Årsplan for natur/teknologi 3. klasse 2015-16 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Hvad kan en sten fortælle? Gruppearbejde med forsøg I forbindelse med hyttetur til Klippen vil vi se på istidens spor 37-41 Hvordan lever man sundt? Tværfagligt med idræt, dansk og pædagogisk aktivitet. Optakt til Naturens dag i uge 37 39-40 Masseeksperiment 2015 Smag dig frem Naturfagsfestival 2015 Den vilde verden Tværfagligt med dansk. 43-47 Hvorfor har Danmark broer? 48-51 Det tredje øje, med ulandskalenderen i Nepal Tværfagligt med dansk i landskabet og stentyper Individuelt og forsøg i grupper Klassen er samtidig tilmeldt Aktiv rundt i Danmark, Vi cykler til skole samt hvilken klasse kan gennemføre flest 5-sekunder spurter Individuelt og forsøg i grupper Efterårsferie uge 42 Bruduge uge 39 Individuelt forsøg og Indskoling uge 45 undersøgelser i grupper Individuelt og makkerarbejde Juleferie uge 52 og 53 1-4 Hvor bliver affaldet af? Individuelt og i grupper, på Bofa Aktivitetsuge uge 2 5-9 Hvad var der før mobilen? Makker og gruppearbejde Vinterferie uge 7 Bruduge uge 10 10-16 Hvor lever isbjørnen? Individuelt og forsøg i grupper Påskeferie uge 12 17-23 Kender du Norden? Individuelt og gruppearbejde 24-26 Hvad finder du ved vandhullet Ekskursion til de nye søer ved ringvejen. Gruppearbejde I natur/teknologi beskæftiger eleverne sig med deres omverden og kommer i kontakt med både natur, teknologi, mennesker og miljø samt sammenhænge mellem disse områder. Faget har fire kompetenceområder: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation, som også findes i udskolingens naturfag. I natur/teknologi skal elevernes egne oplevelser, undersøgelser og erfaringer prioriteres og indgå i en tydelig kontekst og i relation til omverdenen. Den praktiske og undersøgende undervisning, der ofte foregår uden for klasselokalet har en fremtrædende plads i arbejdet med elevernes læring i natur/teknologi. Naturfagsundervisningen indledes i børnehaveklassen og fortsætter med fokus på de naturfaglige kompetencer gennem hele skoleforløbet med det brede natur/teknologi til og med 6. klassetrin til de i overbygningens naturfag biologi, fysik/kemi og geografi Jeg vil tage aktuelle emner op, og lave spring i årsplanen, hvis jeg støder på noget nyt og spændende, samt hvis vejrforholdene ikke er optimale. Nina Panek Gjettermann, juli 2015 1
Hvad kan en sten fortælle? 3. klasse Periode Uge 33-36 Eleverne har tidligere kigget på forskellige stentyper og stens anvendelsesmuligheder. Eleverne lærer noget om: Hvor stenene kommer fra. Hvor gamle stenene er. Hvordan stenene kom til Danmark. Hvorfor stenene er forskellige. Hvordan du lærer nogle af stenene at kende. Hvad sten kan bruges til. Metoder Hvad vil vi Eleven kan sortere og klassificere Eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om fagord og begreber Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Eleven kan sortere sten Eleven har viden om hovedgrupper af sten og deres dannelse Klassesamtale omkring hvilke sten eleverne kender og hvor de stammer fra. Gruppearbejde med forsøg. Formidling af forsøg til resten af klassen. På vores hyttetur til Klippen ved Bornholms Østkyst vil vi se på istidens spor i landskabet og undersøge hvilke sten vi kan finde. Puls elevbog side 6-15 samt udvalgte kopisider. Stenbøger fra Geografforlaget samt opslagsbøger Gruppearbejde med forsøg Når eleven kan sortere og klassificere Når eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering Når eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Når eleven har viden om fagord og begreber Når eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Når eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Når eleven kan sortere sten Når eleven har viden om hovedgrupper af sten og deres dannelse Om eleverne kan svare på: Hvilke sten er ældst? Hvilke sten kommer fra klipper i Norge og Sverige? Hvordan kom stenene til Danmark? Hvilke sten blev dannet i Danmark? Hvor kan du finde flest sten? Hvordan kan man genkende kalksten? Hvordan ser flintesten ud? Hvad bliver sten brugt til? Hvad har jeg lært? Kopiark 12 2
