Eksklusiv parasport og handicapidræt for alle Ejgil Jespersen chiasmi@gmail.com IDAN konference, Vejen Idrætscenter, 23. maj 2016
Hvad handler det om? FN s handicapkonvention lægger op til, at personer med handicap i videst muligt omfang deltager i almene idrætsaktiviteter på alle niveauer, men samtidig skal det sikres, at personer med handicap har mulighed for at arrangere, udvikle og deltage i handicapspecifikke idrætsaktiviteter. Hvordan kan idrætten i forening løse denne samfundsopgave bedst muligt?
Handicapidrætten vil øge samarbejdet Skulle handicapidrætten i Danmark opfindes i dag, så ville det ikke blive via etablering af et handicapidrætsforbund, men via de enkelte specialforbund, der udviklede deres arbejdsområde. Det vurderer Karl Vilhelm Nielsen, formand for Dansk Handicap Idræts-Forbund. Kilde: Politiken 14. april 2010.
See the sport, not the disability
Idræt for Sindet i DAI
Handicapidrættens Videnscenter
Idrætsrum for alle universelt design
Hen imod lige idrætsdeltagelse for mennesker med og uden funktionsnedsættelse EKSKLUSION 114.000 SEPARATION 15.000 INTEGRATION 15.000 INKLUSION 265.000 0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000
20 mill ekstra til funksjonshemmede i Norge Fra kulturminister Thorhild Widvey til Norges idrettsforbund i december 2014 Pengene fordeles som følger: 8 millioner kroner går til særforbundenes innsats på fagområdet 6 millioner kroner går til å styrke NIFs fellesoppgaver nasjonalt og regionalt og 6 millioner går til toppidretten Kilde: Norges idrettsforbund
DHIFs idrætspolitiske udspil DHIFs placering i det fremtidige idrætsbillede: Formedelst 15 18 millioner kr. til forskellige initiativer DHIF fremhæver selv, at øvrige idrætsorganisationer og samfundet i bred forstand fokuserer meget mere på idræt for personer med handicap end tidligere og derfor har øgede forventninger til, at DHIF kan bidrage til, at den interesse kan udmøntes i aktiviteter
Idrætspolitisk stemmeaftale 6. maj 2014 Parterne har en forventning om, at DIF, DGI og DFIF gør en særlig indsats for mangfoldighed i idrætten, herunder udvikling af handicapidrætten og idræt for socialt udsatte grupper Ingen særbevilling til DHIF: Det overordnede mål var at polstre DHIF så godt, at vi kunne have penge med, når vi søgte samarbejde med DIF s specialforbund og DGI s landsforeninger om nye tiltag
Handicapidræt inklusionstruet Danmark er det eneste nordiske land, der ikke har en decideret inklusionsstrategi. Det anbefales at der udvikles en sådan strategi for området, herunder idrætsdeltagelse for personer med psykiske lidelser Danmark, Sverige og Norge anvender stort set den samme andel af økonomien på handicapidrætten mellem 11 og 13 kr. per mio. kr. BNP
Parasport Danmark binavn til DHIF vedtaget på repræsentantskabsmøde 30. april 2016 Bestyrelsens forslag gav anledning flere spørgsmål fra de tilstedeværende, blandt andet omkring signalværdi og bevæggrunde for at fremsætte forslaget. Bestyrelsen forklarede, at man gerne ville bruge navnet til at brande forbundet og skabe mere synlighed omkring handicapidrætten i Danmark. Samtidig skulle det nye binavn sætte øget fokus på sport frem for handicap blandt andet fordi vi har fået tilkendegivelser på, at ordet handicap skræmmer nogle folk væk. Endelig understøtter betegnelsen para den gældende internationale tendens, og med eksponeringen af de Paralympiske Lege er den også begyndt at slå igennem herhjemme. Para kommer af parallelt, sidestillet, og Parasport Danmark dækker over alle Dansk Handicap Idræts-Forbunds aktiviteter. I praksis vil binavnet fremover blive brugt som det primære suppleret af Dansk Handicap Idræts-Forbund. Den nye kombination skal understøttes af et nyt logo, som præsenteres i løbet af sommeren.
Indskrænket handicapbegreb i DHIF For deltagelse i forbunds- og regionsmesterskaber i DHIF kræves mindstehandicap i forhold til Lammelse, amputation, forskellig benlængde, nedsat ledbevægelighed, svær indskrænket bevægelighed i ryg/krop, dværgvækst, spastisk lammelse, synshandicappede, døve eller udviklingshandicap (generelle indlæringsvanskeligheder) Medicinsk handicappede (fx sukkersyge, hjertesyge, astmatikere) betragtes almindeligvis som ikke-handicappede Ligeledes lades personer med sindslidelser og socialt udsatte almindeligvis ude af betragtning Indskrænket handicapbegreb i DHIF sammenlignet med det, der gør sig gældende i Danske Handicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd
Faldende medlemstal i DHIF 25000 20000 15000 10000 5000 0 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015
Flere klubber med handicapidræt 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015
Et inkluderende samfund for alle
Forbud mod forskelsbehandling På arbejdsmarkedet: Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. I den organiserede sportsverden: gennemføres direkte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, alder, handicap, eller national oprindelse, og undertiden indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, social eller etnisk oprindelse
Forskellens dilemma Inkluderende tiltag bør erstatte ekskluderende, segregerende og integrerende måder at håndtere personer med særlige behov eller handicap. Denne måde at tænke og formulere problemet på indeholder imidlertid et forskellens dilemma (E. Goffman). Den består i modsætningen mellem - på den ene side en hensigt om at afvikle forskellige former for forskelsbehandling og - på den anden side - at identificere dem, der oplever diskrimination og reagere hensigtsmæssigt på deres individuelle behov.
Inklusion i skolen Inklusion indebærer, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler. Politisk fokus på, at 96 pct. af alle børn skal gå i en almen klasse, og der kom derefter fokus på inklusionsbørn stigmatiserende Er ressourcer fulgt med inklusionsbørnene eller var (er) der tale om en spareøvelse? Inklusion blev nærmest et skældsord i stedet for en sympatisk tanke, som langt de fleste deler, nemlig at alle børn skal være del af et fagligt og socialt fællesskab gennem styrkelse af folkeskolens læringsmiljøer og undervisning Indlæringsvanskeligheder er hovedudfordringen
Helbredsproblemer blandt mennesker med funktionsnedsættelser
Gode eksempler på inklusion i foreningsidræt