Cykelparkering og byrum

Relaterede dokumenter
KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

BILAG 8. Banegårdspladsen

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

K L O S T E R V E J I R Y

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer

Uddrag af kommuneplan Genereret på

TREKRONER STATIONSBYGNING

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN

Infomøde om Banebyen. Marts Viborg Baneby

C y k e l p a r k e r i n g

MATTERS ARKITEKTER FØLAGER BUTIK FREJA EJENDOMME D

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April

DEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE II

LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015

Find vej til DEKS. 1.1 Fra lufthavnen Du kan enten tage en taxa direkte til Amtssygehuset i Herlev eller med tog og bus.

LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE

Bagsværd Bymidte - Helhedsplan

Ringbanen Oktober Ny Ellebjerg Station

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. Tlf

01. Basgangen Musicon

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Udviklingsprojekt GINNERUPARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG TORVEKARRÉEN, HORSENS ARKITEKT DATO SAGS-NR

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III

Strækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

Thors Bakke, Randers. Fra Vandet Til Byen i serial vision Sagnr

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST MAJ 2011

Cykelparkering i nybyggeri Best practice og Københavnske erfaringer

thurøvej

stationsforpladsen hedehusene

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

DEN GRØNNE PLANTE BoRSEN SMAG MIN HAVE

NY BYDEL I VORDINGBORG

HELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017

Cykelparkering i Aalborg

GREENHOUSE DEN GRØNNE AMBASSADE KENDINGSTAL: 15018

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Trafiktracé og design af byrum i Nordre Frihavnsgade

LAANSHØJ FÆLLESHUS 1

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning

naboorientering november 2014 Arkitektfirma maa / Danske Ark Claus Jensen Vestergade 48G 8000 Århus C telf.: claus@cj-arkitekter.

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

REMA1000 OG BOLIGER FARUM HOVEDGADE. Skitseforslag Sag nr REMA Etablering A/S

Ny Nørreport

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Vendersgade, Rømersgade og Linnésgade REFERAT AF INFORMATIONSMØDE

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

SYRENBAKKEN SAG SYRENBAKKEN AALBORG ØST S. 1

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

HØJE TAASTRUP C. VISION

ØRESTAD SYD BYGGEFELT

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering

En letbane på tværs af København?

HELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv

Visionsplan for Hårlev

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

NY BYDEL I VORDINGBORG

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

VUC OG Garnisionspladsen

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe IKKE GÆLDENDE

Transkript:

KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD Cykelparkering og byrum

INDHOLD 2 3 KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD Om Stationen I dag Parkering Trafik Station og byrum 8 UNDERSØGELSER Cykel-parkeringshus 3000 cykel og et byrum Cykler og have i en grøn hovedstad Tietgensbroen, et rum til cykler og mennesker Analyser viser behov for plads til 3.000 cykler det er tre gang så mange som der er plads til i dag. 14 22 27 28 29 STATIONSHAVEN OG CYKELSKOVEN Principper Stationshaven og cykelskoven Snit Mellem oppe og nede - ude og inde Lys op, og ned Dag og nat billeder Plan tegninger BANEBROEN Principper Banebroen Snit Handel, liv og cykler Trafik, fremtidig Kapacitet Statik og konstruktioner

KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD 3

4 OM STATIONEN Den nuværende hovedbandgård er tegnet af Heinrich Wenck, og indviet i 1911. Wenck udtalte ved indvielsen, at bygningens udformning skulle være passende for Danmark - det sidste indtryk som bortdragende Danske fik og det første ankommende Fremmede. Hovebanegårdens rolle for den rejsende har ændret sig gennem årene, men den er stadig central og forbinder Købenavn med resten af Danmark, Europa og hele verden via flytrafikken. Udfordringerne har skiftet gennem tiderne, men en af dem man står over for i dag er cykelparkeringen.

5 I DAG Cykelparkeringen, som den er i dag, er utilstrækkelig, og den er hverken den historiske banegårdsbygning eller København værdig. Især stativerne i to etager skæmmer og giver et dårligt byrum, og sammen med de mange cykler rundt om banegraven virker det rodet.

6 PARKERING Cykler 240 860 465 Der er i dag plads til 1.100 cykler foran hovedbanegåden, men cykelparkeringen er hverken den historiske flotte banegårdsbygning eller København værdig. Især stativerne i to etager skæmmer og giver et dårligt byrum, men også de mange cykler som står rundt om banegraven virker rodet. Ved Tietgensbroen er lavet skråparkering til de cyklister der tager bagtrappen til perronerne. Der er plads til 318 cykler, men også her er der brug for mange flere pladser, og infrastrukturen er klemt grundet trafikken på broen. 318 M Cykelparkering Bilparkering Bilister og taxaer Der er korttidsparkering ved hovedindgangen og få parkeringspladser i Reventlowsgade, men ingen parkerings eller stoppemuligheder på Tietgensbroen, som er stærkt trafikeret. Taxaer har holdeplads ud mod Tivoli og kan også sætte passagerer af ved hovedindgangen og i Reventlowsgade. Tietgensbroen er også trang for dem.

