Trivsel og Bevægelse i Skolen Projektoversigt

Relaterede dokumenter
Trivsel og Bevægelse i Skolen. - Introduktion

Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Projektoversigt

Dagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS)

FYSISK SUNDHED SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL

Formål med forløbet. Struktur

Trivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer

Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Afsluttende konference 22. november 2017

Trivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer

Frikvarterspolitik. Aktiviteter:

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

Vi tweetter live på #fiibl. Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det?

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Idræt, krop og bevægelse en naturlig del af skoledagen

Bevægelse i naturfagene

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

IDRÆTSSKOLER Kvalificering og opprioritering af idræt

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige

KURSUSKATALOG skoleidraet.dk/kurser

Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018

Introduktion. Kort om oplæget

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

Motion som løftestang til læring i erhvervsuddannelserne

HG Idrætsfritidsklub

Håndbold i skolen - alle børn i spil

INDLEDNING INDLEDNING

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Prøven i faget idræt

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Introduktion

ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Idræts- og bevægelsesprofil

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

HG Idrætsfritidsklub

Motion & bevægelse & Åben skole -18.feb.

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Spørgsmål og svar om den nye skole

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Bilag 13 Motion og bevægelse

Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Skolernes Trivselsdag

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Snejbjerg Skole - En idrætsskole

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Aktivitetsbeskrivelse Skoleidrættens Forårsfestival i:

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen!

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Information til forældre Juni 2018

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Prøve i idræt. - hvordan??

VELKOMMEN. Søholmskolen

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt

Elevernes læring Kerneydelsen

LÆRING MED BEVÆGELSE. e Wall. UNIQA læringsmiljø

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Skolereform. Bolderslev Skole

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen

Handleplan Engelsborgskolen

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI

Orienteringsmøde om skolereformen

Transkript:

Trivsel og Bevægelse i Skolen 2016-2017 Projektoversigt

Baggrund og formål Flere skal ha mere ud af bevægelse i skolen Med den nye skolereform skal alle elever røre sig 45 minutter om dagen for at forbedre sundhed, læring og trivsel. Men hvordan lever bevægelsesaktiviteterne bedst op til de mål? Mange steder halter planlægningen, og man trækker ofte bare noget op af hatten som måske en løbetur rundt om skolen. Men bevægelsesaktiviteter har potentiale til mere end at forbrænde kalorier: Flere skal ha mere ud af bevægelse i skolen! Projektet bygger på tre grundlæggende principper: Succesoplevelser: Flere elever skal være med i aktiviteter, hvor de ved at øve sig oplever at blive bedre. Medskabelse: Flere elever skal være med i aktiviteter, som de selv har indflydelse på og har været med til at udvikle. Fællesskab: Flere elever skal være med i aktiviteter, hvor der er fokus på samarbejde og at gøre hinanden gode. En udfordring ved mere bevægelse i skolen er at få alle med. Mange elever har det rigtig godt med bevægelsesaktiviteterne i skolen, men nogle får ingen gode oplevelser med bevægelse. De mest motiverede næres af konkurrencen og sætter dagsordenen, som på sigt får nogle til at stå af og trække sig fra bevægelsesaktiviteterne. I projektet er der fokus på, at aktiviteterne skal have et mål, som ikke er altid er konkurrence, og at der tilbydes alsidige typer af bevægelsesaktiviteter. Det kan være i både idrætsundervisningen, i frikvartererne og i den almindelige undervisning.

