Den fælles inklusionsstrategi

2013 Den fælles inklusionsstrategi - for børne- og ungeområdet Børne og ungeområdet Børne og ungeområdet Lolland Kommune 01-05-2013 0

1

DEN FÆLLES INKLUSIONSSTRATEGI... 4 BØRNE- OG UNGEPOLITIKKEN SOM UDGANGSPUNKT... 4 FÆLLESSKABER OG FORSKELLIGHED... 5 DEN FÆLLES INKLUSIONSSTRATEGI OG DELSTRATEGIERNE... 5 FRA STRATEGI TIL HANDLING... 6 FÆLLES INKLUSIONSTEMA 1 BARNET OG DEN UNGE SKAL VÆRE EN DEL AF FÆLLESSKABET... 6 FÆLLES INKLUSIONSTEMA 2 FORÆLDRE SOM EN AKTIV RESSOURCE I ARBEJDET MED INKLUSION... 7 FÆLLES INKLUSIONSTEMA 3 TIDLIG INDSATS... 7 FÆLLES INKLUSIONSTEMA 4 HELHELD OG SAMMENHÆNGE I OVERGANGE... 8 INKLUSION SKAL UNDERSTØTTES... 8 DELSTRATEGI FOR INKLUSION DAGTILBUD... 9 INDLEDNING... 9 TEMA 1 BARNET SKAL VÆRE EN DEL AF FÆLLESSKABET... 9 TEMA 2 FORÆLDRE SOM EN AKTIV RESSOURCE I ARBEJDET MED INKLUSION...10 TEMA 3 TIDLIG INDSATS...10 TEMA 4 HELHED OG SAMMENHÆNGE I OVERGANGE...10 TEMA 5 INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER...11 TEMA 6 STRUKTURER OG ORGANISERING DER UNDERSTØTTER DAGTILBUDS MEDARBEJDERE I ARBEJDET MED INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER...11 DELSTRATEGI FOR INKLUSION SKOLER...12 INDLEDNING... 12 TEMA 1 BARNET SKAL VÆRE EN DEL AF FÆLLESSKABET...12 TEMA 2 FORÆLDRE SOM EN AKTIV RESSOURCE I ARBEJDET MED INKLUSION...13 TEMA 3 TIDLIG INDSATS...13 TEMA 4 HELHED OG SAMMENHÆNGE I OVERGANGE...14 TEMA 5 INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER...14 TEMA 6 STRUKTURER OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER ARBEJDET MED INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER...14 TEMA 7 RESURSECENTRE SKOLER...15 TEMA 8 PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING...15 TEMA 9 LOKALE HANDLEPLANER...15 DELSTRATEGI FOR INKLUSION BØRN OG UNGE...17 INDLEDNING... 17 TEMA 1 BARNET SKAL VÆRE EN DEL AF FÆLLESSKABET...17 TEMA 2 FORÆLDRE SOM EN AKTIV RESSOURCE I ARBEJDET MED INKLUSION...17 2

TEMA 3 TIDLIG INDSATS...18 TEMA 4 HELHED OG SAMMENHÆNGE I OVERGANGE...18 REFERENCER...19 3

Den fælles inklusionsstrategi - for børne- og ungeområdet i Lolland Kommune Lolland Kommune har en overordnet ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. En ambition, som handler om, at alle børn og unge aktivt deltager og bliver delagtiggjort i fællesskaber. Det er en ambition, som udspringer af en grundlæggende opfattelse af det værdifulde i, at alle børn og unge har mulighed for at være en del af forskellige fællesskaber i alle de mange tilbud, kommunen har til deres børn og unge. Børne- og ungepolitikken som udgangspunkt At styrke inklusion til gavn for alle børn og unge er en ambition, som første gang er beskrevet i Lolland Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik fra september 2010. Her beskriver et selvstændigt tema inklusion ud fra en overordnet forståelse af inklusion som accept, respekt og lige muligheder for alle børn og unge. Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik sætter derved rammen for, hvordan vi i kommunen vil arbejde med inklusion. Det er en ramme, som samtidig beskriver, hvordan vi som professionelle har ansvar for at bruge vores faglige kompetencer til at få alle børn ind i fællesskaber, så de bliver aktive deltagere i kommunens dagtilbud, skole, SFO, klubregi samt fritidstilbud. Derfor skal medarbejdere i Lolland Kommune være dygtige til at arbejde med børn og unges sociale relationer og kompetencer, idet det kan medvirke til at undgå eksklusion. 4

