nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven

Transkript

1 Kristendomskundskab nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven Ved Rose Maria Bering-Jensen d. 9. september 2015 CFU København

2 Hvem er jeg? Rose Maria Bering-Jensen Folkeskolelærer Undervist i læreruddannelsen siden 1991-? Cand. Pæd. i Religion og livstolkning 1996 fra DPU Været med i ministerielt læseplansarbejde siden folkeskoleloven 1993 som afløsning for 1975 loven Faghefte 1995, Fælles Mål og 2014 UVM s beskikkede censor i folkeskolen siden 2008 Forfatter til bogen: Bibelen på prøve et undervisnings materiale i forbindelse med fagets status som prøvefag. Bidraget med afsnit om film og evaluering og mål i Metoder i kristendomskundskab

3 Indholdet for dagen 1. del Intensionen med de nye forenklede mål hvilken faglig tænkning ligger bag? Nye kompetencemål hvad skal eleverne kunne? 2. del Den nye prøveform selvvalgt problemstilling Hvordan fungerer den? Hvordan gør man? fra læringsmål til 9.klasse prøve med selvvalgt problemstilling eksempler fra prøven i år

4 Fagformål i 2009 og i 2014 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser. Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.

5 Fagligt løft? Den danske folkeskole skal være en vidensskole! Eleverne skal have kundskaber for at kunne indgå i et samfund, der skal håndtere globalisering og den øgede konkurrence.

6 Begrundelser for de nye Fælles Mål fra UVM EVA-undersøgelse Rapporten viser at: Lærerne havde svært ved at vurdere elevernes læring i relation til FM Fælles Mål i praksis får status som vejledende for undervisningen snarere end et forpligtende afsæt, illustrerer, at lærerne oplever uklarhed om, hvilken rolle Fælles Mål skal have i planlægningen. s. 42 i rapporten

7 Situationen har tidligere til dels Grislingen til Peter Plys: Hvor er vi egentlig på vej hen? Peter Plys: Det ved jeg ikke, men vi skyder en god fart. været præget af

8 Forenkling Målstyret undervisning Læringsmål fremfor indholdsmål Kompetencemål videns- og færdighedsmål Andreas Rasch-Christensen, Forskningsleder UC-VIA: De internationale erfaringer handler meget om systematik. Hvordan kan man skabe samspil mellem mål, viden og øvrige aktiviteter?

9 Kodeordene var: Forenkling Målstyret undervisning Læringsmål fremfor indholdsmål Kompetencemål udmøntes i evt. flere par videns- og færdighedsmål Progressionsmål + alt det løse som alle fag skulle forholde sig til: sproglig udvikling, it-kompetencer, innovation og entreprenørskab I 1994 var det det grønne islæt og den praktiskmusiske dimension

10 Sprog og skriftsprog Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven har viden om enkle fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur 3. klassetrin Sprog og skriftsprog Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur Eleven har viden om fagord og begreber og faglige teksters formål og struktur 6. klassetrin Sprog og skriftsprog Eleven kan målrettet læse faglige tekster og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur 9. klassetrin

11 John Hattie Synlig læring - for lærere: Det handler om at vække lysten til læring, at påvirke elevernes fortsatte læring og at se de måder, hvorpå eleverne kan styrke deres sunde følelse af eksistens, af respekt for sig selv og for andre ud over at forbedre deres præstationer. Hvilke præstationer der bør værdsættes må være til debat i skoler, lokalområder og samfund. (Hattie 2014: 18)

12 Noget litteratur om tænkningen bagved de nye læringsmål Hattie, John (2014): Synlig læring for lærere, Frederikshavn: Dafolo. Helmke, Andreas (2013): Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet, Frederikshavn: Dafolo. Illeris, Knud (2012): Kompetence Hvad, Hvorfor, Hvordan?. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

13 Hvor finder jeg de nye forenklede Fælles Mål? En ny vidensportal som UVM lancerede d

14 struktur/humanistiske- fag/kristendomskundskab Den nye dynamiske vidensportal i stedet for et trykt faghefte! Dynamisk? Eller Uoverskuelig????

15 Min didaktiske læreplan hvordan arbejder jeg med de nye mål? Hvilke læringsmål vil jeg sætte for mine elevers læring? De fire kompetenceområder hvad er omdrejningspunktet? Hvad er mit fagsyn og hvilken metodisk tilgang vil jeg vælge i forhold til mine læringsmål? -skal eleverne lære om religion og af religion?

16 Fagsyn Kundskabsfag eller dannelsesfag. At lære om eller af religion? (M. Grimmith) Kulturbevarende eller skabende? Personligt dannende? Demokratisk dannende? Kulturelt dannende? Monokulturalistisk eller multikulturalistisk? Eller? Find ud af, hvad du opfatter som vigtigt for dine elever!

17 6 i skoleloven Faget er som det eneste i skolens fagrække bundet indholdsmæssigt i skolelovens paragraf 6 Hvad står der? Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser Stk. 2 fritagelse i deltagelse i undervisningen

18 Faget: Danskhedens KAMPPLADS Faget bruges som politisk identitetsmarkør af mange af de politiske partier, og derfor er det meget vanskeligt at komme igennem med tiltag, der toner det i retning af et mere religionsfag. Måden at udtrykke sig på i Kompetenceområdet Andre religioner og andre livsopfattelser gav politisk slagsmål i forligskredsen bag skoleloven april 2014 Særlig DF uddannelsespolitiske ordfører ville have at det skulle hedde Fremmede religioner som det gjorde før 1993

19 Hvad siger vejledningen for faget? Undervisningens fornemste opgave bliver altså at bygge bro mellem religionernes bud på en tydning af tilværelsen og elevernes livsverden, således at indsigterne i det første kan bruges til kvalificering af det sidste. Citat fra vejledningen under Religionsbegrebet Faget er stadig defineret som et livstydningsfag i nye Fælles Mål!

20 Fagets udvikling I korte træk har skolefaget religion/kristendomsundervisning/- kundskab udviklet sig fra at være et entydigt forkyndelsesfag ( ) over et kundskabsmeddelende historiefag ( ) til et fortællefag ( ) for så i 1995 at blive en tilværelsestydningsfag. Og det er det som sagt STADIG!

