Kælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8 Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge og Teamleder Sundhed og velfærd Dansk Kvæg, Landscentret
Dette indlæg er inspireret af Et område som ikke har haft meget fokus Stort behov for uddannelse af kvægpersonalet. Mindske antal dødfødte kalve (pt. ca. 7 %) Mindske forekomsten af børbetændelse John F Mee. Teagasc, Ireland
Kælvningsmanagement 1. Hvorfor god kælvningsmanagement? 2. Vurdering af kælvningstidspunkt 3. Kælvnings område 4. Flytning før kælvning 5. Kælvnings supervision 6. Fødselshjælp 7. Kalvens første timer
Hvorfor god kælvningsmanagement? Dyrevelfærd Dødfødte kalve Kælvningsfeber Lammelse Dårlig kælvningsmanagement Skede trykninger Og udrivninger Tilbageholdt efterbyrd Børbetændelse Ketose Løbedrejning
Udvikling i kalvedødeligheden 0,12 0,1 Dødfødte Døde inden 30 dage Døde inden 180 dage 0,08 0,06 0,04 0,02 0 1 30 180 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 2005 2006 2007 2008 Flemming Skjøth
Dødfødte kalve laktations nr. 14 12 10 8 6 4 2 0 pct2p pct1 pct 1. Kalvs Alle Ældre 01-01-2000 01-05-2000 01-09-2000 01-01-2001 01-05-2001 01-09-2001 01-01-2002 01-05-2002 01-09-2002 01-01-2003 01-05-2003 01-09-2003 01-01-2004 01-05-2004 01-09-2004 01-01-2005 01-05-2005 01-09-2005 01-01-2006 01-05-2006 01-09-2006 01-01-2007 01-05-2007 01-09-2007 01-01-2008 01-05-2008 01-09-2008 01-01-2009 Flemming Skjøth
0,1 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 Dødfødte kalve race - måneder 0,04 0,03 0,02 0,01 0 1 - Middel af Dansk_Jersey 1 - Middel af SDM Dansk_Holstein 1 - Middel af Dansk_R_dbroget_Holstein 1 - Middel af R_d_Dansk_Malkerace 1 - Middel af Krydsning 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 2005 2006 2007 2008 Flemming Skjøth
2. Vurdering af kælvningstidspunkt Forventet kælvningstidspunkt
2. Vurdering af kælvningstidspunkt Kliniske symptomer Ændret adfærd Uro, rejser og lægger sig hyppigt, løfter halen, hyppigere urinering og gødningsafgang, løsning af bækkenbåndet >> 12-24 timer til fødsel Halepisken og skifter vægt på bagbenene >> få timer til fødsel 10-20 % af dyrene (især kvier) viser ingen tegn før kælvning
3. Kælvningsområde Separat kælvningsområde Observationsmuligheder Muligheder for indgriben Blødt leje (halm, sand, madras) Let at få koen ud og ind Let at rengøre Minimal stress Enkelt kælvningsboks anbefales frem for fælles kælvningsareal Landscentret Kenneth Krogh
Fælles kælvningsboks anbefales IKKE fordi: Større smitterisiko Kalven: Diarré, Para-TB, Salmonella Koen: Børbetændelse Stresset kælvning Især kvier Dødfødte, efterbyrd Efter kælvningen Nedsat foderoptagelse Flere fordøjelse- og stofskifte sygdomme Landscentret Kenneth Krogh
4. Flytning i kælvningsboks Hvornår? Traditionel (små/mellemstore besætninger) Adfærds obs. viser isolation ca. 36 timer før kælvning 24 timer før kælvning tilstræbes (i praksis ofte 2 dage før) Undgå mere end 3 dage i enkeltboks (isolation) Alternativ (store besætninger) Først flytning i beg. af uddrivningsfasen (synlige ben) Kort (timer) ophold i kælvningsboks Kræver overvågning hver time
Flytning i opblokningsfasen eller uddrivningsfasen Opblokningsfasen Uddrivningsfasen Tid til koen lægger sig ned (min) Fødslens længde (Timer) 77 33 3,7 1,1 Fødselshjælp % 52 36 Fødselsproblemer % 24 12 Dødfødte % 24 12 Carrier J, 2007
5. Kælvnings supervision Generelt Erkend/observer opblokningsfasen ved normal fødsel Erkend fødselsproblemer i tide (for stor kalv, lejefejl, ve-svækkelse) Diskret overvågning undgå forstyrrelser, evt. webkamera Stress >> Manglende opblokning især ved kvier Svækket immunforsvar
Fødselsforløb 80 % 70 60 50 40 30 let uden hjælp let med hjælp vanskelig u. dyrlægehjælp vanskelig m. dyrlægehjælp 20 10 0 år 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 Kevin Byskov, 2008
5. Kælvnings supervision Risiko faktorer for fødselsproblemer Avl: Fader, race. Moders størrelse og huld Tidligere kælvninger Bækkenstørrelse og foster
Kælvningsmanagement i opblokningsfasen Hændelse - fødselsstadie Tid (timer) Handling Bækkenbåndet løsnes 12-24 Flyt koen til kælvningsboksen Monitorer fremdrift hver 3-6 time Fødselsundersøgelse Normal Unormal Langsom fremdrift 6-12 Monitorer fremdrift hver time Monitorer fremdrift Behandel/korriger Tilkald dyrlæge. Fosterhinder brister Eller kommer til syne 1 Monitorer fremdrift hver 30-60 min. Amnion (vandkalven) eller kalvens Klove kommer til syne 0 Fødselsundersøgelse Amnion hinder og indhold Kalvens størrelse, position og livstegn Graden af opblokning i fødselsvejen Skedeåbning, tørhed af ben/hoved Temperatur på amnion og kalvens ben
Kælvningsmanagement i uddrivningsfasen Hændelse - fødselsstadie Tid (timer) Handling Fødselsundersøgelse Normal position Unormal position Amnion (vandkalven) eller Monitorer fremdrift hver Tvillinger? baglæns? 0 Kalvens klove synlige 30. min eller kontinuerligt Korriger position. Tilkald dyrlæge Langsom fremdrift med Tvillinger eller baglæns Langsom fremdrift med Normal position 1 2 Fremtrækningsforsøg og Forløs begge tvillinger Fødselsundersøgelse Koens egen vekraft Opblokning af fødselsvejen Kalven synlig og livstegn Løbende monitorering af fremdrift Forsøg opblokning og fremtrækning Muligt Ikke muligt Træk ud Låser i hoften Levende kalv Død kalv Levende kalv Død kalv Rotation Partering Kejsersnit Partering/kejsersnit
Hvornår fødselshjælp?