Fællesskaber og forskellighed De professionelle, der arbejder i de fællesskaber, som vores børn og unge færdes i, arbejder med inklusion på mange forskellige måder naturligvis, med afsæt i den fælles ramme som den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik beskriver. Der er forskel på, hvorvidt inklusionsarbejdet foregår i sundhedsplejerskens mødregruppe, daginstitutionen, klasselokalet eller i ungdomsklubben. I respekt for dén forskellighed samt i respekt for den enkelte medarbejder, der skal arbejde med at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge, blev det i sommeren 2012 besluttet, at de enkelte sektorer; sektor for dagtilbud, sektor for skole samt sektor for børn og unge, skulle udarbejde en delstrategi for inklusion indenfor deres specifikke område. Delstrategier skal sikre, at politikken gøres så konkret og praksisnær som muligt, når der skal arbejdes, tænkes og gøres inklusion ude i de fællesskaber vores børn og unge færdes i hver dag. Den fælles inklusionsstrategi og delstrategierne Den fælles inklusionsstrategi for børne- og ungeområdet er formuleret ud fra fire centrale temaer og danner den overordnede ramme for de tre sektorers delstrategier for inklusion. De fire temaer udspringer alle af Lolland Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik, hvor også inklusion er et tema. Derfor er det naturligt, at den fælles inklusionsstrategi arbejder med samme tematik og rammesætning. Vi er således fælles om fire helt centrale temaer, der beskrives i den fælles inklusionsstrategi og hver sektor arbejder i deres delstrategi som minimum med de fire fælles temaer. I respekt for både fællesskab og forskellighed kan sektorernes forskellige delstartegier have flere temaer, end de fire centrale. Nogle delstrategier vil således primært tage udgangspunkt i de fire fælles temaer fra den fælles inklusionsstrategi mens andre i deres delstrategi vil have flere temaer end de fire fælles. 5

Fra strategi til handling Lolland Kommunes inklusionsarbejde består på den måde af mange forskellige dele; den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik fra 2010, den fælles inklusionsstrategi for børne- og ungeområdet, delstrategier for hver sektor udarbejdet i 2012/13 samt lokale handleplaner, der skal udarbejdes i 2013-2014 på baggrund af delstrategierne. Det er mange dele som tilsammen skal medvirke til at skabe kortere afstand mellem politik og mellem strategi og medarbejder samtidig med, at den enkelte medarbejder kan arbejde målrettet med Lolland Kommunes ambition om inklusion til gavn for alle. Fælles inklusionstema 1 Barnet og den unge skal være en del af fællesskabet Inklusion og fællesskab er nært forbundne. Vi kan ikke tænke inklusion uden også at tænke fællesskab og mennesker udvikler sig i fællesskaber. Inklusion handler ikke om fysisk at opholde sig i det ene eller i det andet lokale, indenfor eller udenfor normalområdet, i den ene eller den anden placering. Inklusion er et meget større tema, der i bund og grund handler om, hvorledes vi som professionelle, som mennesker og som samfund i det hele taget forholder os til børn, unge og familier. Inklusion handler om, hvilke fællesskaber vi ønsker at etablere for alle børn. Og det drejer sig om, hvilke fællesskaber, vi ønsker at etablere for og blandt de voksne, der har betydning for alle børns udvikling. 6

