En tolkning af Gehlen og Adornos debat om institutionen
|
|
- Valdemar Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En tolkning af Gehlen og Adornos debat om institutionen skrevet af Johannes Karl Neitzke udgivet 18. maj 2012 Ord: 2439 Abstract: Artiklen undersøger forskellene og grænsefladerne mellem Arnold Gehlen og Theodor W. Adornos tænkning i forhold til institutionen. Jeg vil komme ind på det åndelige klima i Weimarrepublikken, som vil blive fremstillet ved en splittelse mellem positivisme og eksistensfilosofi. Dernæst vil jeg komme ind på de to tænkeres holdning til institutionen forstået som formidlende instans. Afsluttende vil jeg komme ind på formidlingens fornægtelse i eksistensfilosofien og hos Carl Schmitt samt forholdet mellem formidlingens fornægtelse og antisemitisme. Biografiske og politiske forskelle På overfladen kunne det synes, at Gehlen og Adorno ikke kunne være mere forskellige. Adorno var en tænker inspireret af Marx med jødiske forfædre. Han havde håbet på at kunne blive i Tyskland, men måtte i sidste ende forlade landet, da omslaget fra oplysning til barbari (jf. Adorno & Horkheimer 1944) ikke længere syntes at kunne stoppes uden militære midler. Gehlen derimod blev partimedlem og gjorde karriere under nationalsocialisternes herredømme. Hvordan kan det så være, at de to i 60erne mødtes til flere radio- og TV samtaler, hvor de forsikrede hinanden en teoretisk nærhed? Eller spurgt mere deskriptivt og mindre biografisk: Hvori består grænsefladen og forskellene imellem Adorno og Gehlens tænkning i forhold til institutionen? I det følgende vil jeg give et bud på et svar på dette spørgsmål. Jeg vil starte med en tolkning af Gehlen og Adornos positioner. TIDskrift [Vol. II]: 20
2 Adornos og Gehlens fælles grundlag Fælles grundlag for diskussionen er anerkendelsen af tesen, at mennesket ikke er et førkulturelt væsen (Adorno/Gehlen, 1966, I ). Adorno orienterer sig her efter Marx diktum: den samfundsmæssige væren bestemmer bevidstheden, mens Gehlen hævder, at mennesket forstået antropologisk som et mangelvæsen (das Mängelwesen) er nødt til at kompensere for sin mangel gennem institutionerne. Her kritiserer Adorno Gehlen for en modsigelse. Hvis man er enig i, at mennesket ikke er og aldrig har været et førkulturelt væsen, så kan manglen ikke forklares antropologisk, men må i stedet forklares sociologisk (Adorno/Gehlen, 1966, I ): Institutioner som familie og stat i de former, som indtil nu har eksisteret, er ikke kompensation men årsag til manglen. Adornos kritik må ikke misforstås på den måde, at han i en rousseausk forstand vil tilbage til et oprindeligt førinstitutionelt samfund. Således siger han i samtalen: [ ] nicht das wir uns missverstehen; in gewisser Weise insistiere auch ich auf den Institutionen. (Adorno/Gehlen, 1966, I) Før jeg nærmere vil karakterisere Adorno og Gehlens forhold til institutionen, vil jeg indordne deres position i den samtidige filosofiske debat. Det åndelige klima For at identificere grænsefladerne mellem Adorno og Gehlen kan det være en fordel at kaste et blik på Adorno og Gehlens idehistoriske ståsted: det fagfilosofiske miljø i Weimarrepublikken. Ifølge Christian Thies var det fagfilosofiske miljø i Weimarrepublikken præget af nykantianismen på den ene side og Husserls fænomenologi på den anden side (Thies 1997: 17). Thies nævner fire filosofiske strømninger, der kan betragtes som en modbevægelse til de dominerende filosofier: positivismen, eksistensfilosofien, den filosofiske antropologi (i hvilken Gehlen kan betegnes som den vigtigste repræsentant) og den kritiske teori, der i dag i TIDskrift [Vol. II]: 21
