog i fagene... 128 Modul 2: Interkulturel kommunikation i skolen... 129 Modul 3: Dansk som andetsprog i et udviklingsperspektiv... 129 Modul 4: Sprog- og fagundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum... 130 Modul 5: Dansk som andetsprog i den multikulturelle skole... 131 Geografi... 133 Modul 1: Geografiundervisning med udgangspunkt i lokalområdet... 134 Modul 2: Geologi og landskab... 135 Modul 3: Befolkning: livsbetingelser og bosætningsmønstre... 136 Modul 4: Klima, produktion og livsbetingelser... 136 Modul 5: Globalisering... 137 Modul 6: Ressourcer og bæredygtighed... 138 Historie (36 ETCS-point)... 141 Modul 1: Overblik og sammenhænge... 143 Modul 2: Europa omkring år 1000 i tekst og billeder... 143 Modul 3: Enevælde, oplysning og historisk fortælling... 144 Modul 4: Kulturmøder og projektarbejde... 144 Modul 5: Historiedidaktik i praksis... 145 Modul 6: Folkedrab og menneskerettigheder evaluering og prøveformer... 146 Prøve... 147 Hjemkundskab... 148 Modul 1: Fødevarer og forbrug... 149 Modul 2: Mad, mikroorganismer og hygiejne... 150 Modul 3: Mad, sundhed og livskvalitet... 151 Modul 4: Mad- og måltidskultur... 152 Modul 5 Fagdidaktik... 152 Prøve... 155 Idræt (36 ECTS-point)... 156 Modul 1: Krop, leg og læring... 157 Modul 2: Børn, bevægelse og sundhed.... 158 Modul 3: Æstetik, præstation og kropslig kompetence... 159 Modul 4: Skole, idræt og sport... 159 Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 4 af 204
Kristendomskundskab/religion... 162 Modul 1: Introduktion... 163 Modul 2: Etik og filosofi... 164 Modul 3: Kristendom... 164 Modul 4: Udvalgte verdensreligioner... 165 Modul 5: Fagdidaktik... 165 Modul 6: Holdets selvvalgte område... 166 Materiel design... 168 Modul 1: Design og håndværk i faget materiel design... 169 Modul 2: Sikkerhed i materiel design... 170 Modul 3: Design som problemløsning og innovation... 170 Modul 4: Fagdidaktik... 171 Musik... 173 Modul 1: Fagintroduktion... 174 Modul 2: Musikforståelse... 175 Modul 3: Musikudøvelse... 176 Modul 4: Musikalsk skaben... 177 Modul 5: Individuel undervisning. Gennemgående modul.... 177 Samfundsfag... 180 Modul 1: Det sociologiske område... 181 Modul 2: Det politologiske område... 182 Modul 3: Det økonomiske og miljømæssige område... 182 Modul 4: Det internationalt politiske område... 182 Modul 5: Samfundsfag som undervisningsfag i folkeskolen... 183 Specialpædagogik... 186 Modul 1: Særlige behov - særlige foranstaltninger... 187 Modul 2: Specialpædagogik, samfund og videnskab... 187 Modul 3: Specialpædagogisk didaktik... 188 Modul 4: Specialpædagogisk udvikling i et organisatorisk perspektiv... 189 Tysk... 191 Modul 1: Sprog, kommunikation og kultur I... 192 Modul 2: Sprogtilegnelse... 193 Modul 3 Fremmedsprogsdidaktiske udfordringer i samspil med praktik... 193 Modul 4: Sprog, kommunikation og kultur II... 194 Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt bekendtgørelsens bilag 6... 196 Kurser... 199 Kurser i folkeskolens timeløse fag... 199 1. Færdselslære, inklusive førstehjælp... 199 2. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab... 199 3. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering... 200 Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde... 202 Det praktisk-musiske fagområde... 202 Kursus i skrivning og retorik... 203 Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk... 203 Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 5 af 204
Fællesfag Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. et er, at den studerende opnår kompetence til at a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it, b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. et for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. Første studieår Lærerens opgave og ansvar et er arbejdet med relationen lærerelev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 6 af 204
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Andet studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 7 af 204
Tredje studieår Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Fjerde studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 8 af 204
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles gennem alle studieår i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet. Studieordning Praktikken på hvert studieår er beskrevet i moduler. Ved et praktikmodul forstås forberedelse, gennemførelse og evaluering af et praktikforløb. I samarbejdet om hvert enkelt modul deltager praktiklærere, studerende og undervisere fra læreruddannelsesstedet. beskrivelserne for de enkelte praktikmoduler danner grundlaget for de lærerstuderendes kompetenceudvikling og for bedømmelsen. Praktikkens omfang, placering og fordeling Modul 1 1 årgang. Modul 2 2.årgang Modul 3 3. årgang Modul 4 4. årgang Antal uger 5 uger 5 uger 7 uger 7 uger ECTS 7,5 7,5 10,5 10,5 Praktiksted De faste praktikskoler De faste praktikskoler Skoleperiode: folkeskole efterskole friskole Skoleperiode: folkeskole efterskole friskole Udlandet Andre skoleformer Specialundervisning Udlandet Andre skoleformer Specialundervisning Bemærkninger: Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 9 af 204
