Kristus og religiøse traditioner

3 TIL SABBATTEN 19. APRIL 2014 Kristus og religiøse traditioner Ugens vers Introduktion Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud. (Matt 15,8-9). John Wesley, som grundlagde metodistkirken, udtalte, at en persons teologi bliver dannet ud fra fire faktorer: tro, fornuft, Guds ord og traditioner. Men han mente ikke, at alle fire sider havde samme autoritet. Bibelen var grundlæggende, men vores individuelle tro, vores evne til at ræsonnere samt religiøse traditioner har indflydelse på den måde, hvorpå vi fortolker Bibelen. Hvis Wesley blev ført til vores tid, ville han blive chokeret over at opdage, at mange moderne teologer i den weslianske tradition (og også i andre) nu sætter fornuft, tradition eller personlige meninger over Biblens tydelige lære. I denne uge vil vi undersøge de religiøse traditioner, hvorpå de skriftkloge og farisæerne baserede mange af deres læresætninger. De rabbinere, som oprindeligt nedskrev disse traditioner, havde stor respekt for Skriften og havde ikke til hensigt at placere disse traditioner på samme niveau som Guds ord. Men nogle af deres ivrige disciple forvekslede metoden med budskabet og flyttede dermed fokus fra Guds skrevne åbenbaring til menneskelige traditioner. Ugens tekster Matt 23,1-7 Matt 15,1-6 Es 29,13 Matt 5,17-20 Rom 10,3 26

SØNDAG 13. APRIL 2014 Moses stol Selv om de skriftkloge og farisæerne tilsyneladende er to adskilte grupper, som tilfældigt bliver slået sammen, var de skriftkloge sandsynligvis en undergruppe af farisæerne (se ApG 23,9). Farisæerne begyndte at blive kendt på det græske verdensriges tid. Det menes, at de er efterkommere af en meget from jødisk sekt, kendt som Hasidim, som var med til at kæmpe i det makkabæiske oprør mod Grækenland. Navnet farisæer kommer fra det hebraiske paras, som betyder at adskille. På et tidspunkt, hvor mange jøder var blevet påvirket af hedenske kulturer, så farisæerne det som deres pligt at sikre, at enhver jødisk mand blev oplært i loven. For at gennemføre denne opgave oprettede de en stilling som rabbi, som bogstaveligt betyder min store eller min lærer. Når Jesus siger, at de skriftkloge og farisæerne sidder på Moses stol (Matt 23,2-3), anerkender han deres stilling som folkets lærere. De havde trods alt påtaget sig det ansvar at sikre sig, at folket blev oplært i loven. Matt 23,1-7 Hvad var ifølge disse vers et af Jesu største problemer med de skriftkloge og farisæerne? I evangelierne er de fleste henvisninger til de skriftkloge og farisæerne negative, og i lyset af den rolle, mange (men ikke alle) af dem spillede i Jesus død og forfølgelsen af hans efterfølgere, er denne negative omtale fortjent. Disse gruppers medlemmer så ud til at ligge på lur bag hushjørner eller gemme sig bag træer for at gribe mennesker i at begå en fejl, så de kunne håndhæve loven imod dem. Dette billede af farisæerne er så almindeligt i Bibelen, at ordet farisæer ofte bruges som synonym for en lovtræl. Når vi ser nærmere på denne tekst, opdager vi, at Jesu største problem med farisæerne ikke så meget var, at de ønskede, at andre skulle holde Moseloven, men at de ikke selv holdt den. De var hyklere de sagde en ting, men gjorde noget andet og selv når de gjorde det rigtige, gjorde de det ud fra forkerte motiver. Til at tænke over Læs igen, hvad Jesus sagde om de skriftkloge og farisæerne. Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke kommer til at have den samme holdning? 27