Hvordan lever man sundt? 3. klasse Periode Uge 37-41 Eleverne kender til sund og usundt mad. Eleverne lærer noget om: Hvad der er sundt for deres krop. De 8 kostråd. Hvad fedt, kulhydrater og proteiner er. Hvad der sker med den mad, de spiser. Hvorfor kroppen har et skelet. Hvad der sker, når man bevæger sig. Eleven kan sortere og klassificere Eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering Eleven kan konstruere enkle modeller eleven har viden om symbolsprog i modeller Eleven kan anvende enkle modeller til at vise helheder og detaljer Eleven har viden om modellers detaljeringsniveau Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om fagord og begreber Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Eleven kan identificere stoffer og i produkter fra hverdagen Eleven har viden om og stoffer i produkter Eleven kan beskrive sammenhæng mellem behov for og udvikling af et produkt Eleven har viden om teknologiudvikling gennem tiden Eleven kan med modeller fortælle om menneskers og dyrs inidre og ydre opbygning Eleven har viden om menneskers og dyrs indre og ydre opbygning Eleven kan diskutere årsager til sund og usund livsstil Eleven har viden om sundhedsfremmende faktorer metoder Opstart i klassen med: Hvad får kroppen fra maden, du spiser? Hvad sker der i kroppen med den mad, du spiser? Hvad har du brug for, hvis du skal leve et sundt og godt liv? Hvorfor skal du dyrke motion? Hvorfor bliver du forpustet? Hvad er sundt, og hvad er usundt? Klassen er tilmeldt Vi cykler til skole, Aktiv rundt i Danmark og en konkurrence om hvilken klasse kan gennemføre flest 5-sekunder spurter. Tværfagligt med idræt, dansk og pædagogisk aktivitet. Puls elevbog side 36 til 45 samt udvalgte kopiark. 3
Individuelt og forsøg i grupper Hvad vil vi Som optakt til Naturens dag søndag den 13. september vil vi i uge 37 arbejde med de tilsendte, som i år fokuserer på den natur, som ligger lige uden for døren. Naturen i byen, haven, krattet og grøftekanten Når eleven kan sortere og klassificere Når eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering Når eleven kan konstruere enkle modeller eleven har viden om symbolsprog i modeller Når eleven kan anvende enkle modeller til at vise helheder og detaljer Når eleven har viden om modellers detaljeringsniveau Når eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Når eleven har viden om fagord og begreber Når eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Når eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Når eleven kan identificere stoffer og i produkter fra hverdagen Når eleven har viden om og stoffer i produkter Når eleven kan beskrive sammenhæng mellem behov for og udvikling af et produkt Når eleven har viden om teknologiudvikling gennem tiden Når eleven kan med modeller fortælle om menneskers og dyrs inidre og ydre opbygning Når eleven har viden om menneskers og dyrs indre og ydre opbygning Når eleven kan diskutere årsager til sund og usund livsstil Når eleven har viden om sundhedsfremmende faktorer Om eleverne kan svare på: Hvad betyder det, at spise varieret? Hvad betyder det, at have en normal vægt? Hvor får kroppen energi fra? Hvilke madvarer indeholder henholdsvis fedt, kulhydrater og proteiner? Hvad sker der med maden i mavesækken? Hvad ved du om dit hjerte og åndedræt? Hvad har du lært? Kopiark 44 Vi vinder forhåbentlig konkurrencen med flest gennemførte 5-sekunder spurter, Vi cykler til skole og Aktiv rundt i Danmark. 4
Masseeksperiment 2015 3. klasse Periode Uge 39-40 Eleverne ved at de kan have svært ved at koncentrere sig, hvis de ikke får noget frisk luft. Det gennemgående formål med Masseeksperimentet fra år til årer, at naturvidenskaben bliver vedkommende for eleverne. De er selv med til at udføre forskningen, og de kan relatere det til deres egen hverdag. Eleverne får et indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvordan en forsker arbejder og forskellig naturvidenskabelige metoder. Det er ikke bare et forsøg for forsøgets skyld, men en virkelig undersøgelse, hvor eleverne er med til at frembringe helt nye forskningsresultater, der kan forandre deres egen verden. I dette års Masseeksperiment skal vi undersøge om vi kan lide koriander og myseost. Og hvordan vi har det med mad, der smager bittert? Masseeksperiment 2015 skal gøre os klogere på, hvordan vores madvarer og præferencer hænger sammen med vores sanseapparat. Eleverne skal teste, hvor godt de kan lide en række fødevarer og vil få indsigt i de individuelle forskelle, der er mellem, hvad de kan lide at spise. Materialet lægger desuden op til at arbejde med genetik, menneskets sanser, smag og fødevarer Forsøgskit og til eksperimentet kommer i uge 36. Individuelt og forsøg i grupper metoder Hvad vil vi Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny viden og samtidig give os selv ny viden. Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og samtidig give os selv ny viden. Bagefter vil vi kunne sammenligne vores undersøgelser med andre og senere hen vil vi se på forskernes konklusion af forskningsresultaterne. 5
