Bygningsreglement 1982

Bygningsreglement 1982 Byggestyrelsen

Bygningsreglement Udfærdiget i medfør af 5 i byggeloven, j fr. lovbekendtgørelse nr. 152 af 15. april 1982. Byggestyrelsen, København den l. december 1982

Bygningsreglement 1982 Publikation nr 54 Udsendt af Byggestyrelsen, december 1982 Red ak t ionen sluttet 9.11.1982 Sat med Times Roman 10112 Trykt hos Special-Trykkeriet Viborg a-s Papir: Dansk Miljøpapir 212, 80 g, DfP Omslag: 280 g lærredspræget Silko Oplag: 25.000 KC-82 ISBN 87-503-4205-3 ISSN 0107-119 X

Indhold 3 l 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 1.11 1.12 2 2.1 2.1.1 2.1.2 2.1.3 2.1.4 2.1.5 2.2 2.2.1 2.2.2 2.2.3 3 3.1 3.1.1 Almindelige bestemmelser 11 Reglementets anvendelsesområde 11 Ansøgning om byggetilladelse mv. 11 Projektets forhold til anden lovgivning end byggeloven 14 Byggetilladelse 14 Anmeldelse af byggearbejder 15 Tilladelse til ibrugtagning 16 Nedrivning af bebyggelse 16 Tilladelse til midlertidig rådighed over naboejendomme 17 Gebyrer 17 Klage og dispensation 19 Overtrædelser 20 Ikrafttræden 20 Grundes udnyttelse til bebyggelse 22 Det ubebyggede areal 22 Almene krav 22 Bebyggelsens opholdsarealer 23 Bebyggelsens parkeringsarealer 25 Adgangs- og tilkørselsarealer 26 Arealer til brandredning 27 Beregning af bebyggelsens omfang 27 Beregning af bebyggelsesprocent 27 Beregning af grundstykkets areal 27 Beregning af bebyggelsens etageareal 28 Bebyggelsens højde- og afstandsforhold 31 Bebyggelsens højde 31 Almene krav 31

Indhold 4 3.1.2 3.1.3 3.1.4 3.1.5 3.2 3.2.1 3.2.2 3.2.3 3.2.4 3.2.5 3.3 4 4.1 4.2 4.2.1 4.2.2 4.2.3 4.2.4 4.3 4.3.1 4.3.2 4.3.3 4.3.4 4.3.5 4.4 4.4.1 4.4.2 4.4.3 4.4.4 4.4.5 4.4.6 5 5.1 Bebyggelsens højde i forhold til vej 32 Bebyggelsens højde i forhold til naboskel og sti 33 Bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund 34 Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold 36 Bebyggelsesregulerende afstande 36 Almene krav 36 Bebyggelsens afstand til vej 37 Bebyggelsens afstand til naboskel og sti 37 Bebyggelsens afstand til anden bebyggelse på samme grund 39 Supplerende afstandsbestemmelser 39 Bygningsfremspring 40 Bygningers indretning 43 Almene krav 43 Fælles adgangsveje 43 Almene krav 43 Gange og ramper 44 Trapper 45 Værn og håndlister mv. 45 Beboelsesbygninger 46 Etage- og rumhøjder 46 Beboelseslejligheder 47 Beboelsesrum og køkkener 49 Bad og wc 51 Trapper og værn ved altaner 52 Andre bygninger end beboelsesbygninger 52 Almene krav 52 Arbejdsrum 53 Spiserum 54 WC-rum 55 Baderum og vaskeplads 56 Omklædningsrum 56 Konstruktive bestemmelser 58 Modulprojektering 58