MANDAG 14. APRIL 2014 Menneskebud Selv om de skriftkloge og farisæerne sad på Moses stol, baserede de også deres religiøse undervisning på kilder uden for Det Gamle Testamente. Den lov, som farisæerne benyttede, bestod af førende rabbineres bibeltolkning. Det var ikke hensigten med disse fortolkninger, at de skulle erstatte Skriften, men supplere den. Til at begynde med blev de videregivet mundtligt; senere begyndte de skriftkloge at samle dem i bøger. Den første officielle udgivelse af rabbinsk lov fandt sted hen imod slutningen af det andet århundrede e.kr., da rabbiner Jehuda Ha- Nasi (Prins Juda) udgav Mishnahen. De love, som er nedskrevet i Mishnah er et udtryk for omkring fire hundrede års rabbinske fortolkninger. Mange af de rabbinere, hvis lære er inkluderet, levede på Jesu tid, og de mest kendte er Hillel og Shammai. Til dem hører også Gamaliel, Hillels barnebarn, som var Paulus lærer. Matt 15,1-6 Hvad drejer striden sig om i dette tilfælde? Hvilken fejl forsøger Jesus at rette? I forrige uge læste vi, at rabbinernes love kaldtes halakah, som betyder at gå. Rabbinerne mente, at hvis en person gik på de mindre loves vej, ville de automatisk også holde de større love. Men på et eller andet tidspunkt begyndte de mindre love at få status som større love, og efter nogen tid var det vanskeligt at skelne det traditionelle fra det bibelske. Det virker ikke, som om Jesus havde noget problem med, at farisæerne havde deres egne regler. Men det var et problem for ham, at de havde ophøjet disse regler, så de havde status som trospunkter. Intet menneske har autoritet til at skabe religiøse restriktioner og ophøje dem til guddommelig status. Det betyder selvfølgelig ikke, at kristne grupper ikke har lov til at skabe regler, som er med til at styre menneskers opførsel. Praktisk undervisning kan være en stor hjælp for mange til at holde loven. Men denne undervisning må aldrig få lov til at erstatte selve loven. 28 Til at tænke over Hvilke regler, traditioner og skikke har vi som syvendedags adventister, der hjælper os til at være mere trofaste og lydige i vores liv? Lav en liste og tag den med i klassen på sabbatten. Drøft, hvilken rolle disse skikke spiller i menighedens liv.

TIRSDAG 15. APRIL 2014 De gamles overleveringer Som vi har set, var nogle af rabbinerne så optaget af de regler og traditioner, som var skabt for at hjælpe dem til at overholde Moseloven, at de slet ikke kunne se forskellen på de to. Efter nogen tid fik rabbinernes ord kanonisk status; folk troede, at de var lige så forpligtende som Guds ord. Da rabbinerne oprindeligt skrev deres kommentarer, havde de sandsynligvis ikke til hensigt at lægge noget til Skriften. Men deres ivrige disciple så det som deres pligt at dele disse enestående kommentarer med den brede befolkning. Matt 15,1-2 Hvilken tekst i de fem Mosebøger bygger denne tradition på? Hvilken betydning har dit svar? Se også Mark 7,3-4 og Matt 15,11. Det bliver meget svært at finde en tekst i Bibelen, som siger: Du skal vaske dine hænder, før du spiser. Men en sådan påstand ville ikke have overrasket de skriftkloge og farisæerne, da de konfronterede Jesus; for de gjorde det klart lige fra begyndelsen, at disciplene ikke brød Moseloven, men de gamles overlevering. Farisæernes alvor, da de stillede dette spørgsmål, antyder, at dette var en alvorlig religiøs overtrædelse. Sundhedsfolk og forældre ville sikkert gerne give en hygiejnisk eller psykologisk begrundelse for farisæernes tilsyneladende sygelige optagethed af at vaske hænder. Men bibelforskere mener, at det i virkeligheden handlede om ceremoniel urenhed. Farisæerne bekymrede sig åbenbart over, at folk i deres dagligdag kom til at røre ved ting, som var urene. Hvis de derefter spiste uden at vaske sig, ville de blive ceremonielt urene, når de rørte ved maden. Ud fra det faktum, at de bragte deres anklage imod Jesu disciple, kan vi konkludere, at Jesus måske ikke selv brød denne kendte tradition, (Mark 7,3). Men han var godt klar over, at farisæerne gjorde et stort nummer ud af bagateller. Es 29,13 Hvilke vigtige bibelske principper finder vi her? Hvorfor er det så vigtigt for os at huske dem? 29