Hvorfor har Danmark broer? 3. klasse Periode Uge 43-47 Klassen har tidligere talt om Øresundbroen, Lille og Storebæltsbroerne Eleverne lærer noget om: Hvordan broer forbinder Danmark. Hvilke man bygger broer af. Om højbroer og lavbroer. Hvorfor der findes klapbroer. Hvordan man selv kan lave en stærk bro. Eleven kan sortere og klassificere Eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering Eleven kan konstruere enkle modeller Eleven har viden om symbolsprog i modeller Eleven kan anvende enkle modeller til at vise helheder og detaljer Eleven har viden om modellers detaljeringsniveau Eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til andre regioner Eleven har viden om regionale forskelle og ligheder i natur og teknologi Eleven kan sætte naturfaglig og teknologisk udvikling i historisk perspektiv Eleven har viden om centrale naturfaglige og teknologiske udviklinger Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om fagord og begreber Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Eleven kan identificere stoffer og i produkter fra hverdagen Eleven har viden om og stoffer i produkter Eleven kan designe og afprøve enkle produkter Eleven har viden om enkel produktudvikling Eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt Eleven har viden om enkle produktionskæder Eleven kan beskrive sammenhæng mellem behov for og udvikling af et produkt Eleven har viden om teknologiudvikling gennem tiden Eleven kan læse enkle kort over nærområdet, herunder digitale kort Eleven har viden om signaturer på kort metoder Opstart i klassen med: Hvorfor bygger man broer? Hvilke forskellige typer broer har eleverne set, kørt eller gået på? Hvorfor laver man klapbroer? Hvilke forskellige typer broer kender eleverne? Hvordan ser broerne i elevbogen ud? Puls elevbog side 16 til 25 samt udvalgte kopiark. Individuelt, forsøg og undersøgelser i grupper 6
Hvad vil vi Når eleven kan sortere og klassificere Når eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering Når eleven kan konstruere enkle modeller Når eleven har viden om symbolsprog i modeller Når eleven kan anvende enkle modeller til at vise helheder og detaljereleven har viden om modellers detaljeringsniveau Når eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til andre regioner Når eleven har viden om regionale forskelle og ligheder i natur og teknologi Når eleven kan sætte naturfaglig og teknologisk udvikling i historisk perspektiv Når eleven har viden om centrale naturfaglige og teknologiske udviklinger Når eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Når eleven har viden om fagord og begreber Når eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Når eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Når eleven kan identificere stoffer og i produkter fra hverdagen Når eleven har viden om og stoffer i produkter Når eleven kan designe og afprøve enkle produkter Når eleven har viden om enkel produktudvikling Når eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt Når eleven har viden om enkle produktionskæder Når eleven kan beskrive sammenhæng mellem behov for og udvikling af et produkt Når eleven har viden om teknologiudvikling gennem tiden Når eleven kan læse enkle kort over nørområdet, herunder digitale kort Når eleven har viden om signaturer på kort Om eleverne kan svare på: Hvad er forskellen på en lavbro og en højbro? Hvilke typer af broer kender du? Hvorfor bygger man broer? Hvad er en pylon? Hvad består beton af? Hvilke former og bruger man, når man bygger broer? Hvilke forskellige formål kan en bro have? Spørg og få svar kopiark 20. Hvad har du lært? Kopiark 21 7