Indhold 5 5.2 5.2.1 5.2.2 5.2.3 5.3 6 6.1 6.2 6.3 6.4 6.4.1 6.4.2 6.4.3 6.4.4 6.5 6.5.1 6.5.2 6.5.3 6.5.4 6.6 6.6.1 6.6.2 6.7 6.7.1 6.7.2 6.7.3 6.7.4 6.7.5 6.8 6.8.1 6.8.2 6.8.3 6.8.4 6.8.5 6.9 6.9.1 6.9.2 Udførelse af bygningskonstruktioner 58 Almene krav 58 Dimensionering af konstruktioner 59 Formaldehydafgivelse fra materialer 60 Byggepladsens indretning 61 Brandforhold 62 Almene krav 62 Brandtekniske begreber 62 Afstandsforhold 64 Brandvægge og brandsektionsvægge 65 Udførelse 65 Gennembrydninger 66 Sikring mod brandsmitte 67 Sikring og markering 67 Flugtveje 68 Almene krav 68 Flugtvejsforhold 69 Trapper og trapperum 70 Døre i flugtveje 71 Redningsforhold 72 Redningsåbninger 72 Arealer til brandredning 73 Konstruktive forhold 7 4 Almene krav 7 4 Bærende konstruktioner 74 Ikke-bærende væg- og loftskonstruktioner 75 Tage 76 Overflader 77 Enfamiliehuse 77 Almene krav 77 Brandceller og brandsektioner mv. 78 Overflader 79 Redningsforhold 79 Afstandsforhold 80 Etageboligbyggeri 81 Almene krav 81 Brandceller og brandsektioner mv. 81

Indhold 6 6.9.3 6.9.4 6.9.5 6.9.6 6.10 6.10.1 6.10.2 6.10.3 6.10.4 6.10.5 6.10.6 6.10.7 6.11 6.11.1 6.11.2 6.11.3 6.11.4 6.11.5 6.11.6 6.12 6.12.1 6.12.2 6.12.3 6.12.4 6.12.5 6.12.6 6.12.7 6.13 6.13.1 6.13.2 6.13.3 6.13.4 6.13.5 6.13.6 6.13.7 6.14 6.14.1 6.14.2 Overflader 81 Flugtveje 82 Døre 82 Redningsforhold 83 HoteBer mv. 83 Almene krav 83 B randeeher og brandsektioner mv. 84 Overflader 85 Flugtveje 85 Nødbelysning og panikbelysning 85 Varslingsanlæg 86 Brandslukning 86 Plejeinstitutioner 86 Almene krav 86 BrandeeBer og brandsektioner mv. 87 Overflader 88 Flugtveje 88 Nødbelysning og panikbelysning 88 Brandslukning 88 Forsamlingslokaler 88 Almene krav 88 Brandceller og brandsektioner mv. 90 Overflader 90 Flugtveje 90 Nødbelysning og panikbelysning 91 Brandventilation 91 Brandslukning 91 Undervisningslokaler inv. 91 Almene krav 91 B randeeher og brandsektioner mv. 92 Overflader 93 Flugtveje 93 Nødbelysning og panikbelysning 94 Varslingsanlæg 94 Brandslukning 94 Daginstitutioner 94 Almene krav 94 BrandeeBer og brandsektioner mv. 95

Indhold 7 6.14.3 6.14.4 6.14.5 6.15 6.15.1 6.15.2 6.15.3 6.15.4 6.15.5 6.15.6 6.15.7 6.16 6.16.1 6.16.2 6.16.3 6.16.4 6.16.5 6.16.6 6.17 6.17.1 6.17.2 6.17.3 6.17.4 6.17.5. 6.18 6.18.1 6.18.2 6.18.3 6.18.4 6.18.5 6.18.6 6.18.7 6.18.8 6.19 Overflader 96 Flugtveje 96 Brandslukning 96 Butikker og lign. salgslokaler 96 Almene krav 96 Brandceller og brandsektioner mv. 97 Overflader 97 Flugtveje 98 Nødbelysning og panikbelysning 98 Varslingsanlæg 98 Brandslukning 98 Kontorlokaler mv. 99 Almene krav 99 Brandceller og brandsektioner mv. 99 Overflader l 00 Flugtveje 100 Nødbelysning og panikbelysning 101 Brandslukning 101 Industri- og lagerbygninger i l etage 101 Almene krav 101 Brandceller og brandsektioner mv. 101 Overflader 103 Flugtveje 103 Brandslukning 103 Garageanlæg 103 Almene krav 103 Brandceller og brandsektioner mv. 104 Overflader 104 Flugtveje 105 Nødbelysning og panikbelysning 105 Ventilation 105 Afløbsanlæg 106 Brandslukning 106 Avls- og driftsbygninger 106 7 Fugtisolering l 08 7.1 Almene krav 108 7.2 Bortledning af overfladevand og dræning 108