ONSDAG 16. APRIL 2014 Menneskebud Anvendelsen af menneskers forskrifter som erstatning for Guds bud er stadig ikke ophørt. Selv blandt kristne findes der regler og skikke, som ikke har noget bedre grundlag end fædrenes overleveringer. Sådanne foranstaltninger, som alene hviler på menneskelig autoritet, har fortrængt det, der er guddommeligt fastsat. Mennesker klamrer sig til deres traditioner, sætter deres skikke højt og nærer had mod dem, der forsøger at vise, at de begår fejl... I stedet for de såkaldte kirkefædres autoritet, befaler Gud os at tage imod ordet fra den evige Far, Himmelens og jordens Herre. (Ellen White, The Desire of Ages, s. 398.) Matt 15,3-6 2 Mos 20,12 5 Mos 5,16 Matt 19,19 Ef 6,2 Hvilke to alvorlige anklager kommer Jesus med over for farisæerne? Da farisæerne konfronterede Jesus mht. at vaske hænder, forventede de, at han ville svare direkte på deres anklage. Men på sin helt egen måde konfronterede Jesus dem med et spørgsmål, som gik lige til sagens kerne. Jesus ønskede, at de skulle forstå, at det ikke drejede sig om at vaske hænder, men om, hvor højt hævet den guddommelige standard er over menneskers standard. Farisæerne kunne komme med en logisk forklaring på deres holdning til at vaske hænder. De argumenterede utvivlsomt også for deres uforlignelige kærlighed til Gud ved at give penge til Guds sag i stedet for at sørge for deres forældre. 30 Selv om farisæerne sikkert har haft logiske motiver for deres handlinger, forventer Gud ikke, at vi elsker ham på vores egne betingelser. Det var godt, at de var optaget af disciplin og et helligt liv; men dette må aldrig overskygge Guds vilje. Farisæerne burde have husket, at de 613 love i Moseloven var i harmoni med hinanden, ikke selvmodsigende. Ingen af disse love var tænkt som en erstatning for nogen anden lov. Men deres krav om at følge de gamles traditioner underkendte Guds ord (Matt 15,6), i hvert fald hvad dem selv angik. De, som betragtede sig selv som lovens vogtere, er utvivlsomt blevet chokeret, ja til og med forarget over påstanden om, at de faktisk overtrådte den og satte Guds ord ud af kraft ved de traditioner, som de troede var en hjælp for folket til bedre at overholde loven!

TORSDAG 17. APRIL 2014 Overdreven retfærdighed Matt 5,17-20 Rom 10,3 På hvilke måder kan Jesu formaning i vers 20 forstås I lyset af denne uges studium? Hvis vi kun læste Matt 5,20, kunne det ligne en invitation til at blive bedre farisæere, end farisæerne var; det vil sige gøre hvad de gjorde, men gøre mere af det. Men er dette, hvad Jesus siger? Heldigvis kan vi finde svaret på dette spørgsmål. I vores studium i går så vi, at det ikke var ualmindeligt for farisæerne og de skriftkloge at hæve deres traditionelle love over Guds lov. Jesus var nødt til at fortælle dem, at deres handlinger i virkeligheden gjorde Guds ord ugyldigt. I mandagsafsnittet nævnte vi, at selv om farisæernes undervisning sikkert havde et godt indhold, levede mange af dem et hyklerisk liv. Med denne baggrund er det ikke vanskeligt at se den egentlige mening bag Jesu udtalelse. Han kunne meget vel hentyde til det, han andre steder havde advaret imod: Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget (Matt 5,19). Farisæerne var så optaget af de love, som havde en menneskelig oprindelse, at de åbenlyst brød Guds lov. Deres retfærdighed var baseret på deres egne anstrengelser og var derfor mangelfulde. Esajas havde for længe siden udtalt, at al menneskelig retfærdighed er som snavset tøj (Es 64,5). Den form for retfærdighed, som Jesus går ind for, begynder i hjertet. I episoden med håndvaskningen pegede Jesus på farisæernes fejl ved at citere Es 29,13: Dette folk dyrker mig med munden og ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Den retfærdighed, som Gud ønsker, rækker langt dybere end synlige handlinger. Jesus kræver en retfærdighed, som overgår den, farisæerne selv troede, at de havde. Den retfærdighed, som gælder, opnås ikke ved at afkrydse alle punkter på en liste; den kan kun opnås gennem tro på Jesus Kristus og ved at modtage hans retfærdighed. Det er en retfærdighed, som kommer fra en fuldstændig overgivelse af selvet og en glødende erkendelse af, at vi har brug for Jesus som vores stedfortræder og eksempel. Til at tænke over Hvordan kan teksten fra Rom 10,3 få os til at forstå, hvad ægte retfærdighed er? 31

