HÅNDBOG TIL PERSONALE PÅ KRISECENTRE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER KRISECENTER

HÅNDBOG TIL PERSONALE PÅ KRISECENTRE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER KRISECENTER

Dette er en håndbog til dig, der som medarbejder på et krisecenter kan møde personer, som er udsat for æresrelaterede konflikter eller i risiko for at blive udsat for æresrelaterede konflikter. Håndbogen giver dig viden, indsigt og handlemuligheder, så du kan give personen den rette støtte. Desuden henviser håndbogen til lovgivning, som er relevant i din håndtering af en mulig æresrelateret sag. Håndbogen er udarbejdet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet som led i den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter. HVAD GØR DU I EN SAG OM ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Få viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 3 Søg hjælp og rådgivning hos Etnisk Ung og/eller VISO 5 Inddrag din leder og eventuelt en kollega 6 Tal med personen om konflikten og informér om rettigheder og støttemuligheder 7 Planlæg handleplan og rådgivning 8 Informér personen om forebyggende tiltag mod chikane og vold 9 Vær åben og lyttende, hvis du er i dialog med familien 11 Hjælp personen, hvis hun/han er truet af religiøse vielser, tvangsægteskab og lign. 11 Læs om forebyggelse af æresrelaterede konflikter 11 Få sparring og rådgivning hos myndigheder og organisationer 12

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL? Æresrelaterede konflikter kan opstå i miljøer med et stærkt æreskodeks, der bl.a. regulerer normer for accepteret opførsel. Når konflikten bryder ud i en familie eller et andet fællesskab, kan det skyldes en opfattelse af, at et af fællesskabets medlemmer har krænket eller vil krænke familien eller et øvrigt fællesskabs ære ved at handle i strid med deres gældende normer. En konflikt opstår ofte, når en persons ønsker ikke kan forenes med familiens eller det omgivende miljøs forventninger. Det kan fx dreje sig om negativ social kontrol i forbindelse med fritidsliv eller skolegang/uddannelse, eller hvis en person får en kæreste eller modsætter sig religiøs vielse (uden borgerlig gyldighed) eller ægteskab med en person, som vedkommende ikke selv har valgt. Det kan handle om mødomskontrol, ligesom det kan dreje sig om tabu om homoseksualitet. Konflikten kan medføre fysisk og/eller psykisk vold herunder overgreb som fx kontrol af bevægelsesfrihed og livsstil. Negativ social kontrol handler dermed om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Kontrollen kan foregå både i nære relationer, hvor adfærd og normer kan påvirkes gennem samtale, interaktion, sanktioner, trusler og straf og i det omgivende miljø, hvor overvågning og sladder kan forekomme, således at borgerens bevægelsesfrihed og handlemuligheder begrænses. Kontrollen i nære relationer kan både udøves af en forælder, en søskende eller andre familiemedlemmer. Æresbegrebet knytter sig til forestillinger om en families generelle status og især om kvinders ærbarhed i familien. Både kvinder og mænd oplever at blive udsat for æresrelaterede konflikter. Fælles for deres oplevelser er, konflikterne omhandler ære, omdømme og negativ social kontrol, og udspringer af en opfattelse af, at den enkeltes adfærd påvirker hele familiens omdømme. Men konflikterne kan komme til udtryk på forskellige måder afhængigt af køn. Æreskodekser og sanktionering knyttet hertil håndhæves kun i nogle familier og miljøer og er ikke knyttet til bestemte religioner eller kulturer. og forkert, og at adfærd, straf og belønning følger forskellige normer. Én af konsekvenserne kan være, at kvinder og mænd kan få en følelse af aldrig at være gode nok, og at de mistrives. Kontrollen kan komme til udtryk i forskellige forhold i den pågældendes liv. I hverdagen kan der fx opleves overvågning af mobiltelefonen og brug af internet, begrænsninger i bevægelsesfriheden og social adfærdsregulering også selvom personen er myndig. Den negative sociale kontrol kan ofte blive begrundet i omsorg for familiens ve og vel. Søskende eller andre familiemedlemmer kan blive presset til at overvåge hinanden. I disse tilfælde er det vigtigt at være opmærksom på de psykiske og fysiske konsekvenser, den negative sociale kontrol kan have både for den, der bliver kontrolleret, men også for de søskende, der pålægges at kontrollere en bror eller søster. VIDEN OM ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG FOREBYGGELSE Der findes faktaark om bl.a. æresrelaterede konflikter, social kontrol, religiøse vielser uden borgerlig gyldighed og tvangsægteskaber på: http://uibm.dk/arbejdsomrader/copy_of_aeresrelaterede-konflikter/til-fagfolk-1/arbejdsomrader/ copy_of_aeresrelaterede-konflikter/til-fagfolk-1/ handboger-og-faktaark Mange lever med, at der i deres hjem og i det omgivende samfund er modsatrettede holdninger til, hvad der er rigtigt 3