Indhold 8 7.3 Kældre 108 7.4 Kryberum mv. l 09 7.5 Terrændæk 110 7.6 Ydervægge 110 7.7 Tage 111 7.8 Baderum og wc-rum mv. 112 8 8.1 9 9.1 9.2 9.2.1 9.2.2 9.2.3 9.2.4 9.2.5 9.3 9.3.1 9.3.2 9.3.3 9.3.4 9.3.5 9.4 9.4.1 9.4.2 9.4.3 9.4.4 9.4.5 9.5 10 10.1 10.2 10.2.1 10.2.2 10.2.3 Varmeisolering 114 Almene krav 114 Lydforhold 117 Almene krav 117 Beboelsesbygninger 117 Almene krav 117 Luftlydisolation 117 Trinlydniveau 118 Efterklangstid 119 Støjniveau 119 Hoteller og pie jeinstitutioner mv. 121 Almene krav 121 Luftlydisolation 121 Trinlydniveau 121 Efterklangstid 121 Støjniveau 122 Bygninger til undervisningsformål 123 Almene krav 123 Luftlydisolation 123 Trinlydniveau 124 Efterklangstid 124 Støjniveau 125 Daginstitutioner 125 Ildsteder og skorstene 126 Almene krav 126 Ildsteder 127 Almene krav 127 Små lukkede ildsteder 128 Åbne ildsteder 131

Indhold 9 10.2.4 10.2.5 10.3 10.4 10.4.1 10.4.2 10.4.3 10.4.4 10.4.5 10.4.6 11 11.1 11.2 11.2.1 11.2.2 11.2.3 11.3 11.3.1 11.3.2 11.3.3 11.3.4 11.4 11.4.1 11.4.2 Store ildsteder 132 Ildsteder til erhvervsmæssig brug 134 Tilslutning til skorsten 134 Skorstene 136 Almene krav 136 Rensning og eftersyn 137 Små skorstene 137 Små, murede skorstene 139 Små stålskorstene 141 Store skorstene 142 Ventilation 144 Almene krav 144 Dimensionering af ventilation 144 Almene krav 144 Beboelsesbygninger 145 Andre bygninger end beboelsesbygninger 147 Udførelse af ventilationsanlæg 148 Almene krav 148 Anlæg for naturlig ventilation 148 Mekaniske udsugningsanlæg 150 Andre mekaniske ventilationsanlæg 151 Brandforhold 151 Beboelsesbygninger 151 Andre bygninger end beboelsesbygninger 154 12 12.1 12.2 12.3 12.4 12.5 12.5.1 12.5.2 12.5.3 12.5.4 12.6 12.7 Installationer 155 Almene krav 155 Varme- og varmtvandsanlæg 156 Affaldsskakter og skarnkasserum 158 Elevatorer 159 Brandmæssige installationer 160 Almene krav 160 Stigrør til brandslukning 160 Brandventilation 161 Nødbelysning og panikbelysning 162 Antenner 162 Telefonkabler 162 12.8 Brevkasser 162

Indhold lo 13 Begrænsninger i byggelovens og bygningsreglementets anvendelse 163 13.1 Vej- og jernbanebroer, vej- og stitunneler og elmaster 163 13.2 Mindre bygninger for el, gas, vand, telefon og offentlige trafikanlæg 164 13.3 Tagantenner 164 13.4 Små bygninger mv. 165 13.5 Åbne svømmebassiner 165 13.6 Fritstående havepejse 166 13.7 Kolonihavehuse 166 13.8 13.9 13.9.1 13.9.2 13.9.3 13.9.4 13.9.5 13.10 Mindre opvarmnings- og tankanlæg samt korntørringsanlæg 166 Avls- og driftsbygninger 168 Bygningshøjder og -afstande 168 Bygningskonstruktioner 168 Brandforhold 169 Afløbsforhold 169 Byggesagsbehandling 169 Sommerhusbebyggelser i sommerhusområder 171 Bilag la: Byggelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 152 af 15. 1982 175 april Bilag l b: Uddrag af boligministeriets bekendtgørelse nr. 461 af 5. november 1980, som ændret ved bekendtgørelserne nr. 302 af 10. juni 1981 og nr. 148 af 15. april1982, om henlæggelse af opgaver og beføjelser til byggestyrelsen 192 Bilag 2: Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling 195 Bilag 3: Udførelse af bygningsakustiske målinger mv. 206 Bilag 4: Brandtekniske eksempler 209 Stikordsregister 219