- Tidspunktet for placeringen af fleksibel praktik kan fastlægges i et lokalt tillæg til studieordningen. - Skoleperioden skal ligge enten på 3. eller 4. årgang. Skoleperioden afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden kan ikke deles. - En af praktikperioderne på 3. eller 4. årgang kan deles i to perioder, dog ikke skoleperioden. - Hvis en af praktikperioderne på 3. og 4. årgang deles i to perioder, gælder de beskrevne mål og indhold for årgangens praktikmodul i begge perioder. - Studerende, som har linjefaget specialpædagogik, skal ud i specialundervisning det år, hvor de har linjefaget. Modul 1: 1. årgang Lærerens opgave og ansvar et er, at den studerende i det pædagogiske møde med elever kan etablere en professionsrettet relation til den enkelte elev og til klassen viser en grundlæggende forståelse for og færdighed i kommunikation med eleven og med klassen viser forståelse for den etik og det ansvar, som er forbundet med lærerens opgaver. Elevforudsætninger et er, at den studerende viser forståelse for og indblik i elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø et er, at den studerende viser praktisk evne til at lede undervisningen i forbindelse med afgrænsede forløb kan organisere undervisning i relation til det faglige indhold kan forstå klassens sociale liv som en nødvendig forudsætning for såvel et positivt og udviklende læringsmiljø som for dannelse af demokratisk kompetence. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning et er, at den studerende viser forståelse for perspektiver og konsekvenser af o planlægning o gennemførelse o evaluering o valgte organisationsformer forstår betydning af årsplanlægning og øvrige rammer kan inddrage fagdidaktiske overvejelser. Evaluering af elevernes læring et er, at den studerende viser forståelse for sammenhængen mellem undervisningens mål og de anvendte evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner et er, at den studerende Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 10 af 204
forstår samarbejdets betydning for nutidig lærervirksomhed og medtænker skolens virksomhedsplan i samarbejdet med medstuderende og praktiklærere kan inddrage elever, medstuderende og praktiklærere i sine overvejelser angående undervisning forstår betydningen af forældresamarbejdet og medtænker det i forbindelse med orienteringen til forældrekredsen. Beskrivelse, analyse, vurdering et er, at den studerende forstår betydningen af at kunne skelne mellem beskrivelse, analyse og vurdering af undervisningssituationer kan basere sine pædagogiske og faglige vurderinger på et observeret grundlag. Lærerens opgave og ansvar Arbejde med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Praktik/linjefag Den studerende skal i praktik i det linjefag, den studerende har på 1. årgang. I de tilfælde, hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese den studerendes linjefag i samtlige timer, skal det tilstræbes, at skemaet dækkes af de linjefag, den studerende påtænker at vælge senere i studieforløbet. Praktikkens samspil med andre fag Praktikken samarbejder hvert studieår med de aktuelle fag på den pågældende årgang. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 11 af 204
Praktiktimer Praktiktimer er de timer, hvor den studerende deltager i undervisning af elever på praktikskolen. Den studerende samarbejder med sin praktikgruppe, praktiklæreren og underviseren om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Den studerendes rolle i praktiktimerne er nærmere beskrevet i mål og indhold for det enkelte modul. Praktikvejledning Praktikvejledningen er de timer, praktiklæreren og underviseren står til rådighed for den studerende. Den studerendes dokumentation i forbindelse med praktikken er et vigtigt grundlag for vejledningen. Praktikundervisning Praktikundervisning er de timer, hvor den studerende bliver undervist. Timerne planlægges i et samarbejde mellem praktikskolen og læreruddannelsesstedet. Praktikundervisningen tager udgangspunkt i mål og indhold for det enkelte modul. Almene læreropgaver Den studerende skal i praktikken deltage i almene læreropgaver. Disse opgaver kan i omfang og indhold variere efter, hvilken praktikperiode den studerende er i praktik. et kan være deltagelse i teamsamarbejde forældrearbejde lærerrådsarbejde arbejde med sociale forhold i klassen samarbejde med andre ressourcepersoner. Praktikgruppen Studerende danner praktikgrupper på 3, evt. 4 studerende. for samarbejdet i praktikgruppen: Fokus på den enkeltes rolle og bidrag til samarbejdet: afstemning forventninger afklaring af roller tilegnelse af redskaber til at give respons og feedback. Dokumentation Produkter udarbejdet i forbindelse med praktikken placeres i den studerendes procesportfolio. Det kan fx dreje sig om undervisningsplaner, læremidler, elevopgaver, elevproduktioner mm. Empiri knyttet til arbejdet med professionsprojektet placeres ligeledes i procesportfolioen. ECTS-point: 7,5 It It indgår som en central del i samarbejdet og kommunikationen mellem praktikkens parter. Bedømmelse Modulet afsluttes med bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. beskrivelserne for de enkelte praktikmoduler danner grundlaget for de lærerstuderendes kompetenceudvikling og for bedømmelsen. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 12 af 204
