Religion på Rygaards skole

Relaterede dokumenter
Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendomskundskab Fælles Mål

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Årsplan for kristendom i 2.a

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Kristendomskundskab Faghæfte 2019

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

Læseplan for Religion

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

Læseplan for faget kristendomskundskab

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen

Læreplan for faget kristendomskundskab

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Årsplan for kristendom 2011/2012

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendomskundskab Læseplan

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Fælles Mål Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Læseplan for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Fra årsplan til emneudtrækning

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Aksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

Relation til Fælles Mål

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

MEDBORGERSKB 3. KLASSE

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Religion C. 1. Fagets rolle

Læseplan for Kristendomskundskab

Religion på de katolske. Fagformål og slutmål for faget religion

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Læreruddannelsen i Skive

Gak til myren Gang på jord

Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Tro og ritualer i Folkekirken

Indholdsplan Musik og teater

Kristendomskundskab på kristne skoler Et oplæg til debat. af Torben Mathiesen

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm

TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse

nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven

Preview af formularskabelon

Studieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model

Indholdsplan Musik og teater

Evaluering i kristendomskundskab 2. IT-færdighedsniveau:

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

Kristendomskundskab/religion

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen

11.9 Religion & Filosofi

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Studieplan HF. Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar

Antboy. NOas ark - et f lydende museum NEPHEW HJERTESTARTER. - et filmprojekt.

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript:

Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre At elevens indsigt i kristendommen vokser, historisk, nutidigt og eksistentielt At elevens tro modnes At eleven opnår forståelse for kirkens betydning for fællesskabet om den kristne tro At eleven opnår viden om, og udvikler respekt for, ikke-kristne religioner og livsopfattelser Undervisningsmiljøet skaber mulighed for religiøs erfaring Undervisningen foregår i respekt for den enkelte elevs baggrund, stillingtagen og tro/livsanskuelse Undervisningen skal ses og forstås i sammenhæng med skolens øvrige liv og virke

Filosofi og etik Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå filosofiske grundbegreber og anvende dem til at diskutere abstrakte spørgsmål vurdere etiske principper og moralsk praksis udtrykke sammenhænge imellem forskellige værdigrundlag og deres tydninger af tilværelsen. TRINMÅL: Indskoling Undervisningen Undervisningen skal udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til eksistentielle livsspørgsmål. Dette kan fx ske gennem fortælling, samtale, musik, drama og billedkunst. - Centrale tænkere og filosoffer - Centrale filosofiske grundbegreber og spørgsmål: retfærdighed, det onde, lykke, venskab m.v. - Nutidige etiske problemstillinger: miljø, krig/fred, rigdom/fattigdom m.v. - Årets fire værdier - Rygaards værdigrundlag Mellemtrin Undervisningen skal udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til eksistentielle livsspørgsmål. Dette kan fx ske gennem refleksion, faglig fordybelse, diskussion, film og elevoplæg. - Centrale tænkere og filosoffer - Centrale filosofiske grundbegreber og spørgsmål: tro/viden, tro/ikke-tro (ateisme), skabelse/evolution, menneske- og natursyn, forholdet til andre religioner, værdier m.v. - Nutidige etiske problemstillinger: dødsstraf, aktiv dødshjælp, organdonation m.v. - Årets fire værdier - Rygaards værdigrundlag Udskoling Undervisningen skal udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til eksistentielle livsspørgsmål. Dette kan fx ske gennem refleksion, faglig fordybelse, diskussion, perspektivering og elevoplæg.

- Centrale tænkere og filosoffer - Centrale filosofiske grundbegreber og -spørgsmål: tro/videnskab, sandhed, væren, ateisme m.v. - Nutidige etiske problemstillinger: dødsstraf, aktiv dødshjælp, organdonation m.v. - Forholdet imellem religion, kultur og samfund - Årets fire værdier - Rygaards værdigrundlag

Bibelske fortællinger Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællings betydning i sprog, kunst og samfund Undervisningen Indskoling Undervisningen skal knytte sig til og udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til de bibelske fortællinger. Dette kan fx ske gennem fortælling, højtlæsning, samtale, musik, drama, film og billedkunst. - Centrale bibelske fortællinger og personer - Bibelske temaer i litteratur, salmer, medier m.v. - Bibelens opbygning og indhold Mellemtrin Undervisningen skal knytte sig til og udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til de bibelske fortællinger. Dette kan fx ske gennem refleksion, faglig fordybelse, analyse, diskussion og elevoplæg, musik, drama, film og billedkunst. - Centrale bibelske fortællinger og personer - Bibelens tilblivelseshistorie, opbygning, indhold og genrer - Bibelske temaer i litteratur, salmer, medier m.v. - Bibelske fortællinger i kunst og kultur (ekskursioner) Udskoling Undervisningen skal knytte sig til og udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til de bibelske fortællinger. Dette skal ske gennem fx refleksion, faglig fordybelse, analyse, fortolkning, perspektivering, diskussion og elevoplæg. - Centrale bibelske fortællinger og personer - Bibelens tilblivelseshistorie, opbygning, indhold, genrer og fortolkningsmuligheder - Bibelske temaer i litteratur, salmer, medier m.v. - Bibelske fortællinger i kunst og kultur (ekskursioner)

