Bilag 2: Interview med Jimmi Rohde

Bilag 2: Interview med Jimmi Rohde 2 4 6 8 K (Kristoffer Merrild): Godt, og det er interview med Jimmi Rohde, Hus Forbi. Og lad os bare starte sådan helt fra bunden øh hvilke problematikker oplevet i over for DSB øh blandt jeres sælgere J (Jimmi Rohde): Jamen den største problematik som sikkert ikke kommer bag på folk det er at rigtig mange af vores sælgere, piger og drenge lever jo et liv hvor de skal finde et sted at bo fra dag til dag øhh. Nogen de bor ude og nogen de bor på institution, øh det vil sige økonomi til at gøre noget så simplet som købe en billet er nok ikke det man vælger og gøre altid selv. Fordi de penge man har også specielt efter den nye socialreform gør jo at alting er strammet ind. K: Ja 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 J: Så der er rigtig mange der tager den på røven som de selv siger. Øhhh hvis de skal en station eller to og det gør jo at som oftest er der jo mange af vores drenge og piger som har togbøder øhhh fra DSB øhhh helt op til 600.000-700.000 har vi set nogen af dem øhh efterhånden skylde. Øhm så så det er den største kan man sige hurdle med DSB i forhold til vores sælgere. K: Synes du at øhh, nu har socialt øhh, Rådet for socialt udsatte også været ude med en kritik i forhold til det, er det noget der er blevet lyttet på eller er det stadigt det samme. J: Jamen øhh jeg tror nok der er blevet lyttet, øhh jeg har siddet i en arbejdsgruppe sammen med nogen topfolk fra DSB som vores sekretariatschef Weksøe Christensen, hvor vi har drøftet den her problematik øhh hvad vi ku gøre, om vi ku gøre noget for at kunne afhjælpe deres øhhm hvad kan man sige hetz på vores brugere fordi de ved jo godt at det er de færreste af dem der har råd til penge når nu at de bruger også en togstækning fra Ballerup til København for at få noget varme og sove, øhhm så det bare at få bøder bøder bøder og den der møde med en tjenestefolk ender nogen gange i at folk ender i retten fordi så har de enden været oppe og slås eller der ikke været forståelse for situationen eller eller DSB egne folk ikke har været haft nok indsigt i hvad det er for nogen mennesker de står overfor. K: Ja J: Så det bliver såen lidt presset. Men den her arbejdsgruppe den har været sammensat af flere gange fordi hver gang at vi har været sammen så har der faktisk været en villighed fra DSB om at finde en løsning på det. Problemet er så at når man så lige pludselig skifter i topledelsen så kommer der nogen nye ledere ind øhh og DSB er jo ikke bare, en organisation det er jo en masse fraktioner inden i organisationen og de har jo alle deres ledere og deres og hvad det ellers hedder derude af som så gør at øhh dem der sidder og har reelle hensigter i at se fornuften i vores samarbejde de måske får en anden tjans. Og så hører vi ikke mere. K: Ja okay. Så det er simpelthen kommunikationen der nogen gange går galt efter de her ledelses skift. 32 34 36 J: Det er kommunikationen også tror jeg at den porque som de enkelte ledere har bliver frataget dem. Og når man snakker omkring det sidste produktive møde vi havde med DSB var faktisk at man skulle, øhhh igen kikke på de her CSR-kort som vi havde en prøveperiode for tre år siden snart ja tre år siden, hvor at vores sælgere de havde mulighed for at købe et kort til 50 kr. som varede i tre måneder og var i zone et og to øhhhm. Men så siger DSB så til os at det ikke er dem der bestemmer det, det er Movia og Movia er har ikke