Kapitel l. Almindelige bestemmelser Anvendelsesområde l Ansøgning om byggetilladelse mv 11 1.1 Reglementets anvendelsesområde Stk. l. Reglementet gælder for hele landet med undtagelse af Færøerne og Grønland. Stk. 2. Reglementet finder anvendelse på de i byggelovens 2 omhandlede byggearbejder m.v., med mindre andet er bestemt i kap. 13. Reglementets lempeligere bestemmelser for ombygningsarbejder finder kun anvendelse, når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan gennemføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen. Stk. 3. De beføjelser, der efter reglementet tilkommer kommunalbestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune borgerrepræsentationen, dog således at den umiddelbare forvaltning af de pågældende anliggender varetages af Københavns magistrat i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser. 1.2 Ansøgning om byggetilladelse mv Stk. l. Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Ansøgning om byggetilladelse skal indeholde en tydelig angivelse af det arbejde, der agtes udført. Ansøgningen skal være skriftlig og ledsaget af genpart. Den skal normalt indeholde: a. fornødne oplysninger til identifikation af ejendommen eller enheden (matr. nr~ og postadresse, ejendomsnummer, bygningsnummer, etageangive l se, side/dørnummer og ejerlejlighedsnummer), b. angivelse af de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid

l. Almindelige bestemmelser Ansøgning om byggetilladelse mv 12 med. I sådanne tilfælde skal ansøgningen indeholde eller vedlægges en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser. Afvigelser fra de nævnte byggeforskrifter kan kun anses for bevilget, såfremt dispensationen eller tilladelsen udtrykkeligt er nævnt i byggetilladelsen eller på anden måde meddelt skriftligt, c. oplysning om den påtænkte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ved ændret benyttelse skal ligeledes oplyses om den hidtidige benyttelse, d. angivelse af at byggearbejdet er projekteret efter de lempeligere bestemmelser for ombygningsarbejder, jfr. l. l., stk. 2. Ved brug af de lempeligere bestemmelser skal ansøgningen indeholde eller vedlægges en redegørelse for de eksisterende bygningskonstruktioner og øvrige bygningsmæssige forhold, som er af betydning for sagens behandling. Stk. 3. En ansøgning om den i stk. l omhandlede tilladelse skal normalt være bilagt: a. tegning i 3 eksemplarer, der viser byggegrundens størrelse, beliggenheden af de derpå værende og/eller projekterede bygninger og de ubebyggede arealers disponering. Ved boligbebyggelse for mere end 8 familier skal vedlægges plan over de ubebyggede arealers anvendelse, indretning, beplantning, udstyr, belysning og indhegning, b. når det skønnes af betydning for sagens behandling, skal endvidere angives beliggenheden af bebyggelsen på tilstødende eller omliggende grunde, c. oplysning om grundens nuværende og fremtidige højdekoter samt, når det skønnes af betydning for sagens behandling, højdekoter på tilstødende eller omliggende grunde, d. en beregning af bebyggelsesprocenten, jfr. 2.2., før og efter udførelsen af de projekterede byggearbejder, e. oplysninger om k-værdierne for de anvendte konstruktioner,

l. Almindelige bestemmelser Ansøgning om byggetilladelse mv 13 f. nødvendige oplysninger til brug for bedømmelsen af forholdene vedrørende energiforbruget, g. tegning i 3 eksemplarer udvisende eventuelle eksisterende og/eller projekterede afløbsanlæg, h. tegning i 3 eksemplarer med indskrevne mål i målestok mindst 1:100 udvisende plan, snit og facade i det omfang, som er fornødent til at bedømme byggearbejdets lovlighed. Tegningen skal være forsynet med angivelse af benyttelsen af de enkelte rum, i. detailtegninger i mindst 2 eksemplarer af eventuelle særlige konstruktioner. Tegningen skal være forsynet med angivelse af benyttelsen af de enkelte konstruktioner ledsaget af de oplysninger, der behøves til sikker forståelse heraf. Stk. 4. Ansøgningen skal være dateret og underskrevet af ejendommens ejer, medmindre ansøgeren på anden måde dokumenterer adkomst til at udføre det pågældende arbejde. Stk. 5. Bilag skal være dateret og angive, hvem der er ansvarlig for deres udarbejdelse. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet, forlange, at ansøgningen suppleres med en tingbogsattest til oplysning om de på ejendommen tinglyste servitutter og kan om fornødent forlange oplyst indholdet af en på ejendommen hvilende servitut. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet, forlange, at oplysninger om grundens størrelse attesteres af en landinspektør, i Københavns kommune af stadskonduktøren, i Frederiksberg kommune af stadslandinspektøren. Kommunalbestyrelsen kan endvidere, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet, forlange afsætning af grundens skel samt attest for bebyggelsens lovlige anbringelse på grunden herunder navnlig afstand til skel, byggelinjer, højder og koter ved landinspektør, i Københavns