DIN FAGLIGE OBSERVATION ER VIGTIG Personer, der ikke trives, vil ofte udvise forskellige tegn på bekymrende adfærd. Det kan være symptomer på og signaler om mistrivsel, der kan skyldes en æresrelateret konflikt, men reaktionsmønstrene kan variere afhængigt af køn og alder. Det er dog vigtigt at huske på, at der altid skal handles på mistrivsel. Personer kan udvise psykiske og fysiske symptomer som hovedpine, træthed, mavesmerter, nedtrykthed, indesluttethed, bekymring, nervøsitet samt mere udtalte tegn på depression og angst, og som fagperson er du trænet i at identificere disse symptomer. Ofte er tegn på mistrivsel knyttet til det kropslige: Selvmutilering, fx personer, der skærer i sig selv, der dyrker deres træning i en ekstrem grad, eller der lider under spiseforstyrrelser og/eller vægttab. Vær opmærksom på, at der også kan forekomme negativ social kontrol på krisecentrene beboerne imellem. Det kan vise sig ved bemærkninger til en persons påklædning, sprog og opførsel, hvem personen omgås, spisevaner, religiøse vaner eller mangel på samme, fx vedrørende krav til mad, spørgsmål vedrørende faste og bøn mv. VIGTIGT MED KRISEHJÆLP OG OMSORG Det er ikke en let beslutning at forlade sin familie og sit netværk, og derfor bør du som ansat på et krisecenter være opmærksom på at tage godt imod personer i denne svære situation. Men det betyder ikke, at du skal have berøringsangst eller alene måle situationen i forhold til dine egne værdier eller forforståelser. Sæt dig ind i personen og familiens tankesæt. Tag altid den berørtes frygt alvorligt. Du skal samtidig være opmærksom på, at et individ udsat for en æresrelateret konflikt risikerer at miste hele sin familie og sit netværk ved ophold på et krisecenter. Det betyder også, at personen typisk er truet af flere personer end kun én enkelt, hvilket oftest er tilfældet i sager om partnervold. VISO/SOCIALSTYRELSENS DEFINITION AF VOLD I NÆRE RELATIONER: Vold er en handling eller trussel, der, uanset formål, kan krænke en anden persons integritet. Vold skræmmer, smerter eller skader personen, uanset om personen er et barn eller en voksen. Vold kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Vold kan være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer. DER ER FEM FORMER FOR VOLD: Fysisk, psykisk, seksuel, materiel og økonomisk. De forskellige voldformer hænger ofte sammen, og den psykiske vold er altid til stede. For en uddybning af voldens former se på www.danner.dk. HENT MERE BAGGRUNDSMATERIALE Om signaler og symptomer ved æresrelaterede konflikter: www.uibm.dk/filer/integration/mulige-symptomer-og-faresignaler-ved-aeresrelaterede-konflikter.pdf Om kulturforståelse, ære og identitet, dobbeltliv og løgne m.m.: www.etniskung.dk/den-gode-samtale/kulturforstaaelse 4

HVAD KAN DU GØRE? Kontakt til et krisecenter sker ofte gennem rådgivningscentre som LOKK s særlige rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter, Etnisk Ung, og andre organisationer, der hjælper personer med anden etnisk baggrund end dansk. Samarbejde med disse organisationer kan være en stor hjælp, når det drejer sig om sparring på en konkret sag, at lave en plan for, hvad der kan gøres og at give den rette rådgivning. Hvis en person har behov for at komme på krisecenter, kan vedkommende henvende sig direkte til et krisecenter. Krisecentret har visitationsret. Det vil sige, at det er krisecentret, der beslutter, om personen kan flytte ind. Det er efterfølgende kommunen, som betaler for det midlertidige ophold på krisecenteret. Kommunen har dog mulighed for at fastsætte en egenbetaling, der svarer til en tilsvarende husleje, hvilket vil bero på en individuel vurdering. Det er vigtigt at oplyse om disse rettigheder og pligter og også om, at alle børn, som opholder sig på et krisecenter sammen med deres mor, har ret til psykologbehandling. Hvis en person planlægger at flytte hjemmefra, er der nogle ting, du kan anbefale, at de tager med. Det er fx: Kørekort, opholdskort eller pas, NemID nøglekort, sygesikringsbevis, eksamenspapirer, eventuel medicin og det allermest nødvendige skiftetøj. Du skal endvidere være opmærksom på, om personen har brug for udvidet adressebeskyttelse i henhold til 6, stk. 