For at modulet kan bedømmes Bestået, skal kravene til dokumentation og mødepligt ligeledes være opfyldt. Praktiklærer(e) og underviser(e) fra læreruddannelsesstedet deltager i indstilling til bedømmelsen. Hvis bedømmelsen er til ugunst for den studerende, kan denne inden 14 dage indsende en skriftlig indsigelse til studierektor. Uddannelsesinstitutionen træffer herefter den endelige afgørelse. Den nærmere tilrettelæggelse af bedømmelsesproceduren fastlægges i vejledninger fra det enkelte uddannelsessted. Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen Bestået for praktikken på første studieår. Manglende godkendelse af en praktik medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde herfor. Ganske særlige grunde kan fx være sygdom dokumenteret ved lægeerklæring (egen eller nærmeste familie). Modul 2: 2. årgang Lærerens opgave og ansvar et er, at den studerende kan give eleverne konstruktiv feedback på deres arbejde kan rammesætte undervisningen og elevernes læring ud fra givne bestemmelser og faglige mål er opmærksom på den enkelte elevs trivsel og udvikling socialt og fagligt. Elevforudsætninger et er, at den studerende kan afdække elevers forskellige forudsætninger og inddrage dem som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø et er, at den studerende kan lede undervisningen sammenhængende gennem den enkelte lektion/det enkelte modul kan organisere undervisning i relation til det faglige indhold og anvende relevante handlinger, der styrker klassens sociale liv som en nødvendig forudsætning for såvel et positivt og udviklende læringsmiljø som for dannelse af demokratisk kompetence. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning et er, at den studerende i samarbejde med praktiklæreren anvender varierede faglige og pædagogiske metoder i forbindelse med o planlægning o gennemførelse o evaluering udarbejder undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 13 af 204
et er, at den studerende kan skelne mellem forskellige evalueringsformer forstår sammenhængen mellem evalueringsform og organisationsform kan anvende evalueringsformer i forbindelse med egen undervisning og dokumentation af elevernes læring. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner et er, at den studerende gennem deltagelse i planlægningen af forældresamarbejde viser forståelse for vigtigheden af et forpligtende forældresamarbejde, som det organiseres og praktiseres på praktikskolen deltager aktivt i de samarbejdsaftaler, skolen har om organisering af lærersamarbejdet klart og præcist informerer forældrekredsen om arbejdet med eleverne samarbejder begrundet og på basis af tilegnet viden med elever, praktiklærere og medstuderende. Beskrivelse, analyse, vurdering et er, at den studerende kan skelne mellem beskrivelse, analyse og vurdering af praksisforløb kan anvende sine pædagogiske og faglige vurderinger på elevernes læring, undervisningsplanlægning og undervisningspraksis. Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 14 af 204
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Praktik/linjefag Den studerende skal i praktik i det linjefag/den aldersspecialisering, den studerende har på 2. årgang. I de tilfælde, hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese ovenstående i samtlige timer, skal det tilstræbes, at skemaet dækkes af fællesforløbets fag eller af de linjefag, den studerende påtænker at vælge senere i studieforløbet. Praktikkens samspil med andre fag Praktikken samarbejder hvert studieår med de aktuelle fag på den pågældende årgang. Praktiktimer Praktiktimer er de timer, hvor den studerende deltager i undervisning af elever på praktikskolen. Den studerende samarbejder med sin praktikgruppe, praktiklæreren og underviseren om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Den studerendes rolle i praktiktimerne er nærmere beskrevet i mål og indhold for det enkelte modul. Praktikvejledning Praktikvejledningen er de timer, praktiklæreren og underviseren står til rådighed for den studerende. Den studerendes dokumentation i forbindelse med praktikken er et vigtigt grundlag for vejledningen. Praktikundervisning Praktikundervisning er de timer, hvor den studerende bliver undervist. Timerne planlægges i et samarbejde mellem praktikskolen og uddannelsesstedet. Praktikundervisningen tager udgangspunkt i mål og indhold for det enkelte modul. Almene læreropgaver Den studerende skal i praktikken deltage i almene læreropgaver. Disse opgaver kan i omfang og indhold variere efter, hvilken praktikperiode den studerende er i praktik. et kan være deltagelse i teamsamarbejde forældrearbejde lærerrådsarbejde arbejde med sociale forhold i klassen samarbejde med andre ressourcepersoner. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 15 af 204
