THOMAS RING Seminar 1974 i København

THOMAS RING Seminar 1974 i København Revideret Astrologi Grundkursus Komponister Tydning Foredrag Oversættelse: Lisa Jensen

Arrangører: Per Nørgård Otto Moltke-Leth Levi Bæk Inge Kranold Dato: Afholdt torsdag den 15. august til søndag den 18. august 1974 hver af de fire dage fra kl. 9:30 til kl. ca. 16:30. Sted: TV-Byen, Søborg i et lokale, der var stillet til rådighed for medarbejdere. 55 44 N, 12 31 Ø Foredrag: Offentligt foredrag afholdt mandag den 19. august 1974 aften i et lokale i det indre København. Lyd- og Videobåndoptagelse: Organiseret af arrangørerne. Supplerende dele (overgange) fra en privat båndoptagelse af Bjarne Hultmann Petersen og Jan-Petter Jönland VCR Videoafspiller stillet til rådighed af Lilly Sichlau. Teknisk bearbejdelse af arkivbåndene: Peter Larsen Afskrift fra lydbånd, oversættelse, grafik: Lisa Jensen

Grundkursus... 1 Komponisthoroskoper... 106 Tydning... 151 Foredrag... 299

Astrologiens grundelementer Grundkursus

Thomas Ring Seminar i København 1974 Grundkursus Indledning... 1 Væsenskræfterne... 4 Solen i de fire hjørnefelter...4 Kræfternes modsætningspar... 4 Solen og Saturn - Eksistens... 5 Solen - Entitet... 5 Saturn - Integration... 6 Angst...6 Symbol og modsvar...7 Beskyttelse...7 Grundsætningerne - Samvittigheden...7 Erfaringen...9 Månen - Funktionalitet... 10 Den negative Saturn...10 Månen - Funktion (fortsat)...11 Mars og Venus - Konception... 11 Rekapitulation... 12 Sol-Måne-Saturn...13 Mars og Venus - selektion og harmoni... 14 Jupiter og Merkur - regulation... 15 Religion...16 Mening...17 Merkur - begrebsdannelsen...17 Fornuftslogik (Jupiter)...18 Forstandslogik (Merkur)...18 Byggesten...19 "Statsgoplen" - Siphonophora...19 Om regulation (Merkur og Jupiter)... 21 Udlignende regulation: Venus...22 Den Solare og den Saturnale række... 25 Solsystemet... 26 Bode/Titius-rækken...26 Geocentrisk betragtning...27 Venus - Mars: indre og ydre planet...28 Sol - Jorden/Måne: ombyttet modsætning...28 Det ideale system...28 Det realistiske system: Saturn modspiller til Solen...28 Tidsmæssigt synspunkt - Måne:Saturn...29 Mellemregion: Merkur - Jupiter...30 De transsaturniske planeter... 30 Forholdet: de højere oktaver...30 Merkur til Uranus...31 Intuition...31 Neptun til Venus...33 I

Forskelle i modsvar...33 Neptun - det grænseoverskridende...34 Pluto - fortættet energi...34 Evolution og mutation...35 En tankemodel af Dyrekredsen... 38 Merkur i tegn... 46 Merkur i Vædderen...46 Merkur i Tyren...46 Merkur i Tvillingerne...47 Merkur i Krebsen...48 Merkur i Løven...48 Merkur i Jomfruen...49 Merkur i Vægten...49 Merkur i Skorpionen...50 Merkur i Skytten...50 Merkur i Stenbukken...51 Merkur i Vandmanden...52 Merkur i Fiskene...52 Felternes kreds / Husene... 54 1. felt...54 2. felt...54 3. felt...54 4. felt...55 5. felt...55 6. felt...56 7. felt...57 8. felt...58 9. felt...59 10. felt...60 11. felt...60 12. felt...61 9. felt (som fællesskab)...62 Frihed / Tvang... 63 Et nyt menneskesyn... 64 De fire værensplaner... 66 Treheden og de fire planer... 69 Jord-trigonen (materiel)...69 Vand-trigonen (sjælelig)...70 Ild-trigonen (organisk)...71 Luft-trigonen (åndelig)...72 Aktiv og passiv form... 74 Om udsagnsgrænser... 76 Planet og felt... 77 Tilhørsforholdet planet og tegn... 78 Relationen: Nationer og tegn...79 Planet og tegn (fortsat)...80 Aspekterne... 81 Syntetisk og analytisk...81 Konjunktion og opposition... 82 Konjunktion: Saturn og Månen...82 II

Konjunktion: Solen og Mars...83 Konjunktion: Saturn og Månen...84 Opposition: Mars og Solen...84 Opposition: Saturn og Månen...84 Opposition: Venus og Jupiter...85 Konjunktion: Merkur og Mars...85 Opposition: Merkur og Mars...86 Kvadrataspektet... 86 Nuancer i tydningen... 88 Storkvadrat... 93 Trigon - den ligesidede trekant... 93 Kvadratur: Saturn og Mars...94 Trigon (eksempler)...95 Sextil - sekskant...95 Sesquikvadrat - 135...96 Quincunx - 150...97 Halvsextil - 30...97 Quincunx - Længselsaspekt...98 Halvkvadrat - 45...99 Quintil og Biquintil - 42, 144...99 Aspekternes styrkeforhold...100 Septil (1/7 cirkel)...100 Finaspekter - 15, 75...100 Finaspekt 165...100 Måneknuden... 102 III