l. Almindelige bestemmelser Forhold til anden lovgivning l Byggetilladelse 14 kommune ved stadskonduktøren, i Frederiksberg kommune ved stadslandinspektøren. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt forlange enhver oplysning, som er fornøden til bedømmelse af byggeprojektet. Kommunalbestyrelsen kan herunder, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet, forlange beregningsmæssig eftervisning af, at bygningskonstruktioner opfylder bestemmelserne i kap. 5.2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilslutte sig anerkendelsesordningen for statikere, jfr. boligministeriets cirkulære af 30. august 1968. 1.3 Projektets forhold til anden lovgivning end byggeloven Stk. l. Kommunalbestyrelsen må ikke meddele byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning, før den har konstateret, at det ansøgte kan godkendes i henhold til de i bilag 2 under A l angivne bestemmelser. Kommunalbestyrelsen skal endvidere nægte at meddele sådanne tilladelser, såfremt den benytter sine beføjelser i henhold til de i bilag 2 under A 2 angivne bestemmelser. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udsætte behandlingen af en ansøgning om de i stk. l nævnte tilladelser, indtil de i bilag 2 under B l angivne bestemmelser, der ikke administreres af kommunalbestyrelsen, er opfyldt, eller den pågældende anden myndighed har haft mulighed for at benytte sine beføjelser i henhold til de i bilag 2 under B 2 angivne bestemmelser. Stk. 3. I bilag 2 er endvidere under A 3 til orientering henvist til visse bestemmelser i anden lovgivning, som efter deres eget indhold pålægger kommunalbestyrelsen eller hjemler kommunalbestyrelsen adgang til at udsætte eller nægte meddelelse af byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning. 1.4 Byggetilladelse Stk. l. En byggetilladelse skal være skriftlig. Stk. 2. En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden et år fra tilladelsens dato. Må det antages, at et projekt, der

l. Almindelige bestemmelser Anmeldelse af byggearbejder 15 omfatter flere bygninger, ikke kan færdiggøres inden to år efter dets påbegyndelse, kan tilladelsen begrænses til en del af projektet. Stk. 3. Såfremt der i byggetilladelsen optages krav til opfyldelse af bestemmelser uden for byggelovgivningen, j fr. 1.3., skal sådanne krav angives særskilt med oplysning om hjemmelen for dem, samt om, hvortil- og eventuelt inden hvilken frist- en mulig klage over sådanne krav kan indgives. Stk. 4. Er de i byggelovens 4, stk. l, nævnte byggemodningsarbejder ikke udført, inden byggearbejdet agtes påbegyndt, kan der i forbindelse med byggetilladelsen stilles krav om sikkerhed for, at arbejdet udføres, inden bebyggelsen tillades taget i brug. Bestemmelsen om sikkerhedsstillelse finder tilsvarende anvendelse, når en lokalplan indeholder bestemmelser om foretagelse af afskærmningsforanstaltninger som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. Stk. 5. I en byggetilladelse kan betinges, at tilladelsen efter byggeloven kun meddeles som midlertidig eller for et nærmere angivet tidsrum i tilfælde, hvor byggeforetagendets særlige art, udførelsesmåde, beliggenhed, eller andre særlige omstændigheder gør en tidsbegrænsning påkrævet, jfr. byggelovens 26. Om tinglysning af sådanne betingelser henvises til byggelovens 27. 1.5 Anmeldelse af byggearbejder Stk. l. Forinden et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, påbegyndes, skal meddelelse herom gives til kommunalbestyrelsen. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, hvem der forestår eller udfører arbejdet. Stk. 2. Er et arbejde ikke påbegyndt inden en måned efter det anmeldte tidspunkt for dets påbegyndelse, eller har arbejdet været standset længere end en måned, skal ny påbegyndelse anmeldes til kommunalbestyrelsen. Varer standsningen mere end et år, skal ny byggetilladelse indhentes. Stk. 3. I byggetilladelsen kan optages bestemmelse om, at der skal foretages anmeldelse til kommunalbestyrelsen på forskellige stadier af byggeriets udførelse.