Praktikgruppen Studerende danner praktikgrupper på 3, evt. 4 studerende. for samarbejdet: forståelse for og udvikling af gruppedynamiske processer evaluering af egen kultur og indbyrdes relationer teoretisk og praktisk viden om konfliktforståelse fra gruppe til professionelt lærende team. Dokumentation Produkter udarbejdet i forbindelse med praktikken placeres i den studerendes procesportfolio. Det kan fx dreje sig om undervisningsplaner, læremidler, elevopgaver, elevproduktioner mm. Empiri knyttet til arbejdet med professionsprojektet placeres ligeledes i procesportfolioen. ECTS-point: 7,5 It It indgår som en central del i samarbejdet og kommunikationen mellem praktikkens parter. Bedømmelse Modulet afsluttes med bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. beskrivelserne for de enkelte praktikmoduler danner grundlaget for de lærerstuderendes kompetenceudvikling og for bedømmelsen. For at modulet kan bedømmes Bestået, skal kravene til dokumentation og mødepligt ligeledes være opfyldt. Praktiklærer(e) og underviser(e) fra læreruddannelsesstedet deltager i indstilling til bedømmelsen. Hvis bedømmelsen er til ugunst for den studerende, kan denne inden 14 dage indsende en skriftlig indsigelse til studierektor. Uddannelsesinstitutionen træffer herefter den endelige afgørelse. Den nærmere tilrettelæggelse af bedømmelsesproceduren fastlægges i vejledninger fra det enkelte uddannelsessted. Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen Bestået for praktikken på første studieår. Manglende godkendelse af en praktik medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde herfor. Ganske særlige grunde kan fx være sygdom dokumenteret ved lægeerklæring (egen eller nærmeste familie). Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 16 af 204
Modul 3: 3. årgang Lærerens opgave og ansvar et er, at den studerende kan deltage konstruktivt i både det kollegiale samarbejde og i samarbejdet med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner på baggrund af egen praksis kan forholde sig reflekterende til lærerens deltagelse i skolens udvikling. Elevforudsætninger et er, at den studerende er opmærksom på elever med særlige vanskeligheder viser kendskab til lærerens særlige indsats i forhold til elever med vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø et er, at den studerende kan lede undervisningen sammenhængende gennem et længere forløb anvender og begrunder forskellige, relevante måder at organisere undervisningen i relation til det faglige indhold anvender relevante handlinger, der støtter og udvikler klassens sociale liv viser kendskab til konfliktforståelse og i samarbejde med eleverne kan arbejde med relevante strategier for konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning et er, at den studerende arbejder selvstændigt med o planlægning o gennemførelse o evaluering af længere, differentierede forløb i samarbejde med klassens øvrige lærere analyserer og udvælger undervisningsmaterialer inddrager eleverne i undervisningsplanlægningen. Evaluering af elevernes læring et er, at den studerende kan analysere, begrunde og anvende evalueringsformer i forhold til målsætningen i egen undervisningsplanlægning viser forståelse for evalueringens betydning for kontinuiteten i elevernes læring. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner et er, at den studerende gennem deltagelse i forældremøder og elevsamtaler forstår betydningen af forældresamarbejdet samt anvender sin viden i information og kommunikation samarbejder aktivt med eleverne både i planlægning gennemførelse og evaluering af undervisning gennem samarbejdet med medstuderende og praktiklærere viser forståelse og evne for det kollegiale samarbejde Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 17 af 204
får en forståelse for berøringsfladerne og grænserne for egen og andres profession i løsningen af konkrete arbejdsopgaver selvstændigt inddrager mulighederne for det tværprofessionelle samarbejde med andre ressourcepersoner i sine pædagogiske overvejelser omkring børns læring og udvikling kan samarbejde med mindst én relevant samarbejdspartner med anden professionsmæssig baggrund. Beskrivelse, analyse, vurdering et er, at den studerende kan analysere og anvende forskellige undersøgelsesmetoder kan analysere egne pædagogiske og faglige vurderinger med henblik på udvikling af egen didaktisk tænkning. Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøder og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Praktik/linjefag De studerende skal i praktik i det linjefag, den studerende har på 3. årgang. I de tilfælde hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese ovenstående i samtlige timer, skal det tilstræbes, at skemaet dækkes af linjefag, den studerede har haft eller af linjefag, den studerende påtænker at vælge som linjefag senere i studieforløbet. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 18 af 204