Det tredje øje, med ulandskalenderen i Nepal 3. klasse Periode Uge 48-51 Vi arbejdede med ulandskalenderen sidse år, så eleverne kender til konceptet. Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst Eleven har viden om enkle naturfaglige teksters formål metoder Opstart med klassens viden om Nepal og hvad de kender til årets ulandskalender. Vi vil tage udgangspunkt i elevbogen Det tredje øje, som er det tematiske omdrejningspunkt i hele undervisningsmaterialet. Det er en spændende fortælling af Kim Langer, som fortæller om to migrantbørn fra Nepals isolerede bjergegne i det vestlige Himalaya. De har været tætte venner, siden de var små. Nu er pigen Sita flyttet til Kathmandu for at gå i skole, mens drengen Namduk er blevet tilbage i bjergene. Vi hører om hvordan det er at være barn i et af verdens fattigste lande. Kim Langer har rejst i Nepal i flere omgange og har et indgående kendskab til landet og kulturen. Vi kommer til at se film fra Nepal og læse om landet i elevuniverset. Hvad vil vi Vi vil samtidigt arbejde med emnet i dansk, hvor de skal lave små fotohistorier, og synge Per Vers seje Nepal-rap Eleverne skal arbejde individuelt og sammen med en makker. Når eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Når eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Når eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Når eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst Når Eleven har viden om enkle naturfaglige teksters formål Eleverne små fotohistorier. 8
Hvor bliver affaldet af? 3. klasse Periode Uge 1-4 uge 2 aktivitetsuge Eleverne har arbejdet med affald i 1. klasse, hvor vi var på Bofa Eleverne lærer noget om: Hvordan man kan sortere affald. At vi kan genbruge papir og glas. Hvad der sker, når vi brænder vores affald. Hvad man gør ved spildevand. Affald, som skal have en speciel behandling Eleven kan sortere og klassificere Eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om fagord og begreber Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Eleven kan identificere stoffer og i produkter fra hverdagen Eleven har viden om og stoffer i produkter Eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt Eleven har kviden om enkle produktionskæder Eleven kan beskrive sammenhæng mellem behov for og udvikling af et produkt Eleven har viden om teknologiudvikling gennem tiden metoder Opstart med klassens viden om: Hvorfor er det nødvendigt, at vi sorterer vores affald? Hvilke slags affald kan genbruges? Kan man se alle former for affald? Hvad gør vi ved vores spildevand? Er der noget affald, som vi skal behandle på en særlig måde? Puls side 26-35 samt udvalgte kopisider Materialer fra dåserydderen. Besøg på Bofa Individuelt og gruppearbejde Når eleven kan sortere og klassificere Når eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering Når eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Når eleven har viden om fagord og begreber Når eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Når eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Når eleven kan identificere stoffer og i produkter fra hverdagen Når eleven har viden om og stoffer i produkter Når eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt Når eleven har kviden om enkle produktionskæder Når eleven kan beskrive sammenhæng mellem behov for og udvikling af et 9
produkt Når eleven har viden om teknologiudvikling gennem tiden Hvad vil vi Om eleverne kan svare på: Hvad sker der med elektronik og batterier, når du har afleveret det? Hvad må man ikke smide i skraldespanden, men aflevere på genbrugspladsen? Hvordan kan du og din familie være med til at begrænse luftforureningen? Hvordan laver man selv kompost? Hvordan bliver spildevand renset? Hvad har du lært? Kopiark 44. Hvad var der før mobilen? 3. klasse Periode Uge 5-10 Fordybelsesuge uge 10 Eleverne har flere gange hørt om, at man godt kunne klare sig uden en mobil i gamle dage. Eleverne lærer noget om: Telegrafer og morsealfabetet Hvem, der opfandt telefonen. Hvordan en mobiltelefon virker. At være opfinder. Hvordan øret fungerer. Metoder Eleven kan sortere og klassificere Eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering Eleven kan sætte naturfaglig og teknologisk udvikling i historisk perspektiv Eleven har viden om centrale naturfaglige teknologiske udviklinger Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om fagord og begreber Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Eleven kan designe og afprøve enkle produkter Eleven har viden om enkel produktudvikling Vi starter i plenum med en snak om: Hvad bruger vi telefoner til i hverdagen? Hvad vil det sige at morse? Hvordan har telefonen udviklet sig? Hvilke opfindelser hjælper dig i hverdagen? Hvad betyder kommunikation? Hvordan virker vores øre? Puls elevbog side 46-55 samt kopisider. Makker og gruppearbejde 10