38 40 42 44 46 48 50 såen været inde over og vil ikke give lov til at vores sælgere rejser og så lander den på et eller andet top plan hvor den ene leder ikke vil give sig og den anden leder synes det er en god idé. Ja og man har sågar været ude i DSB om at sætte sådan nogen plakat søjler op i øhh togene så vores sælgere, vi har jo en klar aftale med DSB om at vores sælgere ikke må tigge i togene og de må heller ikke sælge vores avis øhm og der er jo nogen der gør det alligevel og så for at folk ikke føler sig pressede så kan man gå hen til de her pap figurer eller hvar der og scanne QR kode ind og på den måde donere til den enkelte sælgere Det var en idé som blandt andet DSB selv kom frem til så man løste problemet ved at kunderne ikke følte sig presset af at der kom sælgere ind men også at man så følte at man havde et socialt ansvar. Men den døde og jeg tror sidste gang vi havde møde med DSB det er snart to år siden. K: Hvordan oplevede i det her CSR- Rejsekort? Fungerede det? Var det? J: Det var helt fint. Vi havde faktisk en del kort ude og det betød jo også at den prioritering fra de enkelte sælgere at det godt kunne betale sig at komme ned til os og betale de her 50,- så øhhh kunne de faktisk kører København tre måneder. Det var de helt vildt glade for. Så det var en kæmpe succes. K: Hvor stort omfang var det da det var størst? Hvor mange drejede det sig om? J: Jeg tror vi havde lige knap 100, ja jeg mener det var lige omkring 100 kort vi havde ude. 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 K: Vurdere I at DSB har et socialt ansvar ud over at kører tog? Det ved jeg godt er et lidt flyvsk spørgsmål men er det en vurdering I har at det synes I de burde eller er deres primære rolle at køre tog? J: Altså hvis man skal vende den om og så sige, hvad ville give mening i forhold til vores øhhh brugere, det er jo så ikke kun vores sælger det er jo også andre udsatte, så så giver det jo ikke nogen mening at øhh gi Henrik eller Gitte eller hvad de end hedder bøder igen og igen og igen og nogen gange har de jo fået tre-fire bøder på samme dag. Skrive til dem så skylder de 1200 kr. Og de ved jo godt DSB at de aldrig får pengene, altså så så det er spild af deres tid. Øhh og ressourcer i forhold til at der måske er andre der har råd til billetterne som ikke køber dem, det der med at bare stå på tog og stå af det er meget nemmere end at betale øhh så kunne man bruge tiden på det, ligesom det der med ikke at skulle sidestille på den måde men ligesom der med politiet, man kan gå over rødt lys kl 3 om natten, der er ikke et øje, men så holder der lige en politibil og tænker hey I må ikke gå over for rødt lys og så får man en bøde, fremfor at de faktisk bruger de ressourcer de har til at sikre hr og fru Danmark tår gå ud kl 2 om natten, det er sådan en omvendt omvendt prioritering, og jo jeg synes jo at alle alle virksomheder der beskæftiger sig med et publikum til deres produkt har et eller andet socialt ansvar. K: Ja. Øhhm de her øh kæmpe store gælde der er til DSB de her togafgifter, mener du at DSB skal gå ind og bare afskrive dem, så er det såen fordi vil det så ikke også få hr og fru Danmark der betaler deres togbillet hver gang, vil det ikke gå ud over deres retsfølelse hvis det er man så føler at så skal man bare få tog bøder nok? Eller hvad tænker du? J: Jeg kan sagtens se at der er regler der skal overholdes både af mig der er lønnet arbejder også til hr og fru Danmark der også betaler i dyre domme og deres billetter men når man nu ved at der er ingen penge, så må man sætte sig ned og se om det giver mening eller løse det eller også så kan man jo fortsætte med at gøre det man gør nu, som ikke har en effekt over hovedet, fordi de her drenge eller piger jeg kender der