Praktikkens samspil med andre fag Praktikken samarbejder hvert studieår med de aktuelle fag på den pågældende årgang. Praktiktimer Praktiktimer er de timer, hvor den studerende deltager i undervisning af elever på praktikskolen. Den studerende samarbejder med sin praktikgruppe, praktiklæreren og underviseren om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Den studerendes rolle i praktiktimerne er nærmere beskrevet i mål og indhold for det enkelte modul. Praktikvejledning Praktikvejledningen er de timer, praktiklæreren og underviseren står til rådighed for den studerende. Den studerendes dokumentation i forbindelse med praktikken er et vigtigt grundlag for vejledningen. Almene læreropgaver Den studerende skal i praktikken deltage i almene læreropgaver. Disse opgaver kan i omfang og indhold variere efter, hvilken praktikperiode den studerende er i praktik. et kan være deltagelse i teamsamarbejde forældrearbejde lærerrådsarbejde arbejde med sociale forhold i klassen samarbejde med andre ressourcepersoner. Praktikgruppen De studerende opfordres til at danne grupper med 2 studerende i dette modul - undtagen i skoleperioden, hvor den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Hvis den studerende er i praktikgruppe i dette praktikmodul, inddrages og videreudvikles den teoretiske og praktiske viden om gruppesamarbejde fra de første praktikmoduler. Dokumentation Produkter udarbejdet i forbindelse med praktikken placeres i den studerendes procesportfolio. Det kan fx dreje sig om undervisningsplaner, læremidler, elevopgaver, elevproduktioner mm. Empiri knyttet til arbejdet med professionsprojektet placeres ligeledes i procesportfolioen. ECTS-point: 10,5 It It indgår som en central del i samarbejdet og kommunikationen mellem praktikkens parter. Bedømmelse Modulet afsluttes med bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. beskrivelserne for de enkelte praktikmoduler danner grundlaget for de lærerstuderendes kompetenceudvikling og for bedømmelsen. For at modulet kan bedømmes Bestået, skal kravene til dokumentation og mødepligt ligeledes være opfyldt. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 19 af 204
Praktiklærer(e) og underviser(e) fra læreruddannelsesstedet deltager i indstilling til bedømmelsen. Hvis bedømmelsen er til ugunst for den studerende, kan denne inden 14 dage indsende en skriftlig indsigelse til studierektor. Uddannelsesinstitutionen træffer herefter den endelige afgørelse. Den nærmere tilrettelæggelse af bedømmelsesproceduren fastlægges i vejledninger fra det enkelte uddannelsessted. Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen Bestået for praktikken på første studieår. Manglende godkendelse af en praktik medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde herfor. Ganske særlige grunde kan fx være sygdom dokumenteret ved lægeerklæring (egen eller nærmeste familie). Modul 4: 4. årgang Lærerens opgave og ansvar et er, at den studerende: kan tage ansvar for og udarbejde årsplaner i et skolefag kan samarbejde med andre fag og undervisere i klassen om årsplaner for klassen kan tage initiativ til og ansvar for pædagogiske handlinger kan tage initiativ til og ansvar for at iværksatte udviklingsarbejder og nye undervisningsformer. Elevforudsætninger et er, at den studerende i samarbejde med klassens lærere kan intervenere og følge op på elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø et er, at den studerende kan lede undervisningen sammenhængende gennem hele praktikforløbet anvender, begrunder og vurderer forskellige, relevante måder at organisere undervisningen i relation til det faglige indhold anvender selvstændigt relevante handlinger, der styrker klassens sociale liv tager selvstændigt initiativ til at arbejde med og intervenere i klassens relationer. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning et er, at den studerende selvstændigt er ansvarlig for planlægning, gennemførelse og evaluering af længerevarende undervisningsforløb, som er sammenhængende med årsplanlægningen. Evaluering af elevernes læring et er, at den studerende med et udviklingsperspektiv kan vurdere og forholde sig til resultaterne af differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer selvstændigt kan begrunde og integrere forskellige evalueringsformer herunder formative og summative. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 20 af 204