l. Almindelige bestemmelser Tilladelse til ibrugtagning l Nedrivning af bebyggelse 16 Stk. 4. Når et byggearbejde er afsluttet, skal det færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Samtidig hermed indsendes en attest fra skorstensfejeren om, at intet er til hinder for rensning af skorstene og ildsteder. 1.6 Tilladelse til ibrugtagning Stk. l. Et af byggelovens 2 omfattet byggearbejde må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet, forinden udstedelse af ibrugtagningstilladelse forlange atte~t for bebyggelsens lovlige anbringelse på grunden, jfr. 1.2., stk. 7. Stk. 3. En bebyggelse må først tages i brug, når de i byggelovens 4, stk. l, omhandlede byggemodningsarbejder er udført, se endvidere foran under 1.4. om sikkerhedsstillelse i forbindelse med byggetilladelse for byggemodningsarbejdernes udførelse. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at bebyggelsen kan tages i brug, helt eller delvis, uanset at byggearbejdet endnu ikke er helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at bygherren dels skriftligt indestår for, at byggearbejdet færdiggøres inden for en angiven frist, og erklærer sig indforstået med, at kommunalbestyrelsen ellers lader de manglen~e arbejder udføre for hans regning, dels stiller sådan sikkerhed, at byggearbejdet i givet fald kan færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed. Stk. 5. Om kommunalbestyrelsens konstatering af byggearbejdets forhold til anden lovgivning inden tilladelse til ibrugtagning meddeles henvises til 1.3. Stk. 6. Under tilsvarende omstændigheder som anført under 1.4., stk. 5, kan ibrugtagningstilladelse meddeles som midlertidig, jfr. tillige byggelovens 27 om tinglysning af visse betingelser. 1.7 Nedrivning af bebyggelse Stk. l. Ansøgning om tilladelse til nedrivning af bebyggelse skal - udover at give de fornødne oplysninger til identifikation af ejendom-

l. Almindelige bestemmelser Midlertidig rådighed over naboejendomme l Gebyrer 17 men, jfr. foran under 1.2., stk. 2 a - indeholde oplysning om bygningens omtrentlige højde og grundflade samt om, hvem der forestår eller udfører arbejdet. Stk. 2. Arbejdet skal udføres på forsvarlig måde. Kommunalbestyrelsen kan i det enkelte tilfælde angive, hvordan arbejdet skal udføres. Stk. 3. Det er i kap. 13 angivet, hvilke arter af bebyggelse der kan nedrives uden ~tilladelse. 1.8 Tilladelse til midlertidig rådighed over naboejendomme Stk. l. Kommunalbestyrelsen kan give den, som har pligt til at foretage de i byggelovens 12 omhandlede sikringsforanstaltninger, adgang til den tilstødende ejendom i det omfang, det er nødvendigt for at udføre sikringsarbejdet. Skønnes det uden for disse tilfælde påkrævet, at der ved et byggearbejde, derunder nødvendigt reparations- eller vedligeholdelsesarbejde, midlertidigt gives adgang til anden mands grund eller adgang til at anbringe afstivning, stige, byggekran, stillads, skærmtag el. lign. på eller ind over denne grund eller den derpå værende bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til at udøve den i så henseende nødvendige råden over andenmands ejendom. Under udnyttelsen af kommunalbestyrelsens tilladelse må der forvoldes mindst mulig ulempe for ejeren eller brugeren af den tilstødende ejendom. Når den omhandlede råden ophører, skal ejendommen snarest muligt bringes i samme stand som forud. Stk. 2. Medfører ny bebyggelse i naboskel, ændring af bebyggelse eller fjernelse af bebyggelse i skellet, at konstruktioner på en tilstødende ejendom må ændres eller fjernes, kan ejeren, på hvis grund arbejdet iværksættes, ikke modsætte sig, at disse arbejder udføres i umiddelbar tilslutning til det arbejde, som udføres på hans egen grund. 1.9 Gebyrer Stk. l. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for meddelelse af tilladelser efter byggeloven, samt at gebyret - bortset fra de i stk. 5 og 6 fastsatte standard- og mindstegebyrer- opkræves enten 2 Bygningsreglement