74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 har togbøder, de er blevet ligeglade da det ikke har en, at det ikke giver mening for dem mere, så og hverken heller ikke at gå i dialog med de her bøder, fordi de er så sindsygt tårnhøje. K: Så det er bare et møde i fogedretten en gang om året? J: Jah stil jer om bag i køen. Altså det kunne være meget mere produktivt i forhold til vores sælgere faktisk vi har jo nu indgået en kæmpe samarbejde med fakta hvor at vores sælger faktisk må stå i vindfanget ved deres butikker, og fakta har doneret al panten der kommer ind, der kommer ind, af dem der trykker på knappen, og det har gjort at de sælgere som før i tiden blev skubbet væk eller blev smidt væk af andre som som synes det var irriterende at de stod der, at de nu også tager et ansvar. De står ved de her butikkerne og holder øje med varende og holder øje med cyklerne og holder øje med hvis der er noget der vælter så rejser de det op. Så det er blevet sådan en hel klar en win win situation. Før i tiden ville man bruge ressourcerne på at smide dem væk med magt, så man kan vælge at sige det på den ene måde eller man kan vælge at sige her giver det sgu god mening. K: Oplever I at jeres sælgere bliver smidt væk fra DSB s stationer eller har I en aftale om at I må stå der? J: Nej, vi har en klar aftale, som faktisk er underskrevet. Og man kan så sige, er den gyldig mere? Men men vi vælger i hvert fald at retoverholde den her og det er også sådan vi fortæller folk der kommer ind og vil være sælgere at stå på perroner, stå på stationer og øhhh, være i togene det er et no go! Og det har noget at gøre med at de kunder som DSB har føler sig presset når de sidder i togene når der ikke er nogen mulighed for at forsvinde derfra, og så følger de jo bare efter en. K: Og det gælder også på stationer? J: Det gælder også på stationer! 94 96 K: Øhm Ja det har vi også været lidt inde på men benytter nogen af jeres sælgere sig af DSB tog som varmestuer? J: Jahr K: Og det er meget udbredt at det er en måde at få varme på hvis man ikke har et sted at være? 98 100 102 104 106 108 J: Igen det der med at man øh når man øh er som udsat i Danmark, som desværre ikke har fået bedre vilkår og igen efter den nye socialreform, gør jo at øhh de penge man har til sig selv, hvis man bor på en institution, er nede i et beløb som hverken du eller jeg ville kunne overleve for alligevel så tager de simpelthen chancen og tænker de penge vil jeg så bruge på noget andet og så sætter de sig ind i toget i håbet om at få måske en time eller to på øjet og samtidigt få noget varme. K: Oplever i sådan generelt, nu siger du at I har haft dialog med dem før, oplever du DSB generelt som en med eller modspiller i forhold til jer? J:Jeg synes DSB har været, den arbejdsgruppe vi har været, har været enormt lydhør overfor de ting og de har været virkeligt produktive med at tænke ud af boksen, hvordan vi kan løse det. Og tager et ansvar begge parter og det er også derfor det er enormt ærgerligt at det er gået til grunde nu. Øhh af årsag af at man har skiftet en ledelse eller to. Som så gør at de mennesker der havde interessen i at gøre noget socialt

110 112 114 116 118 120 122 124 126 128 130 132 134 136 138 140 142 144 og kunne se det fornuftige i forhold til togrevisorerne. Det er jo togrevisorerne selv der henvendte sig til os. Den chef ikke kan se det samme K: Hvordan øhh når du ser i forhold til DSB er det så i forhold til at lave de her QR- koder inde i togene eller ville det være at få det her CSR-Rejsekort tilbage. Hvad kunne være det mest optimale udfald imellem jeres parter? J: Der er jo ingen tvivl om at det der kunne være den absolut her og nu løsning og fremadrettet den bedste løsning ville være at få de her CSR-kort tilbage,. Problemet er så bar at det kun er i hovedstadsområdet at det ville fungere fordi DSB igen har noget der hedder de lange skinner og de har så lange strækninger som vil være resten af Sjælland, Fyn og Jylland øhh hvor det er regional tog, ikke ville tilbyde det samme. Så det er flere fraktioners ledelse inde i DSB som så skulle slå sig sammen hvis det så skulle kunne give mening det hele og ikke kun være en hovedstadsting. K: Ville du tænke DSB havde et specielt ansvar når det er en statsejet virksomhed, eller