6 i CPRloven om udvidet adressebeskyttelse (særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter mv.). Vær opmærksom på, at det er politiet, der skønner, om der er et behov, og at der skal være tale om borgere med permanent opholdstilladelse. FAMILIESAMMENFØRTE VOLDSUDSATTE Normalt risikerer en familiesammenført udlænding at få inddraget eller nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse og blive sendt ud af Danmark, hvis vedkommende forlader sin ægtefælle eller samlever, da samliv med partneren er en forudsætning for midlertidig opholdstilladelse. Forlades ægtefællen eller samleveren på grund af vold mod partneren eller parrets børn, skal myndighederne tage særligt hensyn til, at den familiesammenførte udlænding ikke har mulighed for at opfylde en af forudsætningerne for opholdstilladelse, nemlig samliv. Ifølge udlændingelovens 19, stk. 8, skal der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt på baggrund af ægteskab eller samliv eller såkaldt ganske særlige grunde tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast mv. her i landet. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet. Det betyder, at udlændingen eller dennes børn i nogle tilfælde ikke får inddraget deres opholdstilladelse, hvis udlændingen forlader sin ægtefælle eller samlever som følge af vold. Dog er fortsat ophold betinget af en samlet og konkret vurdering af hver enkelt sag. Her vurderes det bl.a., om den familiesammenførte kan dokumentere volden, fx i form af en skadestuerapport, lægeerklæring, erklæringer fra krisecentre og samtaler med socialrådgivere eller ved dom, og om voldsudøvelsen har været den reelle årsag til, at udlændingen ikke længere samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle eller samlever. Ligeledes bliver tilknytningsforholdet til Danmark tillagt en vis vægt, herunder om den familiesammenførte er i uddannelse, deltager på arbejdsmarkedet eller på anden måde indgår aktivt i samfundet. LÆGEUNDERSØGELSE Hvad enten en voldsramt person ønsker at anmelde volden eller ej, er det vigtigt, at der gennemføres en grundig anamneseoptagelse og objektiv lægeundersøgelse, som journaliseres i attestform til eventuel senere brug og som dokumentation ved en eventuel retssag. I den forbindelse kan det også være relevant at tilvejebringe billeddokumentation. Æresrelateret vold er ofte ikke blot en sag mellem to parter. I nogle familier bliver partnervold til en æresrelateret konflikt, hvor fx kvinden flygter fra sin ægtefælle, familie eller begge dele. Læs mere om tilbuddet om koordinerende rådgivning under Indsats med efterværn FÅ HJÆLP OG VEJLEDNING HOS ETNISK UNG Æresrelaterede konflikter er komplicerede, og det kræver erfaring og indsigt at hjælpe en person bedst muligt. Du kan søge rådgivning hos Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK) særlige rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter, Etnisk Ung, som har ekspertise på området. Etnisk Ung tilbyder hjælp til fagfolk, der møder personer i æresrelaterede konflikter. Du kan som fagperson få sparring med en professionel rådgiver. Rådgivningen er landsdækkende og gratis. Etnisk Ungs rådgivningstelefon til fagpersoner: 32 95 90 19, web: www.etniskung.dk. Du kan også henvise personen selv til Etnisk Ung, som har en døgnåben hotline: 70 27 76 66 og en brevkasse: www.etniskung.dk/brevkasse. RÅDGIVNING HOS VISO VISO tilbyder gratis landsdækkende rådgivning om æresrelaterede konflikter til fagfolk på det sociale område og specialundervisningsområdet i konkrete sager og gruppe sager. Tlf.: 72 42 40 00, e-mail: VISO@socialstyrelsen.dk, sikker post: sikkermail.viso@socialstyrelsen.dk, Web: www.socialstyrelsen.dk/viso. 5

GODE RÅD TIL SAMTALEN Her er nogle gode råd til, hvordan du kommer i dialog med personen og tager den første og de efterfølgende samtaler. Den gode samtale kan ofte virke forebyggende på en yderligere eskalering af konflikten og kan medvirke til at løse konflikten. Involver altid en kollega eller din leder. Selvom du som krisecentermedarbejder har mange års erfaring med samtale med mennesker, er der særlige hensyn, der skal tages, når det handler om en persons mulige æresrelaterede problemer. Du skal tage hensyn til, at personen er i en udsat og sårbar situation, og at han/hun kan være angst for, at familien opsøger vedkommende med trusler om tvang og vold. Informér derfor personen om rettigheder og hjælpemuligheder. Forklar, at trusler, tvang og vold er ulovligt, og at krisecentret vil beskytte vedkommende. Fortæl, at du har tavshedspligt (jf. straffelovens 152) og vær åben om din underretningspligt vedrørende forhold om børn og unge under 18 år (jf. servicelovens 153, stk. 1, nr. 4). BRUG AF TOLKE Det er vigtigt, at der bruges tolk i de situationer, hvor der ikke kan kommunikeres på et fælles sprog. De fleste krisecentre har regler om, at de altid skal bruge professionelle tolke for at tilgodese de sproglige udfordringer, der kan opstå i kontakten til personer med anden etnisk baggrund end dansk. Krisecentrene kan ansøge borgerens hjemkommune om betalingstilsagn til dækning af udgifter til tolk. I et eventuelt videre samarbejde med offentlige myndigheder følger det af forvaltningslovens 7, at de offentlige myndigheder har pligt til at gøre sig selv forståelige og sikre, at deres budskab er forstået af modtageren. Derfor vil der i mange tilfælde være mulighed for at få tildelt tolkebistand af de offentlige myndigheder. Dog er det ikke altid muligt at skaffe en tolk til bestemte sprog eller tidspunkter, og akutte situationer må derfor nogle gange løses uden en professionel tolk. Efter 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 504 af 23. april 2015 om tolkebistand efter sundhedsloven må børn under 18 år ikke anvendes som tolke, med mindre det er nødvendigt i et akut og livstruende tilfælde. Efter stk. 2 må børn over 15 år, ud over tilfælde omfattet af stk. 1, anvendes som tolke, når det af den behandlings-ansvarlige læge vurderes at være et let og uproblematisk tilfælde. Dog vil det i sager vedrørende æresrelaterede konflikter sjældent være et let og uproblematisk tilfælde at anvende børn over 15 år som tolke, da barnet ofte kan være direkte eller indirekte berørt af konflikten. Det er derfor vigtigt at afklare, hvilke andre muligheder der er for tolkning, og at være bevidst om, at det er dig og din leder, der som fagpersoner tager stilling til, hvilke tolke som anvendes. Det anbefales derfor, at du, forud for den egentlige tolkning går i gang, forventningsafstemmer med den pågældende tolk med hensyn til, at det forventes, at tolken er neutral, respekterer sin tavshedspligt, og at tolken ikke har en relation eller kendskab til personen. Derudover kan du med fordel forsøge at kommunikere til personen, om han/hun er indforstået med at bruge den foreslåede tolk, når tolken ikke er til stede. Vær opmærksom på at det for nogle kan være vigtigt, at tolken har det samme køn som dem selv. Telefon- og videotolkning er også en mulighed, hvis det er en udfordring at finde kvalificerede tolke i nærområdet, og/eller der er tale om en akut situation. Læs mere om gode råd til tolkning i denne tolkeguide: http://www.integrationsviden.dk/nyankomne/modtagelse/tolkeguide#.v_1kqk37xug DIALOG Spørg åbent ind til familielivets værdier og netværk for at forstå hvorfor, der handles, som der gør, fx: Hvordan er familiens historie og selvforståelse? Hvilke normer er der i familien? Hvad er det især, personen oplever som et problem? Hvad skal der til for at løse konflikten? Hvordan kan personalet på krisecentret bidrage til at løse konflikten? 6

SAMTALE MED DEN BERØRTE Sæt ord på konflikten Få personen til at være konkret omkring, hvad konflikten præcis går ud på. Hvad har udløst den konkrete henvendelse? Handler det om seksualitet, mødom, ægteskab eller andet? Er der anvendt vold og/eller fremsat trusler og af hvem? Sæt gerne selv ord på konflikten og fortæl, hvis du har erfaring med eksempler på lignende situationer. Spørg konkret ind til magtstrukturen i familien Alle familier er forskellige, og der kan være forskel på, hvem der bestemmer reelt, og hvem der bestemmer formelt i familien. Derfor er konkrete spørgsmål hensigtsmæssige. Eksempelvis: Hvem har det sidste ord, når der skal tages store beslutninger? og hvem taler med dig, når I har konflikter i familien/dit netværk? Vær bevidst om din egen rolle Overvej, om det vil være relevant at inddrage andre professionelle, og gør det så vidt muligt i samarbejde med den pågældende. Afdæk den berørtes ønsker Hvilken hjælp ønsker personen? Respektér vedkommendes tempo og vær opmærksom på, om han/hun selv er klar til at handle på sin situation. Det første skridt kan være at støtte vedkommendes forståelse af egen situation og konsekvenser af egne handlinger for derved at øge vedkommendes handlekraft. Du kan med fordel fortælle, hvilke muligheder der er for hjælp, og hvad du konkret kan hjælpe med, så personen får et realistisk billede af sine muligheder. Inddrag familien med omtanke Det anbefales, at du ikke kontakter familien uden personens samtykke. Kontakt til familien kan få konsekvenser for personen i form af repressalier, og vedkommende kan i pressede situationer måske ikke altid selv overskue konsekvenserne. Vær også opmærksom på, at magtstrukturen i familien og dens netværk kan ændre sig under en konflikt. Se mere på: www.etniskung.dk/den-gode-samtale 7