Hvad vil vi Når eleven kan sortere og klassificere Når eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering Når eleven kan sætte naturfaglig og teknologisk udvikling i historisk perspektiv Når eleven har viden om centrale naturfaglige teknologiske udviklinger Når eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Når eleven har viden om fagord og begreber Når eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Når eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Når eleven kan designe og afprøve enkle produkter Når eleven har viden om enkel produktudvikling Om eleven kan svare på: Hvordan sendte man signaler over lange afstande, før telefonen blev opfundet? Hvornår blev telefonen opfundet? Hvordan så telefoner ud før mobiltelefonen? Hvordan kommer lyden fra én mobiltelefon til en anden? Hvad er lyd, og hvordan opfatter vores øre lyd? Hvad har jeg lært? Kopiark 51 11
Hvor lever isbjørnen? 3. klasse Periode Uge 10-16 Bruduge uge 10 påskeferie uge 12 Eleverne ved at isbjørnen lever på Grønland. metoder Eleverne lærer noget om: Hvordan isbjørne ser ud, og hvor de lever. Hvordan isbjørne fanger sæler. Arktis og Grønland. Klimazoner og plantebælter. Vands tre former. Det grønlandske folk. Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om fagord og begreber Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Eleven kan identificere stoffer og i produkter fra hverdagen Eleven har viden om og stoffer i produkter Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen Eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Eleven har viden om naturområder Klassesamtale om: Hvorfor er isbjørne mon hvide? Hvad spiser isbjørne, og bliver de selv spist? Hvilke andre dyr lever der mod nord, hvor der er koldt? Hvad er et isbjerg, og hvordan bliver det dannet? Hvordan mon det er at leve i Grønland? Puls side 56-65 samt udvalgte kopiark Fagbøger om Grønland På museet for at se Grønlandssamlingen Individuelt og forsøg i grupper Når eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Når eleven har viden om fagord og begreber Når eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Når eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Når eleven kan identificere stoffer og i produkter fra hverdagen Når eleven har viden om og stoffer i produkter Når eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Når eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Når eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen Når eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser Når eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Når eleven har viden om naturområder 12
Hvad vil vi Om eleven kan svare på: Hvorfor kalder man isbjørnen for sneens konge? Hvad lever isbjørne af? Hvad er en inuit? Hvordan bliver der dannet isbjerge Hvilke tre former kan vand have? Hvad er en fødekæde? Hvorfor er isbjørne ofte i TV. Hvem ved hvad? Kopiark 62 Hvad har jeg lært? Kopiark 63. 13
Kender du Norden? 3. klasse Periode Uge 17-23 Eleverne har arbejdet med kortlære i 1. og 2. klasse. Vi har arbejdet med istidens spor i landskabet. Derudover har vi arbejdet med det svenske sprog i dansk. Eleverne lærer noget om: Hvordan Danmark ser ud. Hvordan landskaberne blev til. Forskellig slags natur i Danmark. Hvordan der ser ud i Sverige Forskelle på Danmark og Sverige. Nogle af de ting man fremstiller i Sverige. Eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til andre regioner Eleven har viden om regionale forskelle og ligheder i natur og teknologi Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om fagord og begreber Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Eleven kan læse enkle kort over nærområdet, herunder digitale kort Eleven har viden om signaturer på kort Eleven kan anvende enkle kort, herunder digitale kort Eleven har viden om fordeling