Dato 15. marts 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/14283-11 Side 1/7 Afgørelse af klage over ekspropriation til rundkørsel jeres j.nr. 369101 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 24. september 2015 på vegne af B, Leopardvej 15. I har klaget over Thisted Kommunes afgørelse af 28. august 2015 om ekspropriation af areal til etablering af rundkørsel. Vejdirektoratets afgørelse Vi har ikke grundlag for at antage, at kommunen har varetaget usaglige hensyn ved beslutningen om ekspropriationen. Ekspropriationen er derfor i overensstemmelse med vejlovens bestemmelser. Vi mener ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om ekspropriationen. Jeres argumenter I har bl.a. anført, at kommunen har solgt ejendommen matr.nr. 6b, som grænser til det omhandlede vejkryds til en bilforhandler, der stillede som betingelse for at købe arealet af kommunen, at der blev ændrede tilkørselsforhold til arealet. I mener derfor, at årsagen til rundkørslens etablering må tilskrives et ønske om at tilgodese en enkelt erhvervsdrivende i området sammenholdt med kommunens mulighed for at få solgt en erhvervsgrund, hvilket ikke er et lovligt og sagligt grundlag for at ekspropriere. I mener derfor, at ekspropriationen ikke er truffet ud fra saglige trafikmæssige hensyn. I mener i øvrigt, at det ekspropriationsretlige nødvendighedskrav ikke er opfyldt, idet rundkørslen kunne være etableret på matr.nr. 8a, som er et landbrugsareal, der ligger på den modsatte side af vejen. Det vil være et langt mindre indgreb at placere rundkørslen på et landbrugsareal fremfor at foretage indgreb i en velfungerende virksomhed, der har behov for hver eneste m 2 og ikke har mulighed for at erhverve erstatningsjord. Baggrund Kommunen eksproprierer et areal på 260 m 2 fra ejendommen matr.nr. 5an Fårtoft By, Thisted, til etablering af rundkørslen. Det har senere vist sig, at kommunen blot har behov for at ekspropriere 180 m 2. 1 Ejendommen har et samlet areal på 6.000 m 2. 1 Kommunens oplysning i brev af 17. december 2015 til Vejdirektoratet. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Fra ejendommen drives en blomsterforretning/planteskole og ejeren synes, at bygning og udendørsarealer er ideelle til drift af denne forretning. Udendørsarealet er efter ejerens vurdering mindst lige så vigtigt for virksomhedens drift, som indendørsarealet. Udendørsarealet anvendes til kundeparkering, containere m.v. Ved ekspropriationen skæres et hjørne af ejendommen. Dette areal anvender grundejeren til oplag m.v., og arealet indgår som en integreret del af virksomhedens udstillingsareal og oplagsplads. Kommunen har i arealfortegnelsen anført, at de 260 m 2 består af 160 m 2 græsareal og 100 m 2 fliseareal, og at der på arealet findes reklameskilt, græs, hegn (trykimprægnerede stolper og byggepladshegn), granitskærver, støttemur (ca. 30-40 cm over terræn) samt flisebelægning. Det fremgår af protokollen fra åstedsforretningen den 10. juni 2015, at kommunen vil opgradere cykelstien mellem Leopardvej og Uglevej til kørebane og i den forbindelse etablere en rundkørsel, som vil forbedre til- og frakørsel til erhvervsområdet og Thisted by. Opgradering af cykelstien til kørebane er efter kommunens vurdering nødvendig for udbygningen af erhvervsområdet. Under åstedsforretningen har ejeren af ejendommen matr.nr. 5an stillet forslag om, at rundkørslen forlægges mod nord, så indgrebet på ejendommen minimeres. Kommunen har afvist dette med begrundelsen, at huset på den anden side af vejen, på matr.nr. 8a, da vil skulle rives ned, hvorfor den aktuelle placering af rundkørslen er økonomisk eneste mulige. Ejeren mener, at en reduktion af salgsarealet vil være ødelæggende for virksomheden og kræver en erstatning for tabt omsætning på 4 mio. kr. Kommunen har afvist kravet, idet hele det eksproprierede areal i Tillæg til byplanvedtægt nr. 4 er pålagt restriktioner om ingen sinde bebygges eller benyttes som oplag, gårdsplads eller på lignende måde, men vil være at beplante efter nærmere overenskomst mellem grundejerne og kommunen. Oplags- og salgsarealet har været etableret uden tilladelse, men kommunen har den 21. januar 2015 dispenseret fra restriktionerne og givet tilladelse til, at arealet kan anvendes til permanent oplæg. Dog har kommunen forbeholdt sig ret til at inddrage areal ved etablering af planlagt