INDSATS MED EFTERVÆRN Kvinder udsat for vold, der har søgt hjælp gennem ophold på et kvindekrisecenter, får i vidt omfang også støtte fra krisecentret efter opholdet. Omfanget og karakteren af støtten kaldes efterværn. Det kan være svært for personer, som har været udsat for æresrelaterede konflikter at begynde et nyt liv efter krisecentret. Når en person flytter fra et krisecenter eller en udslusningsbolig, er det ofte gavnligt for vedkommende fortsat at have kontakt til personalet i et efterværnsforløb. Efterværn bør tilbydes til personer, som enten flytter i egen bolig eller vender hjem til familien efter en succesfuld mægling. Hvis et krisecenter ikke selv kan etablere et efterværn, bør centeret sikre, at dette sker i samarbejde med den pågældendes kommune. Formålet med efterværnsindsatserne er at støtte personen i overgangen til et liv uden for krisecentret. Der kan være brug for støtte i en lang periode, hvis en person afbryder kontakten med sit netværk og familie eller flytter hjem til familien igen. Derfor bør der kunne tilbydes flere forskellige efterværnstilbud. Kan der ikke opnås dialog mellem den berørte og familien, eller vurderes dette at være for risikabelt, kan det undersøges, om konfliktmægling vil være relevant og ønsket af personen og dennes familie i den periode, hvor vedkommende er fraflyttet familien og opholder sig på et krisecenter. Konfliktmægling bør foretages af en mægler med særlig viden om æresrelaterede konflikter, fx en mægler fra Etnisk Ung. Der kan ligeledes være behov for en støtte-/kontaktperson efter servicelovens 99 til en person, der flytter fra et krisecenter til en anden bolig. Når en kvinde tager ophold på et krisecenter, skal kommunen tilbyde indledende og koordinerende rådgivning jf. serviceloven 109 stk. 7. Den indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse på kvindekrisecentret og skal introducere kvinden til den koordinerende rådgivning samt skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen mv. og skal understøtte de enkelte dele i kommunens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes senest, når forberedelsen til udflytning fra kvindekrisecentret påbegyndes, og gives indtil kvinden og eventuelle børn er etableret i egen bolig. Rådgivningen skal både tilbydes til kvinder med og uden børn. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, at personer kan blive isolerede, når de flytter fra et krisecenter. Derfor skal der så vidt muligt tilbydes et udvidet efterværn for personer, som har brug for ekstra støtte og sparring. Her bør der indgås aftale med vedkommendes hjemkommune om en kontaktperson, hvilket skal ske inden fraflytningen. Hvis en person vælger at flytte tilbage til familien, vil der ligeledes i mange tilfælde være behov for opfølgning og støtte til personen og evt. også til familien. Bostedet og rehabiliteringscenteret RED Safehouse (www.red-safehouse.dk), som tilbyder ophold for unge kvinder, mænd og par, der flygter fra æresrelaterede konflikter, tilbyder min. seks måneders efterværn efter opholdet. RED Safehouse har desuden otte udslusningsboliger til unge, der har haft ophold på RED Safehouse, og som ikke er klar til at komme i egen bolig. Der er tilknyttet personale til udslusningsboligerne. Én gang månedligt har RED Safehouse en besøgsaften for personer, der har boet på RED Safehouse. Her kan de komme til aftensmad og socialt samvær. Endvidere har RED Safehouse etableret et samarbejde med Ungdommens Røde Kors, der sammen med Etnisk Ung driver en frivillig mentorordning (Connect), som alle personer, der har været udsat for en æresrelateret konflikt kan gøre brug af. Se også SFI-rapporten Efterværn for voldsudsatte kvinder på www.sfi.dk. Læs mere om mulige samarbejdspartnere på bagsiden. SIKKERHED Det er vigtigt at afdække sikkerheden omkring opholdet og det videre forløb. Bl.a. skal du, i samråd med din leder og den berørte, vurdere, om der skal træffes særlige foranstaltninger om pc, telefon, overfaldsalarm mm. (Det bemærkes, at udlevering af en overfaldsalarm alene er politiets afgørelse jf. RM3-2008 (1)). Fx kan det være, at et familiemedlem eller en ægtefælle har adgang til personens emails eller sociale medier. Ligeledes skal du sammen med personen lave en plan for, hvad I gør, hvis en voldelig partner eller truende familiemedlemmer møder op og vil tale med eller tage personen med hjem. I sådanne tilfælde bør I bl.a. vurdere, om politiet skal tilkaldes. Læs mere om sikkerhed på www.lokk.dk og søg på Forfølgelse på www.politi.dk. STØTTE TIL KONTAKT MED FAMILIE En person, der får ophold i en boform efter servicelovens 109 eller 110, tilbydes støtte til at bevare eller genetablere kontakt til familien. 8