21 1.3 Tilgange til undervisningen i vejledningen (uddybet grundigere end fra den forrige vejledning) Den historisk-kritiske tilgang Den fænomenologisk-hermeneutiske tilgang Den narrative tilgang Den religionsfænomenlogisk-komparative tilgang Den religionssociologiske tilgang Den æstetiske tilgang Den biografiske tilgang

22 Citat fra 1. 3 Tilgange til undervisningen fra Vejledningen En undervisning på historisk-kritiske præmisser har som et vigtigt mål at skabe denne bevidsthed om forskellen mellem faktum og tydning, og om at fakta i sig selv er uden betydning. Ellers opstår den misforståelse, at den historiske kritik skal rense teksterne for tydningernes overmaling. Det er ingenlunde tilfældet snarere tværtimod gælder det om at afdække mytens budskab. Alt i alt gælder det om at formidle, at jødedom såvel som kristendom ikke består af mennesker, der ved mere end andre, men er fortolkningsfællesskaber, der lever og overlever i kraft af sammenhængskraften i bestemte fortolkninger af, hvad Gud betyder, og hvad det vil sige at være menneske. Hvad der på denne måde gælder for tilgangen til de bibelske tekster, gælder selvsagt også for omgangen med alt andet stof i undervisningen. På den måde er intet helligt og urørligt i skolens undervisning.

23 det her fag er det fag i folkeskolen med den største berøringsangst!!! Citeret fra: Niels Henrik Holt Madsen, lærer, medlem af sekretariatsgruppen for faget kristendomskundskab 2014 Ofte har jeg mødt i lærernes afsluttende prøveoplæg, at eleverne skal forholde sig til karrikaturkrisen. Meningsforskelle blandt lærere om dette. Der er en dobbelthed som gør sig gældende i faget. Vigtig ikke at udvikle en blind plet i forhold til religionen islam enten af misforstået hensyn eller af frygt.

24 Magtkampen mellem de politisk valgte kaliffer og de, der er af Muhammeds slægt, deler endelig islam i to hovedgrupperinger: sunni- & shia islam Ali s søn (Profetens barnebarn)- Hussains nedslagtning mindes ved Ashura sørgeriten

25 En dreng deltager i Ashura mindefesten, som er også et udtryk for, at Shi a muslimerne ser sig selv som en forfulgt minoritet

26

27 Spottekrucifiks fra Rom 2. årh.ef. Kr. f.

28

29

30 Kort beskrivelse af faget rolle og identitet Faget beskæftiger sig med værdier og tydninger af tilværelsen med afsæt i religioner og livsopfattelser. Tydningsdimensionen betyder at elevernes forforståelser og erfaringer er udgangspunkt for etablering af et spørgsmålsfællesskab, der er omdrejningspunkt for undervisningen. Gives rum for elevernes personlige overbevisninger så alle kan rummes indenfor fællesskabet samt blive respekteret og udfordret. Fra Vejledningen i faget (UVM)

31 I undervisningen Skal der formidles viden om og forståelse af religionen En udefra undersøgelse må altid inkluderer en indefra undersøgelse = derfor er bevægelsen Udefra fakta tydning indefra Udefra Vi gør overvejelser sammen med eleverne om, hvilken form for religiøst engagement repræsenterer religionens trosrepræsentanter fx fra kulturmuslimer til de vakte muslimer ekstremistiske muslimer

32 At undervise i religioner at indføre et formidlingslag Indefra perspektiv Muhammed er Guds profet Arbejde med troens rum - markere ved at tænde særlige lys, spille religiøs musik, ringe med en klokke, klæde sig ud, lade eleverne arbejde med relevante artefakter. Markering af en opfattelse der kan være anderledes. Udefra perspektiv Muslimer tror på, at Muhammed er Guds profet Læreren skal formidle viden om tro på sandheden. Historisk kritisk tilgang. Evnen til at kunne anlægge et udefra perspektiv opøves gradvist. Metoder i kristendomskundskab s. 9 Red.: Nortvig, A. M.; Høgh, M. Alinea 2009

33 Fagets rygrad de fire kompetenceområder og sammenhængen mellem dem beskrives i vejledningen Kristendom Livsfilosofi og etik Hvad vil det sige at være menneske? Hvordan lever man bedst sit liv? Bibelske fortællinger Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser Model 1

34 Pause minutter

35 Indledningen i læseplanen angiver de to hovedspørgsmål Livsfilosofi og etik 1. Hvad vil det sige at være et menneske? 2. Hvordan lever man bedst sit liv? Bibelske fortællinger 1. Hvad er det for almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål, fortællingerne handler om? 2. Hvorledes illustrerer de bibelske fortællinger den kristne grundfortællings treklang?liv/død/ny begyndelse Kristendom 1. Hvad er kristendom? 2. Hvad er kristendommens betydning for individ og samfund før og nu? Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser 1. Hvad er hovedtankerne i de valgte ikke-kristne religioner og livsopfattelser? 2. Hvad er den ikke-kristne religions eller livsanskuelses betydning for individ og samfund i dag?

36 Progressionen i undervisningen via de to hovedspørgsmål som angiver arbejdet med de fire kompetenceområders retning Model 2 i vejledningen

37 Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Kompetencemål for 9. års undervisning i kristendomskundskab Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper ibelske fortællinger Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fra centrale bibelske fortællinger Kristendom Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark ristne religioner og andre livsopfattelser Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer

38 Færdigheds- og vidensmål efter 3. klassetrin for tre kompetenceområder Livsfilosofi Etik Tro og tvivl Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension Eleven har viden om Eleven kan udtrykke sig grundlæggende om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som etiske de kommer til udtryk i problemstillinger religioner og livsopfattelser Eleven har viden om grundlæggende etiske problemstillinger Eleven kan udtrykke sig om opfattelser af Gud, tro og mennesker Eleven har viden om guds- og trosopfattelser Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur Eleven kan udtrykke sig om Bibelen som skrift Eleven har viden om Bibelen Eleven kan udtrykke sig om indholdet af de bibelske fortællinger Eleven har viden om centrale bibelske fortællinger Eleven kan genkende personer og genstande fra centrale bibelske fortællinger i sprog, kunst og samfund. Eleven har viden om bibelske fortællingers brug i kulturen Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder i kristendommens historie Eleven har viden om kristendommens opståen og udvikling Eleven kan udtrykke sig om grundbegreber i kristendommen Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber Eleven kan genkende centrale symboler, ritualer, musik og salmer Eleven har viden om centrale symboler, ritualer, musik og salmer