3 høj grad identificeres med Adornos tænkning. Mens positivismen ofte bliver til en scientisme, 1 som erklærer alle normative og metafysiske problemer i filosofien for Scheinprobleme, søger Heidegger at opløse de enkelte subjekter til fordel for en oprindelig væren (Sein). 2 Både den filosofiske antropologi og den kritiske teori indtager en mellemposition i forhold til disse to strømninger. I det følgende citat karakteriserer Thies således både den filosofiske antropologi og den kritiske teori som vendt [ ] gegen Metaphysik und gegen Szientismus, gegen <Wesensgeraune> und <Erbsenzählerei>. (Thies 1997: 20) Selv om jeg mener, at Thies rammer mere plet med den anden formulering (Wesensgeraune und Erbsenzählerei) end den første (Metaphysik und Szientismus), betragter jeg dette ståsted for den mest relevante grænseflade mellem Adorno og Gehlens tænkning. 3 Gehlen vil, med den amerikanske pragmatisme i baghånden, måske virkelig overvinde metafysikken. Således siger han i samtalen om offentlighed til Adorno, da Adorno vil beskrive offentlighed som et funktionsbegreb: Für mich ist das erstmal Metaphysik (Adorno/Gehlen, 1964) 4. Adornos tænkning kan derimod tolkes som en ophævelse (Aufhebung) af metafysikken i den tretydige forstand, som begrebet ophævelse hos Hegel indebærer: Adorno vil bevare, overvinde og opløfte metafysikken. Man kunne hævde, at Adorno som Marx i sin kritik af den hegelske retsfilosofi kræver: 1 Især i de tidlige varianter af positivisme. 2 Heidegger selv har afvist kategoriseringen som eksistensfilosof. Når jeg i det følgende vil beskrive Heidegger som eksistensfilosof, orienterer jeg mig efter Thies brede forståelse af begrebet. Dette valg kan begrundes yderligere: Heidegger har afvist at være eksistensfilosof, da eksistensfilosofien er en subjektfilosofi. I opgaven tjener afgrænsningen overfor eksistensfilosofien til at tydeliggøre formidlingens betydning hos Gehlen og Adorno. Da Heideggers tænkning bygger på den kierkegaardske fornægtelse af formidlingen (jf. nedenfor), anser jeg kategoriseringen i opgavens kontekst som konsistent. 3 Ved siden af den æstetiske dimension, der på grund af mit fokus på debatten om institutionen ikke spiller en central rolle her. Se hertil Adorno/Gehlen, 1966 II. 4 Henvisninger til radiosamtalerne har altid følgende form: Samtalepartner, udsendelsesår. Det sidste romertal efter kommaet (I eller II) bestemmer hvilken af de to samtaler fra 1966, det drejer sig om. TIDskrift [Vol. II]: 22
4 filosofiens ophævelse i virkeligheden og filosofiens virkeliggørelse gennem dens ophævelse. 5 Efter disse idehistoriske betragtninger, der fastslog Adorno og Gehlens position som liggende mellem Wesengeraune og Erbsenzählerei, kan jeg nu vende tilbage til artiklens genstand: institutionen. Institutionen I en TV samtale mellem Gehlen og Adorno fra 1965 bliver Gehlen spurgt af studieværten, om han ikke kunne nævne nogle institutioner, for at tilskuerne bliver sat ind i, hvad diskussionen handler om. Gehlen svarer: Ich würde sagen Institutionen sind die Einrichtungen in denen die Menschen miteinander leben und miteinander arbeiten und zwar seit es Geschichte gibt, gibt es solche Einrichtungen. (Adorno/Gehlen, 1965, TV) Efterfølgende nævner Gehlen en række eksempler på institutioner som virksomheder, politiske institutioner, ægteskabet eller kirken. Adorno tilslutter sig Gehlens skildring, men vil uddybe den. I denne uddybelse ligger der allerede en skjult kritik af Gehlens affirmation af institutionerne. Ifølge Adorno forlænger institutionerne sig i menneskernes bevidsthed eller ubevidsthed. Det er karakteristisk for alle diskussioner mellem Gehlen og Adorno, at de to samtalepartnere giver hinanden ret i selv de punkter, hvor de er uenige. Hovedpunktet i Gehlens institutionslære er, at menneskerne skal ofre sig for institutionen: Soziologisch gesehen handelt es sich um Individuen, die in ihren Rollen völlig aufgehen; als Funktionsträger und Fachleute sind sie in unserer Gesellschaft unentbehrlich. (Thies 1997: 243). Når Adorno derimod nævner det ubevidste, peger han på, at institutionerne er blevet til en selvstændig struktur, der undertrykker de enkelte subjekter. Herved ses hvordan 5 "Ihr könnt die Philosophie nicht aufheben, ohne sie zu verwirklichen.... Die Philosophie kann sich nicht verwirklichen ohne die Aufhebung des Proletariats, das Proletariat kann sich nicht aufheben ohne die Verwirklichung der Philosophie." (Marx 1976: 384, 391) TIDskrift [Vol. II]: 23