Vi mener, at inklusion er en fordel for den enkelte og for os alle, fordi den skaber rummelige, anerkendende og respektfulde fællesskaber for børn og unge, hvor de alle har noget at bidrage med. Kort sagt handler inklusion derfor om at etablere udviklende fællesskaber for alle. Fælles inklusionstema 2 Forældre som en aktiv ressource i arbejdet med inklusion Forældre er dem, som bedst kender deres børn. Derfor er det naturligt og helt nødvendigt at tænke forældre som medspillere i inklusionsindsatsen ikke kun som parter, der høres, men som aktive og bidragende medspillere. Inklusion er både et mål og en vej til, at vi skaber og øger kvaliteten i de mange og forskellige fællesskaber, vi alle sammen hører til og færdes i. Samtidig er det en vej og et mål, der kun kan nås i et tæt samarbejde mellem børn, forældre og professioner. Forventningerne skal afstemmes omkring forældrenes rolle og medansvar både i forhold til deres egne børns læring og udvikling, men også i forhold til at understøtte fællesskabet. Lolland Kommune vil, at samarbejde, dialog og inddragelse af familien er fundamentet i alt pædagogisk arbejde, hvor samarbejdet baseres på ligeværdighed og åbenhed. Derfor er det væsentligt, at barnet oplever et positivt samspil og samarbejde mellem forældre og de professionelle voksne, som barnet møder i daginstitution og skolen. Fælles inklusionstema 3 Tidlig indsats Tidlig indsats er at hjælpe børn og unge, når der er problemer på vej. En tidlig indsats har et forebyggende sigte og grundtanken er at forhindre, at små udfordringer vokser sig til store problemer. Tidlig indsats og inklusion handler derfor om at understøtte inklusion i dagtilbud, skoler, fritidsinstitutioner mv., så børnene og de unge kan være en del af fællesskabet gennem hele livet og i alle dets faser. 7

Fælles inklusionstema 4 Helheld og sammenhænge i overgange Dette omdrejningspunkt handler både om at sætte fokus på det tværfaglige samarbejde, for at alle børn og unge bliver set i et helhedsperspektiv, og om at arbejde på at gøre børn og unges overgange bedre og mere sammenhængende. Den gode overgang afhænger i høj grad af, hvordan man pædagogisk håndterer dem i dialog mellem børnene, de fagprofessionelle og forældrene. I forhold til inklusion, handlekraft og effektivitet i indsatsen er det centralt, at alle faggrupper samarbejder på tværs af traditionelle kulturer, professioner og lovgivning. Formålet er at skabe og udvikle et fælles fundament og en professionalisering af samarbejdet om inklusion og barnets overgange, hvor de enkelte faggrupper med deres blik synliggør deres faglighed for dermed at sikre en tryg og sammenhængende overgang for børn og deres forældre, der kan betyde øget inklusion. Inklusion skal understøttes Vi ved at inklusionsarbejde ikke er gjort med fine ord på papir, men i høj grad er båret af hvordan den enkelte medarbejder arbejder ude i fællesskaberne. Derfor skal strategierne følges af flere understøttende indsatser indsatser som handler om tilbud om uddannelse, rådgivning og vejledning fra kompetencecentre og PPR. Det er initiativer der allerede er igangsat og som løbende justeres og bevæges i forhold til det konkrete behov ude i den enkelte praksis. Derudover har Lolland Kommune indgået et forpligtende samarbejde i en 3-årig periode med Det Nationale Rådgivningsteam for Inklusion om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. 8