39

40

41

42 Fra Bibelen på prøve

43 Religion i sproget Adamskostumet, på en uriaspost, gammel som Metusalem, en værre laban, kainsmærket, judaskysset, om at slagte de hellige køer, perler for svin, ulv i fåreklæder, kundskabens æbler, det store dyr i åbenbaringen, himmerigsmundfuld, sætte himmel og jord i bevægelse, de vises sten, ørkenvandringer, syndfloden, vandene skilles, smide barnet ud med badevandet, hastværk er lastværk, dø i synden, dansen om guldkalven Citeret fra: Religion i sproget, Johs. Nørregaard Frandsen, Kristelig Dagblads forlag 2005

44 Kompetenceområd e Livsfilosofi og etik Kompetencemål og færdigheds-og vidensmål efter 9. klasse Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper 1. Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsm ål Livsfilosofi Etik Tro og tvivl Sprog og skriftsprog Eleven har viden om trosvalg i forhold til grundlæggende tilværelsesspørgsm ål Eleven kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmennesk elige relationer Eleven har viden om etik og moralsk praksis i et mellemmennesk eligt perspektiv Eleven kan reflektere over sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og deres tydning af tilværelsen Eleven har viden om sammenhæng mellem værdigrundlag og tydninger af tilværelsen Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur Eleven kan målrettet læse faglige tekster og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur Bibelske fortællinger Kristendom Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fra centrale bibelske fortællinger Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark 1. Eleven kan tolke centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente i et nutidigt og historisk perspektiv 1. Eleven kan reflektere over kristendommens 2. udvikling og folkekirkens betydning i 3. Danmark Eleven har viden om for-tællinger fra Det gamle og Det nye Testamente Eleven kan reflektere over de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgs mål Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgs mål i bibelske fortællinger Eleven kan tolke de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken Eleven kan reflektere over kristne grundbegreber som tydninger af tilværelsen Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber og værdierne bag Eleven kan reflektere over betydningen af kristne symboler, ritualer, musik og salmer Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv Eleven har viden om udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer 1. Eleven kan reflektere over hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser med betydning for Danmark Hovedtræk Grundbegreber Fremtrædelsesformer Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser Eleven kan redegøre for betydningen af centrale grundbegreber og værdier i verdensreligione r og livsopfattelser Eleven har viden om centrale grundbegreber og værdier inden for verdensreligione r og livsopfattelser Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligione r og livsopfattelser

45 Elisabeth Ohlsson Wallin fra udstillingen Ecce Homo

46 Amerikansk kvindelig kunster Sam Taylor Wood iscenesat foto, Wrecked 1996

47 Fransk modereklame for tøj - nej nadvermåltidet Firmaet Marithé

48 Hvad er kompetence? Læringsmål hvad skal eleverne kunne hvilke kompetencer skal de opnå? De skal have viden og færdigheder for at. (Jens Rasmussen UVM.dk) Spørgsmålet er ikke, hvad har vi gennemgået, men hvilke forestillinger, færdigheder og holdninger er blevet udviklet? (Helmke 2013: 191) Kompetence som hensigtsmæssig handling i en given sammenhæng

49 Illeris kompetenceblomst

50 Læringsmål er i de nye Fælles Mål defineret som kompetencemål, som igen kan nedbrydes i videns- og færdighedsmål

51 Læringsmålstyret undervisning Den læringsmålstyrede undervisning tager udgangspunkt i et systematisk arbejde med læringsmål. Læringsmålene er mål for det, eleverne skal lære og er styrende for lærerens valg af undervisningens indhold, forløb og aktiviteter. Fælles Mål skal understøtte lærerens arbejde med læringsmål. 2.1 Den didaktiske model: Fire indbyrdes afhængige faktorer Fra vejledningen

52 Fra vejledningen

53 Det er lærerens opgave at nedbryde eller omsætte Fælles Mål til konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af et undervisningsforløb. Det er mål, der angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og mål der kan forklares og gøres tydelige for eleverne. Med det udgangspunkt kan læreren skabe passende læringsudfordringer for alle elever. Model 2: Nedbrydning af Fælles Mål til læringsmål for det enkelte undervisningsforløb

54 Læringsmål skal omsættes/nedbrydes Sådan at didaktisk de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever der skabes passende læringsudfordringer for alle trin på vejen de kan forstås af eleverne læreren kan vurdere, om eleverne har nået målene - tegn på læring eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene

55 Hvert par færdigheds og vidensmål i kompetenceområdet har fået et tema som beskrives i læseplanen Livsfilosofi og etik Livsfilosofi Etik Tro og tvivl Bibelske fortællinger Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur

56 Kristendom Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk Hovedtræk Grundbegreber Fremtrædelsesformer

57

58 Kompetencemål efter 6. klassetrin for tre kompetenceområder Livsfilosofi Etik, Bibelske fortællinger, Kristendom Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Livsfilosofi Etik Tro og tvivl Sprog og skriftsprog Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsm ål og etiske principper Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk 1. Eleven kan i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgs mål i relation til den religiøse dimensions betydning Eleven kan udtrykke sig om forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente Eleven har viden om religioners og livsopfattelsers udtryk for grundlæggende tilværelsesspørgs mål Eleven kan redegøre for sammenhæng en mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstilling er Eleven har viden om værdier, normer og adfærd i etiske problemstillin ger Eleven kan udtrykke sig om betydningen af trosvalg for menne-skers livsopfattelse Eleven har viden om trosvalg og livsopfattelser Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur Eleven har viden om hovedtræk i Det gamle og Det nye Testamente Eleven kan give begrundede bud på betydningen af centrale bibelske fortællinger Eleven har viden om problemstillin ger i centrale bibelske fortællinger Eleven kan redegøre for brug af bibelske fortællinger i sprog, kunst og samfund Eleven har viden om de bibelske fortællingers udtryk i kulturen før og nu Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur Eleven har viden om fagord og begreber og faglige teksters formål og struktur Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk Kristendom Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Eleven kan gengive centrale begivenheder i kristendommens historie, med særlig vægt på danske forhold Eleven har viden om centrale begivenheder i kristendommens historie, med særlig vægt på danske forhold Eleven kan redegøre for betydningen af centrale grundbegreber i kristendomme n Eleven har viden om udlægninger af centrale grundbegrebe r i kristendomme n Eleven kan redegøre for betydninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer Eleven har viden om udlægninger af symboler, ritualer, musik og salmer