Thomas Ring Seminar - Indledning Indledning Jeg taler jo et sprog, som ikke er det helt gængse, men desværre kan jeg ikke dansk, og på engelsk kan jeg ikke udtrykke mig differentieret nok. Men det er også sådan, at det engelske sprog er velegnet til.. ja udtryk som "take it easy" f.eks. og.. De ved, hos Shakespeare - altså til at fremstille noget plastisk, eller i lyrikken - men de filosofisk eksakte begreber kan det engelske sprog ofte ikke helt gengive. - Desuden er jo det vi ønsker at sige, egentlig noget vi tænker, som vi oversætter til et tankesprog, hvor sproget så egentlig kun er en anden udtryksform... Men vi vil gøre os umage. - Hvis De har spørgsmål, kan De roligt stille dem på engelsk; jeg vil så svare på tysk. Og hvad er det så egentlig, vi skal tale om? Jeg har jo påtaget mig at give Dem et begreb om den reviderede astrologi på nogle få dage. Når der er tale om astrologi, tænker folk jo som regel på stjerner og deres indflydelse på mennesker - en opfattelse der er vanskelig at ændre. Og selvom jeg hører, at de fleste her har læst mine bøger, må vi alligevel starte ved disse gamle tankevaner. - Vi taler egentlig ikke om stjerner her, men om mennesker... Og for med det samme at komme ind på elementerne (det der jo i musik er noderne, ikke?.. ) - så har vi kræfter i os, altså væsenskræfter - og det er kræfter, som alle har. Alle har overbevisningen om eget værd (forhåbentlig..) og endnu mere: noget vi er til for, noget der gør det værd for os at leve, som er os værdigt. Vi har en grænse, beskyttelsen af det, der er helligt for os. Vi har aktivitet. Vi har evnen til passivt at optage i os, for at komme i harmoni, for at udligne, osv. - Det er altså kræfter, som alle har. Kun det, konstellationen viser: måden - altså hvordan det kommer til udtryk, og hvordan det er bygget ind.. det som udgør en individualitet - det er forskelligt ved os. Og det er nemlig meget vigtigt for i det hele taget at forstå, hvad det drejer sig om her. Det er en ny opfattelse af mennesket, som vi hermed skaber. Individualitet opfatter vi som så at sige et udsnit af det, alle mennesker har - indlejret forskelligt. F.eks. har alle mennesker aktivitet, det har vi alle - men hos den enkelte er det anderledes indbygget. Hos en ligger det måske helt i det skjulte, ved rodbunden (jeg går jo ud fra, at De allerede kender lidt til elementerne, det ville så svare til en placering ved den nedre meridian). - Eller en anden retter det udad. Det får så det mere kampglade præg.. (hvad der f.eks. er tilfældet hos mig). Og deraf kan De med det samme se, at vi egentlig ikke taler om virkninger fra planeterne. Denne Mars derude, planeten, har naturligvis ikke lavet min næse og mine ører og min skikkelse osv... eller for den sags skyld min noget turbulente skæbne med læsioner osv. - men derimod er det noget i mig. Og De kan fra starten have den grundindstilling til det, vi taler om, at det er noget, som livet former ud af sig. Livet begiver sig ved frembringelsen af individet ind i den omgivende orden. Hvis vi nu f.eks. bliver ved Mars. - Hos min far har vi Mars ved Ascendanten, altså opstigende. Hos mig kulminerer den oppe ved middagslinien. Hos en af mine sønner: ved Descendanten, og hos et barnebarn: nede, ved den nedre meridian. Hvis De foretager en sandsynlighedsberegning.. jeg mener, der er matematikere til stede - så vil det vise sig at være meget ikke-tilfældigt, at placeringen i fire generationer efter hinanden forskydes med en fjerdedel kreds. Det betyder altså, at vi her har at gøre med en familie, som.. lad os sige, er noget "marsisk" stemt - og det gælder for øvrigt også forfædrene.. i middelalderen var det en smedekaste, der fremstillede disse ringbrynjer.. - Og denne marsisk stemte familie bygger sig 1

Thomas Ring Seminar - Indledning nu ind på denne særlige måde. Forstår De? Det er altså noget, vi har som levende væsener, i vores substans - det indordner sig i overensstemmelse med denne substans. Og Mars derude, planeten, den er jo kun et symbol, et kendetegn - og som et sådant indsætter vi den i horoskopet. Forstår De?, det er uhyre vigtigt at skelne her, fordi vi nemlig med denne tænkemåde gør os fri af fatalisme. Hvis der havde været tale om planetvirkninger, måtte jeg altså være særlig aggressiv osv. - Nå ja! der var naturligvis en tid i ungdommen med hidsighed.. hvor jeg smækkede med dørene, og der er også enkelte gange røget et glas mod væggen - men siden har man så lært, at det jo egentlig er Mars, dvs. selve motivet: kamp. - Man har brug for en sag at kæmpe for - så at sige en vej, ingen anden er gået.. for kun det tiltrækker naturligvis. - Eller man.. ja, giver det ud i sportslige aktiviteter.. det var så bestigning af bjerge osv. Man må altså lære at anvende denne kraft, som man er født med, som man har kulminerende eller på anden vis betonet. Og hvad der er meget vigtigt: - Idet man anvender denne kraft, kan man bringe den op på et andet niveau, en anden udviklingshøjde. - Det gælder for alle væsenskræfterne. Ja, hvis vi igen skal tage usandsynlighederne forfængeligt.. det drejer sig altså om forholdet mellem Mars og Uranus. - Hos min far står de i en vinkel på 120 grader - det gør de også hos mig. - Hos min søn står Mars og Uranus i konjunktion - og hos et barnebarn i opposition. - Og hvad det erhvervsmæssige angår, var min far ingeniør og opfinder.. nå ja! jeg mener jo også, jeg er en smule opfindsom, ikke? Min søn, som så også.. ja fra fødslen af er aggressivt udadvendt - her rettet mod Du'et, Mars ved Descendanten. - Han har en byggelegeplads i Stuttgart (jeg ved ikke, om det er et kendt begreb for Dem - en "eventyrlegeplads"), dvs. han har at gøre med aggressive børn - børn fra de laveste samfundslag, som går løs på ham. Og derved lærer han så ikke at gengælde aggressioner, men at forholde sig rolig. Han lærer at undlade at handle, ikke sandt? - det er også en af formerne for omsætning af denne Mars-energi. Og mit barnebarn er mediciner og har især evner for kirurgi.. Altså forstår De? - alt sammen er "modsvar" for Mars, men disse modsvar er meget forskellige. Og for med det samme at komme ind på et hovedtema: frihed og tvang. - Vi betragter dem som korrelatbegreber, dvs. begreber, hvor det ene ikke lader sig tænke uden det andet. Friheden består i, at jeg.. altså først og fremmest accepterer min skæbne, dvs. det tvangsmønster jeg er født ind i - og så ud fra det.. fra dette grundrids, denne struktur, som jeg befinder mig i - kan jeg hæve niveauet, vælge et andet modsvar. - Jeg mener, det gør en forskel, om jeg straks farer op i raseri over alting.. (.. det er for øvrigt godt, hvis De har sådanne anlæg..) Hvis man slår op i ephemeriden, og man kan se, at i dag skulle der egentlig ske noget! Man er allerede ophidset, når man står op - det andet kommer helt sikkert udefra.. - Hvis De så opdager: aha! det er jo dig selv! Og man stiller sig selv spørgsmålet: hvem har ret? - Jeg eller Jeg?! - Det egentlige Jeg, som styrer kræfterne, som har dem i tømme -- eller det Jeg der tvangsmæssigt ytrer sig aggressivt på den og den måde.. Ja altså dette til indledning.. Men jeg vil bede Dem om.. Det er jo blevet sådan skik og brug, at der skal stå en her.. og det er så mig, klokkefåret - og De sidder der og lytter. Det 2