Delstrategi for inklusion Dagtilbud Børnefællesskaber i dagtilbud Indledning Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige betingelser for at arbejde med inklusion som en naturlig og vigtig del af den pædagogiske praksis. De 6 temaer har sit afsæt i den sammenhængende Børne- og Ungepolitik i Lolland Kommune. Strategien er lavet i et samarbejde mellem forældre, konsulenter, ledere og medarbejdere fra børnehaver, dagplejen samt specialbørnehaven. Derudover har en repræsentant fra PPR deltaget i arbejdsgruppen. Gennem de 6 temaer forholder strategien sig til fire konkrete pejlemærker som Ministeriet for Børn og Undervisning har formuleret for Fremtidens Dagtilbud. Fire pejlemærker fra Ministeriets Task Force for hvad der skal til, for at man kan arbejde kvalificeret med, at børn i dagtilbud lærer og ikke ekskluderes fra fællesskaber. De fire pejlemærker er: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Inklusionsstrategien sætter rammerne for, hvordan det forventes at dagtilbud arbejder med inklusion fremadrettet. Med afsæt i strategien er det enkelte dagtilbud forpligtet på at lave handleplaner, hvor det beskrives, hvordan inklusionsstrategien bliver til konkret handling i praksis. Tema 1 Barnet skal være en del af fællesskabet Dagtilbud tager udgangspunkt i, hvordan barnet oplever og profiterer af fællesskabet. Fokus er på om barnet lærer i fællesskabet, derfor bør børn indgå i de fællesskaber, som de bedst profiterer af. Derfor bevæger og justerer medarbejdere sig i forhold til børnene i det enkelte fællesskab. Det indebærer at medarbejdere i dagtilbud arbejder med: Hvad fællesskaber er og hvad man kan og skal være fælles om Børnenes styrker og det børnene er gode til, fordi det er de gode fortællinger, der udvikler og skaber læring Forskellighed, fordi vi opfatter forskellighed som en styrke der har værdi for alle. Derfor skal alle ikke nødvendigvis det samme på samme tid, på samme måde Forandring, fordi villighed til forandring skaber mulighed for at udvikle optimale betingelser og deltagelsesmuligheder for alle børn her og nu Normer og værdier, fordi det er normer og værdier, der danner fællesskabet 9

Tema 2 Forældre som en aktiv ressource i arbejdet med inklusion Via forskelligt samarbejde, inviterer dagtilbud forældrene til at være aktive i inklusionsindsatsen. Dagtilbuddet italesætter betydningen af det gensidige samarbejde mellem dagtilbud og forældre fordi forældrene er en ressource i arbejdet med inklusion. Det indebærer at medarbejdere i dagtilbud arbejder med: Fokus på forældres forudsætninger for at deltage og være aktive samt på det nære samarbejde i hverdagen. At formidle viden om dagtilbud, fordi forældre skal have viden om dagtilbuds måde at arbejde inkluderende i forhold til læring, udvikling og trivsel At formidle viden om betydningen af børns relationer på kryds og tværs og betydningen af at få fællesskaber til at fungere, da mange børn skal følges i mange år Forældrebestyrelser inddrages til dialog om, hvordan institutionerne etablerer gode børnefællesskaber Institutionens normer diskuteres i samarbejde med forældrebestyrelser Tema 3 Tidlig indsats Den tidlige indsats i dagtilbud har betydning for, hvordan børn klarer sig senere gennem uddannelsesforløb. Dagtilbud arbejder målrettet med tidlig indsats og tager afsæt i et helhedsorienteret perspektiv på børn med fokus på betydningen af det nære samspil mellem barn og voksne. Det indebærer at medarbejdere i dagtilbud arbejder med: Organisering, planlægning og tilrettelæggelse af pædagogisk praksis At stimulere børns nysgerrighed og videbegær gennem engagement og nærvær At understøtte det enkelte barns muligheder for at deltage i fællesskaber At kvalificere egen indsats ved optimal anvendelse og udnyttelse af interne og eksterne ressourcer og kompetencer Tema 4 Helhed og sammenhænge i overgange For at sikre helhed og sammenhænge i børns overgange, forpligter dagtilbud sig både på at modtage og bidrage med relevant viden om barnet i overgangen fra et tilbud til et andet. Det indebærer at medarbejdere i dagtilbud arbejder med: Overlevering med afsæt i pædagogisk og faglig viden om barnet Videreformidling af pædagogiske strategier som kan være med til at sikre den inklusion, der virker i det fællesskab barnet er en del af 10