TILHOLD, OPHOLDSFOR- BUD OG BORTVISNING Det følger af 21 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, at den, der forsætligt overtræder et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. TILHOLD Et tilhold gives i medfør af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning for et bestemt tidsrum på indtil fem år. Et tilhold kan bl.a. gives, hvis der er begrundet mistanke om, at en person har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den anden ved kontakt mv. Krænkelse af en andens fred kan fx bestå i hyppige uønskede henvendelser via emails, sms eller på Facebook eller Twitter. OPHOLDSFORBUD Opholdsforbud kan gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år, hvorved en person forbydes at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nærheden af en anden persons bolig, arbejdsplads, uddannelsessted, opholdssted eller andet område, hvor vedkommende ofte færdes. BORTVISNING Endelig kan en person over 18 år i medfør af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning forbydes at opholde sig i sit eget hjem. En person kan bortvises, når der er begrundet mistanke om, at personen mod et medlem af husstanden har begået en overtrædelse af en række nærmere bestemte straffelovsovertrædelser, fx 213 (vanrøgt eller nedværdigende behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller 266 (trusler). Bortvisning kan endvidere ske, hvis den pågældende person har optrådt på en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem af husstanden. Det er en yderligere betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde til at antage, at personen ved at forblive i hjemmet vil begå en af de nævnte forbrydelser. Bortvisning sker for et tidsrum på indtil fire uger. 9

UNDERRETNINGSPLIGT (UNDER 18 ÅR) Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har en skærpet underretningspligt, hvis de har en formodning om, at et barn/en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Dette er beskrevet i servicelovens 153. Underretningspligten går forud for tavshedspligten. 10 Derfor bør du som krisecentermedarbejder være i dialog med den kommunale forvaltning, hvis et barn/en ung under 18 år søger hjælp til at løse en æresrelateret konflikt, eller fx hvis et medfølgende barn/ung til en forælder ligeledes har behov for særlig støtte. En æresrelateret konflikt kan indebære akut fare for vold eller repressalier mod barnet/den unge. Derfor skal der hurtigt foretages en risikovurdering, der klart identificerer bekymringer og tegn på, at barnet/den unge kan komme til at lide overlast. Risikovurderingen kan eksempelvis foretages af politiet eller krisecentret. Kommunen har ifølge serviceloven en række forpligtigelser. 155, stk. 2 fastslår, at kommunen senest 24 timer efter underretningen skal vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet/den unge. Hvis du beder om det, har du ret til at få information om, hvorvidt der handles på din henvendelse, fx hvis den unge ikke bliver anbragt på et krisecenter eller på samme krisecenter som moderen. STØTTE TIL PERSONER OVER 18 ÅR For personer over 18 år, der står i en æresrelateret konflikt, er der ikke underretningspligt. Men du har stadig mulighed for at hjælpe. Din handling kan være afgørende for, at konflikten ikke eskalerer. Derfor anbefales det, at alle krisecentre etablerer en procedure for underretning af den relevante kommune, når en person over 18 år er involveret i en æresrelateret konflikt. Det vigtigste er, at du har personens samtykke til at søge hjælp og gå videre med sagen. Ifølge servicelovens 12 a har kommunen pligt til at tilbyde gratis rådgivning efter 10 til personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter. Kommunen kan på den baggrund tilbyde en handleplan, der indeholder en risikovurdering, oplysninger om personens aktuelle situation og overvejelser om relevante støttemuligheder. Personer over 18 år kan få midlertidigt ophold på et krisecenter efter servicelovens 109 eller 110. Den pågældende kan, hvis der er behov for et sikkert sted, få ophold på det særlige bosted og rehabiliteringscenter RED Safehouse.