er det på samme niv. som alle mulige andre virksomheder? J: Jeg ved ikke om de har et specielt ansvar jeg synes jo bare man har en politik som at man vælger og togrevisorerne bliver trætte af den enkelte som de kender og som ikke har noget kort at give bøder og de vælger at sige, nu bruger vi alle ressourcerne på at presse de her mennesker ud der er pressede i forvejen. Til på en eller anden måde måske knække over og gøre et eller andet over for togrevisorerne eller overfor de almindlige kunder der sidder i togene. Så det giver ikke rigtigt nogen mening. Men jo jeg synes nu igen at man har et ansvar, det synes jeg også du og jeg har, man skal huske al forandring kommer et sted fra og det er en selv. K: Når det er man såen hører folk er i togene, bliver de så stigmatierede, nu tænker jeg ikke på nødvendigvis tog konduktører og hvad kan man sige, men føler sælgerne sig stigmatiserde mere når de sidder i et tog end når de er andre steder? J: Fisk. Jeg ved jo ikke hvordan sælgerne føler det, men øhh jeg ved at vores brand Hus forbi, det vi giver sælgerne som er vores uniform er noget som de går rigtig meget op i at have på og ligesom vise og er stolte af, så at de sidder i et s-tog eller sidder i en bus hvor der står hus forbi på, det tror jeg ikke gør at de føler sig stigmatiserede, jeg tror bare de vider en del af en kæmpe forening med over 2800 sælger som faktisk gør en forskel. K: Oplever i DSB som mere lydhøre eller mindre lydhører? Jeg ved ikke hvor langt man skal gå tilbage? Femti-tre år? Tre, fem og ti år? J: Altså igen vi har haft et møde med dem sidste gang, jeg tror det var to et halvt år siden. Så altså de er jo ikke særligt lydhøre mere øhhh. Jeg kender en togrevisor selv som har været med i den her gruppe og jeg spurgte ham fornyligt faktisk om han vidste hvad der skete? Om hun havde hørt noget fra ledelsen af og ingen hører noget og ingen gør noget og så er det ligesom at man lukker øjet igen og så kører man bare videre som det har været før ikke. K:Er det egentlig helst DSB eller er det Moravia i helst vil have noget samarbejde op at køre med i forhold til det her?

146 J: Nå men altså Movia har åbenbart... K: Ja Movia ja undskyld, det hedder moravia i Østjylland 148 150 152 154 156 158 160 J: Ja Movia har jo en stor aktie omkring billetter og kort til vores offentlige transport midler så de er en hel klar stor spiller men det er jo ikke os der skal kommunikere med dem, det er DSB hvis de går ind i hvis DSB går ind i det her så vil jeg tro at Movia også vil gå ind i det, men det skal også være en 100% satsning for DSB s side. K: Hvordan oplever i øhh politikerne i forhold til det her? Er det noget som I har snakket med nogen der eller er det ikke noget der er lydhørt eller spurgt ind til efter følgende? J:Altså som du selv nævnte i starten så har Rådet for socialt udsatte har øhh måske pippet op med det en gang imellem, men der er jo så mange andre ting der tager fokus fra vores hverdag i øjeblikket, indsamling til det ene og indsamling til det andet og hr og fru Danmark der skal med til at tage en forskel så jeg tror dagens daglige problemer som de sociale udsatte sandligt ikke kun i København men også i andre store byer. Det er ikke aktuelt på bordet, altså jeg kunne heller ikke forestille mig det kommer, fordi det øhh Desværre er vi nået udi et samfund, efter min bedste overbevisning som når man går efter begrebet som hedder NIMB som står for Not In My Backyard, når problemet ikke er der så tager jeg mig ikke af det. K: Så længe det ikke kan ses? 162 164 166 J: Så længe det ikke kan ses! Lige præcis. K:Øhhm Lige for at vende tilbage til det her CSR-Rejsekort og den gruppe i havde i forbindelse med det, hvordan var den sammensat? Var det på DSB s initiativ? Eller var det på jeres initiativ? Hvordan var sammensætningen der? J: Jamen