Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark
Indre farvande De indre farvande er som et stort floddelta (estuarie) hvor ferskvand (brakvand) fra Østersøen flyder mod nord ovenpå det salte og tunge vand som trænger ind som bundvand i Kattegat og Bælthavet fra Skagerrak og Nordsøen 1000 km3/y 33 1000 km3/y 25 15 7 fra DCE (ændret) Ialt flyder der ca. 2000 km 3 /år ind i Indre farvande mens der kun tilføres 6-7 km 3 /år fra dansk land (ferskvandsoverskud)
Indre farvande
Kvælstof fra Skagerrak/Nordsøen Hovedparten (ca. 80%) af det næringsrige bundvand fra Skagerrak-Nordsøen bliver blandet op i overfladevandet ved medrivning og opvæld i danske farvande. Resten fortsætter ind i Østersøen. Den opadrettede transport er især høj i Storebælt (> 10 m/dag). Dette er den vigtigste mekanisme for tilførslen af biologisk tilgængeligt kvælstof til indre farvande
Tilførsel af kvælstof Langt den største tilførsel af kvælstof kommer fra Østersøen og Skagerrak/ Nordsøen. Danmarks bidrag udgør ca. 6,5% (måske endda for højt!) Nitrogen sources 000-tons % Denmark 33.6 5.4% Atm. 8.4 1.3% Sweden 32.8 5.3% Germany 18.4 3.0% Atm. others 30.9 5.0% Baltic Sea 250 40.2% Skagerrak 230-265 39.8% Total 605-640 Water flux from literature: Andersson L & Rydberg L (1993) Est Coast & Shelf Sci 36: 159 181. Rydberg L et al.(1996) J Sea Res 35: 23-38 Savchuk OP (2005) J Mar Systems 56: 1-15 SMHI (2007) OSPAR Assessment 2007; SMHI No. 36 Bendtsen et al. (2009) J Mar Systems 75: 138 149
Tilførsel af kvælstof Blandings-diagrammer på basis af salt og kvælstof viser at total kvælstof opfører sig konservativt i kystvande og de åbne Indre farvande => tilførslen fra Østersøen og Skagerrak dominerer fuldstændigt og der er (næsten) ingen indikation af at lokale danske tilførsler påvirker koncentrationen af kvælstof
Total Nitrogen (mg/m 3 ) Tilførsel af kvælstof Koncentrationen af totalkvælstof i nogle åbne fjorde ligger over (max 30%) blandingslinjen blandingslinjen. Der er her klare signaler på tilførsel fra land til Isefjorden, Horsens Fjord og Vejle Fjord, men ikke til Kalundborg F og ydre Flensborg Fjord. Western Baltic Sea Skagerrak Salinity ( )
Tilførsel af kvælstof I de lukkede fjorde (afsnit) ligger kvælstofkoncentrationer 30-80% over blandingslinjen => lokale N-tilførsler er meget tydelige Mariager Fjord Western Baltic Sea Skagerrak
Salinitet - Kvælstof tilførsel til Limfjorden Limfjorden - kort fortalt: Nordsøen So (So Sx 1 ) Fersk (So Sd) X 1 Limfjord vandløb Udledningpunkt - d Største danske fjord (1500 km 3 ) Udgør et bælt mellem Nordsøen og Kattegat Afvander 1/6 af danmark Netto flux (4-6 km 3 /år) fra V til Ø Tidevandsflux aftager fra 20 km 3 /år ved Thyborøn til 1 km 3 /år ved Aggersund Mange ferskvandskilder Problemer med iltsvind og mangel på ålegræs Relativt største N-reduktioner i Vandplaner På trods af mange ferskvandskilder kan man udfra andelen af ferskvand og saltvand fra Nordsøen beregne betydningen af lokale kilder for fjordens kvælstofindhold
Kvælstof tilførsel til Limfjorden Andel af ferskvand = (So Sx)/So Andel af Nordsøvand Lovns Bredning: (32.8 22.31)/32.8 = 0.32 => (1 0.32) = 0.68 Skive Fjord: (32.8 24.11)/32.8 = 0.26 => (1 0.26) = 0.74 Løgstør Bredning: (32.8 26.46)/32.8 = 0.19 => (1 0.19) = 0.81 Nissum Bredning: (32.8 30.86)/32.8 = 0.06 => (1 0.06) = 0.94 Når vi kender kvælstofkoncentrationen i Nordsøen og i ferskvandskilderne så kan vil vel beregne andele af kvælstof fra Nordsøen og fra land?
Nitrogen input - Limfjord Løgstør Nissum Skive Lovns Om vinteren opfører kvælstof sig konservativt fra de indre fjordafsnit til Nordsøen (blandingslinjen er ret!) Skæringen med y-aksen udtrykker kvælstofkoncentrationen i vandløbene (= 3 mg N/l). DCE/DMU estimerer mellem 4,8 og 5,9 mg N/l på årsbasis!
Nitrogen input - Limfjord Løgstør Nissum Skive Lovns Også om sommeren opfører total kvælstof sig konservativt (blandingslinje = ret). Koncentrationen i vandløbene beregnes til 1,33 mg N/l. DCE estimerer mellem 4,8 og 5,9 mg N/l på årsbasis!!
Nitrogen input - Limfjord Løgstør Nissum Skive Lovns Også om sommeren opfører total kvælstof sig konservativt (blandingslinje = ret). Koncentrationen i vandløbene beregnes til 1,33 mg N/l. Stor denitrifikation i umålte oplande?? DCE estimerer mellem 4,8 og 5,9 mg N/l på årsbasis!!
Tilførsel af kvælstof til Randers Fjord Randers Fjord er Danmarks eneste estuarie med en tydelig salt-gradient. Tidsserie med målinger af kvælstof (nitrat-n) og salt ved 3 stationer Randers Fjord er en af de få fjorde hvor langt hovedparten (87%) af oplandet er målt for Q og næringskoncentrationer
Tilførsel af nitrat-n fra Randers Fjord
Tilførsel af total kvælstof til Randers Fjord
Tilførsel af total kvælstof til Randers Fjord Sommer: Vinter: Gennemsnit: DCE: 1,5 mg N/l 3,6 mg N/l 2,55 mg N/l 2,92 mg N/l
Tilførsel af kvælstof kan være overestimeret pga. for få målepunkter i mange nedstrøms oplande!
Den nemmeste måde til at reducere tilførslen af kvælstof er at øge arealet af målte oplande (= flere stationer) I Limfjorden er problemet særligt stort fordi der ikke findes N- målinger i vandløvene nær udmundingerne
Miljøpåvirkning og ændring i miljøtilstand Prioriteret rækkefølge (aftagende betydning) Klima Meteorologi Fiskeri Næringsstoffer