5 institutionen ifølge Adorno er årsagen til de mangler (jf. mangelvæsen), som Gehlen forstår antropologisk. Som nævnt ovenfor kan forholdet mellem formidling og institution belyses ved Marx kritik af den hegelske retsfilosofi. Denne kritik kan forstås analogt til Adornos position. Formidling og institution I en hvis forstand kunne man hævde, at staten hos Hegel på det samfundsmæssige plan er den formidlende kategori, der svarer til filosofiens ophævelse i verdensånden på det åndelige plan. Når Marx i sin kritik af den hegelske retsfilosofi kræver ophævelsen af filosofien i virkeligheden, insisterer han ikke alene på, at formidlingen, der hos Hegel sker idealistisk, ikke har sine verdslige udtryk i den borgerlige stat, men også at denne formidling kunne virkeliggøres på det samfundsmæssige plan. I denne forstand insisterer også Adorno på institutionerne. Adorno og Gehlen er altså uenige, om institutionerne forstået som samfundets formidlende kategorier burde ophæves eller udelukkende bevares. Mens Gehlen ud fra sin filosofisk antropologiske tese (at mennesket grundlæggende er et mangelvæsen) fokuserer på det konservative element, der ligger i statens formidlende funktion, vil Adorno ophæve staten i en opløftende og negerende forstand. 6 Enige er de dog i formidlingens betydning. Gehlens antropologi er inspireret af Max Scheler. (Thies 1997: 18) Hos Scheler bliver det at sige nej til den specifikt menneskelige kvalitet. Denne kvalitet er i den filosofiske antropologi blevet betegnet som Wunder der Negation. Dette indebærer også muligheden for at sige nej til at sige nej. Det vil sige negationens negation. Den formidlende kategori, ophævelsen, bliver i den filosofiske antropologi altså til en menneskelig væsensegenskab. 6 Jf. Aufhebung ovenfor. TIDskrift [Vol. II]: 24
6 Formidlingens fornægtelse i eksistensfilosofien og hos Carl Schmitt Når der i det følgende fokuseres på eksistensfilosofien og i det næste afsnit på antisemitisme, der begge står i stærk kontrast til Gehlen og Adornos tænkning, er det begrundet i et metodisk valg. Min karakterisering af den vigtigste grænseflade mellem Gehlens og Adornos tænkning er eksplicit negativ. Dialektisk betragtet kan der gennem en tolkning af de idehistoriske strømninger, der negeres af både den filosofiske antropologi og den kritiske teori, indirekte udsiges noget om forholdet mellem Gehlen og Adornos tænkning. Jeg har ovenfor karakteriseret afgrænsningen overfor både positivismen og eksistensfilosofien som den vigtigste grænseflade mellem Gehlen og Adornos tænkning. Denne tese kan styrkes i forhold til eksistensfilosofien, når man anerkender, hvilken funktion formidlingen har hos Gehlen og Adorno og kaster et blik på begrebets rolle i eksistensfilosofien. Allerede Kirkegaard kritiserer begrebet ophævelse hos Hegel og erstatter det med begrebet spring. For Kirkegaard er det centrale det, der ikke kan formidles mellem subjekt og objekt. Heideggers væren, tænkt som noget der oprindeligt går forud for alt tingsligt værende, er ligeledes en uformidlelig kategori. Til hvilke institutionsteoretiske konsekvenser en sådan afvisning af formidlingen fører, kan iagttages hos Carl Schmitt. Schmitt deler nemlig fornægtelsen af de hegelske formidlingskategorier med den eksistensfilosofiske tradition. For Schmitt findes der ikke en Höheres Drittes. Det kendte ven- fjende skema er et resultat af denne fornægtelse af formidlingen. (Gruber 2011: 157) Således har Franz Neumann der i denne kontekst er interessant, da han er en del af Frankfurterskolen men også inspireret af Carl Schmitt konstateret, at nationalsocialismen ikke kan forklares ud fra Hobbes leviathan, men nærmere ligner den anden type samfund, som Hobbes har beskrevet med betegnelsen behemoth TIDskrift [Vol. II]: 25