det var faktisk øhh CSR/DSB så kontaktede os og andre institutioner. K: Hvem siger du CSR er? 168 170 172 174 176 J: Øhh når nej altså selve kortet til CSR. Jeg tror jeg ved ikke hvem det er der fabrikere det. Men så var det DSB og så var det andre institutioner som øhhm hvem var det? Det var fra Kofoed skole, der var fra mændenes hjem, tror jeg nok der var. Vi havde tre steder i København hvor vi udleverede de her kort. Og det var os som i det sociale miljø som var med der sammen med så nogen togrevisorer og den øverste ledelse indenfor togrevisorerne i København. K: Okay. Hvordan var øhh Hvordan fungerede de her møder? Var der opfølgning efter man havde sagt go for det? Eller var det bare lige så snart det var ude så kørte det på DSB s præmisser de næste, hvor lang tid kørte det? J: tre måneder K: Var det kun tre måneder det kørte? 178 J: Tre måneder! Slut

K: Ja. 180 182 184 186 J: Men altså det kørte de her tre måneder og efter de her tre måneder snakkede vi om at en kæmpe succes, og de oplevede det også selv som en god succes. Og det var det. K: Så man var enige om at det var rigtig godt og så tog man det væk? J: Det var fint. Det var rigtig fint. Og vores sælgere de oplevede ovenikøbet at de kunne være stolte af at vise frem at de nu havde det her CSR-kort til de revisorer der plejede at give dem en bøde ik? Eller smile til dem og så sagde nu har jeg, nu har jeg det her kort nu kan du ikke gøre mig noget. Så der var sådan en, uden at være flabet selvfølgelig, men der var sådan en øhh en retfærdighed i at øhmm. K: Nu prøvede de at betale billet? 188 190 J: Nu... For man skal ikke tage fejl af den her gruppe mennesker. Jeg ved godt at der er mange der siger at de vil have tingene gratis. Når jeg laver ting hernede og der er en, hvis der er en brugerbetaling på det så mistede jeg ikke folk, tvært imod så fik jeg folk med som gerne vil betale noget for at få noget. K: Noget ejerskab? 192 194 J: Lige præcis. Ejerskab, øhhm og det der er brug for dem på en eller anden mærkelig måde gør jo også at de får at større selvværd. K: Så du oplever ikke at det at det koster 50,- dengang var med til at skramme nogen væk fra at købe det? J: Overhovedet ikke. Tværtimod. 196 198 200 202 204 206 208 210 212 K: Hvor hvor hvordan, bare lige for at hører. Hvordan ville den her beløbsgrænse være hvis det hed 200,- eller det hed 500,-? J: Altså så vil jeg sige at så nærmer vi os noget hvor det ikke giver mening. Og det er jo også det der var, det var jo et symbolsk beløb, der var sat. Og det var jo kun to zoner. Vi havde snakket om om det sku, om man kunne udvide det til zone tre og fire. Så man også kunne komme ud, længere ud på Amager end lige stoppet ude i Sundbyområdet. Men prøveperioden hed zone et og to og så var det ligesom taget derfra ik? Skulle det have givet mening kunne man sige: Jeg ved ikke om det var for at begrænse trafikken i togene med sociale udsatte at man sagde zone et og to. Men men skulle det give mening så skulle det jo være måske være et alle zoners kort. Da det jo ikke er alle sociale udsatte der kun er i København. K: Når det er at du nævner det med at der er nogen bruger det som varme stue eller som sted at få varmen om aftenen, tror du så det her har været noget at DSB betænkninger i forhold til at udvide det her kort. At så kan det være i 24-7 at du kører rundt i det samme s-tog? Eller altså ja. J: jae. Nej nej, fordi aftalen var jo faktisk at vi skulle sige god for dem. De her tre steder hvor man kunne få udleveret det her CSR-kort skulle ligesom stå inde for den person der nu fik det, var en der havde et regulært behov for at komme rundt og ikke ville misbruge det. Altså selvfølgelig er der aldrig nogen grantier men øhh vi skulle ligesom sige god for de her mennesker. Ved at sige det er helt fint at Peter her det her kort, det giver mening.