Tema 5 Inkluderende læringsmiljøer Dagtilbud er et vigtigt led i børns dannelses- og læringsforløb, derfor har børn krav på ambitiøse medarbejdere og høj grad af kvalitet i læringsmiljøerne. Det indebærer at medarbejdere i dagtilbud arbejder med: En målrettet refleksionspraksis og en evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Kreativitet og innovativ tænkning med fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer At udvikle egne potentialer og kompetencer indenfor specifikke områder, som kan tilføre kvalitet til læringsmiljøet At skabe fleksible miljøer, hvor der differentieres i pædagogiske metoder At være opmærksomme på børneperspektivet. Det vil sige vi er nysgerrige på børns hensigter og intentioner Tema 6 Strukturer og organisering der understøtter dagtilbuds medarbejdere i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Det indebærer professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer fra sektorniveau til den enkelte medarbejders ledelse og organisering af børnefællesskaber og læringsmiljøer. Det er den daglige leder af dagtilbuddet, der strukturerer og organiserer dagtilbuddets hverdag, med henblik på at understøtte medarbejdernes arbejde i en inklusionspraksis. Det betyder at alle medarbejdere i dagtilbud arbejder med: Faglighed og udvikling af kompetencer gennem uddannelse samt at medarbejdere er opdateret og tager afsæt i forskningsbaseret viden Fokus på kommunikation og hvordan vi formulerer og italesætter børn, samt hvilken betydning og konsekvens kommunikation har for børns deltagelsesmuligheder Kulturen, og er indstillet på bevægelse og ændring gennem faglig reflekteret argumentation 11

Delstrategi for inklusion Skoler Indledning I Lolland Kommunes institutioner er inklusionsarbejdet begrundet i den overordnede Inklusionsstrategi i Lolland Kommune. Skolesektoren har efterfølgende med udgangspunkt i kommunens overordnede plan udarbejdet nærværende delstrategi for arbejdet med inklusion i skolerne. Delstrategien består af 9 søjler som hver især angiver et perspektiv på inklusionsarbejdet på skolerne og danner fundamentet for arbejdet på skolerne. Skolerne har herefter til opgave at udarbejde lokale handleplaner, som underordner sig skolesektorens rammer. Den lokale handleplaner beskriver de konkrete handlinger og muligheder i inklusionsarbejdet på skolerne ligesom der knyttes an til EVA anbefalingerne og Lolland kommunes erfaringer opsamlet i KL s inklusionsnetværk. De lokale handleplaner evalueres løbende på skolerne og i skolebestyrelserne. Denne delstrategi er blevet til i en proces hvor repræsentanter for lærere og pædagoger i skolerne, BUPL, Lolland-Falsters Lærerkreds, PPR, Ungdomsskolen, Børn- og Unge sektoren, Sundhedstjenesten, Dagtilbud, Støtte og ressourcecenteret og Skolesektoren har været aktive medspillere. Begrebet inklusion anvender skolerne således: Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte (Rasmus Alenkær: Den inkluderende skole 2009) Der er således tale om en dynamisk og vedvarende proces, der skal øge mulighederne til gavn for alle elever i skolen. Det vil således være naturligt også at inddrage andre tilgange i det praktiske arbejde blot målet ikke tabes af syne. Den nødvendige menneskelige og økonomiske resurse skal være til stede for at underbygge strategien. Tema 1 Barnet skal være en del af fællesskabet Børn og unge føler sig betydningsfulde når de bliver hørt, set og anerkendt for at være værdifulde mennesker som fællesskabet har brug for. (Fra den Sammenhængende børne- og ungepolitik, 2010) Det betyder at: Skolen har ansvaret for at sikre, at børn og unge, både socialt og fagligt, føler og oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet Der arbejdes med fællesskabers organisering og struktur ved at identificere og tilrettelægge nye handlemuligheder i forskellige læringsmiljøer Det er fællesskabet, der er i fokus for forandring frem for at fokusere på det enkelte barn eller den enkelte unge 12