DIALOG MED FAMILIEN Æresrelaterede konflikter kan komme til udtryk på forskellige måder. Det kan være grundet homoseksualitet eller en persons seksuelle relationer, uønsket graviditet, religiøse vielser uden borgerlig gyldighed og (tvangs) ægteskaber, der ofte bliver betragtet som hele familiens anliggende. Baggrunden for sådanne konflikter handler ofte om kvinders omdømme, som skal beskyttes af hensyn til familiens ære. Unge mænd kan også blive udsat for æresrelaterede konflikter, fx i forbindelse med en søsters konflikt med familien, uønskede kæresteforhold, homoseksualitet mv. Oplysning og dialog er vigtige redskaber i forebyggelsen af æresrelaterede konflikter. Hvis en person ønsker støtte til at kommunikere med familie eller netværk om fx religiøse vielser uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab eller homoseksualitet, så kontakt altid din leder eller en kollega, så I er fælles om at vurdere og håndtere situationen. Det er vigtigt altid at spørge åbent ind til familiens situation og normer for at undgå stereotypificering og en forudindtaget opfattelse af situationen. Forsøg at sætte dig ind i familiens tankesæt med henblik på at etablere gensidig respekt, forståelse og empati som udgangspunktet for dialogen. Etnisk Ung kan også kontaktes for at få hjælp til dialogen, viden og afklaring af specifikke spørgsmål. RELIGIØSE VIELSER (UDEN BORGERLIG GYLDIGHED) En religiøs vielse uden borgerlig gyldighed kan være indgået af en religiøs autoritet uden vielsesbemyndigelse i Danmark, og den har derfor ikke juridisk gyldighed efter dansk ret. Dog kan den være gyldig i visse andre lande. Er man blevet gift i udlandet, og var en eller begge parter under 18 år, vil kommunen normalt forelægge sagen for Ankestyrelsen. Det kan i nogle etniske minoritetsmiljøer være vanskeligt at komme ud af et sådant forhold, fordi en religiøs vielse (uden borgerlig gyldighed) betragtes som et lovgyldigt ægteskab. Det kan derfor føre til chikane fra familierne, hvis et religiøst viet ægtepar vil lade sig skille. En skilsmisse efter dansk ret betragtes ligeledes ikke som tilstrækkelig til at ophæve den religiøse vielse uden borgerlig gyldighed i visse etniske minoritetsmiljøer. I disse situationer kan krisecentrene forsøge at hjælpe den berørte gennem dialog med familien og oplysning om dansk lovgivning og tilbud om særlig støtte gennem fx Etnisk Ung. Etnisk Ung kan kontaktes for rådgivning og støtte på www. etniskung.dk eller hotline på tlf.: 70 27 76 66 døgnet rundt. TVANGSÆGTESKAB Tvangsægteskab er ulovligt og skal ikke forveksles med arrangerede ægteskaber, hvor valget af partner bliver arrangeret af eller sammen med fx forældre, og hvor parterne frivilligt indgår ægteskab. Der kan være mange årsager til forældres ønske om ægteskab. Men uanset årsagen er tvangsægteskaber ulovlige og kan omstødes ved dom, jf. ægteskabslovens 24, stk. 2. Der kan idømmes ubetinget fængselsstraf i op til fire år til personer, som har tvunget nogen til at indgå ægteskab eller religiøs vielse (uden borgerlig gyldighed) ifølge straffelovens 260 stk. 2. Udlændingen vil kunne udvises i medfør af udlændingelovens 22, nr. 7, hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf (eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter). Kontakt Etnisk Ung for rådgivning og støtte på www.etniskung.dk eller hotline på tlf.: 70 27 76 66. KØN OG SEKSUALITET Homoseksualitet opfattes i nogle familier som en krænkelse af familiens ære. Det kan have voldsomme konsekvenser for homoseksuelle, hvis familien og familiens netværk får kendskab til deres seksualitet. Homoseksuelle personer med anden etnisk baggrund end dansk kan derfor frygte at springe ud eller være bange for at tale om deres seksualitet eller kønsorientering. Ofte har personen behov for at løse en konflikt, der handler om at forene kultur, religion og seksualitet. De frygter fx at blive tvangsgiftet, ekskluderet fra familie og netværk eller udsat for negativ social kontrol og vold. Personer har mulighed for at få rådgivning omkring seksualitet hos Sabaah, en forening for homoseksuelle, biseksuelle, trans- og queerpersoner samt interkønnede med etnisk minoritetsbaggrund: www.sabaah.dk. Der kan også søges rådgivning hos LGBT Danmark, www.lgbt.dk eller Sex & Samfund, www.sexogsamfund.dk. RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR STØTTE Ifølge dansk lovgivning er man myndig, når man fylder 18 år, og så har man ret til at træffe egne beslutninger. Mange unge oplever ikke at have ret til at træffe deres egne beslutninger eller at få adgang til de rettigheder, der følger med at blive myndig. De oplever, at deres familier fortsat bestemmer for dem. De kan få støtte og rådgivning til at håndtere situationen ved at kontakte Etnisk Ung. Rådgivningen er anonym og gratis, og alle rådgivere har tavshedspligt. Rådgivning kan fås på tlf.: 70 27 76 66 eller via den anonyme brevkasse døgnet rundt. Du kan finde den på www.etniskung.dk. 11