59 Kompetencemål for hele skoleforløbet fra klasse i Bibelske Fortællinger Klassetrin Kompetencemå l Faser Færdigheds- og vidensmål Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur Efter 3. klassetrin Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger Eleven kan udtrykke sig om Bibelen som skrift Eleven har viden om Bibelen Eleven kan udtrykke sig om indholdet af de bibelske fortællinger Eleven har viden om centrale bibelske fortællinger Eleven kan genkende personer og genstande fra centrale bibelske fortællinger i sprog, kunst og samfund Eleven har viden om bibelske fortællingers brug i kulturen Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fracentrale bibelske fortællinger Eleven kan udtrykke sig om forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente Eleven kan tolke centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente i et nutidigt og historisk perspektiv Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur Eleven har viden om hovedtræk i Det gamle og Det nye Testamente Eleven har viden om fortællinger fra Det gamle og Det nye Testamente Eleven kan give begrundede bud på betydningen af centrale bibelske fortællinger Eleven har viden om problemstilli nger i centrale bibelske fortællinger Eleven kan redegøre for brug af bibelske fortællinger i sprog, kunst og samfund Eleven har viden om de bibelske fortællingers udtryk i kulturen før og nu Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur Eleven kan reflektere Eleven har over de viden om bibelske grundlægge fortællingers nde tydning af grundlæggen de tilværelsessp ørgsmål tilværelsessp ørgsmål i bibelske fortællinger Eleven kan tolke de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv

60

61 Et eksempel på læringsmål fra Fortælling og kultur Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv Weekendavisens forside fra juli 2014 FRA DAVID TIL GOLIAT

62 Fælles Mål Efter 9. klasse Omsatte læringsmål Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan tolke de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historiske perspektiv Eleven kan analysere og forklare baggrunde for forskellige tolkninger af fælles religiøse tekster. Eleverne kan analysere og vurdere, hvordan bibelske fortællinger bruges i aktuelle politiske konflikter. Eleven kan danne hypoteser om forholdet mellem fortælling og identitet. Repetér historien om David og Goliat tekstlæsning af pagtslutningen med Abraham 1. mos. 15 og ofringen af Isak/Ismael fra 1. mos. 22 og Sura 37, Sammenlign ligheder og forskelle i mellem de to fortællinger om ofring. Diskuter forholdet mellem religiøs og etnisk identitet. Læsning af artikler hvor David og Goliat bliver brugt som billede på konflikten mellem Israel og Gaza. Eleven kan genkende temaet fra David og Goliat i beskrivelser af den nuværende politiske situation. Eleven kan udpege forskellige måder at anvende fortællingen på. Eleven kan udtrykke årsager til forskellige tolkninger.

63 Didaktisk model for læringsmålstyret undervisning Læringsmål - Eleverne kan analysere og vurdere, hvordan religiøse fortællinger kan anvendes i aktuelle politiske situationer eller bruges som blikfang i kunst- reklamer eller som kulturel referenceramme i film Evaluering lærer/elev Tegn på læring Eleven kan finde en/et, skelne, anvende, reflektere over religiøse fortællingers brug i aktuelle politiske konflikter. Undervisningsaktiviteter Analyse af brug af David og Goliat figurerne i avisartikler om konflikten mellem Israel og Gaza.

64 Tegn på læring hos 2. klasse elever Obligatorisk modulprøve i læreruddannelsens undervisningsfag. Studerende øver sig i at fortælle for elever Hvad den studerende glemte og ikke havde hæftet sig ved, ved indstuderingen af fortællingen Den studerende blev belært af de 9. årige Eleverne i 2. klasse kan fortællingerne bedre end de lærerstuderende Eksemplet på Noahs ark Hvad satte Gud som tegn på at han ikke ville udrydde alt levende på jorden? Jeg sætter min bue i skyerne, så jeg husker min pagt med jer og alle levende væsener. Når buen viser sig, vil jeg se den og huske på den evige pagt..det er tegnet på den pagt, som jeg har oprettet mellem mig og alt levende på jorden 1. Mos kap. 9

65 Jens Rasmussen om målstyret undervisning: 1) Diagnosticere elevers læringsudbytte hvad kan eleven? 2) Nedbryde Fælles Mål til mål for undervisningsforløb - hvilke konkrete mål skal nås hvornår? 3) Opstille tegn for målopnåelse hvilke indikatorer gør det synligt, at eleven har nået et mål? 4) Evaluere om mål nås - formativ evaluering 5) Tilrettelægge videre forløb på grundlag af den information formativ evaluering giver planlægge den videre undervisning på baggrund af testresultater.

66 PAUSE

67 Fagets kompetencemål og færdigheds og vidensmål for 9. klasse HVAD SKAL ELEVERNE KUNNE EFTER 9. ÅRS UNDERVISNING SÅDAN CA. 340 TIMER I ALT

68 Kompetenceområd e Livsfilosofi og etik Kompetencemål og færdigheds-videns mål efter 9. klasse Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper 1. Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsm ål Livsfilosofi Etik Tro og tvivl Sprog og skriftsprog Eleven har viden om trosvalg i forhold til grundlæggende tilværelsesspørgsm ål Eleven kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmennesk elige relationer Eleven har viden om etik og moralsk praksis i et mellemmennesk eligt perspektiv Eleven kan reflektere over sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og deres tydning af tilværelsen Eleven har viden om sammenhæng mellem værdigrundlag og tydninger af tilværelsen Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur Eleven kan målrettet læse faglige tekster og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur Bibelske fortællinger Kristendom Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fra centrale bibelske fortællinger Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark 1. Eleven kan tolke centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente i et nutidigt og historisk perspektiv 1. Eleven kan reflektere over kristendommens 2. udvikling og folkekirkens betydning i 3. Danmark Eleven har viden om for-tællinger fra Det gamle og Det nye Testamente Eleven kan reflektere over de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgs mål Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgs mål i bibelske fortællinger Eleven kan tolke de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken Eleven kan reflektere over kristne grundbegreber som tydninger af tilværelsen Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber og værdierne bag Eleven kan reflektere over betydningen af kristne symboler, ritualer, musik og salmer Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv Eleven har viden om udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer 1. Eleven kan reflektere over hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser med betydning for Danmark Hovedtræk Grundbegreber Fremtrædelsesformer Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser Eleven kan redegøre for betydningen af centrale grundbegreber og værdier i verdensreligione r og livsopfattelser Eleven har viden om centrale grundbegreber og værdier inden for verdensreligione r og livsopfattelser Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligione r og livsopfattelser