Eleven motiveres til at ville inkluderes i fællesskabet Tema 2 Forældre som en aktiv ressource i arbejdet med inklusion Skolen inddrager alle forældre, så de får en forståelse af inklusionsopgaven samt betydningen af inkluderende læringsmiljøer. Skolen har en anerkendende tilgang til forældrene som vigtige samarbejdspartnere. Samarbejdet skal sikre et helhedsperspektiv på barnet. Det betyder at: Skolen og skolebestyrelsen udarbejder værdigrundlag og principper, som understøtter inklusion i teori og praksis Skole og forældre videreudvikler et godt skole-hjem-samarbejde Forældre inddrages i overgangen mellem institution og skole, fra skole til ungdomsuddannelse Tema 3 Tidlig indsats I skolen er der særlig opmærksomhed på den tidlige indsats i forhold til børn og unge med særlige behov. Indsatsen er rettet mod at yde hjælp og støtte til børn og unge i vanskeligheder, således at skolen i samarbejde med forældrene er med til at sikre, at det enkelte barn trives og får mulighed for at deltage i et udviklende og stimulerende læringsmiljø. Det betyder at: De lokale handleplaner tydeliggør hvilket ansvar og handlemuligheder de forskellige faggrupper har i forhold til arbejdet med den tidlige indsats Der arbejdes tværfagligt om en tidlig indsats i forhold til det enkelte barn/unge Børn og unges forældre inddrages i samarbejdet om den tidlige indsats 13

Tema 4 Helhed og sammenhænge i overgange For at sikre helhed og sammenhæng i børn og unges læringsmiljøer arbejdes der med overgange mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser. Det betyder at: Institutioner og skoler sikrer en pædagogisk og faglig overlevering i arbejdet med overgange Der fokuseres på overdragelse af de pædagogiske strategier som sikrer den fortsatte inklusion Relevante resursepersoner inddrages i samarbejdet omkring overgange mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse Tema 5 Inkluderende læringsmiljøer Udviklingen af inkluderende læringsmiljøer i skolen tager afsæt i fællesskabet og det enkelte barns forudsætninger og muligheder. Det betyder at: Der arbejdes med mange forskellige måder at organisere hverdagen på Der arbejdes med læring ud fra en bred vifte af undervisningsmetoder Indretning og brug af de fysiske rammer understøtter udviklingen af inkluderende læringsmiljøer Elevplaner medvirker til udviklingen af inkluderende læringsmiljøer Praksis udvikles og evalueres løbende Der samarbejdes med relevante ressourcepersoner om praksis Tema 6 Strukturer og organisering, der understøtter arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Skolens ledelse strukturerer og organiserer skolens hverdag med henblik på at understøtte medarbejdernes arbejde i de inkluderende læringsmiljøer. Det betyder at: Der arbejdes teambaseret på tværs af faggrupper Der er fokus på de pædagogiske strategier i arbejdet med overgange Ressourcecentret har uddannede vejledere Medarbejdernes kompetencer udvikles gennem uddannelse Der samarbejdes med relevante tværfaglige ressourcepersoner 14