214 216 K: Okay, så der har ligesom væren en proces man ligesom skulle igennem for at komme ind og ku få lov at købe det her kort? J: Altså ikke nogen kæmpe sluse. Altså hvad skal du bruge det til? Hvad er dit behov? Og så okay det er sådan det er også fint så skriver vi dig på listen og sender ind. K: Så der har været nogen der har fået nej til at ku få det. 218 220 222 224 226 228 230 232 234 236 238 240 242 244 246 248 J: Nej der er ikke nogen der har fået nej. Jeg vil så sige dem som der bruger togene som sove vogn for at få varme, har ikke rigtigt været vores sælger men andre udsatte områder. Blandt andet østeuropærere som har sovet i togene, kinesere som har sovet i togene og det har DSB også selv kommet og sagt til os, at det jo ikke er på det parameter, er det jo ikke øhh hus forbi der fylder mest i togene. Det er heller ikke Hus forbi der fylder mest i togene i forhold til tiggeri. Øhh det er også igen en anden gruppe af socialt udsatte. K: Hvis det er at du så den her løsning komme igen ville du så anbefale så det ikke kun var: Hus Forbi, Kofoed skolen og hvad var det, Mændenes hjem der kunne udstede det her eller det generelt fra flere socialt udsatte der skulle kunne få det her kort? Eller skulle det kun være de grupper for der har du nogen der kan gå ind og sige god for dem og kender folk. J: Jeg synes det skal være få steder der skal kunne udlever kortet men jeg synes til gengæld at det skal være hele landet der skal være med. For ellers så så tilgodeser man en gruppe inden for gruppen og så laver man en subkultur inden for gruppen og det bære sjælendt noget godt af sig. Øhh jeg garantere for at der er sikker lige så mange over i Jylland som i København som at der har togbøder. Så derfor ville det give rigtig god mening at også DSB s langskinne organisation var med inde over. Det er ikke sådan hvis DSB, hvis nu man skal sige det på den måde, hvis DSB kort skinne skulle sige ja til det her, så er det ikke sådan at det gælder hele Danmark. Så skal en anden DSB ind og sige det gider vi godt følge op på så du har en aftale med et firma men kun indenfor en hvis kvadratmeter. Det er sådan en lidt underlig måde at man starter ud på. Men nu har vi jo prøvet det og det var en succes og tingene dør og sådan er det jo desværre tit. Øhh kan man sige. Om det så var fordi man øh, jeg ved egentlig ikke, altså selve evalueringen fra DSB s side af efterfølgende om de har ku mærke nogen tydelige fordele i det, både i forhold til konfrontationerne vores gruppe eller i forhold til den arbejdstid de har brugt på det før. Det skal jeg ikke kunne sige. K: Hvis det var man indførte det her på nationalt skala ville man så ikke igen kunne tale den der retfærdighedsparameter ind om at det er unfair om at der er nogen der kan sidde og kører i tog fra øhh Frederikshavn til København og så fordi der er billigere fisk eller what ever? J: Ja men sådan er det jo. Sådan er samfundet jo også i dag nu med andre ting. Der er jo altså pensionister der har et pensionist kort til ingen penge, alle zoners kort til jeg ved ingen gang hvad de gir om det er 80,- de gir for tre måneder for at have et alle zoners kort. Og fordi man er pensionist så kan man jo godt have en kæmpe formue på bankbogen så der er jo den her skævhed. Som jeg plejer at sige: I og med man forskelsbehandler folk så behandler man jo alle folk ens. K: Jeg tror det var mere eller mindre det. Er der et eller andet andet som ville give mening om at spørge om i forhold til det her?

250 252 254 256 J: Altså jamen altså hvis jeg skulle spørge nogen som skulle gøre noget så ville jeg jo sige at det ville gi mening at prøve det her igen, men ikke bare prøve det igen men måske gøre det til en fast ting at man kan få det her CSR-Kort. Måske skal prisen være 75,- i stedet for 50,- og så skal der måske laves nogen kriterier for hvilken gruppe, så man ikke træder folk over øhh tæerne. Og det kan være alle bistandsklienter og det kan være.. Det skal jeg ikke være inde og sige nu og her hvad der giver mening men men det giver i hvert fald ikke nogen mening at jeg har tyve sælgere siddende hernede som skylder tilsammen 3 mio. Til DSB. Det tænker jeg er gået op i arbejdstid, kontra retssager kontra alm. Service for publikum. Det giver slet ikke nogen mening K: Så du anser det simplthen som for dyre penge at inddrive? 258 260 J: altså nogen gange skal man jo smide dårlige penge efter gode men i det her tilfælde synes jeg at man smider mange penge væk efter noget man slet ikke får. K: Tak for det