69 Ny prøveform fra sommer 2016 Selvvalgt problemstilling gælder for de tre humanistiske fag Historie Samfundsfag Kristendomskundskab

70 Ny prøve med selvvalgt problemstilling Udviklet som et led i videreudviklingen af folkeskoles prøver, som startede i sommeren 2007, hvor undervisningsministeren nedsatte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at se på alternative prøveformer i folkeskolen Baggrunden er forsøg med prøver to versioner evalueret Politisk besluttet forligskredsen 2014 Frivilligt sommer 2015, gældende fra sommer 2016 Ønske om, at prøverne kommer tættere på undervisningen Ønske om samarbejde Ønske om at arbejde mere problemorienteret med fagene Ønske om inddragelse af praktisk-musiske elementer Ønske om, at prøven bibeholder et ekstemporalt element

71 Hvad skal jeg orientere mig i? 1. Prøvebekendtgørelsen Vejledningen for prøven 5. De syv skarpe til læreren (Gode råd til læreren fra fagkonsulenten om selvvalgt problemstilling) 3. Læringskonsulenten Jakob Ragnvald Egstrand på EMU portalen DK/Content/FocusAreas/Humanistiske-fag 4.. PEU hefterne Prøver evaluering undervisning

72 Bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (bilag 1) prøver til udtræk. Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling Prøven er mundtlig med praktiske elementer. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabsog færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner og temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra de seneste to år, hvor eleverne har modtaget undervisning i faget, svarende til 7/8. og 9. klassetrin. Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal være på dansk. Eleverne trækker individuelt eller i grupper af 2-3 elever et emne eller tema blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor. Efter lodtrækning af et emne eller tema, som finder sted senest fem skoledage før de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling samt produkt. Delemne, problemstilling og produkt skal godkendes af faglæreren forud for afsendelse af tekstopgivelserne og materialer, der ligger til grund for prøven.

73 Faget udtrækkes 25. april 2016 Læreren har opgivet emner og temaer med tilhørende problemstillinger Eleverne trækker enkeltvis eller i grupper (1-3 pers) et emne/tema (må gerne gå igen 4 til den sidste elev/gruppe) Udtræk finder sted senest 4 dage før de skriftlige prøver. Ikke bestemt antal, men det antal, som sikrer, at samtlige mål for faget er berørt i undervisningen Problemstilling er ikke problemformulering med tre niveauer (refererende, analyserende, perspektiverende) Problemstilling er en problematik, som kan belyses fra flere vinkler og som der ikke er et entydigt svar på Mindst 6 lektioner efter udtræk og inden sidste skoledag, udarbejder eleven problemstilling med hjælp fra læreren.

74 Opgivelserne Opgivelser med emner/temaer med tydlige problemstillinger Opgivelser fra undervisningen i 9. kl. ( 8. kl. kan inddrages) Problemstillingerne er udarbejdet på baggrund af tydelige læringsmål i udgangspunkt i FFM Der opgives min. 4 kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling af fagligt stof ex. prezi, planche, film, rolllespil) mindst én It-baseret Der opgives et alsidigt stof indenfor fagets områder (CKF/kompetenceområder/færdigheds- og vidensmål) Alle mål tilgodeses (censorvejledning/påpegning) Tekster og andre udtryksformer (mindst 5) både fiktion og nonfiktion (ex. film, lyd, kunstbilleder, sangtekst, dokumentarfilm, besøg ud af huset, genstande) Skolelederen underskriver, og har dermed det formelle ansvar for opgivelserne

75 Læreren Sparer og vejleder eleverne i deres arbejde med problemstilling i relation til det godkendte delemne og problemstilling Hjælper med indsamling af relevante kilder og godkender dem Udarbejder 2-3 lærerstillede spørgsmål (ekstemporalt element) til elevernes problemstillinger Spørgsmål kan pege ud i faget/opgivelserne generelt, (under hensyntagen til antal personer i gruppen) Sikrer, at eleverne afleverer problemstilling og produkt (evt. film, foto af produkt) således, at de kan være censor i hænde senest 14 dage inden prøven Gælder også de lærerstillede spørgsmål

76 9. klassesprøven i faget ny terminologi i stedet for afsluttende prøve Hvad prøves der i? Se prøvevejledningen s. 17 Tre kode ord: forholde sig til ét eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund relatere til elevens hverdag og/eller en større sammenhæng anvende det faglige stof

77 Til selve prøven Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at besvare/tilrettelægge de lærerstillede spørgsmål 25 min for én elev, 40 til to, og 55 til tre elever Eksaminationen inklusiv vortering er 25, 40, 55 min Eksaminationen forløber i 3 dele (1/3 del) fremlæggelse af besvarelse af problemstilling med inddragelse af produkt, besvarelse af de lærerstillede spørgsmål, samt samtale. Læreren hjælper eleven med at disponere tiden Eleverne vægter det faglige stof ligeligt ift. mængde og sværhedsgrad (vejl. forud for prøven) Samtalesituation - eleven har dog mulighed for at redgøre uden afbrydelse. Læreren og censor sikrer, at alle kommer til orde Alle hjælpemidler til rådighed (dog ikke kommunikation/sociale medier skolelederens ansvar)

78 Vurdering Faglig belysning af problemstilling med tydlige faglige områder Inddragelse af produktet ift. problemstillingen (ikke produkt i sig selv) Både positive og negative sider inddrages Referere til faglige stofområder Besvarelse af lærerstillede spørgsmål Indgå i en samtale om faglige problemstillinger (vurderes lige så højt som første del)

79 Hvad kigger censor efter? Er de fire kompetenceområder dækket ind af opgivelsernes temaer/emner? Er der arbejdet med minimum fem eksempler på andre udtryksformer: fx billeder, film, genstande, lyd, besøg ud af huset og genstande? Er der opgivet minimum fire kulturteknikker heraf et mindst it-baseret. Indeholder opgivelserne både kilder indenfor fiktion og ikke-fiktion 79

80 Produkter og kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) It-baserede: Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview En lydmontage, et stykke musik En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter: En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, et digt mv. Et skriftlig produkt

81 Prøveforløbet trin for trin 1. Faget udtrækkes. 2. Læreren udarbejder opgivelser, der tydeligt angiver emner eller temaer (jf. s. 5-7). 3. Eleverne trækker individuelt eller i grupper et emne eller tema blandt de opgivne emner/temaer (jf. s. 8). 4. Eleverne indkredser med vejledning fra læreren et delemne indenfor det lodtrukne emne/tema, som de ønsker at fordybe sig i. Delemnet godkendes af læreren (jf. s. 8). 5. Eleverne formulerer med vejledning fra læreren en problemstilling i relation til det godkendte delemne. Problemstillingen godkendes af læreren (jf. s. 8). 6. Eleverne inddrager under vejledning af læreren et antal kilder (højst 5) i deres undersøgelse af problemstillingen. Kilderne godkendes af læreren (jf. s. 8). 7. Eleverne begrunder med vejledning fra læreren form og indhold af det produkt, de vil anvende til præsentation af deres svar på den formulerede og godkendte problemstilling. Produkterne fremstilles i udgangspunktet udenfor undervisningen (jf. s. 7). 8. Eleverne afleverer deres produkt og de anvendte kilder i en form, der kan gøres tilgængelig for censor.