rundkørsel. Det fremgår af kommunens brev af 21. januar 2015, at restriktionerne er gennemført i form af en byggelinje, som kommunen da har dispenseret fra. Kommunen har under klagesagen ved brev af 17. december 2015 til Vejdirektoratet foretaget en ny vurdering, som viser, at det er muligt at flytte projektet mod nord på en måde, så bygningerne på matr.nr. 8a bevares. Derved vil der skulle eksproprieres 500 m 2 fra matr.nr. 8a og pålægges en oversigtsservitut på ejendommen, som vil indebære indskrænkninger i ejerens rådemuligheder over arealet. Det er kommunens vurdering, at denne løsning blot flytter problemet over til matr.nr. 8a, og at indgrebet på denne ejendom da vil være større, end det er tilfældet med det oprindelige projekt på matr.nr. 5an. Derudover vil indgrebet på matr.nr. 6b nord-øst for rundkørslen også blive øget ved denne løsning. 2
Kommunen har i øvrigt anført, at der i forvejen er pålagt byggelinje på matr.nr. 5an, og ejeren derfor ikke kan have haft en berettiget forventning om, at arealet kunne anvendes til oplag mv., hvorfor der ikke med rimelighed kan tales om et stort indgreb på matr.nr. 5an. B har overtaget matr.nr. 5an i 2013, og kommunen blev opmærksom på den ulovlige anvendelse af arealet i september 2014. Herefter meddelte kommunen dispensation på vilkår, at arealerne kunne inddrages, hvis der skulle anlægges en planlagt rundkørsel i området. Der kan derfor ikke være tale om passivitet fra kommunens side. Endelig vil det ændrede projekt betyde et trafiksikkerhedsmæssigt dårligere projekt for cyklisterne, idet cykelstien ud for Bs ejendom vil have en uhensigtsmæssig kurve, som forløber i modsat retning af rundkørslen. Desuden lever cykelstien i forvejen ikke op til vejreglerne af hensyn til at minimere indgrebet på Bs ejendom. Af aftalen dateret 6. marts 2015 for kommunens salg af ejendommen matr.nr. 6b fremgår, at kommunen for egen regning etablerer farbar færdselsvej for al kørende trafik, herunder lastbiler på stikvejen Leopardvej, således at der er vejadgang heraf for kunder, medarbejdere og leverandører. Denne del af Leopardvej var tidligere cykelsti. Det har ikke været et krav fra køber af ejendommen, at der blev etableret en rundkørsel. Kommunens begrundelse for at anlægge rundkørslen har været hensynet til fremkommelighed og trafiksikkerhed i dette nye udstykningsområde. Dette er efter kommunens vurdering den mest hensigtsmæssige og fremtidige løsning for området. Kommunens udgifter til etablering af rundkørslen overstiger desuden kraftigt indtægterne ved salget af matr.nr. 6b. Kommunen har i sit brev af 17. december 2015 indgående forklaret sin vurdering af de trafikale hensyn, der ligger bag beslutningen om dels at ændre Leopardvej fra cykelsti til egentlig vej, dels at etablere den omhandlede rundkørsel. Kommunen har i den forbindelse bl.a. henvist til, at rundkørsler vurderes mere trafiksikre end 4-benede kryds, som kommunen så vidt muligt ønsker at undgå, ikke mindst ved nye udstykningsområder. Kommunen har også analyseret mulighederne for at etablere et signalreguleret kryds, men rundkørslen blev på trods af en væsentligt højere anlægsudgift valgt pga. de trafiksikkerhedsmæssige fordele. Ny eller gammel vejlov Selvom der med virkning fra den 1. juli 2015 er trådt en ny vejlov 2 i kraft, skal denne sag behandles efter den gamle vejlovs 3 regler. Dette skyldes, at kommunens sag var påbegyndt inden 1. juli 2015 og fremgår af den nye vejlovs 140, stk. 3 4. 2 Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. 3 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014. 4 Efter denne bestemmelse skal sager, der ved lovens ikrafttræden verserer for en kommune, eller som er indbragt for Vejdirektoratet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. 3
Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan tage stilling til klager over en ekspropriation og i den forbindelse helt eller delvist ophæve kommunens beslutning om ekspropriation fra en ejendom. Det fremgår af vejlovens 4, stk. 2. Vi kan derimod ikke pålægge en kommune at gennemføre et andet konkret projekt. Vejlovens bestemmelser Det er kommunen, der beslutter, om en ekspropriation skal ske, jf. vejlovens 49, stk. 1. Reglerne om, i hvilke tilfælde, der kan ske ekspropriation, fremgår af vejlovens 43. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse blandt andet ske til offentlige vej- og stianlæg, når almenvellet kræver det. Vores vurdering Almenvellets interesse Kommunen har i brev af 17. december 2015 indgående forklaret sin vurdering af behovet for at ændre Leopardvej fra cykelsti til egentlig vej, samt hvorfor kommunen af hensyn til udbygningen af erhvervsområdet ombygger krydset og af trafiksikkerhedsmæssige årsager har valgt den dyrere løsning med en rundkørsel fremfor et signalreguleret kryds. På baggrund af kommunens forklaring har vi ikke grund til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at etablering af rundkørslen er i almenvellets interesse, jf. vejlovens 43, stk. 1, idet løsningen forbedrer adgangsforholdene til erhvervsområdet, herunder det nye udstykningsområde, og giver en mere trafiksikker løsning end et almindeligt signalreguleret kryds. Placeringen af rundkørslen Ifølge det almindelige forvaltningsretlige princip, proportionalitetsprincippet, må et indgreb ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at føre afgørelsen ud i livet. Det vil sige, at indgrebet skal være proportionalt i forhold til den eller de, der bliver direkte berørt af en beslutning, i dette tilfælde de ejendomme, der bliver eksproprieret fra. Vi kan konstatere, at kommunen kunne have valgt at placere rundkørslen mere nordligt, end det er sket. Dette ville imidlertid betyde et tilsvarende større indgreb på de nordligt liggende ejendomme, matr.nr. 8a og 6b, hvor sidstnævnte ejendom - ligesom Bs ejendom matr.nr. 5an - anvendes til handelsvirksomhed. Og det ville samtidig have betydet et trafiksikkerhedsmæssigt ringere projekt for cyklisterne. Vi kan også konstatere, at det eksproprierede areal på Bs ejendom i forvejen har været pålagt en byggelinje, og at kommunen i forbindelse med meddelelse af en lovliggørende dispensation fra byggelinjen har forbeholdt sig ret til at inddrage arealet ved etablering af planlagt rundkørsel. Ejendommens ejer har derfor på intet tidspunkt haft grund til at forvente en permanent ret til at anvende arealet til oplag mv. Vi mener på den baggrund, at kommunen har foretaget en balanceret afvejning mellem hensynet til den enkelte borger, dennes ejendomsret og hensynet til almenvellet, som begrundelse for den valgte placering af rundkørslen. Og at den valgte placering bedst tilgodeser offentlighedens trafikanternes interesse i en trafiksikker løsning og de berørte grundejeres interesse i det mindst mulige indgreb. Derfor er kommunens beslutning ikke i strid med proportionalitetsprincippet. 4
Vi mener ikke, at der er grundlag for at kritisere kommunens valg af placering af rundkørslen. Vi har på baggrund af kommunens samlede forklaring i brev af 17. december 2015 ikke grund til at mene, at anlæg af rundkørslen er sket for at tilgodese en enkelt erhvervsdrivende i området eller for at tilgodese kommunens egen interesse i at sælge en erhvervsgrund. Proceduren i forbindelse med ekspropriation Beslutning om ekspropriation skal træffes efter den procedure, der fremgår af vejlovens 47 og 48. Den skal navnlig sikre, at de parter, der berøres af ekspropriationen, har adgang til at fremkomme med bemærkninger. Efter at have gennemgået sagens dokumenter mener vi, at kommunen har overholdt disse regler. Som grundlag for ekspropriationen ligger en flertalsbeslutning i kommunalbestyrelsen. Afgørelsen er således truffet af det kompetente, besluttende organ i kommunen. B fik som berørt lodsejer i forbindelse med indvarslingen af 12. maj 2015 til åstedsforretningen den 10. juni 2015 blandt andet fremsendt en arealfortegnelse med angivelse af størrelsen af de arealer, der ønskes eksproprieret og ekspropriationsplan (et kort), som viser placeringen af disse arealer. Ekspropriationsbeslutningen blev meddelt B ved brev af 28. august 2015. Forkert hjemmelshenvisning Kommunen har i afgørelsen henvist til den nye vejlovs bestemmelser om ekspropriation. Dette har dog ingen betydning for resultatet af afgørelsen, fordi de nye og gamle regler om ekspropriation er indholdsmæssigt ens. Kommunens henvisning til forkerte bestemmelser udgør en begrundelsesfejl efter forvaltningslovens 5 22 og 24, men da fejlen ikke har haft betydning for resultatet af afgørelsen, herunder at proceduren forud for ekspropriation er overholdt, har dette ingen konsekvenser for afgørelsen. Partshøringsbemærkninger Ved brev af 12. februar 2016 har I