MULIGHEDER FOR SPARRING OG RÅDGIVNING Efter servicelovens 10 har kommunerne pligt til at yde rådgivning til alle borgere, ligesom de efter forvaltningslovens 7 har vejledningspligt over for alle borgere. KRISECENTERMEDARBEJDERE Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Ministeriet er ansvarlig for National strategi mod æresrelaterede konflikter og en række andre indsatser mod æresrelaterede konflikter og social kontrol. Strategien findes på: www.uibm.dk/publikationer/national-strategi-mod-aeresrelaterede-konflikter VISO VISO tilbyder gratis landsdækkende rådgivning om æresrelaterede konflikter til fagfolk på det sociale område. Tlf.: 72 42 40 00, e-mail: VISO@socialstyrelsen.dk, sikker post: sikkermail.viso@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk/viso Etnisk Ung Etnisk Ung er et særligt rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter hos Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK). Etnisk Ung tilbyder professionel sparring og konsulentbistand til fagfolk. Tlf.: 32 95 90 19 (rådgivning til fagfolk) www.etniskung.dk Udenrigsministeriets globale vagtcenter har døgnåbent og kan kontaktes i sager, hvor en ung frygter at blive sendt til udlandet eller allerede befinder sig ufrivilligt i udlandet. Vagttelefon: 33 92 11 12, e-mail: bbb@um.dk www.um.dk/da/rejse-og-ophold Politiet har særlige ressourcepersoner, der tager sig af æresrelaterede konflikter. Retter du henvendelse til politiet, bør du straks fortælle, at der er tale om en æresrelateret sag. Politiet kan forestå risikovurdering, udlevere overfaldsalarmer og informere familien om, at personen er anbragt. Vejledning til brug af serviceloven i forbindelse med æresrelaterede konflikter: Jf. servicelovens 12 a kan kommuner yde særlig støtte til personer over 18 år, der henvender sig på grund af en æresrelateret konflikt. Borgere under 18 år er omfattet af servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, hvorefter der kan iværksættes en lang række tiltag, også i æresrelaterede sager. www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152666. BERØRTE PERSONER Etnisk Ung Etnisk Ung er et særligt rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter hos Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK). Etnisk Ung tilbyder anonym rådgivning, konfliktmægling, psykologhjælp mv. til borgere. Tlf.: 70 27 76 66 (døgnåben hotline, rådgivning til personer), Brevkasse: www.etniskung.dk/brevkassewww.etniskung.dk RED-Safehouse Rehabiliteringscentret giver beskyttelse og behandling til enlige unge og par uden børn, der er truet af tvangsægteskaber og/eller æresrelateret vold. RED-Safehouse tilbyder kurser og rådgivning til både fagfolk og unge. Tlf.: 45 11 78 00, email: red.safehouse@gmail.com, web: www.red-safehouse.dk. Sabaah Sabaah er en forening for LGBTQ-personer (homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og queer) med etnisk minoritetsbaggrund. Sabaah giver gratis rådgivning hver torsdag mellem kl. 18-20. Tlf.: 33 23 20 00, email: snak@sabaah.dk, web: http://sabaah.dk/ Sex & Samfund Sex & Samfund tilbyder telefonrådgivning om seksualitet, prævention, mv. og driver desuden en præventions- og rådgivningsklinik i København. Sex & Samfund driver Sexlinjen for Unge, som henvender sig til unge mellem 12 og 25 år og tilbyder anonym rådgivning via telefon, chat og brevkasse. Tlf.: 70 20 22 66 (åben alle hverdage mellem kl. 15-19), web: www. sexogsamfund.dk, www.sexlinien.dk og www.privatsnak.dk. MÆRK-app en I forbindelse med den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter har Socialstyrelsen udviklet app en MÆRK (Mod ÆresRelaterede Konflikter). MÆRK er et værktøj til fagfolk og personer, som har æresrelaterede konflikter inde på livet. MÆRK app en kan downloades i App Store og Google Play. Se mere på: http://uibm.dk/arbejdsomrader/copy_of_aeresrelaterede-konflikter/til-born-og-unge-1/appen-maerk