18. trin. II 25. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 729 Nu falmer skoven 36 Befal du dine veje 335 Flammerne er mange 368 Vintræ og grene 476 Kornet som dør 696 Kærlighed er lysets kilde Bøn: Vor Gud og far Lad din fuldkomne glæde være og blive i os. Amen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 15, 1-11) Der er noget meget beroligende og trygt ved dagens forskellige bibelord. Når man hører salme 121 fra det gamle testamente falder roen næsten automatisk over en.
Da vi læste den til gudstjenesteværkstedet i tirsdag var det sådan. Der blev helt stille bagefter. Man behøver ikke tilføje noget, det er bare roligt og trygt. Måske pga ordet bevare. Hele 6 gange gentages det. Herren bevare dig, Herren bevare dit liv, Herren bevare din udgang og indgang. Gud er nær, han hjælper os og passer på os. Hvad mere kan man ønske sig? Hvad mere kan man tilføje? Når yderpunkterne udgang og indgang nævnes er det for at udtrykke at det hele er omfattet. I sammenhængen betyder det: Fra du om morgenen går ud af byens port til arbejdet i marken, til du går ind af porten igen når dagen er til ende. Når vi hører de ord, hører vi andet og mere. Ordene kender vi nemlig fra dåben, hvor de indgår i bønnen lige efter dåben. 2
Herren bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid. Herren bevarer dig når du går ud i livet og indtil du kommer tilbage her i kirken. Og Herren bevarer dig når du går ud af livet og ind til det evige liv. Det er trygt og godt at være omsluttet af Guds omsorg, hvad mere kan man ønske sig? Måske kan man ønske at tilføje det, som epistlen gør, at Guds omsorg er hans kærlighed, som giver sig udslag i, at han giver os sin Ånd og sender sin søn som verdens frelser. Vi kender kærligheden, vi tror på kærligheden. Ja, kærligheden er det der holder sammen på det hele. Det er også det evangeliet til i dag fremhæver. At Jesus elsker os, sådan som Gud elsker ham det er den kærlighed vi skal leve og blive i. 3
Kærligheden er uforståelige og forunderlig. Men lad os et øjeblik se bort fra ordet kærlighed for det er faktisk ikke det ord, der fylder mest i evangeliet. Det er derimod ordet blive At blive i Kristus og at blive i nå ja, kærligheden. Blive handler om at være tryg i noget og forblive i det. At være tilfreds i det man har og er og ikke blot ønske sig andet og mere. Vi skal ingen steder, vi skal blive. At blive er ikke i høj kurs i en verden, som hylder udvikling, omstillingsparathed og bevægelsesfrihed. Det er ikke moderne at blive ved noget. Men, der er en ro over det blivende. Og her kommer så vinstokken ind i billedet. Jesus Kristus er det sande vintræ og vi er grenene. 4
Vi er i ham og der skal vi være. Jeg har ofte tænkt billedet sådan, at Jesus er stammen, og vi er grenene på stammen, men det er faktisk ikke det der står. Han er vintræet; Jesus er altså både stammen og grenene. Man kan måske sige det sådan: Vi er ikke grene på træet, vi er grene i træet. Vi er i ham, han er i os. Vi hører sammen. I onsdags ved GLAD-gudstjenesten tændte vi lys og bad bønner for de ting deltagerne havde på hjertet. En nævnte sammenhold, - jeg har tænkt en del over ordet siden da. Hvad dækker det egentlig over? Hvad betyder sammenhold? Sammenhold er at man står sammen og støtter hinanden, 5
at man er solidarisk fordi man føler samhørighed og sympati. Men er det ikke også sådan, at når der er sammenhold, så er det fordi vi er sammen om noget? Og fordi nogen eller noget holder sammen på os? Jesus Kristus holder sammen på menigheden, på kirken og på det troende. Det gør han ved at være et med os. Derfor kan vi også finde vores blivende ro og tryghed i ham. Her er godt at være. Her skal vi blive og leve. Ikke kun med ham, men også med hinanden. Vi er sammen om ham, vi står sammen og støtter hinanden. Meningen med vinstokken og alle dens grene er at de skal bære frugt. Derfor renser og ordner vingårdsmanden grenene. Han beskærer dem, for det der ikke er sundt; 6
alt det syge og urene, som hindrer grenene i at bære frugt, skal væk. Vingårdsmanden fremelsker gode frugter, når han drager omsorg for træet og dets grene. Plejningen og pasningen er Guds sag. Han sørger for væksten. Man kan kun bære frugt, når man er en del af træet. Vi er ingenting i os selv, kun i kraft af vores relation til Gud og til hinanden. Hvis grenen ikke er på træet, bærer den ikke frugt, og hvis frugten ikke hænger længe nok, smager den ikke godt. Ofte har jeg tænkt, at jeg må tage mig sammen og bære frugt at jeg selv har ansvar for at livet bliver frugtbart. Det står der ikke tværtimod. Jeg kan ikke selv gøre noget for at bære frugt. Det eneste jeg kan gøre er at leve i Kristus, så han bliver i mig. 7
Grene uden et træ er ikke noget, men et træ er heller ikke noget uden grene. De to træ og grene er et. Og man kan ikke altid se eller mærke hvor stammen holder op og hvor grenen begynder. Af vintræet kan man lære at blive til noget, ved at være til, man kan lære at vokse ved at blive i Kristus. For skilt fra ham kan vi slet intet gøre. Nærværet er afgørende. Hans nærvær er afgørende. Og vores nærvær er afgørende. Bliv i mig, og jeg bliver i jer siger han. Troen er et forhold, en relation til den treenige Gud, båret af nærvær og sammenhold. Dagens bibelord kredser alle om det, at vi skal blive og være i Kristus omsluttet af den Gud der bevarer os i sin kærlighed til evig tid. 8
Lad de ord give os tryghed til at leve og gå ud i livet. Ja, må den blivende ro falder over os, indtil vi kommer tilbage til kirken og får nye kræfter. Herren bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid. Amen 9