Tema 7 Resursecentre skoler Skolens ressourcecenter samler fagligheden i enheder, der arbejder med at skabe inkluderende læringsmiljøer. Det betyder at: Ressourcecentrene udvikles og kvalificeres i et tæt samarbejde med skolens ledelse Resursecentrene arbejder med at skabe en fælles forståelse af inklusion Resursecentrene inddrages i arbejdet mellem overgangen mellem dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser Resursecentrene kan organiseres med interne resursepersoner og eksterne samarbejdspartnere Resursepersonerne bidrager med råd, vejledning og sparring om den pædagogiske praksis Tema 8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en central flerfaglig organisation, som arbejder teambaseret både som fagkonsulenter og proceskonsulenter i forhold til inkluderende læringsmiljøer. Det betyder at: PPR understøtter skolens arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer PPR samarbejder med skolens ledelse om udvikling af inkluderende læringsmiljøer PPR professionsudvikler lærere og pædagoger i inkluderende læringsmiljøer PPR samarbejder i arbejdet med skolens resursecentre PPR deltager i arbejdet med overgangen mellem dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser PPR rådgiver og vejleder forældre om barnets udvikling PPR understøtter samarbejdet mellem skole og hjem PPR foretager fagspecifikke udredninger, vurderinger og intervention Tema 9 Lokale handleplaner Dette afsnit er skabt på baggrund af indkomne høringssvar fra skolebestyrelser og MED-udvalg. Udarbejdelse og gennemførelse af de lokale handleplaner er et vigtigt arbejde som skal erlægges på skolerne i det/de kommende år. Det betyder at: Opkvalificering af personalet løbende efteruddannelse, arbejdet med den menneskelige ressource, relationer og kompetencer Videndeling af de gode historier og tiltag 15

Fastholdelse og inddragelse af den allerede oparbejdede specialpædagogiske kompetence fra tidligere specialtilbud Organisering af undervisningen og elevernes læringsprocesser, hvor der skabes rum for både et fagligt og sociale fællesskab Inddragelse af forældreressourcen Tiden som en faktor, der ikke må forceres, i erkendelse af at ting tager tid Da processen med inkluderende fællesskaber er en fortløbende proces kan opstilling af delmål for succes af processen, ud over de i kvalitetsrapporten opstillede resultatmål, anbefales Det kan give god mening med en opfølgningsgruppe samt, at der foretages løbende evaluering således, at best practice fører til læring i organisationen 16

Delstrategi for inklusion Børn og unge Indledning I arbejdet med børn og unge med særlige behov, står inklusionsbegrebet helt centralt. Det handler om at fastholde og understøtte barnet / den unge i de fællesskaber som de er del af og dermed sikre at de ikke bliver marginaliseret. Inklusion handler om at høre til og om hvordan barnet eller den unge ser sig selv i fællesskaber. Børn og unge skal opleve at være en del af et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor de føler sig anerkendt og bidragende. Nærværende delstrategi er udarbejdet i Sektoren for Børn og unge. Delstrategien tager udgangspunkt i de 4 overordnede temaer fra den fælles inklusionsstrategi; Barnets skal være en del af fællesskabet, Forældre som en aktiv ressourcer i arbejdet med inklusion, Tidlig indsats, Helhed og sammenhænge i overgange. Tema 1 Barnet skal være en del af fællesskabet Børn og ungeområdet tager udgangspunkt i forskningsmæssig viden om vigtigheden af børn og unges tilknytning til fællesskabet. Et fællesskab i forhold til netværk, dagtilbud, skole, m.fl., og et fællesskab i forhold til den nære familie. Barnet skal opleve at det hører til og skal støttes, således tilhørsforholdet både vedligeholdes og forstærkes. Det indebærer at Sektoren for Børn og unge arbejder med: Nødvendige forebyggende og inklusionsfremmende tiltag i eget hjem Udvikling af sociale relationer og rum til at skabe relationerne i Udvikling og udvidelse af barnet / den unges netværk, således at der skabes mulighed for fællesskaber At fastholde barnet i en lokal kontekst, også i de tilfælde, hvor barnet ikke kan bo hjemme. At inddrage og lytte til barnets perspektiv Tema 2 Forældre som en aktiv ressource i arbejdet med inklusion I arbejdet med udsatte børn og unge er inddragelsen af forældrene helt afgørende. Forældrene er således de vigtigste aktører i barnets liv og dermed også afgørende for inklusion af barnet. Det indebærer at Sektoren for Børn og Unge arbejder med: At skabe forståelse for hvad inklusion betyder for det enkelte barn At forældrene inddrages og inviteres med i de etablerede fællesskaber At forældrene støttes i forældrerollen, således at de aktivt kan bidrage med og udvikle barnets inklusionsrum 17