- De bibelske fortællingers relevans og anvendelse i nutiden

Kirkehistorie Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive hovedtrækkene i den kristne kirkes udvikling fra urkirken til nutiden forholde sig til forskellige konfessioner og kende deres udtryk og selvforståelse forholde sig til kirken i Danmark og globalt Undervisningen Indskoling Undervisningen baseres på fortælling, samtale, drama og billedkunst i relation til kirkens historie. - Udvalgte perioder, strømninger og personer i kirkens historie; både på verdensplan og i Danmark - Kirken som rum og bygning Mellemtrin Undervisningen baseres på refleksion, faglig fordybelse, diskussion og elevoplæg, musik, drama og billedkunst i relation til kirkens historie. - Udvalgte perioder, strømninger og personer i kirkens historie; både på verdensplan og i Danmark - Kirkelige retninger og konfessioner - Kirkearkitektur og liturgi Udskoling Undervisningen baseres på refleksion, faglig fordybelse, diskussion, perspektivering og elevoplæg i relation til kirkens historie. - Udvalgte perioder, strømninger og personer i kirkens historie; både på verdensplan og i Danmark - Kirkelige skismaer, retninger og konfessioner (kirkens stamtræ) - Globalisering, sekularisering, økumeni m.v.

Dogmatik Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig eksistentielt til kirkens centrale dogmatiske udsagn og læresætninger om Gudsbegreb, skabelse, menneskesyn, inkarnation, synd, nåde, frelse og helliggørelse forholde sig eksistentielt til andre religioners grundbegreber sætte kristendommen i relation til andre religioner og livsanskuelser møde religioner og livsopfattelser med kritisk nysgerrighed og respekt Undervisningen Indskoling Mellemtrin Udskoling Undervisningen skal tage afsæt i elevernes eksistentielle livsspørgsmål og præsentere udvalgte dogmer, læresætninger og begreber. Dette kan fx ske gennem fordybelse og samtale. - Forståelsen af begrebet skabelse i forhold til menneskets spørgsmål om herkomst, mening og død - Forståelsen af begreberne nåde og frelse i forhold til menneskets spørgsmål om Gud - Bønner: Fadervor og andre bønner - Salmer Undervisningen skal tage afsæt i elevernes eksistentielle livsspørgsmål og præsentere udvalgte dogmer, læresætninger og begreber. Dette kan fx ske gennem samtale, refleksion, faglig fordybelse, diskussion og elevoplæg. - Gudsbegreb og inkarnation - Bønner og salmer - Trosbekendelser - Andre verdensreligioners guds-, menneske- og livssyn - Sammenhængen mellem religionernes dogmer og menneskers selvforståelse og livsspørgsmål Undervisningen skal tage afsæt i elevernes eksistentielle livsspørgsmål og præsentere udvalgte dogmer, læresætninger og begreber. Dette kan fx ske gennem samtale, refleksion, faglig fordybelse, diskussion, perspektivering og elevoplæg.

- Synd og helliggørelse - Bønner og salmer - Trosbekendelser - Andre verdensreligioners guds-, menneske- og livssyn - Sammenhængen mellem religionernes dogmer og menneskers selvforståelse og livsspørgsmål - Elevernes egne værdier, selvforståelse og livssyn i forhold til religionernes budskab

Det religiøse liv Slutmål efter 9. klasse Det religiøse liv: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til tro og religiøs praksis forstå bønnens væsen som menneskets samtale med Gud forstå og forholde sig til Guds ord; samt til sakramenterne og den øvrige liturgi som et møde imellem Gud og mennesker forstå forholdet imellem religioners budskab og menneskers tro, selvforståelse og etik Undervisningen Indskoling Mellemtrin Undervisningen skal skabe rum for erfaring og refleksion i forhold til den enkelte elevs eksistentielle livsspørgsmål, selvforståelse og tro. Dette kan fx ske gennem samtale og religiøs praksis. - Bøn, stilhed, meditation, mindfulness og bibelbetragtninger - Sange/salmer - Retræte - Kirkeåret og højtider - Gudstjenestens liturgi - Kirkelige handlinger - Ritualer - Kirkens arkitektur og symboler - Planlægning og gennemførelse af gudstjenester Undervisningen skal skabe rum for erfaring og refleksion i forhold til den enkelte elevs eksistentielle livsspørgsmål, selvforståelse og tro. Dette kan fx ske gennem samtale og religiøs praksis. - Bøn, stilhed, meditation, mindfulness og bibelbetragtninger - Sange/samler - Retræte - Kirkeåret og højtider - Gudstjenestens liturgi - Kirkelige handlinger - Ritualer

- Kirkens arkitektur og symboler - Planlægning og gennemførelse af gudstjenester - Møde/samtaler med medlemmer af andre trossamfund om tro, selvforståelse, ritualer, etik og menneske- og verdenssyn. Udskoling Undervisningen skal skabe rum for erfaring og refleksion i forhold til den enkelte elevs eksistentielle livsspørgsmål, selvforståelse og tro. Dette kan fx ske gennem samtale og religiøs praksis. - Bøn, stilhed, meditation, mindfulness og bibelbetragtninger - Sange/salmer - Retræte og socialpraktik - Kirkeåret og højtider - Gudstjenestens liturgi - Kirkelige handlinger - Ritualer - Kirkens arkitektur og symboler - Planlægning og gennemførelse af gudstjenester - Møde/samtaler med medlemmer af andre trossamfund om tro, selvforståelse, ritualer, etik og menneske- og verdenssyn.