sendt bemærkninger til vores udkast til afgørelse. I har anført, at et signalreguleret kryds ikke er en mindre trafiksikker løsning end en rundkørsel og i øvrigt ville være langt mindre indgribende, herunder for jeres klient. I har endvidere anført, at kommunen kunne og burde have etableret den omhandlede rundkørsel på sin egen ejendom, matr.nr. 6b, inden kommunen solgte ejendommen til bilforhandleren, selvom det havde haft den konsekvens, at der kun kunne sælges et mindre areal til bilforhandleren. I har anført, at det fremgår af avisartikler i Thisted Dagblad forud for salget af ejendommen til bilforhandleren, at kommunen forpligtede sig til at etablere rundkørslen for at forbedre tilkørselsfor- 5 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 5
holdene til matr.nr. 6b. Det fremgår også, at anlægsbevillingen til anlæg af rundkørslen var betinget af, at der lå en bindende købsaftale på en af erhvervsgrundene på Uglevej, og at rundkørslen vil åbne for salg af erhvervsgrunde i området. Endelig fremgår det af en artikel, at rundkørslen alene etableres af hensyn til virksomhederne på Uglevej. I mener derfor, at kommunens beslutning er truffet af hensyn til en enkelt borger samt kommunens egen interesse i at få solgt byggegrunde på Uglevej. Det er således i kommunens interesse, at rundkørslen anlægges. Og kommunen har ikke foretaget en balanceret afvejning mellem hensynet til den enkelte borger, dennes ejendomsret og hensynet til almenvellet for den valgte placering af rundkørslen. Hertil kommer, at der i forvejen består kørselsadgang til erhvervsgrundene på Uglevej. Vi har fortsat ikke grund til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at en rundkørsel er en mere trafiksikker løsning end et lysreguleret kryds. Vi kan i den forbindelse henvise til rapporten Sikkerhedseffekter af rundkørsler 6 fra 2012. Vi er enige i, at kommunen kunne have etableret rundkørslen på et tidligere tidspunkt, herunder forud for salget af ejendommen matr.nr. 6b. Vi har imidlertid noteret os, at kommunen har vurderet, at der trafikalt ikke har været behov for at ændre krydset, før der var gang i salget af grundene i erhvervsområdet. Vi mener ikke, at avisartiklerne eller andet viser, at kommunen har truffet beslutningen om at etablere rundkørslen ud fra hensynet til bilforhandleren eller ud fra kommunens egen interesse i at sælge byggegrunde. Vi har i den forbindelse noteret os, at det af avisartiklen i Thisted Dagblad den 5. november 2014 fremgår, at bilforhandleren overvejer at købe en ejendom i erhvervsområdet, men at det kræver bedre tilkørselsforhold, gerne i form af en genåbning af det stykke vej, som tidligere hed Aalborgvej. Endvidere fremgår det, at bilforhandleren hverken behøver lyskryds eller rundkørsel, men overlader den del til politikerne. Og at også andre firmaer i området har ønsket, at det gamle kryds kunne åbnes igen, da det vil betyde nemmere adgang for lastbiler til virksomhederne. Endelig fremgår det, at kommunens klima-, miljø- og teknikudvalg igen har besluttet, at der skal være en rundkørsel på stedet, bl.a. fordi kommunens trafikhandlingsplan ikke længere opererer med firbenede kryds uden en form for sikring, enten som rundkørsel eller lysregulering. Vi har på baggrund af de fremsendte avisartikler ikke grund til at mene, at kommunens bevæggrunde for at etablere rundkørslen er hensynet til enkelte borgere eller til kommunen, herunder til kommunens økonomi. Vi mener derimod fortsat, at kommunen har handlet ud fra hensynet til trafiksikkerheden, og at kommunen som vejbestyrelse har ret til at vælge den løsning, som kommunen vurderer mest hensigtsmæssig i forhold til trafiksikkerhed og trafikafvikling. Konklusion 6 Rapporten kan findes her: http://www.trafitec.dk/sites/default/files/publications/sikkerhedseffekter%20af%20rundkoersler_rapport_opdat eret%20version.pdf 6
Vi har ikke grundlag for at antage, at kommunen har varetaget usaglige hensyn ved beslutningen om ekspropriationen. Ekspropriationen er derfor i overensstemmelse med vejlovens bestemmelser. Vi mener ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om ekspropriationen. Frist for anlæg af sag om ekspropriationen ved domstolene Hvis jeres klient ønsker lovligheden af denne afgørelse efterprøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen. Det fremgår af vejlovens 65, stk. 1, 2. pkt. 7