Ikke for tidligt og ikke for sent! Normalt Måling af fremskridt er vigtigere end tidsmåling Ved normal fremskridt - først undersøgelse når uddrivningsfasen begynder og først kæder på, når kodeled er synlige. Hvis ingen fremskridt i mere end 30 min i uddrivningsfasen, eller hvis der er svage livstegn ved kalven Tidlig indgriben anbefales ved: Ve-svækkelse i opblokningsfasen, Tvillingfødsel og lejefejl uddrivningsfasen Sen indgriben anbefales ved: Stor kalv og manglende opblokning i uddrivningsfasen 5. Kælvnings supervision Hvornår gribes ind?
For tidlig Mule ikke synlig Kæder/reb skal på i skeden Glider ikke ved træk For sent Svage livstegn ved kalven Kolde, tørre ben Hævet hoved, svullen, blå tunge Blødninger i øjne
6. Fødselshjælp - Generelle principper Understøtte naturlig fødsel Stående - lettere at rette lejefejl Liggende - Støre bækkenåbning, bedre bugpresse Opblokning af skeden med hånd/arm og eksplorationsgel Reb/kæder over kodeled Træk når koen presser og slap af imellem Skiftevis trækning i benene indtil ca. 10 cm af hovedet er ude og kun når koen presser (ilttilførsel til kalven) fremdrift ca. 1 cm pr. træk. Når hovedet er igennem sædvanligvis større fremdrift og når skulderen kommer til syne ændres trækretning til 45 o nedad
Koen kan normalt presse svarende til en kraft på 75 kg. (30% mindre stående) Anbefalet maks. træk er 70 kg/ 2 personer Efter dyreværnslovens 3, nr. 5, er det forbudt ved forløsning af dyr at anvende kraftmaskiner og hestetræk til udtrækning af fosteret. Fødselshjælper må anvendes, hvis de ikke trækker mere end 165 kg (Vet. Sundhedsråd 1987) Talje træk er forbudt (Vet. Sundhedsråd 1995) 6. Fødselshjælp Hvor meget trækkraft?
Hvis kalven sidder fast i hoften, drejes den let til den ene side, hvorved den lettere glider igennem
Fødselshjælper placering
Fødselshjælper placering slutfasen
6. Fødselshjælp Baglæns fødsel Ca. 3 % af alle fødsler 5 gange højere risiko for fødselsproblemer og dødfødsel Vær tålmodig i opblokningsfasen Vent ikke for længe. Risiko for iltmangel til kalven pga. navlestrengs klemning Trækretning er lige bagud, indtil knæled er ude, derefter skråt nedad.
6. Fødselshjælp Tvilling fødsel 1 % ved 1. kalvs og 4 % ved 2+ køer 20-30 % mindre kalve 4 gange større sandsynlighed for baglæns Dødfødte dobbelt så høj som enkeltfødsel Ofte fejllejring og foster kollision Erkendes ved fødselsundersøgelse i begyndelsen af stadie 2 Nummer to tvilling skal ud hurtigt efter check altid for om der er en mere.
6. Fødselshjælp Lejefejl Normal fødsel
6. Fødselshjælp Hvornår tilkaldes dyrlæge? Afhænger af erfaring/rutine Vanskelig lejefejl, børslyngning, abnorm/misdannet foster, foster kollision (tvilling) Når man ikke har kunnet rette en lejefejl efter 15-30 minutters forsøg. Når man efter 10-15 minutters træk ikke kan få en normal positioneret kalv længere end til synlige øjne.
Ulrik Toftegård Jensen
Fødselsovervågning SOP - fortsat Ulrik Toftegård Jensen
7. Kalvens første timer
Kalvens første timer 90 % af alle dødfødte kalve var levende da fødslen gik i gang >> Derfor er det muligt at forebygge via: God kælvningsmanagement som beskrevet ovenfor Skab frie luftveje (slim fjernes med sug eller hænge kalven op med hovedet nedad) Stimuler vejrtrækning (næserefleks, koldt vand, kunstig ventilation, ilt) Placer kalven i brystleje Hold øje med reflekser, vejrtrækning og hjerterytme Forebyg afkøling Navle desinfektion Råmælkstildeling