Thomas Ring Seminar - Indledning ønsker jeg netop ikke! - men derimod et tænkende kollektiv. Forstår De? - Så hvis der falder Dem spørgsmål ind - og det gør der sikkert - må De endelig straks komme frem med dem, og uden at være genert.. altså uden at være genert overfor hinanden - er det klart, hvad jeg mener? - altså uden hæmning. - For jeg kan jo ikke gøre andet end så at sige forløse de tanker, De selv har.. noget lignende som Sokrates, der jo opfattede sig selv som fødselshjælper så at sige. - Altså forløse noget, De selv tænker, og måske kritisere det eller korrigere det en smule. - Men det er altså bedre, at De siger noget, end at De beholder det for Dem selv, så det ligger ufordøjet og måske giver anledning til misforståelser. 3

Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Væsenskræfterne Jeg har ganske vist fået oplyst, at de fleste her har læst mine bøger, men jeg tror alligevel, vi vil starte med at gennemgå elementerne for at få en mere rigtig forståelse af dem, dvs. kræfterne. Elementerne vil sige væsenskræfterne, altså planetsymbolerne. Og kræfterne er de samme hos alle mennesker, men ytringsmåden kan være en anden, hvis de står i et andet dyrekredstegn, ikke sandt? dyrekredstegnet viser måden de udtrykker sig på. - Endvidere kan der være tale om en anden interesseretning, og dermed kommer vi til det andet system af kredsløb, de såkaldte huse. - Og det tredje er så aspekterne, som er det gensidige forhold. - Har De nemlig forstået elementerne rigtigt, så kan De også tyde rigtigt. Solen i de fire hjørnefelter Hvis De f.eks. forstår, at Solen er den centrale kerne, væsenskernen - Solen står ved ascendanten. - De ved, hvad ascendanten er: personlighedens indsatspunkt, den umiddelbare måde at ytre sig på. - Og nu har De denne væsenskerne tæt ved ascendanten.. Ja så betyder det, at dette menneske kun kan ytre sig ud fra det væsentlige i sig. Hvis vi har Solen ved den nedre meridian, foregår det mere skjult. Det menneske vil måske ytre sig ganske anderledes på overfladen, og det egentlige, væsentlige skal først trænge igennem. Hvis vi har Solen ved den øvre meridian, er det hvad vi kalder ekstrovert. Det går altså straks udad. Det kræver en passende repræsentativ stilling.. (jeg taler jo i den forbindelse om "repræsentativpersonen" og ved den nedre meridian om "dybdepersonen". Forstår De? - det er to psykologisk meget forskellige dimensioner). Eller hvis Solen står ved descendanten, så sker det centralt vigtige for det menneske egentlig i mødet med Den Anden, med et Du. Ofte er det mennesker, som er godt gift, eller lad os sige: de har brug for at være det. - Jeg nævner det jo ikke for.. Ja, her har vi igen forskellen.. De fleste astrologer vil så finde ud af, hvordan partneren er. Og de mere ukyndige undrer sig altid over, at det kan lade sig gøre. - Men det kommer det ikke an på. Det væsentlige er relationspersonen. At det menneske ifølge sin natur er indstillet på at finde støtte hos en anden. Det er egentlig medmennesket, der skal åbne op for det centrale hos denne person. - I modsætning til Solen ved ascendanten, hvor det umiddelbart kommer til udtryk. Kræfternes modsætningspar Og nu til gensidigheden, dvs. aspekterne - kræfternes forhold til hinanden. Det grækerne kaldte "Gudernes samtale".. 4

Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Solen og Saturn - Eksistens Vi vil altså først gøre os klart, hvad det er for elementer, vi har at gøre med. De af Dem der kender min bog "Menschenkunde" og har læst bind I, er stødt på skemaet: "Solen og Saturn" - en akse, hvor det drejer sig om eksistens. Vi tegner det op sådan: Eksistens Entitet Integration Solen - Entitet Nu må De forestille Dem, at Solen jo er symbol for.. og vi kan i den forbindelse kun tale om et symbol - det, vi altså udtrykker med begrebet entitet. Ordet kommer af det græske ens, af væren. - Det er altså vores væren - vores ja til tilværelsen. - Det er det, vi finder værd og værdigt at gøre. - Det vi fremfor alt mærker, når det er truet. Hvis man er i livsfare, mærker man dette.. noget der kommer uden bevidsthed. F.eks. styrtede jeg engang ned fra en klippevæg og rutschede ca. 10 m ned.. forbi en bjergfyr.. altså et fyrretræ - og automatisk griber jeg ud efter det - og bliver hængende! Forstår De? - det er noget, der ikke kommer som et resultat af overvejelse.. for så havde jeg måske endda fortrudt; det er nemlig en skøn følelse sådan at være sluppet fri af alt. Altså: vores ja til det at eksistere, som er helt automatisk, og som fremfor alt viser sig i livstruende situationer. Der er også en anden side af det - og det er en problematik, som mange mennesker kender til: at det går dem egentlig ganske godt. Man har ikke noget at klage over.. men hvis man stiller sig selv spørgsmålet: "Hvorfor lever jeg egentlig? Hvad er formålet? Hvad er min opgave i livet? - Jeg har ingen..!" - altså dette at føle sig uvirkelig. Eller De ved, hvad jalousi er. Hvad kommer det egentlig af? Selvfølgelig kan man kalde det er en urgammel drift.. - Men egentlig er det... Ja De ved jo, at det allerede forekommer hos små børn.. (det er slet ikke fordi jeg vil fornærme tilstedeværende kvinder.. som finder det særligt.. smigrende..) men allerede hos små børn, hos søskende - hvis den ene bliver foretrukket, så er der noget i den anden, der protesterer: "Jeg er da også.. noget værd!" Ikke? - Eller De vil måske opdage, at et barn opfører sig særlig uopdragent, hvis to voksne taler sammen. Det vælter kaffen, eller dugen bliver revet ned, eller lignende, eller barnet er støjende - opfører sig altså dårligt. - Hvorfor? - Ja fordi de voksne taler så klogt der, og barnet er slet ingenting. Nu må det gøre sig bemærket. - Selv hos dyr finder man det. - Det er altså en urdrift. Det drejer sig om ens eget værd. - Mit værd som menneske er truet og gør sig nu gældende på en eller anden måde. - Det kan man iagttage alle steder.. ikke mindst hos politikere, som jo så gerne vil holde taler, og som elsker at skabe publicity osv. ikke sandt? - Altså dette: "at gøre sig gældende.", - det er det, der ligger forankret her. - Det drejer sig om entiteten og om "grunden til væren", som vi kalder det filosofisk - om grunden til at være til. 5

Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Saturn - Integration Og nu modstykket. - Ja der har vi "Integration". - En af de første, der anvendte det begreb, var Francé 1 omkring århundredskiftet. På den tid var det slet ikke et kendt begreb. Folk måtte slå op i ordbøger for at finde ud af, hvad det overhovedet var for noget. - I dag anvendes det af det ærede medlem af Forbundsforsamlingen, men forkert! Han mener nemlig, det er integration, når en stor virksomhed opsluger en lille virksomhed. - Ja, eller.. jeg ved ikke, om det er det her, men i Tyskland er det allerede blevet sådan en stående vending: "det har jeg ikke fået integreret endnu!" - Ja hvad skal det betyde? - Integration betyder egentlig: det der er nødvendigt at medtage for at opbygge en helhed. Altså ikke assimilation, ikke at sluge alt op, og ikke at skrabe mest muligt til sig. Men det, som er nødvendigt til opbygningen af en helhed. - Og det er altså samtidig beskyttelsen af denne helhed, som det nemlig drejer sig om her. Angst Ja der har vi straks et problem. - Som De ved, kan der i dag filosoferes over angsten. Der findes hele filosofiske værker udledt af den. Og jeg tror også, vi alle sammen kender til det, ikke? Hvad er det? Hvad er angst for noget? - jeg stiller spørgsmålet til Dem. Prøv at give mig en definition på det. Hvad kommer angst af?... Ja, stor tavshed. Men alle har haft det engang på en eller anden måde. - For det første, hvad er forskellen på angst og frygt? - Frygt, ja - hvis der f.eks. kom en tiger ind af døren! - så ville vi gi' den..!! én oven i hovedet med f.eks. det store askebæger - vi ville i hvert fald gøre et eller andet for at forsvare os. Vi har et mål. Forstår De? - Vi kan også have frygt for den overmægtige, men vi har et mål, det er noget bestemt. Derimod er angst det ubestemte - noget ubestemt, der truende nærmer sig - det som vi slet ikke kan definere. Og hvad er den egentlige årsag til angsten? - nu kommer vi til begrebet "integration": Hvis vi ikke har integreret os selv. Hvis vi ikke helt er til stede i vores fysiske natur.. eller sjæleligt ikke helt har hold på os selv - altså i vores inkarnation, ikke? - Hvis vi selv er uvirkelige og slet ikke har hold på os selv, så rykker dette ubestemte ind på os, noget truende, og vi har slet ikke noget middel imod det - og dog! der findes et middel! ikke? - midlet sidder her! (Solen). - Altså resolut at få hold på sig selv, acceptere sig selv, i det hele taget opleve sig selv som væsentlig - og angsten er forsvundet. - Kender De denne oplevelse? Men hvis det nu optræder i en form, hvor det ikke kan håndteres, så vil De måske opdage - De kender udtrykket: "at få hjertebanken af angst" Så hamrer det løs! (ja det er vist den rigtige side..) Altså så gør hjertet sådan. Og hvad er det udtryk for? - Så reagerer det fysiske modsvar for Solen, nemlig hjertet. Dvs. "motoren" arbejder des hurtigere og maner mig egentlig til, at jeg - som et jeg - som væsen - skal acceptere mig selv og være nærværende og opleve mig selv som væsentlig. - Og hvis jeg ikke gør det, så gør kroppen det for sig.. så gør den sådan.. Kender De denne tilstand? 1 R.H. Francé (1874-1943), østrisk biolog. Hovedværk: "Bios, die Gesetze der Welt". 6

Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Symbol og modsvar Det ville så høre til under korrespondenser, modsvar for Saturn - vi taler jo om "symbol" og "modsvar". - Grundindholdet er det, vi her kalder "integration", og som modsvar er det den laveste form - det saturniske, som jeg slet ikke har fået styr på endnu. - Altså hvis vi.. nu kommer vi tilbage til tydningen.. hvis vi har en særlig fremhævet Saturn i en fødselskonstellation, og vi forefinder angst, hvad kan vi så sige? - Det er noget saturnisk, ikke sandt? Men det bliver ikke bragt i stand af planeten derude. Det er mennesket, der endnu slet ikke har fået bragt dette saturniske i sig på den egentlige eksistensform. Beskyttelse Hvis vi går et skridt videre - Saturn er nemlig et meget interessant symbol - så er dette saturniske: beskyttelsen. - Det er jo sådan, at hos alle livsformer er det nødvendigt med en eller anden form for beskyttelse. Vi taler da om basale nødvendigheder for liv overhovedet. Et skjold, en indhylning. - Det der svarer til barken på træerne, eller den omgivende skal hos visse laverestående dyrearter. - Hvis De tænker på krebsen f.eks. med denne skal. Det er også noget psykisk, som De ved. Vi har jo et princip i dyrekredsen, som vi også kalder Krebsen, som er særlig blødt, som altså så at sige er meget modtageligt for indtryk, så det må omgive sig med en beskyttende skal, et panser. Nå ja, så kommer naturens store opfindelse. Ja eller De kan også sige, den kære Gud har skabt det. I hvert fald den store omstilling, nemlig hvirveldyrenes opståen. - Dette beskyttende bliver altså lagt indad i form af et skelet. Dette - det samme - altså den ydre beskyttelse, den omgivende skal, eller skelettet - har vi også psykisk. Psykisk er det - denne omgivende skal - nemlig det vi kalder komplekser, psykiske komplekser. - På et eller andet tidspunkt har man oplevet en krænkelse. Et eller andet har ramt mig. Jeg kan ikke leve med det. Det bliver trængt væk, fortrængt. Jeg har det ikke mere i min bevidsthed. - På en eller anden måde i løbet af mit liv, som barn måske, er der en, der har gjort mig fortræd - det er en af mine søskende. Jeg er opdraget til at opføre mig pænt og kan ikke leve i vedvarende had f.eks. Men det er min storebror. Jeg kan ikke klare mig mod ham, fysisk. Ellers er han nemlig meget flink. - Man er i konflikt. Man skyder det fra sig. - Af en eller anden grund må det blive i mig, men jeg kan ikke leve med det. Altså fortrænger jeg det fra bevidstheden. Og så har jeg en dårlig samvittighed, et kompleks. - Og disse psykiske komplekser har den ejendommelighed, at de altid er til stede, latent, at de ikke uden videre forsvinder, og på en eller anden måde gør de sig bemærket. Der findes f.eks. sådan noget som pladsangst. Kender De det? Når man ikke kan gå over en åben plads. Man går langs med husene. Man presser sig ind mod dem.. Ja og hvis De undersøger det nærmere, hvad kommer det så af? På et eller andet tidspunkt er det opstået. - Det er et udtryk for denne kompleksindstilling. Grundsætningerne - Samvittigheden Det var så den ene form for beskyttelse, og jeg må sige, den mere primitive form. - Og den egentlige, værdige form er grundsætningerne, samvittigheden. 7

Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Samvittighed er jo et ord, som har haft mange betydninger. De kender måske den psykoanalytiske opfattelse af samvittighed. Ifølge den skulle det så at sige komme af angstfølelser hos barnet på grund af truslen om straf. - Forældrene eller opdrageren har indprentet barnet visse ting: det og det må du ikke gøre! Som regel bliver det så yderligere understreget gennem en eller anden afstraffelse, osv. Det er man bange for, og man lærer så at opføre sig pænt. - Jeg tror nok, man kan sige, at alle vi der sidder her, opfører os temmelig pænt. Men en del af det er pseudosamvittighed - forstår De? - noget der er terpet ind i os. Men nu findes der også en samvittighed, som er ægte. Jeg kalder den "den autonome". - De kender måske afledningen fra Over-Jeget i psykoanalysen. Man sætter et Jeg over sig selv. Det vi gerne vil være. Hvad gør et ædelt menneske? - Han går ikke over gaden for rødt, men kun for grønt!.. Tyskerne er særlig pedantiske i den retning. Selvom der intet er, overhovedet ingen trafik på gaden, så skal De bare se ansigterne, indignationen, hvis man går over for rødt. De står med glæde og venter. Det er meget fornøjeligt. Det var så pseudosamvittigheden. Men som sagt findes der også en samvittighed, som er ægte. - Jeg må sige, min generation har levet i en noget urolig tid. Jeg havde anledning til, der i Frankrig, i en fangelejr, hvor man skulle sultes ihjel - min første hustru var blandt dem der døde af sult der - hvordan mennesker handler, når de står over for sultedøden (det er nemlig et studium i psykologi, som man normalt ikke har mulighed for.) Kapoen kommer ind - altså "kapo" er lederen af en arbejdsgruppe - han kommer ind og siger, at den der kan angive sin kammerat for noget, kan hente sig to tallerkener suppe med flæsk osv. Han skildrer maden så levende, at spytkirtlerne straks går i gang. - Da har man erfaret så og så ofte, at der er en, der angiver sin sidemand, som han ved er det mest uskyldige menneske. Han angiver ham - og han ved, at den anden kommer i torturkammeret - og han henter sig sine to tallerkener suppe. Man kan sige, det er flertallet af mennesker. Og ud af en lejr på ca. tusinde mand kan jeg kun nævne tyve, som forblev urokkelig under alle forhør og lignende sager - blandt dem var der kommunister, nationalsocialister, der var to jesuitter, livsreformatorer osv. - Man kan altså sige, at den ægte samvittighed er indifferent over for ideologi, ikke sandt? det er kun vigtigt, at man har den. De synes måske, det er et nedslående resumé. Men sådan er det! De har ikke erfaret det her, men jeg tror, at sådan er det overalt, i alle lande er det sådan. At flertallet netop støtter sig på denne introjicerede samvittighed - på denne pseudosamvittighed, ikke? - og den ægte samvittighed - den som f.eks. hindrer mig i at forgribe mig mod en andens liv - den ægte samvittighed er relativ sjælden. Dette, som modsvarer skelettet: samvittigheden - det er egentlig den højeste fremtrædelsesform af det saturniske. Samvittigheden, og samtidig.. altså Saturn er særlig interessant - samtidig er det det grænsesættende element - "Jeg sætter mig selv grænser". Forstår De? - Hvis jeg f.eks. bliver stillet over for det spørgsmål, at gøre noget mod en anden, så er der en grænse i mig, som er uovervindelig. - Hvad det kan betyde, det har jeg også erfaret... 8

Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Vi havde et mytteri i Calais, i fangelejren. Og kaptajnen sagde til sergenten for vagtmandskabet - (jeg var lejrfører) - at han skulle skyde mig i folkenes påsyn: det ville få dem til at marchere ind i fabrikken. - Og denne siger noget, som få andre ville have sagt. Han siger: "No Sir, I refuse to do it." Der var altså en skranke, som denne mand har sat sig. Han vidste ganske nøje, at nu kom han igen til fronten. Han gik forbi mig med rystende knæ.. "I lost my head" - og alligevel kunne han ikke gøre det. Når man har det i sig, så sætter man sig en grænse, og det er nemlig overhovedet det vigtige, eller et kendetegn for samvittigheden. Samvittigheden er noget, som forbyder os at gøre, hvad vi ellers driftsmæssigt ville gøre, eller på anden måde, eller fordi vi er i en nødsituation. - Samvittigheden er samtidig noget, der er opstået historisk - det var egentlig Hegel, der fremførte den tanke. Hegel udleder det fra Sokrates - Sokrates, som jo ikke fulgte sædvanen - (det var jo den synd, han begik, og grunden til at man dømte ham til døden) - men derimod lagde afgørelsen ind i mennesket, afgørelsen mellem godt og ondt. Og samvittigheden er samtidig også noget, som kan nedbrydes. Det er vist et meget aktuelt fænomen. Også hvis vi tænker tilbage på disse urolige tider. Jeg kan f.eks. igen nævne et eksempel fra nogle krigsoplevelser.. to billeder, 1914 i Belgien. Et sønderskudt hus, og bønderne er flygtet. Midt i kampen trænger soldater ind. Der står stadig mælk og alt mulig andet på bordet - man er løbet bort i hast. - Så drikker en af soldaterne en slurk mælk.. og - han lægger en mønt som betaling! Forstår De? Det er 1914. - Hvis man.. Jamen De må forstå, det var en facon. Man kunne ikke bare tage noget. Sådan noget som at plyndre fandtes slet ikke. - Hvis man havde sagt det til en under 2. Verdenskrig, havde man vel bare fået det svar: "I idioter!" ikke? - Man er slet ikke mere modtagelig for, at der ikke skal plyndres. Samvittigheden er altså en skrøbelig ting. Det er en relativ ny erhvervelse i menneskets historie, i menneskehedens historie - og noget meget skrøbeligt, og noget man må værne meget om hos sig selv. Erfaringen En af de vigtigste modsvar for Saturn er erfaringen, ikke sandt?, erfaringen og den ophobede viden, hukommelsen. Det er altsammen saturniske fænomener, men det er stadig ikke integration. Jeg vil påstå, at alle her ved en masse og har lært en masse - det har jeg også. Men kun en brøkdel af det har vi integreret - og det er det, det komme an på. Forstår De? Det som vi har gjort til en bestanddel af os selv, det er det væsentlige. Ikke hvad vi har hørt, og hvad vi ved. Erfaringen er egentlig.. det hører med til den saturniske beskyttelse. De kender måske ordsproget: "Brændt barn skyr ilden". Vi har alle sammen oplevet det engang. - Eller jeg 9

Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne kunne også.. noget vi kalder "Se Lige-ud-i-luften-Knud 2 - så kommer Den Store Bastian!"... Man går altså sådan åndsfraværende.. og dér var så sat afstivere op ved døren.. på den ene kom jeg til at hænge fast.. og på den anden var jeg nær ved at få øjet stukket ud. Eller lignende sager. - Det sker for én hele tiden, og efterhånden lærer man så at omgås med det. Dvs. erfaringerne hober sig op, og erfaringen siger én, at det og det kan man ikke gøre, det er forbundet med fare af den og den art. Det hører altså med til beskyttelsen. - Men det, vi har integreret - jeg gav dem netop et eksempel på samvittigheden - det som virkelig er blevet til en bestanddel af os, det er noget andet, ikke? Det er det egentlig saturniske. Jeg kunne nævne mange andre.. en hel masse modsvar, som alle er saturniske - men som vi ikke uden videre kan tyde, hvis vi f.eks. har en kulminerende Saturn. men hvad må vi? - Vi skal først vide, hvad udviklingstrin det bliver levet på. Det kan vi ikke sige blot ud fra horoskopet, vel? Vi kan ikke sige, at det menneske lider af angst, eller det menneske har en god samvittighed, eller lignende. Det er noget vi først må skaffe os viden om. - Vi kan kun sige, at dette saturniske, dette grænsetrækkende..... ja og sådanne grænser kan også være der, uden man selv vil det. Da er det hæmninger, ikke? Altså en vis hæmmethed. - Det kan vi så sætte i forbindelse med aspekter senere. - Det kan være der ufrivilligt. Vi vil så måske ud fra praktiske eksempler se på, hvordan man kan overvinde det. Månen - Funktionalitet Men nu kommer vi til det element, som jeg placerer som noget, der overdækker de andre, Månen - Månen er funktion. - Det er altså ikke nok, at vi siger "ja" og "nej" til tilværelsen. Funktion Eksistens Entitet Integration Den negative Saturn Ja, kender De det? - det saturniske i denne negative form, som også kan dominere psykisk: tendensen til at udslette sig selv, at fornægte sig selv. - Kender De det? - jeg tror, alle har oplevet det på et eller andet tidspunkt - øjeblikke, hvor man tænker "Det var bedre, hvis jeg slet ikke var født!" osv. Men siden man nu altså er her, så.. "Lad mig gøre en ende på det!" - Det er naturligvis forskelligt alt efter temperament. Hos Skytten f.eks., hvor det går sådan op og ned.. når pilen suser mod jorden, er øjeblikket inde. Og har man så netop en revolver eller gift el.lign., så kan det måske lykkes med denne affekthandling. Men skal man først til våbenhandleren eller på apoteket.. ja på vejen derhen vender så troen på livet tilbage - så udfører man det ikke. 2 "Lige-ud-i-Luften-Knud" (eller "Hans, der stak næsen i sky") har den fejl, at han aldrig ser sig for. - Historien er ikke med i den kendte danske udgave af Den Store Bastian. 10

Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Det er temperamentsmæssigt forskelligt, som sagt. - Ja, f.eks. hos Vægten finder man hele tiden en gyldig grund til, at man alligevel vil blive her, ikke? - Hos Vædderen kan man dunke hovedet i væggen over det! - men så skal det være med det samme, for fem minutter senere er det ikke mere aktuelt! - Osv. Altså at udslette sig selv, hører også til her - at sige nej til livet. Og hvis man f.eks. har de to i opposition, Solen og Saturn - ja, så har vi den evige strid: "to be or not to be", ikke sandt? Forstår De? Så er det et stadigt problem i tilværelsen: er det overhovedet værd at leve? - Eller dette nej! - Der findes mennesker i evig konflikt. Månen - Funktion (fortsat) Men nu kommer dette.. elementet funktion. Vi finder det hos alle modsætningspar. Det er så at sige det fluidum, der forbinder dem. Og nærmere beset skal det... Ja! det er også hverdagens element f.eks. Hvert minut er det der. Hvert eneste minut befinder vi os egentlig i afgørelsen mellem ja og nej til det at eksistere - eller rettere, det skulle vi gøre. Naturligvis glemmer vi det for det meste - især hvis man... nå ja! - har drukket en halv liter rom.. for så er det der ikke mere, spørgsmålet. Men er vi ved bevidsthed, ved vores fulde bevidsthed befinder vi os hele tiden mellem ja og nej. Eller vi.. nu kommer vi til en Måne-funktion: vi sjusker med det. Vi ta'r det ikke så alvorligt og lister os udenom. Det hører til her som Måne-funktion, men altså i negativ betydning. Men nu i positiv betydning - for det kan også have en positiv form, idet det nemlig overhovedet indleder en begivenhed. - Når man siger til sig selv: "Pyt, det har jo ikke så meget på sig.." Man våger sig ud i det, ikke? - Hvis man hele tiden befinder sig her mellem Solen og Saturn, altid kun beskæftiger sig med livets fundamentale spørgsmål, så kan man egentlig ikke foretage sig noget. - Skal man skrive et brev, så.. ja "skal jeg, eller skal jeg ikke?" - "to be or not to be". - Den store græske filosof sagde det og det.. - Pyt! - ud fra Månen skriver man bare. Det fungerer. Man skriver et eller andet. - Ja, eller som jeg oplevede.. det er dog noget lidt andet.. det har også med Venus at gøre.. Det var i Karpaterne under krigen. Vi var allerede omringet. Det var under Bruxellesoffensiven, og vi stod med ryggen mod muren. - Og nu fandt der en samtale sted mellem den tyske og den østrigske ledelse. - De fra den centrale ledelse går så tilbage til deres officerer, og den tyske kommandant siger: "Ja, mine Herrer, situationen er meget alvorlig, men ikke håbløs." Og østrigeren kommer hen.. han siger (i let og muntert tonefald): "Altså mine Herrer, situationen er håbløs, men ikke alvorlig!" Forstår De denne forskel i atmosfære? - Man tager det lettere, og så bliver det også lettere at foretage sig noget. Mars og Venus - Konception Nu kommer vi til det næste her - Mars og Venus. 11

Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Funktion Eksistens Entitet Integration Konception Selektion Harmoni Her drejer det sig om konceptionen. - Det skal selvfølgelig ikke kun forstås seksuelt, selvom Aries og Afrodite jo som De ved er det klassiske par - og det har det også at gøre med - men det drejer sig om "det levende øjeblik", det grækerne kaldte "Kairos" - nemlig det øjeblik, hvor aktivitet og modtagelsesberedskab fænger, forener sig. - Ja for musikere er det jo meget anvendeligt, ikke? - nemlig det øjeblik hvor det fænger, hvor noget opstår, hvor.. ja! "gøre og lade", kunne man sige - at begge nu forbinder sig med hinanden. - Og hvis vi taler om grundbegreber, så har vi her (Mars): selektion - og her (Venus): harmoni. NN: Kan vi holde en lille pause, mens vi...? TR: Hvad sagde De?.. en pause?.. NN: Ja.. båndet er løbet ud. TR: Javel ja - ja lad os gøre det. Rekapitulation Nu efter pausen er det måske passende at spørge Dem efter fordøjelsesrester - altså åndeligt talt, ikke? Hvis der er noget, De ikke har fået besvaret, eller noget der er uklart af det, vi indtil nu har gennemgået, beder jeg Dem sige til. Lad os sammenfatte: Når det drejer sig om selve eksistensen, er der dette "ja" og "nej". Denne impulsmæssige sigen ja til vores eget væsen - væsenskernen her: Solen - og afskærmningen af det, beskyttelsen, det saturniske i dets forskellige fremtrædelsesformer. Eller som laveste modsvar, hvis det ytrer sig som angst - så lykkes denne beskyttelse netop ikke. Så er jeg værgeløst prisgivet det, der trænger sig ind på mig. De kender følelsen, ikke?.. det går ind under huden. Det kan naturligvis være vidt forskelligt. F.eks... ja, jeg nævner det som eksempel.. fra de to verdenskrige, som jeg jo trods alt har tilbragt 7 år sammen med.. Når man kom fra vestfronten, fra disse vedvarende eksplosioner, og man befandt sig i en skov, hvor der var stille - da følte man angst. - Men ikke derude ved fronten. - Det vil altså sige.. Det har også noget med vanen at gøre. Forstår De? Det er ikke den vante sikkerhed, som man efterhånden tilegnede sig derude, vel? "Pyt!" Det kan jo være lige meget! Du kan jo blive ramt hvad øjeblik det skal være. Det er da ingenting!" - så var det klaret. - Men i skoven - alene - i 12

Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne stilheden - der kunne der ske noget, eller.. Man er slet ikke bevidst om det.. men ensomheden, stilheden der trænger sig på - også det kan udløse angst. For eksempel vil nogen af Dem kende til.. meditation. Ikke? Det betyder jo at opleve stilheden inde i sig selv - og måske i form af angsten. Ikke? det er.. Normalt er vi.. i vores almindelige dagligliv føler vi os sikre nok - der hvor vi er vant til at færdes bevidsthedsmæssigt. - Og nu skal De pludselig skille Dem af med denne bevidsthed - ja og så melder angsten sig. - Eller endnu mere: hvis man lader.. det vi kalder "astrallegemet".. lader det træde ud, så er det jo.. ja som døden, ligesom at dø. - Nå ja! Sol-Måne-Saturn Denne modsætning her (Solen/Saturn) har altså at gøre med eksistensen som helhed. - Og dette her, funktionen, altså elementet Månen: med hvert øjeblik. - Og vi har da et ejendommeligt forhold, nemlig her (Solen/Månen): fra kerne til periferi, og her (Månen/Saturn) fra begyndelsen til afslutningen. - Det kan derfor også have praktisk værdi for tydningen. - Når det drejer sig om ungdommen, barndommen, så ser vi på Månens stilling. Og alderdommen, tilstanden i alderdommen: på Saturns stilling, ikke sandt? Det er begyndelsen og afslutningen - men ikke kun når der er tale om hele livsforløbet, også hvert øjeblik eller i ethvert foretagende. Ja f.eks. noget der igen kan anbefales komponister, forfattere osv. - den berømte angst for det hvide papir. Hvis man indstiller sig på det saturnale eller på denne akse (Solen/Saturn) i det hele taget, så skal man med det samme have nedfældet det helt centrale på papiret, og så går det ikke! vel? - Prøv at komme udenom det. - Begynd bare et eller andet sted. - Hvad der skal stå ved begyndelsen.. som jo er vigtigt for enhver forfatter - hvad der skal stå på de første sider, vil måske først vise sig senere. - Eller find en anden løsning. - Colette 3 blev engang spurgt, hvordan hun havde det med det hvide papir, hvortil hun svarede: "Ja så ta'r jeg da bare blåt!" - Forstår De? - også det er en mulighed. - Man kan finde på et eller andet. - Eller hvis det er for hvidt for Dem, ja så vent til det begynder at blive mørkt, eller træk gardinerne for, så er det ikke så hvidt mere, og De kan skrive videre. Og sådan er det også psykisk med dette måneagtige, jeg vil sige, med denne noget drømmende, denne halvbevidste tilstand. - Hvis De ikke opfatter tingene helt skarpt bevidsthedsmæssigt måske, så er det lettere for Dem at komme til en begyndelse ud fra følelsen for det, De har for. - Dette (Månen) er altid begyndelsen - og dette her (Saturn) afslutningen. Eller.. ja så kommer vi ind på de tilsvarende dyrekreds-principper - her Krebse-princippet - og her Stenbuk-princippet - måneagtigt og saturnisk. Der har vi modsætningen ikke kun mellem romantik og klassik, men mellem den evige kimsituation, altså den stadige tilbliven, det at noget opstår - og det perfekte, det man jo sætter så stor pris på i dag: den færdige form. - Den kan man jo selvfølgelig ikke starte med, og i grunden virker det også dræbende, ikke? - Med den evige kimsituation er man selvfølgelig også længere om det. Man er så i en alder af 90 måske nået så langt, at man ved, hvor man kan begynde. Og.. ja ja, De ler! - Jeg vil også 3 Fransk forfatterinde (1873-1954) 13