af kontinenter, hav, klimazoner og verdensdele Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Eleven har viden om naturområder Eleven kan fortælle om landskabets udvikling gennem tiden Eleven har viden om menneskets påvirkning af naturområder gennem tiden metoder Opstart med: Hvordan er det danske landskab kommet til at se ud, som det gør? Hvordan ser der ud de fleste steder i Danmark? Beskriv, hvilke forskelle der er på huse i Danmark og Sverige? Har vi nogen huse i Rønne og Neksø, som ligner de svenske og hvorfor? Hvordan kan man høre forskel på sproget i Danmark og Sverige Puls elevbog side 66-75 samt kopisider Individuelt og undersøgelser i grupper Når eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til andre regioner Når eleven har viden om regionale forskelle og ligheder i natur og teknologi Når eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Når eleven har viden om fagord og begreber Når eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Når eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Når eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres 14
Hvad vil vi Når eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Når eleven kan læse enkle kort over nærområdet, herunder digitale kort Når eleven har viden om signaturer på kort Når eleven kan anvende enkle kort, herunder digitale kort Når eleven har viden om fordeling af kontinenter, hav, klimazoner og verdensdele Når eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Når eleven har viden om naturområder Når eleven kan fortælle om landskabets udvikling gennem tiden Når eleven har viden om menneskets påvirkning af naturområder gennem tiden Om eleverne kan svare på: Hvilke lande er der i Norden? Hvilke lande er der i Skandinavien? Hvad er sunde og bælter? Hvad gjorde isen ved Danmark under istiden? Hvilke forskelle er der på naturen i Danmark og Sverige? Hvad lever svenskerne af? Sammenlign Sverige og Danmark. Kopiark 76. Hvad har du lært? Kopiark 77 15
Hvad finder du ved vandhullet? 3. klasse Periode Uge 24-26 Eleverne har undersøgt dyreliv både i og ved søer i børnehaveklassen, 1. og 2. klasse Eleverne lærer noget om: Planter i vandhullet. Dyr i vandhullet. Hvordan planter og dyr kan overleve i vandhullet. Hvordan insekterne i vandet forvandles. Hvordan planter og dyr er afhængige af hinanden metoder Eleven kan sortere og klassificere Eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om fagord og begreber Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Eleven kan deltage i dissektion af dyr Eleven har viden om sammenlignende anatomi Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter og svampe herunder med digitale databaser Eleven har viden om navne og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen Eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på Jorden Eleven har viden om naturområder Opstart i klassen med følgende spørgsmål^ Hvilke planter gror i vandhullet? Hvilke dyr lever i vandhullet? Hvad betyder planterne for dyrene? Hvad betyder dyrene for planterne? Hvordan får dyrene ilt? Ekskursion til de nye søer ved ringvejen. Puls elevbog side 76-85 samt udvalgte kopiark. Gruppearbejde Når eleven kan sortere og klassificere Når eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering Når eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Når eleven har viden om fagord og begreber Når eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Når eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur Når eleven kan deltage i dissektion af dyr Når eleven har viden om sammenlignende anatomi Når eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter og svampe herunder med digitale databaser Når eleven har viden om navne og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe 16
Hvad vil vi Når eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen Når eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser Når eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på Jorden Når eleven har viden om naturområder Om eleverne kan svare på: Hvilke planter og dyr kan man finde i et vandhul? Hvordan laver planterne ilt? Hvordan får dyrene ilt? Hvorfor kan planterne ikke klare sig uden dyrene? Hvordan bevæger dyrene sig? Hvorfor kan vandhuller få iltmangel? Hvad har du lært? Kopiark 89 17