7 (Neumann 2004: 16). Værket Behemoth eller the long parlament er opstået under indtrykket af den engelske borgerkrig i det 16. århundrede. Hvor leviathan beskriver et politisk tvangssystem, beskriver behemoth en ustat, en tilstand af lovløshed. For Neumann er nationalsocialismen netop dét (Neumann 2004: 16). I modsætning til den italienske fascisme er den tyske ustat ikke centraliseret men repræsenteret ved konkurrerende grupper. Die Wehrmacht, NSDAP og regeringen m.m. havde alle deres egne eksekutive, judikative og legislative instanser. (Neumann 2004: 542) Der findes ingen formidlende kategorier mellem instanserne. Forskellen til Schmitt er, at Neumann ikke affirmerer dette forfald af de formidlende institutioner. Adorno kan godt være enig med Gehlen, når denne i samtalen Er sociologi en videnskab om mennesket? konstaterer, at en uhyre mængde af institutioner er blevet revet i stykker (Adorno/Gehlen, 1966, I), da Adorno som Neumann tolker nationalsocialismen som en falsk ophævelse af statens formidlende karakter. Dette forfald af institutionerne i en ustat, en behemoth, har Adorno for øje, når han i Dialektik der Aufklärung skriver, at paranoide bevidsthedsformer stræber efter dannelsen af... Bünden, Fronden und Rackets. (Adorno & Horkheimer 1944: 206) Antisemitisme Ovenstående citat om den paranoides stræben efter dannelse af rackets stammer fra antisemitisme-afsnittet i Dialektik der Aufklärung. Det er påfaldende, at Gehlens skrifter selv i tiden omkring hans NS-karriere stort set mangler antisemitisk propaganda, mens allerede den eksistensfilosofiske traditions forfædre som Max Stirner og Søren Kierkegaard var antisemitter 7. Antisemitismen kan med Moishe Postone, 7 At Kierkegaard var antisemit er en kontroversiel tese; især i Danmark hvor man er bange for at kaste et dårligt lys på nationalikonen. At Kirkegaard var antisemit er dog ikke kun blevet vist af Peter Tudvad i Stadier på Antisemitismens vej, men kan læses i Kierkegaards egne tekster. Jf. f.eks. følgende citat fra Enten-Eller: men tillade sig dog TIDskrift [Vol. II]: 26
8 ikke forstås som en religiøs eller racistisk fordom på lige fod med andre former for racisme men som en fetichistisk antikapitalisme, der splitter alle abstrakte aspekter af moderniteten og tilskriver dem jøderne. Samtidig idealiserer antisemitismen konkrete aspekter som race, arbejde, natur og teknik (Postone 1979: 1ff.). Deler man denne forståelse kan man give en forklaring på den eksistensfilosofiske affinitet over for den moderne antisemitisme. Antisemitten opfatter de enkelte subjekter underlagt en abstrakt magtstruktur. Dermed beskriver han egentlig det kapitalistiske moderne samfund. De abstrakte strukturer bliver dog ikke som hos Marx opfattet som værdiens selvbevægelse men tingsliggjort i den jødiske race. Nationalsocialisternes opdeling i et schaffendes og et raffendes kapital er en fetichistisk kapitalismekritik, der svarer til eksistensfilosofiens opgør med den abstrakte verdensånd og dens affirmation af det konkrete subjekt. Den enkelte er både hos Kierkegaard og hos Stirner en uformidlet idealisering af det konkrete. Subjekt og objekt skal ikke forsones gennem formidlingen. Således består der en direkte sammenhæng mellem fornægtelsen af formidlingen og antisemitismen. Nivellering og teknik Både Gehlen og Adorno opfatter det moderne samfund som nivellerende. (Adorno/Gehlen, 1966, I) Ved nivellering forstår man udjævning af differenserne i samfundet. Et eksempel på nivelleringen kunne være den industrielle produktion af fødevarer. Smagte rundstykker hos enhver bager anderledes før i tiden, smager i dag alle rundstykker ens. For Gehlen og Adorno gælder denne tendens dog også for mindre profane områder som kulturen, moralen eller politikken. Nivelleringen har for de to dog forskellige årsager og virkninger. Gehlen anser teknikken og dens udbredelse gennem industrialiseringen som hovedårsag til nivelleringen. ligesom Jøderne at beklippe Mønten en lille Smule; de mene, at om vor Herre holder nok saa ordentlig Bog, kan man nok slippe godt fra narre ham lidt. (Kierkegaard 1962: 30) TIDskrift [Vol. II]: 27