82 Lærinskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand, Undervisningsministeriet

83 Lærinskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand, Undervisningsministeriet

84 9. Læreren udarbejder/formulerer 2-3 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende) spørgsmål til elevernes problemstillinger, som skal være med til at sikre, at eleverne perspektiverer til opgivelserne i øvrigt. (jf. s. 9). 10. Læreren gør opgivelser (jf. s 5-6) elevernes problemstillinger, kilder og produkter med tilhørende spørgsmål tilgængelige for censor, således at censor har prøvematerialet i hænde senest 14 dage forud for prøven, (jf. s. 7-9). 11. Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at tilrettelægge besvarelsen af de lærerstillede spørgsmål svarende til: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever (jf. s. 9). 12. Eksaminationen inklusiv votering er: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever (jf. s. 10). Der gives individuelle karakterer (jf ).

85 Eksempel fra prøven juni læreren havde valgt ny prøveform (frivillig i år 2015)

86

87

88

89

90 Opgivet tema: N.F.S Grundtvig og folkekirken Delemne: Grundtvigs betydning for dagens Danmark Elevens egen problemstilling: N.F.S. Grundtvig har haft stor betydning for, hvordan Danmark ser ud i dag mht. flere ting. Hvordan har Grundtvig og grundtvignianismen været med til at forme Danmark til det Danmark vi kender i dag? Hvordan vil dagens Danmark se ud, hvis Grundtvig ikke havde haft nogen påvirkning på kirken og samfundet?

91 Lærerens spørgsmål til emnet 1. Kristendommens gudsbegreb og treenigheden er central for folkekirken. Forklar, hvor N.F.S. Grundtvigs kamp for kirken i dag kommer til udtryk? 2. To vækkelser står centralt i 1800 tallets kristendom i Danmark, grundtvigianismen og Indre Mission. Forklar hvad grundtvigianismen og Indre Mission har tilfælles, og på hvilke punkter de adskiller sig? 3. Historisk set har kristendommen haft stor betydning for Danmark som stat. Hvordan tror du, at kristendommen eller andre religioner i fremtiden vil præge hverdagen for det moderne menneske?

92 Elevens egne kilder nr%2e+32&forfatter=ingen (Artikel bragt i: IMT 2011 nr. 32) 3. Eleven inddrager under vejledning fra læreren et antal kilder (højst 5) i deres undersøgelse af problemstillingen. Kilderne godkendes af læreren Kilderne skal være danske, men undtagelse af udenlandske film med danske undertekster.

93 Lærerens opgivelser til det konkret eksempel Opgivelserne organiseres i emner/temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer N.F.S. Grundtvig og folkekirken Hvordan har kristendommen udviklet sig? Hvilken betydning har N.F.S. Grundtvig haft for nutidens samfund? Fra vejledningen: Ligeledes gælder det for prøven i fagene, at de enkelte prøver knytter an til mål fra flere områder. Hvordan har læreren gjort det her?

94 Temaer der blev opgivet Kristendommens trosgrundlag, tilblivelse og historie Problemstillinger: Hvad er kristendommens trosgrundlag, og hvor kan man finde viden om det? Hvilken betydning har Det gamle Testamente for kristendommen? Hvilket gudsbillede har man i kristendommen, og hvad er treenigheden? Hvad skete der efter Jesus s korsfæstelse, hvornår blev kristendommen en selvstændig religion? Hvornår og hvordan blev kristendommen en statsreligion? Hvilke religiøse strømninger har der været inden for kristendommen i tidens løb? Kristendommen i Danmark fortid, nutid og fremtid Problemstillinger: Hvorfor har kristendommen haft så stor betydning for Danmarks udvikling? Hvordan har kristendommen udviklet sig? Hvordan kommer kristendommen til udtryk i dagens Danmark? Hvordan ser fremtiden ud for kristendommen eller andre større religioner i Danmark? Har vi en folkekirke om 20 år? Er ateisme den nye statsreligion i Danmark?

95 Temaer der blev opgivet Reformationen og Martin Luther Problemstillinger: Hvordan har kristendommen udviklet sig? Hvordan kommer kristendommen til udtryk i dagens Danmark? Hvad forandrede reformationen og Martin Luther? Jødedommen Problemstillinger: Hvordan kan jødedommen forstås og tolkes i et nutidigt og historisk perspektiv? Hvilke skrifter bygger jødedommens trosgrundlag på? Hvilken sammenhæng er der mellem etik og praksis i jødedommen? Kan vi bruge myterne og etikken fra jødedommen til noget i nutidens samfund?

96 Andre temaer, der blev opgivet Etik og filosofi Problemstillinger: Hvorfor har mennesker forskellige syn på rigtigt og forkert? Er aktiv dødshjælp mord eller medmenneskelighed? Hvad er filosofi og hvad kan vi bruge den til? Hvem grundlagde filosofien, og hvilke personer har sat sit præg på filosofiens historie? Hvad er filosofiske spørgsmål, og hvad kan vi lære af dem? Hvad betyder begreber som mod, retfærdighed og frihed? Har mennesket en fri vilje? Er det i orden at lyve? Hvad er eksistentialisme og individualisme? Islam Problemstillinger. Hvordan kan islam forstås og tolkes i et historisk og nutidigt perspektiv? Hvilken autoritet har Muhammed inden for de hellige skrifter, og hvordan har det haft indvirkning på Muhammedkrisen i Danmark? Hvad betyder sharia, og hvad er sharialovgivning?