7 TRAFIK Alle typer trafikanter kommer til Kbh. H. Fodgænger, cyklister, bilister og taxaer og busser. Infrastrukturen er snørklet og hele området omkring hovedbanegården er rodet og uimødekommende. Biler er prioriteret i forhold til infrastrukturen, det er dem der fylder og fodgænger snor sig mellem biler og forbi cykler. Tietgensbroen er en primær trafikåre ind til København, og der levnes ikke meget plads til cyklister og fodgængere. M Cyklister Bilister Fodgængere

8 STATION OG BYRUM Københavns Hovedbanegård ligger som en solid historisk bygning, centralt i byen. Den er markant i bybilledet, både som bygningsværk, og med baneterrænnet der skærer sig ind gennem byen, og under stationen, fra syd. I forhold til station og infrastruktur er det ikke tydeligt, hvilken indgang der er hovedindgang. Der er ikke et byrum, der markerer hovedindgangen eller stationen. Der er ikke et rum, der modtager den rejsende og sender dem afsted igen akkurat som Wenck udtalte selve bygningen skulle, da han indviede den. M

UNDERSØGELSER 9

10 CYKEL-PARKERINGSHUS Vi kender til overvejelser om et parkeringshus til cykler, på 60 m2 i grundplan. I den sammenhæng har vi undersøgt hvor mange pladser det tilfører. ELEVATOR Analysen viser at der kan holde omkring 330 cykler, hvis de parkeres i to etager på hver etage. Det svarer til 11 % af det samlede behov, og er derfor ikke en løsning vi har forfulgt. Vi skønner også at en parkeringshus opleves for omstændig af mange cyklister og i værste fald slet ikke blive udnyttet optimalt.

11 3000 CYKLER OG ET BYRUM Vi har undersøgt hvor meget 3000 cykler fylder, og alt efter hvor meget de komprimeres fylder de i store træk området foran hovedbanegården, hvis man overdækker banegraven. Vi har arbejdet med tanken om at gøre cykelparkeringspladsen urban og dynamisk, med mennesker der kommer og går, bearbejdning af overflader og beplantning. Og alligevel synes vi det bliver lidt en cykelørken, der ikke får byrummets kvaliteter som samlingssted. Parkerings tæthed : 1.5 cykler per m 2 vs Parkerings tæthed : 0.78 cykler per m 2

12 CYKLER OG HAVE I EN GRØN HOVEDSTAD Vi har undersøgt muligheden af at få cyklerne gemt lidt væk til fordel for en have eller et byrum foran hovedindgangen. Vi har arbejdet med cykelparkering og en grøn plads i to etager. En plads der kan modtage den rejsende og sende dem afsted igen, og en plads med let tilgængelige cykelparkering. Det er blevet til Stationshaven, som ligger fint i tråd med, at København i 2014 fik EU kommisionens prestigefyldte pris European Green Capital, bl.a. for indsatsen for at få flere til at cykle og for at være et levende laboratorium for nye grønne løsninger. En løsning vi har arbejdet videre med.

13 TIETGENSBROEN, ET RUM TIL CYKLER OG MENNESKER Tanken er at udvide Tietgensbroen, at gøre den til et urbant rum, en platform hvor man kan parkere sin cykel, drikke en kaffe, orientere sig, tage en taxa, holde øje med togene og fascineres af dem. Tietgensbroen skal blive et nyt rum i byen og bindes sammen med busholdepladserne ved DGI byen. Det er blevet til banebroen et koncept vi også har arbejdet videre med. TIETGENSBRO OVERDÆKNING

STATIONSHAVEN OG CYKELSKOVEN 14

15 PRINCIPPER caféer og butikker 1. Banegraven overdækkes og giver plads til rumdannelse foran hovedbanegården 1 2 cafe 3 2. Belægningen føres helt ud til de omkringliggende bygninger, så pladsen bredes ud til facaderne på de tre sider. Det gør dem aktive, så de kan bruges til cafeer, restauranter eller butikker. bus 3. Gående og cykler kan passere på kryds og tvær af pladsen, så de nemmest muligt kan komme fra A-B 4. Der etableres en have hævet over terræn, med cykelkælder under. Både have og kælder kan man krydse hen over og ledes videre. begrænset adgang til varevogne korttidsparkering og drop off zone 5. Biler og varevogne kan i en vis udstrækning køre omkring haven til de omkringliggende bygninger. Og man kan fortsat køre op foran hovedindgangen for en kort bemærkning. 4 5

Stationshaven 16 STATIONSHAVEN OG CYKELSKOVEN Stationshaven ligger som en grøn have over cykelskoven, hvor der er plads til 2.700 cykler. Haven ligger som en oase, og bindeled mellem station og by. Det er en grøn plateau, som man kan bevæge sig under, over og omkring. Går man under - kommer man ned i cykelskoven, en cykelparkeringskælde. Går man over - vandrer man gennem en bypark med græs, planter, træer, bænke, kaffebar og isbod. Går man omkring - kommer man forbi butikker, cafeer og restauranter der breder sig ud på den omkringliggende plads. Det bliver Cykelskoven en oplevelse at parkere sin cykel. Haven er forbundet til byen med ramper, trapper og elevator, cykelskoven med store åbninger og trapper. Der er mange veje til Rom og god flow til og fra stationen.

