Netværkspleje erfaringer SFI konference 2011 Netværksanbringelser Marianne Folden Faglig leder, Netværksansvarlig
Netværkspleje I forbindelse med anbringelsesreformen i 2006, blev der meldt et ønske, ud om at netværkspleje som anbringelsesform, skulle op på 12%, inden for de kommende år. Der er i dag ca. 5,7% netværksanbragte børn i Danmark. Ca. 15% i Norge og Sverige.
Hvad er afgørende for en god anbringelse i netværket En grundig 50 undersøgelse med fokus på, at afdække netværkets ressourcer. Hvis det besluttes, at barnet skal anbringes, bør arbejdet med at afsøge barnets hele netværk optimeres og prioriteres. Forvaltningen skal afsætte medarbejderressourcer. Særlige specialister til dette område? At de indledende møder med barnet og dets forældre opprioriteres. Giv tid! Netværkstegning med barnet alene. Netværkstegning med forældrene.
Netværkskort med udgangspunkt i barnet
Hvad kan man gøre for at få den optimale placering i netværket Husk at den mulighed mor eller barnet peger på, ikke altid behøver at være den rigtige for barnet. Tænk på, at netværksfamilien skal have en god gennemslagskraft i sin egen familie. Den valgte netværksfamilie, gennemgår derefter et godkendelseskurser for netværksplejefamilier. Derefter kontrakt og økonomi drøftelse!
Efter at anbringelsen er etableret - det lange seje træk - Tæt opfølgning med netværksfamilien. Jævnlige opfølgninger med hele netværket. Samtaler med barnet/den unge. Tilbyde støtteperson, helst uden for netværket. Supervision og kurser målrettet netværksfamilien. Netværksgrupper.
Hvad skal der til for at yde en kontinuerlig opfølgning Støtten skal tilpasses den enkelte families behov. Forældres støttebehov tilgodeses. Barnets HELE udvikling, hvordan går det? Herunder skole, fritid, kammerater.
Hvilke børn og unge ser vi hyppigst i netværks anbringelserne Oftest børn mellem 3-17 år, vi har set flere nyanbragte teenagere de seneste år. Børnene og de unge er ofte normalt begavede. Børnene er meget ansvarlige overfor deres familie, stor loyalitetsfølelse. Mange af børnene er følelsesmæssige sarte og bekymringen for forældrene er stor. Børnene har ofte svært ved at følge med i skolen og svært ved at gennemføre en uddannelse.
Efter at anbringelsen er etableret. Metoder til opfølgning Netværkstegninger Genogram Netværksmøder Samarbejdssamtaler Livs linje tegninger Livshistorie
Når barnet/den unge er anbragt i slægten, opstår ofte mange dilemmaer Rollerne i barnets familie og holdningen til netværksfamilien, ændrer sig ofte drastisk.. Hvordan gå fra at være bedsteforældre til omsorgsforældre og opdragere, samtidig med at være almindelige bedsteforældre for de andre børn i familien? Bedsteforældrenes øvrige liv. At være anbragt i en familie med kusine og fætter. Samvær, hvem bestemmer? Barnets risiko for at befinde sig i en loyalitetskonflikt.
Dilemmaer for sagsbehandlere At det er en stor nødvendig opgave for konsulenten, at støtte op om samvær og ofte opleve efterfølgende, at aftaler ikke overholdes. At sagsbehandlere ikke får alle oplysninger fra netværksplejefamilierne. Føler sig ofte bagud i viden om sagens tilstand. At en sagsbehandler kan stirre sig faglig blind i en netværksplejefamilies problematik, efter at have haft kontakt med hele netværket, gennem mange år. Eller stilles skakmat!
Forældrenes vanskeligheder Rigtig mange forældre med psykiske sygdomme. Alkohol og andre misbrugsproblemer. Udviklingshæmmede/ umodne forældre. Er stadig forældrenes børn.
Hvilke typer netværksfamilier møder vi hyppigst Bedsteforældre (oftest til mors side) Mange ikke biologiske bedstefædre. Mostre. Sjældent fars familie.
Ressourcer Husk at der ofte er uanede stærke ressourcer i netværket. Og indsatsen fra netværket kan inddrages, både i anbringelser, aflastning, feriefamilier, lektiehjælp og mange andre indsatser. Vær ikke bange for at inddrage netværket.
Tak for i dag Marianne Folden MF@fabu.dk Mobil: 20485264