97 Tema: Hinduisme, buddhisme og andre religioner Problemstillinger: Hvad vil det sige at leve som hindu? Hvorfor dyrker danskerne yoga? Kan alle vælge at være buddhister? Hvordan kan mennesket redde sig selv i buddhismen? Hvad har mindfuldness med buddhisme at gøre? Hvad vil de asiatiske og/eller nye religioner? Hvad er de nye religioner inspireret af? Hvorfor kommer der hele tiden nye religioner? Kan vi lære noget af de forskellige livsanskuelser og etikker, som de nye trossamfund lægger for dagen? Hvilken betydning har den religiøse mangfoldighed for folkekirken i Danmark?

98 Temaer som læreren samlet opgiver Etik og filosofi Kristendommens trosgrundlag, tilblivelsen og historie Kristendommen i Danmark fortid, nutid og fremtid Reformationen og Martin Luther N.F.S. Grundtvig og Folkekirken Jødedommen Islam Hinduisme, buddhisme og nyere religioner

99 Temaopgivelser fra en prøve fra 2014 Liv & død Traditioner Lidelse og ondskab Kulturmøder Kærlighed Livsholdninger Tilgivelse Menneske og religion

100 Det hårde arbejde Læreren udarbejder/formulerer 2-3 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende) spørgsmål til elevernes problemstillinger, som skal være med til at sikre, at eleverne perspektivere til opgivelserne i øvrigt. Islam 1. Forklar hvad der menes med islams fem søjler? 2. En stor del af islams etik bygger på udsagn fra Koranen og handler ofte om at gøre gode handlinger hele livet? Forklar lighederne mellem islams og kristendommens etik? 3. I Danmark er muslimer og islam som religion ofte i mediernes søgelys, og der debatteres ofte emner som beklædning, kønsroller og ikke mindst Muhammed tegninger. Hvad mener du om denne debat, og hvorfor tror du, at muslimer og islam ofte debatteres? Prøvevejledningen Vurdering: Eleven inddrager relevante kundskaber og færdigheder fra faget. Det er tilfældet, når eleven kan formulere en personlig og gerne kritisk mening, som er kvalificeret af det faglige stof.

101 Et konkret eleveksempel fra juni 2015 Tema: Islam Delemne: Hellig krig Problemstilling. Hvad betyder hellig krig og hvordan påvirker hellig krig og terror ikke-ekstremistiske muslimers hverdag?

102 Det hårde arbejde med udarbejdelse af spørgsmål Tema: Reformationen og Martin Luther 1. Hvad kritiserede Martin Luther den katolske kirke for? 2. Hvordan kunne man efter reformationen skelne mellem den katolske kirke og den protestantiske kirke? 3. Hvad mener du om nutidens gudstjenester, og hvordan ser man reformationens ændringer i Folkekirken i dag? To temaer med samme spørgsmål : Kristendommens trosgrundlag, tilblivelse og historie Kristendommen i Danmark i fortid, nutid og fremtid 1. Forklar hvordan kristendommen forstår gudsbegrebet, og hvad der menes med treenigheden? 2. Hvilken sammenhæng er der for kristne mellem Det gamle Testamente og Det nye Testamente? 3. Hvordan tror du, at kristendommen eller andre religioner i fremtiden vil præge hverdagen for det moderne menneske?

103 Det hårde arbejde med udarbejdelse af spørgsmål der både er tilpasset til opgivelserne og til dels til elevernes delemne. Tema: Etik og filosofi 1. Forklar hvad den gylden regel er, og hvordan Guds bud om ikke at slå ihjel, lyve eller stjæle har påvirket vores etiske og moralske forståelse. 2. I oplysningstiden havde filosofferne stor tillid til menneskets fornuft, og disse tanker kom helt ind i kirkens prædikener. Forklar hvordan oplysningstidens rationalistiske tanker kom til at præge kirken i Danmark, og hvordan man senere ændrede syn på bl.a. gudstjenestens formål. 3. Hvordan mener du, at samfundet for fremtiden skal forholde sig til spørgsmålet om aktiv dødshjælp, og hvordan kan der argumenteres for og imod? Hinduisme, buddhisme og nyere religioner Elevernes delemne: Døden og det der kommer bagefter 1. I forbindelse med døden er der i den danske Folkekirke nogle ritualer. Folkekirken har også andre ritualer, som den dag i dag er centrale for vores statsreligion? Forklar, hvordan nogle af ritualerne i den danske Folkekirke er blevet indstiftet, og hvor inspirationen til ritualerne kommer fra? 2. Forklar hvordan man gennem historien har tolket på Guds deling af menneskene i to grupper ved dommedag, og hvordan menneskene kunne/kan opnå frelse? 3. Hvorfor tror I, at det moderne menneske fra Vesten tilslutter sig andre religioner end f. eks. Kristendommen, jødedommen eller islam?

104 Tema: Jødedommen Elevens delemne: Jødedommens historie 1. Forklar hvad der menes med følgende udsagn: Én Gud, ét folk, én lov og ét land og hvor jøderne kan/får dette udsagn uddybet. 2. En stor del af jødedommens etik bygger på de ti Bud. Forklar de centrale ligheder mellem jødedommens etik og kristendommens etik. 3. Forklar hvordan de jødiske samfund og fællesskaber traditionelt er bygget op. Sammenlign gerne med begivenhederne fra flugten fra Danmark under 2. Verdenskrig. Det hårde arbejde

105 Vidensdeling Gode idéer og erfaringer??? Gode råd egne oplevelser af prøve med selvvalgt emne??? Vurdering af prøvemateriale kig sammen 2 og 2 og vurder elevernes delemne, produkter, og kilder.

106 Årsplanen opgivelserne Årsplanen - vær på forkant Angiv tydeligt hvilke overordnede områder, der skal være genstand for undervisning. Præciser hvilke underemner, tematikker og problemstillinger, der skal arbejdes med indenfor hvert område. Angiv specifikt hvilke færdigheds og vidensmål, der er fokus. Gennemgå årsplanen med eleverne. Bring løbende årsplanen i spil, fx når der evalueres. Citeret fra PEU heftet 2012 Marianne Dietz

107 Metodiske overvejelser Lad eleverne kende temaerne og have overblik over årets arbejde helt fra starten. NB: Der er så få timer til rådighed, at læreren er nødt til at være meget tydelig på meningen med den enkelte lektions formål. Motiver eleverne til at have et godt notatsystem til temaerne. Notaterne er elevens egne og må medbringes til prøven. Vær helt tydelig i forhold til hvilke begreber, der er emnets krav, og hvilke tekster eller billeder, som er helt basale at kende (=pensum).