9 For Adorno derimod er nivelleringen forårsaget af bytte- eller ækvivalensprincippet, der i det borgerlige samfund bliver til det samfundsstrukturerende princip hvis alt skal kunne byttes, må det kunne ligestilles. For Adorno er tendenser som nivellering og fremmedgørelse altså udtryk for en forkert samfundsstruktur, som han ønsker at ophæve i den hegelianske forstand. Adorno er netop ikke teknikfjendsk, som det ofte hævdes. Teknik i sig selv er hverken godt eller ondt. (Adorno/Gehlen, 1966, I). Det er ikke tingene, der er problemet, men det at mennesket i stigende grad opfører sig som disse ting. Konklusion Konkluderende kan det siges, at Adorno og Gehlen er uenige i, om institutionerne opfylder deres ideelle formidlende bestemmelse. Enige er de dog i at insistere på formidlingen både som politisk og som filosofisk kategori. Af denne enighed resulterer også deres afvisning af antisemitismen, selv om man må fremhæve, at den kun hos Adorno gøres eksplicit. Adorno og Gehlens ståsted mellem eksistensfilosofi og positivisme synes at have en høj grad af aktualitet i en tid, hvor den filosofiske debat både globalt og her i Danmark er kendetegnet ved en splittelse mellem den såkaldte analytiske filosofi på den ene side og den såkaldte kontinentale filosofi på den anden side. Mens den analytiske filosofi står i positivisternes kvantificerende tradition og med Thies kan betegnes som Erbsenzählerei (Thies 1997: 20), er debatten i den såkaldte kontinentale filosofi præget af affirmationen af eksistensfilosofiens fornægtelse af formidlingen, der med Thies kan beskrives som Wesengeraune (Thies 1997: 20). Denne fornægtelse bliver dog i dag ikke længere argumenteret ud fra et eksistensfilosofisk standpunkt. Dens postmoderne udtryk er dog ikke mindre problematisk. Adorno og Gehlens TIDskrift [Vol. II]: 28
10 positioner kan dermed tjene som model for en kritik af den postmoderne fornægtelse af formidlingen uden at blive scientistisk. TIDskrift [Vol. II]: 29
11 Litteraturliste: Adorno, Theodor W./Horkheimer, Max (2006 [1944]): Dialektik der Aufklärung Philosophische Fragmente, 16. oplag, Frankfurt am Main, S. Fischer Verlag GmbH Gruber, Alex/ Lenhard, Philipp (2011): Gegenaufklärung Der postmoderne Beitrag zur Barbarisierung der Gesellschaft, 1. udgave, 1. oplag, Freiburg, Ca-ira Kierkegaard, Søren (1962 [1842]): Enten-Eller Første halvbind, København, Gyldendal Marx, Karl (1976 [1844]) Zur Kritik der Hegelschen Rechtsphilosophie. Einleitung. MEW 1, Berlin/DDR, Dietz Verlag Neumann, Franz (2004 [1944]): Behemoth Struktur und Praxis des Nationalsozialismus , 3. udgave, 5. oplag, Frankfurt am Main, Fischer Taschenbuchverlag Postone, Moishe (2008 [1974]): Antisemitismus und Nationalsozialismus, Deutschland, die Linke und der Holocaust. Politische Interventionen, s , Ca-ira Thies, Christian (1997): Die Krise des Individuums Zur Kritik der Moderne bei Adorno und Gehlen, 1. udgave, 1. oplag, Hamburg, Rowohlt Taschenbuch Verlag GmbH Radio samtaler: Adorno, Theodor W./Gehlen, Arnold (1964): Öffentlichkeit was ist das eigentlich?, SWF Adorno, Theodor W./Gehlen, Arnold (1966, I): Ist die Soziologie eine wissenschaft vom Menschen?, SWF Adorno, Theodor W./Gehlen, Arnold (1966, II): Soziologische Erfahrungen an der modernen Kunst, SWF Alle samtaler kan downloades via: TV samtale: TIDskrift [Vol. II]: 30
12 Adorno, Theodor W./Gehlen, Arnold (1965, TV): Institution und Freiheit. Samtalen kan ses via TIDskrift [Vol. II]: 31
Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012
Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereDet fattige menneske et korrektiv til menneskesynet bag fattigdomsdebattens positioner
www.tidskrift.dk Det fattige menneske et korrektiv til menneskesynet bag fattigdomsdebattens positioner skrevet af Mads Lund Mikkelsen udgivet 18. maj 2012 5220 ord Abstract: Artiklen søger at levere et
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Tysk b Mette
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereETIK UDEN MORAL. Det gode menneske i det postmoderne samfund. Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet
ETIK Ole Bjerg UDEN MORAL Det gode menneske i det postmoderne samfund Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet 2010 3 etik-u-moral_sats.indd 3 01-12-2009 11:32:16 4 etik-u-moral_sats.indd 4 01-12-2009
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereDobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24
Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereUndervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb
Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereSundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal
Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereMarie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereZwischen Welten. Ideer til undervisningen. Pædagogisk vejledning www.cfufilmogtv.dk
Tema: Migrantinnen in Deutschland Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse SVT2, 2010, 17. min. Billederne er fra tv-udsendelsen. Kvinder og deres baggrund og nuværende liv i det multietniske Tyskland er i fokus.
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereForberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)
Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mere3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.
3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereReservatet set fra satellit
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat Erik Staunstrup Christian Klinge Reservatet set fra satellit Figur 1.1 Satellit-perspektiv af Vejlerne 1 Reservatet
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk B Karen
Læs mereOpsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht
Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereGode testresultater er ikke forudsigelige
Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereSidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430
Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags
Læs mereSociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.
Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus
Læs mereBryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen
Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs merePrædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereAKTIVERING. Hjælp eller Tvang
AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...
Læs mere2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.
1 Introduktion Du har garanteret hørt denne sætning før Din serv skal være et våben og en fordel for dig Men er den nu også det? Eller er det mere et redskab som du bruger til at sætte bolden i gang med?
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereMindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.
Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin
Læs mereSkriveprocesser i dansk og tysk. Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium
Skriveprocesser i dansk og tysk Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium Indledende skriveøvelse Hurtigskrivning Skriv løs om, hvordan du arbejder med skrivning og om de gode skriveøvelser,
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs merePrædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard
Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et
Læs mere