FREDAG 18. APRIL 2014 Læs Ellen White The Desire of Ages, Guds bud og traditioner, s. 395-398 og Ve over farisæerne, s. 610-620 Læs også Mattæusevangeliet kapitel 23 Lad alle, som accepterer menneskelig autoritet, kirkens skikke eller forfædrenes traditioner, være opmærksomme på advarslen, der bringes i Kristi ord: Forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud. (Ellen White, The Desire of Ages, s. 398). Spørgsmål til drøftelse 1. Nævn nogle af de traditioner, vi som syvendedags adventister følger. Hvorfor er det vigtigt at huske, at de er traditioner? Hvorfor er traditioner vigtige, og hvilken rolle spiller de i vores fællesskab? Hvilke af dem er universelle, og hvilke er baseret på lokale og kulturelle faktorer? 2. De troende har ikke sjældent tilladt fjenden at arbejde igennem dem på det tidspunkt, hvor de burde have været helt overgivet til Gud og hans værks fremme. Ubevidst har de vandret langt bort fra retfærdighedens vej. Ved at fremelske en kritisk ånd, som finder fejl hos andre og en farisæisk fromhed og stolthed, har de såret Helligånden og drevet ham bort og i stor grad forsinket Guds budbæreres arbejde. (Ellen White, Testimonies for the Church, 9. bind, s. 125). Hvordan kommer man ubevidst til at vandre langt bort fra retfærdighedens vej? Hvad kan en person gøre for at undgå at fanges i en selvretfærdig rutine? 3. Tænk over indholdet af gudstjenesteprogrammet i din menighed. Hvorfor gøres tingene i denne bestemte rækkefølge? Hvilken betydning har de forskellige dele (fx indgangsbøn, lovsang, bøn, etc.)? Hvad kan vi lære af vores gudstjenesteorden mht., hvor meget tradition er en del af vores tro? Samtidigt må vi huske at spørge, om det er dårligt, bare fordi det er en tradition. 32

DIALOG TIL SABBATTEN 19. APRIL 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen Forstå det bedre Uddybende spørgsmål Søg sammen med din klasse efter bibeltekster, som udtrykker glæde over Guds lov. Overvej, hvor ofte du glæder dig over, at Gud har givet os loven som grundlæggende principper for vores livsførelse. Tak i dine bønner Gud konkret for loven og for de sider ved loven, som du oplever som en særlig glæde og velsignelse. Saml i ugens løb eksempler fra medierne, som gør dig glad for, at der findes love i vores land. Del eksemplerne med klassen. Det hebraiske ord tora anvendes ofte om loven og også som betegnelse for de fem mosebøger. Dets betydning rækker dog langt videre end blot snævert til budene i Det Gamle Testamentes lovgivning. Det kommer af et udsagnsord, som betyder at kaste. Betydningsudvidelsen er knyttet til undervisning. En lærer kaster oplysninger og lærdomme til eleverne, og de kvikke griber dem. Ordet er derfor ofte simpelthen brugt i betydningen undervisning, instruktion (2 Krøn 15,3; Sl 78,1; Ordsp 1,8) eller lære eller til og med åbenbaring (Es 1,10; 8,16.20). For tora betegner, hvad Gud har åbenbaret for mennesker. Loven giver derfor mennesker al mulig grund til at være glade (jvf. Salme 119). Gud har ikke ladt os alene eller uvidende om, hvorhen vi skal gå. Han har åbenbaret sig og sin vilje for os, og vi udtrykker vores taknemmelighed ved lydighed. Kan du finde eksempler fra dit liv, hvor du ville stå helt uden hjælp til at finde den rigtige vej at gå, hvis Gud ikke havde åbenbaret sin vilje? Hvordan ville vores samfund, som til dels er bygget på en kristen kulturarv, se ud, hvis Gud aldrig havde åbenbaret sig og sin vilje for menneskers liv? Hvilke værdier finder du i Guds åbenbaring, som vi uden den ikke ville have haft? Hvordan ville vores holdning have været til de svage, de fysisk eller mentalt svækkede, hvis vores samfund var opbygget omkring udviklingslærens principper om, at de stærkeste overlever? 33

34 NOTER TIL SABBATTEN 19. APRIL 2014

NOTER Missionsberetningerne for 2. kvartal 2014, var desværre ikke klar fra Generalkonferencen ved redaktionens afslutning. Find missionsberetningerne på adventist.dk (i bunden af siden under genveje > Bibelstudium) eller benyt de eftersendte tryk, som hver menighed modtager, så snart de er klar. 35