108 Det er et reklamebillede - men for hvad??? Hvad har reklamefolkene gang i? Kan eleven udpege forskellige måder at anvende fortællingen på?

109 Telefono Donna Vi har været nødt til at vælge et stærkt billede, for at få kvinder til at bryde tavsheden«, siger organisationens formand, Stefania Bartochetti, til Corriere della Sera. Ifølge hende er plakaten ikke ment som en provokation, men er udtryk for, at det er nødvendigt at tage»drastiske midler«i brug for at få fokus på problematikken.

110 Den barmhjertige samaritaner

111 Max Libermann,( ) 1911

112 Åbenbaringer af det guddommelige Bog Barn

113 Folkekirkens skoletjenesteinspiration til undervisningen Se fx eller eller særlig Lyngby Taarbæk/Rudersdal Kommune har udarbejdet fantastisk godt materiale til udskolingen 16 temaer udarbejdet med tilhørende korte oversigter af begreber udarbejdet af Poul Astrup som er leder en guldgrube af inspiration

114 Religion i vores by religionssociologisk metode - understøttende undervisning - eleverne arbejder selvstændigt Invitér eller opsøg så mange forskellige repræsentanter for religiøse grupperinger som muligt for at kortlægge den lokale religionsudøvelse. Det kan naturligvis dreje sig om repræsentanter lige fra de store religioner til små kristne frimenigheder og grupperinger. Stort set alle kristne grupperinger har en hjemmeside, hvorfra man finder oplysninger om nærmeste lokale repræsentant. Esbjerg har en rig repræsentation. Et udvalg af disse hjemmesider kunne være: (Jehovas Vidner)

115 et rigtig godt værktøj til lærerforberedelse af feltarbejde i religion (pdf-fil som kan downloades)kan omsættes til folkeskolen da materialet henvender sig til gymnasiet en god artikel der giver en oversigt over mangfoldigheden af buddhistiske samfund

116 Den katolske kirke har også en skoletjeneste der er en pdf-fil om den katolske tro og kirke på 118 sider. Kig under Hjælp til skoleopgaven På kan man finde de lokale folkekirkers repræsentanter og endelig kan man på finde det, man ikke vidste man manglede. Sidstnævnte er en meget anvendelig indgang til det religiøse landskab. Man kan lade repræsentanterne for disse grupperinger bestemme, hvordan de vil præsentere deres religion, men man kan også lade eleverne udarbejde en interviewguide. De kan orientere sig i bogen. Religion i øjenhøjde af Rene Dydal Petersen

117 Center for samtidsreligion i Århus Her kan I finde e-bøger der kan downloades gratis om religionerne i DK, tal, bygninger, religiøs praksis (perspektiverende artikler) Se sidste nye publikation om religion i DK publikationen har i år har fokus på kristne trossamfund i udkanten af Danmark men med globale tendenser

118 Lad eleverne klikke ind på en ny hjemmeside som er under udarbejdelse og læse om Vishnus ti avatarer

119 Billede fra filmen Avatar

120 Eksistentielt tema: Min tro min identitet David Beckhams kristne tatoveringer Religion og krop hvordan viser jeg med min krop, hvilken tro jeg har? Hvilken identitet signalerer jeg?

121 Tema: TRO - ny identitet et nyt fællesskab søgning efter identitet mening med tilværelsen Diskussion om hvorfor nogle danskere vælger at konvertere, hvorfor nogle unge bliver meget religiøse. Hvem afgør om man nu er den rette troende? Kan man blive straffet, ekskluderet? Hvem afgør det? Film: På vej præsenterer islam i en europæisk kontekst diskussionen om religiøse love står over de verdslige love Niels Arden Oplevs To verdener skildrer fællesskab og individets eget valg Bogen: Afhopperen Muhammed Hee, dansker som konverterede til islam og blev medlem af Hizb-ut- Tahrir et eksempel på en forelskelse der førte til konversion

122 3 temaer til inspiration, der dækker flere kompetencemål Ondskab Godhed Delemner: Menneskesyn, fristelse, nåde, etik, lidelse, dommedag, karmalære, tilgivelse, barmhjertighed, næstekærlighed, Guds rige, Retfærdighed, Skabelse eller Big Bang Delemne: Livskraft i tilværelsen, menneskesyn, skabelse, jordens overlevelse, etik og moral, dommedag Tro Konversion Delemner: Tro ikke tro, tro og viden, krop og identitet, mening med livet, forskellighed eller fællesskab, ritualer, bøn, dåb, faste, pilgrimsfærd, hellige steder, offer, begravelse

123 Opgivelser: Eksempler på litteratur og film Ondskab tilgivelse/hævn/håb Satans også Bibelske fortællinger og det onde (Bibelselskabet) Intet af Janne Teller (livsfilosofisk roman) Bibelen på prøve, Det onde s. 20 Syndefaldet s. 11 Gennemgang af det buddhistiske Livshjul = Samsara Spillefilm: Drømmen Sorte kugler Forår, sommer, efterår, vinter..og forår De usynlige Uddrag af Solsikken af Simon Wiesenthal Religioner på prøve s. 22 Det gode og det onde eller Tilgivelse eller hævn s. 75 Syndefaldet Uddrivelsen af Paradis Fortællingen om Omvendelse s. 48 kan bruges som eksempel på den buddhistiske opfattelse af ondskab Bibelen på prøve, Det onde s. 21 Peters fornægtelse og Judas forræderi s. 54 Gengældelse og fjendekærlighed s. 25 Om dom over andre s. 27

124 Omvendelse/Konversion/Tro Opgivelser Intet af Janne Teller Spillefilm På vej - To verdener - Sorte kugler - Guds børn Pay it forward Korte film fra Filmstriben Dear God, Kort film om tro, Aftaler med Gud, Gud hvor er det svært, Kan man dø i himlen? til inspiration Bogen: Religioner på prøve s. 69 Religioner imellem eller s. 65 Pilgrimsrejser, s. 35 Bøn 1 og Bøn 2 s. 48. Omvendelse Bogen Troen giver mening Soldatens breve til Gud samtale med officer Asbjørn Kyhl Paulsen s. 68 gode afsnit i bogen, der kan bruges. Uddrag af Afhopperen, Muhammed Hee

125