l. Almindelige bestemmelser Gebyrer 18 a. med et fast grundbeløb pr. m 2 etageareal eller pr. m 3 af bygningens rumindhold eller b. som en andel af byggeomkostningerne. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vælger en af de i stk. l nævnte metoder som gældende i kommunen, men kan træffe beslutning om, at der i visse, nærmere angivne byggesagstyper ikke opkræves gebyr eller opkræves gebyr efter den anden metode. Stk. 3. De i stk. l a nævnte grundbeløb fastsættes ved kommunalbestyrelsesbeslutning og kan reguleres efter pristal eller ved kommunalbestyrelsesbeslutning i øvrigt. Stk. 4. Den i stk. l b nævnte andel fastsættes ved kommunalbestyrelsesbeslutning og kan ændres ved kommunalbestyrelsesbeslutning. Der kan tillige træffes beslutning om, hvilke dele af anskaffelsessummen for nybyggeri, til- eller ombygning, der skal medregnes til byggeomkostningerne. Stk. 5. For ti1ladelse vedrørende enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) med dertil hørende garage, carport, udhus m.v. kan kun opkræves et standardgebyr, der den l. januar 1983 udgør 500 kr. for hvert hus med tilhørende garage m.v. Standardgebyret pristalsreguleres efter bestemmelsen i stk. 8. Stk. 6. For tilladelse vedrørende sommerhuse jfr. 13.10. med dertil hørende garage, carport, udhus m.v. kan kun opkræves et standardgebyr, der den l. januar 1983 udgør 250 kr. for hvert hus med tilhørende garage m.v. Standardgebyret pristalsreguleres efter bestemmelsen i stk. 8. Stk. 7. Den l. januar 1983 udgør mindstegebyret 150 kr. Mindstegebyret pristalsreguleres efter bestemmelsen i stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at gebyr beregnet til mindre end mindstegebyret ikke skal ind betales.

l. Almindelige bestemmelser Klage og dispensation 19 Stk. 8. Standard- og mindstegebyr pristalsreguleres efter det i medfør af lov nr. 83 af 16. marts 1963 med senere ændringer beregnede reguleringspristal med basis januar 1980 = 100. Reguleringen foretages hvert årsskifte på grundlag af det senest offentliggjorte pristal. Stk. 9. Gebyret forfalder til betaling, når byggetilladelsen kan meddeles eller for byggeomkostningsgebyr, så snart gebyret kan beregnes. Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde tilladelsen, indtil gebyret er indbetalt. Stk. 10. Kommunalbestyrelsens beslutninger i henhold til stk. 1-4, stk. 7 og stk. 11 bekendtgøres på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Stk. 11. De hidtil i kommunen gældende gebyrregler bortfalder, når kommunalbestyrelsen træffer beslutning om gebyropkrævning i medfør af stk. l, dog senest l. januar 1984. Stk. 12-. Dette afsnit finder ikke anvendelse på anmeldelser i henhold til bestemmelserne i 13.9.5. 1.1 O Klage og dispensation Stk. l. For dispensation til at fravige reglementets bestemmelser gælder bestemmelserne i byggelovens 22. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøgning om dispensation - herunder om tilladelse til bibeholdelse af ulovligt etableret forhold - underskrives af ejeren personligt. Stk. 3. Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen, medmindre andet fastsættes i de enkelte kapitler eller afsnit i reglementet. Dog meddeles dispensationer til arbejder, hvor kommunalbestyrelsen er bygherre af amtsrådet, i København og Frederiksberg kommuner af boligministeren. Stk. 4. En dispensation efter byggeloven bortfalder, såfremt der ikke inden to år udstedes tilladelse til det byggearbejde, som dispensationen angår. Kommer et byggearbejde, hvortil der er meddelt en dis- 2*