B A 17 A B Snit AA Stationshaven Cykelskoven Bane Snit BB

18 MELLEM OPPE OG NEDE - UDE OG INDE Forbindelsen mellem oppe og nede, ude og inde er glidende og åben. Parkerer man sin cykel, er der kontakt med opgivelserne, et kig til himlen og måske til togene. Vejen til station er direkte, synlig og nem. Den kan også gå via haven. Fra haven kan man kigge ned i til cyklerne, se mennesker parkere og bevæge sig videre. - der er udkig til byen og stationen. Stationshaven er et sted der modtager den ankommende og sender den bortdragende afsted i Wenks ånd Det bliver et naturligt samlingspunkt og mødested, for både rejsende og københavnere. Et dynamisk sted i byen, et sted man gerne vil have sin butik, sin cafe eller sin restaurant, et sted der er godt at være for både børn og voksne, unge og gamle.

19 LYS OP, OG NED Store åbninger skal sende dagslys ned til cyklerne, og om aftenen skal lyset vende tilbage Cykelskoven skal lyses op og lyse op, stationshaven bliver en lysinstallation i byen, markerer stationen, et pejlemærke.

20 DAG NAT

21 Rampe til haven Indgang til cykelskoven Bænke Cykel butik/værksted Butik Almindelige stativer Bænke Cafe Trapper til haven Elevator Butik Elevator Butik Indgang til cykelskoven Trapper fra cykelskoven Legeplads Stativer, 2 lag Almindelige stativer Rampe til haven Indgang til cykelskoven Rampe til haven CYKELSKOVEN STATIONSHAVEN

BANEBROEN 22

23 PRINCIPPER cykelparkering 1. Broen udvides og der skabes et urbant byrum på stationens trafikerede bagside, som bindeled mellem baneterræn og byen. 1 2 busser 2. Broen skaber en bedre infrastruktur, binder busholdepladserne ved DGI byen sammen med stationen og giver plads til flere cykler. 3. Det nye byrum folder livet på broen ud og skaber bedre adgang til perronerne. 4. Kiosker og mindre butikker supplerer hovedbanegårdens shopping center og skaber liv. nyt byrum adgang til perronerne caféer og butikker 3 4

Cykelparkingshus samt butikker Cykelparking Cykelparking 24 Cykelparking Elevator til perroner Butikker/caféer Trapper til perroner

C 25 C stativer i 2 etager aktive facader nye trapper til sporene Snit CC

26 HANDEL, LIV OG CYKLER Banebroen skaber på sin vis referencer til Rialtobroen i Venedig - bygger både bro og oser af handel og liv. Vi oversætter det blot til vores tid med containere, der selvfølgelig også har reference til godstogene, der kører nedenfor på skinnerne. Containerne indrettes til kiosker, cafeer, bagageboxe og hvad der kan være brug for i et trafikalt knudepunkt, midt i København. Banebroen skaber forbindelse mellem oppe og nede, ud af byen og ind til city.

27 TRAFIK, FREMTIDIG Med cykelskoven og stationshaven kan man frit passerer hen over pladsen, og tage den nemmeste vej til stationen, og parkere sin cykel på vejen. På Tietgensbroen får trafikken også bedre vilkår, og cyklister og biler kan brede sig mere end tilfældet er i dag. Cyklister Bilister Fodgængere

28 CYKELSKOVEN 2700 CYKLER BANEBROEN 1000 CYKLER 3700 CYKLER

29 STATIK OG KONSTRUKTIONER Overdækningen af banegraven er tænkt som den optimale sammenstilling af funktionalitet og konstruktion, inspireret af traditionen fra den klassiske broopbygning. En svævende konstruktion formet over de vinkelrette linjeføringer for togene, og understøtet mellem dem. En koncentration af søjler i disse områder gestalter udformning af rum til butikker og cykelparkering over terræn. Adgang til butikker og cykelparkering sker fra de omkringliggende arealer, vi forestiller os dæk og bygning opført som insitu beton, med et smukt plastiske udtryk og kræfternes fordeling følger det arkitektoniske udtryk. Konstruktionen er samlet set opdelt i sektioner, med brofæster støbt in-situ, støbt på stedet og hejst på plads over banen i en hurtig og tidsbegrænset operation - samme princip som anvendt ved nogle af motorvejsbroerne over Holbæk motorvejen.

Spacelab ApS Carl Jacobsens Vej 20, 3. sal 2500 Valby Hansen, Carlsen & Frølund A/S Hørkær 16 2730 Herlev 36 46 58 54 mail@spacelab.dk 33 78 79 80 hcf@hcf.dk