Tema 3 Tidlig indsats Tidlig indsats er et af hovedomdrejningspunkterne i arbejdet med udsatte børn og unge. Det handler om at støtte børn, unge og deres familier, således at de ikke oplever at stå alene. Familierne skal opleve sig som en del af en større sammenhæng og et større fælleskab, hvor der kan tales åbent og ærligt om vanskeligheder og udfordringer. Det indebærer at Sektoren for Børn og Unge arbejder med: Inkluderende redskaber til at indgå i og arbejde med fællesskaber Etablering af rollemodeller og mulighed for spejling Etablering af fællesskaber / grupper både for forældre og børn Tema 4 Helhed og sammenhænge i overgange Sektoren sikrer, via forpligtigende samarbejde, en tæt opfølgning og håndtering i de faser hvor børn og unge overgår fra et tilbud til et andet. Det handler om, at sikre en smidig og fleksibel overgang, således at barnet / den unge oplever overgangen som et skift inden for rammen af det inkluderende arbejde. Det indebærer at Sektoren for Børn og unge arbejder med: At barnet / den unge oplever overgange som en naturlig kontinuerlig bevægelse (progression) og ikke som et brud, hvor der skal startes forfra At der lægges helhedsorienterede planer, således at både familien, barnet og den unge ved hvad der er der er opsatte mål At de opsatte mål udarbejdes i fællesskab, således at der er sammenhæng mellem de enkelte områders inkluderende indsatser. 18

Referencer http://www.psykcentrum.dk/artikler/inklusion-forstaaet-som-udviklende-faellesskaber.pdf http://www.goedvadskolen.silkeborg.dk/infoweb/indhold/nyheder/aktuelt/til%20for%c3%a6ldre%20om% 20inklusion.pdf http://www.norddjurs.dk/media/punkt_04_politik_for_inklusion_og_tidlig_in_3.pdf http://www.kl.dk/imagevault/images/id_42424/imagevaulthandler.aspx https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0cc8qfjaa&url=http%3a%2f %2Fwww.skole-foraeldrekbh.dk%2FBestyrelsensBlog%2F~%2Fmedia%2FSOFKBH%2FArbejdsgrupper%2FKK_Inklusionsguide.ashx&ei =FJJmUa7sN4aOOOaQgeAM&usg=AFQjCNG1ds1lF1GPJCNOc- 0JyaDpS3HtJg&sig2=PtravU0oJnz79h8CvGBxwg&bvm=bv.45107431,d.ZWU http://www.viauc.dk/projekter/4svar/professionsloeftskoler/documents/projektbeskrivelse_pls- Tj%C3%B8rring%20(2).pdf Den sammenhængende børne- og ungepolitik, Lolland Kommune, september 2010 Alenkær, Rasmus (2009): Den inkluderende skole en grundbog, 1. udgave, 2. oplag, Frydenlund, København K Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force for Fremtidens Dagtilbud (2012): Fremtidens dagtilbud pejlemærke fra Task Force for Fremtidens, Sekretariatet for Task Force for Fremtidens, Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for Børn og Folkeskole, Dagtilbudsenheden 19

20

2013 Arbejdsgruppe: Børne og ungeområdet Michael Vinther Hansen Tine Lolland Kleist Kommune Tine 01-05-2013 Gerdøe Nathasja Haldbæk 21