l. Almindelige bestemmelser Overtrædelser l Ikrafttræden 20 pensation, ikke til udførelse, bortfalder dispensationen sammen med byggetilladelsen. Stk. 5. Om adgangen til at påklage afgørelser, truffet reglementet, henvises til byggelovens 23-24 og 31 B. medfør af 1.11 Overtrædelser Stk. l. Overtrædelse af reglementet straffes med bøde, j fr. byggelovens 30. Stk. 2. Er et byggearbejde udført i strid med reglementet, påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i første punktum nævnte personer. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lign., kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar. Stk. 4. Se endvidere bestemmelserne i 13.9.5., stk. 8, om overtrædelse af bestemmelserne om behandling af anmeldelser vedrørende jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger i landzoner. 1.12 Ikrafttræden Stk. l. Bestemmelserne i 1.9. om gebyrer træder i kraft den l. januar 1983. De øvrige bestemmelser i reglementet træder i kraft den l. april 1983, medmindre der i reglementets enkelte bestemmelser er fastsat en senere ikrafttrædelsesdato. 1 Samtidig ophæves bygningsreglementet af 15. januar 1977 og de til dette reglement udfærdigede tillæg nr. 1-16. l. Dette gælder 9.2.5., stk. l og 9.3.5., stk. l.

l. Almindelige bestemmelser Ikrafttræden 21 Stk. 2. Bestemmelser, som er lempeligere end de tilsvarende bestemmelser i bygningsreglementet af 15. januar 1977, finder straks anvendelse. Stk. 3. Bestemmelserne i reglementet skal iagttages i byggerier, hvortil der udstedes byggetilladelse efter bestemmelsernes ikrafttræden.

Kapitel 2. Grundes udnyttelse til bebyggelse Det ubebyggede areal 22 2.1 Det ubebyggede areal 2.1.1 Almene krav Stk. l. Der skal udlægges (reserveres) og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsarealer for beboerne eller de i bebyggelsen beskæftigede, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold samt redningsmuligheder for brandvæsenet, jfr. 2.1.2.- 2.1.5. Stk. 2. Bestemmelserne i 2.1. finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Stk. 3. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 8 familier, skal friarealerne anlægges efter en af kommunalbestyrelsen særskilt godkendt plan vedrørende arealernes anvendelse, indretning, beplantning, udstyr, belysning og indhegning, jfr. 1.2., stk. 3 a. Stk. 4. De foreskrevne friarealer kan være fælles for flere ejendomme, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme. Stk. 5. Friarealer, som er udlagt (reserveret) og godkendt af kommunalbestyrelsen i henhold til bestemmelserne i 2.1.2. - 2.1.5., må ikke benyttes i strid med formålet med deres udlæg (reservation), jfr. byggelovens 7. Stk. 6. Når der ved en bebyggelse, der er opført før l. februar 1977, findes frie arealer, der er fornødne og egnede til at opfylde de i stk. l angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebyg-

2. Grundes udnyttelse til bebyggelse Det ubebyggede areal 23 ges eller benyttes på en måde, der ville komme formål, jfr. byggelovens 7. strid med disse 2.1.2 Bebyggelsens opholdsarealer Stk. l. Udenfor ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse skal opholdsarealet ved beboelsesbygninger mindst være lige så stort som beboelsernes samlede etageareal. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse skal opholdsarealets størrelse i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til lejlighedernes størrelse og art. Stk. 2. Ved bygninger til andre formål end beboelse afgør kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om opholdsarealernes størrelse er tilfredsstillende for de i bygningen beskæftigede. Stk. 3. De foreskrevne opholdsarealer skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes ovenpå et overdækket eller hævet gårdareal eller på et tagareal, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde forlanger andet. Opholdsarealer kan med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde delvis tilvejebringes på større altaner. Stk. 4. De foreskrevne opholdsarealer skal så vidt muligt placeres således, at adgangen fra beboelsesbygningerne til opholdsarealerne ikke krydser færdselsarealer for motorkøretøjer, og opholdsarealerne skal på passende måde holdes adskilt fra færdselsarealerne. De for beboelser foreskrevne arealer til opholds- og legepladser skal holdes adskilt fra de til erhvervsbygninger, garager og lign. knyttede gårdarealer. Stk. 5. Opholdsarealerne skal så vidt muligt være således beliggende, at de i sommerhalvåret kan blive solbeskinnet, og kan af kommunalbestyrelsen forlanges beplantet og forsynet med bænke m.v. samt med mulighed for læ mod regn og blæst. Stk. 6. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 8 familier, skal en del af opholdsarealet anlægges som legeområder efter nedenstående regler om nærlegeområder og kvarterlegeområder. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse afgør kommu-