Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022 Antal tegn med fodnoter: 5.022 Jeg foretrækker at komme op d. 17. (alternativt d. 18. eller 19. Januar) 0
Den normative sociologi kan siges at stå over for et problem of disorder. Det skyldes at denne form for teori, når det handler om frihed, for at være fyldestgørende, ikke blot skal have en normativ frihedsforståelse og en forståelse af hvilken samfundsorden der kan muliggøre denne frihed. Det er derimod også nødvendigt for den slags teori at kunne komme med bud på hvordan en sådan forandring kan opnås, så mennesket kan blive frigjort. Sociologisk teori bliver således også et spørgsmål om at kunne forklare hvordan forandring er mulig, og hvem eller hvad der kan muliggøre forandring af samfundets orden. Det er med udgangspunkt i denne tese, at jeg vil diskutere Marx, Horkheimer & Adorno og Beauvoirs forskellige svar på hvordan en radikal ændring af samfundets orden, og dermed frigørelse er mulig. Med disorder mener jeg altså ikke mangel på orden i betydningen kaos, men derimod den forstyrrelse af samfundordenen, der kan lede til dens forandring og skabe en ny form for orden, hvor i menneskets frihed har bedre vilkår. I overensstemmelse med ovenstående problemstilling rummer alle tre teorier en kritik af den manglende frihed i samfundet, og mere eller mindre eksplicit også et bud på under hvilken samfundsorden mennesket kan frigøre sig yderligere. Karl Marx beskriver i om Jødespørgsmålet, at den politiske frihed er en øget frihed, men at det nu handler om også at opnå den menneskelige frigørelse. (Marx, 1973: 7) Den menneskelige frihed, i modsætning til den politiske frihed kan derimod kun opnås ved at mennesket får mulighed for realisere sig selv som artsvæsen ved at bearbejde verden (Marx, 1844: 7), altså gennem ikke-fremmedgjort arbejde. Marx kritiserer den kapitalistiske samfundsorden og det borgelige demokrati for ikke i tilstrækkeligt omfang at frigøre mennesket, da det splitter mennesket op i et politisk og et privat menneske. Dermed fremmedgør staten mennesket fra sig selv. (Marx, 1973: 15) Dette er også hvad Aakvaag beskriver i Sosiologi og Frihet, hvor han beskriver Marx s måde at tænke frihed på som ekspressiv materialisme, som handler om, at mennesket bliver frit via selvrealisering. Den samfundsorden hvor denne frihed er muliggjort er derfor også en samfundsorden uden markedet og kapitalismen (Aakvaag, 2005: 165). 1
Horkheimer & Adorno beskriver i Oplysningens dialektik hvordan at Oplysningen er blevet totalitær og gør mennesket ufrit. Mennesket har ikke længere mulighed for at realisere sig selv frit, da det er underlagt oplysningens reducerende logik, som er endt med at tingsliggøre mennesket. (Adorno & Horkheimer, 1972: 26f) Deres frihedbegreb har således ligheder med både det som Aakvaag kalder ekspressiv materialisme, men også til en vis grad med frihed som radikal andethed (Aakvaag, 2005: 165ff). Adorno og Horkheimer er ikke særlig optimistiske, omkring hvordan mennesket kan undslippe den totalitære oplysning og blive mere frigjorte. Men de peger på at emancipation til dels er mulig gennem dyrkelsen af det ikke-identiske. Gennem dette kan det enkelte individ realisere noget i sig selv, som ikke er muligt inden for Oplysningens totalitet og undertrykkelse. Dette kan f.eks gøres gennem kunst. (Adorno & Horkheimer, 1972: 45ff) Hos Beauvoir, der beskæftiger sig med kvinders frigørelse og mangel på samme i Det andet køn har et frihedsbegreb i tråd med det som Aakvaag beskriver som sociologisk eksistentialisme, men også til en vis grad med frihed som radikal andethed (Aakvaag, 2005: 171ff). Hos Beauvoir er frihed at være subjektet i sit eget liv ved at påtage sig ansvaret for sit liv og stå ved sine valg. Frihed er derfor at man realiserer sig selv som subjekt ved at transcendere og nå ud over sig selv, eller som hun skriver; Skal det fuldbyrde sin frihed, må det ustandseligt sprænge grænserne og nå ud til andre friheder (Beauvoir: 1989: 27). Denne frihed er imidlertid ikke mulig for kvinder under den nuværende samfundsorden da kvinder bliver tvunget af mænd til at indtage rollen som den Anden. Det betyder at hun ikke kan realisere sin frihed (Beauvoir, 1989: 28). Beauvoir bruger den hegelianske figur; herreslave dialektikken (Pinkard, 1986: 217) til at demonstrere kvindens situation. Hun forklarer at kvinden er fanget i en position som den immanente anden og således aldrig får mulighed for at transcendere som subjekt. (Beauvoir,1989: 28). Med denne kritik lægger Beauvoir således op til at samfundsordenen skal ændres, således at kvinder og mænd bliver ligestillede, når det kommer til muligheden for at være subjekter og dermed realisere deres frihed. 2
Jeg ønsker på baggrund af ovenstående problemstilling at holde et oplæg, hvor jeg vil: I: Belyse forskelle og ligheder ved frigørelsesbegrebet og ordensbegrebet hos Marx, Horkheimer & Adorno og Beauvoir, og i forlængelse heraf diskutere hvordan forandringer i samfundsordenen kan finde sted med henblik på menneskets frigørelse. II: Afslutningsvis kort perspektivere ovenstående teoretikere til Hegel og den hegelianske tradition inden for sociologisk teori. 3
Litteraturliste til Synopsis: Aakvaag, Gunnar C.: Sociologi og Frihet, Sosiologisk Tidskrift, vol. 13 (ss. 157 182) Adorno, Theodor W. & Horkheimer, Max: Oplysningens dialektik, Filosofiske fragmenter (ss. 17 54) København: Gyldendals Logbøger 1972. Beauvoir, Simone de: Det Andet Køn, oversat af Karen Stougaard Hansen, København; Tiderne Skifter, 1989, 1. bind, s. 11-28, noter s. 273-274. Marx, Karl (1973): Om Jødespørgsmålet på: http://www.marxisme.dk/arkiv/marxeng/1844/02/joedespm.asp. Marx Karl (1844): Fremmedgjort arbejde på http://www.marxists.org/dansk/marx/44-okfil/1- frmarb.htm Pinkard, Terry: Freedom and Social Categories in Hegel s Ethics. Philosophy and Phenomenological Research, Vol. 47, No. 2 (Dec. 1986), pp. 209 232. Ændringer i pensum: Jeg har tilføjet: Beauvoir, Simone de: Det Andet Køn, oversat af Karen Stougaard Hansen, København; Tiderne Skifter, 1989, 1. bind, s. 11-28, noter s. 273-274. I alt 18 sider Jeg har således fravalgt fra pensum: Simone de Beauvoir (1949): The Second Sex i Estelle B. Freedman The Essential Feminist Reader (2007), ss 251-262 Monique Wittig (1981): One is not Born a Woman i Estelle B. Freedman The Essential Feminist Reader (2007), ss 359-366 I alt 18 sider 4