Medarbejderudviklingsforløb (MUF) MUF er bygget op om tre elementer: viden, inspiration og sparring, som I får brug for, når I skal igangsætte projektets indsatser. Viden om projektet og dets principper får I dels gennem guiden her og gennem fire workshops. Inspiration får I dels gennem konkrete forløb og inspirationsmaterialer, der vil være både trykte og tilgængelige på projektets hjemmeside. Dette vil blive understøttet af de fire workshops. Sparring får I dels fra jeres kollegaer (koordinationsgruppen) og dels fra to planlagte besøg på skolen af en medarbejder fra SDU. Workshops (heldags) WORKSHOP 1 WORKSHOP 2 WORKSHOP 3 WORKSHOP 4 SPARRINGBESØG Tidspunkt JUNI 2016 (uge 26) AUGUST 2016 (uge 31) SEPTEMBER 2015 (uge 36-38) JANUAR 2016 (uge 2-4) November og april Sted Fyn, Sydvest og Midtvest Fyn, Sydvest og Midtvest Lokalt på ÅR-1 skoler Fyn, Sydvest og Midtvest Lokalt på alle skoler Deltagere Koordinationsgruppen Koordinationsgruppen, idrætslærere og så mange medarbejdere på mellemtrinnet som muligt. Alle elever og medarbejdere på mellemtrinnet. (KUN ÅR-1 skoler) Koordinationsgruppen, idrætslærere og andre interesserede medarbejdere på mellemtrinnet. Koordinationsgruppen Fokus Information om indsatsen og planlægning af indsatserne. Konkret introduktion til idrætsundervisningsforløb, inspiration til brain breaks og planlægning af WS3. Inspirationsdag om det gode frikvarter og introduktion til brain breaks for eleverne. Konkret introduktion til idrætsundervisningsforløb samt inspiration til frikvarter og brain breaks. Tager udgangspunkt i igangsætningen af indsatserne og finder i fællesskab frem til løsninger på eventuelle udfordringer Specielt for ÅR-2 skoler Fokus på videndeling med nye skoler og på konsolidering af egen indsats. Fokus på videndeling med nye skoler, på konsolidering af egen indsats, og videreudvikling af nye aktiviteter. Deltager ikke Fokus på videndeling med nye skoler, på konsolidering af egen indsats, og videreudvikling af nye aktiviteter.

Indsats: Idrætsundervisning Idrætsundervisningen bygger på de grundlæggende principper i projektet Derudover er følgende gældende: Undervisningen er tydelig på mål og læringsmål Der arbejdes i faste teams for hvert forløb Eleverne inddrages på fx værdier, taktik, læring af færdigheder i grupper (praksisfællesskaber) Lærerrollen bliver mere vejledende og processtyrende end instruerende. Forløb Der er to obligatoriske BASIS-forløb, som ligger i begyndelse af skoleåret. Der skal i alt undervises i mindst 6 ud af de 8 udviklede forløb. De enkelte forløb har en varighed à fire dobbeltlektionermed mulighed for 1-2 yderligere lektioner. De enkelte forløb er planlagt ud fra fællesmål for 5. årgang og skal evt. tilpasses til 4. og 6. årgang. Specielt for ÅR-2 skoler Udover de tilgængelige forløb, kan idrætslærerne selv planlægge forløb med andre temaer ud fra projektets principper og skabeloner. Forventningen er stadig mindst 6 forløb Forløb Faglige områder Foreslået placering Idrætsludo (BASIS) LSK Teambold (BASIS) Redskabsaktivitet Parkour Dans og udtryk Disc golf Aktivitetsudvikling Løb, spring og kast Boldbasis & boldspil Redskabsaktiviteter Kropsbasis/redskabsaktivitet Performance Boldbasis/teambold Samarbejde og ansvar SEPT UDE Alsidig idrætsudøvelse OKT UDE Alsidig idrætsudøvelse NOV/DEC INDE Alsidig idrætsudøvelse JAN INDE Alsidig idrætsudøvelse FEB UDE Alsidig idrætsudøvelse APR UDE Krop, træning & trivsel MAJ UDE Skills Kropsbasis Samarbejde og ansvar JUNI UDE

Indsats: Brain breaks Brain breaks bygger på de grundlæggende principper i projektet. Derudover arbejdes med fire forskellige fokus i brain breaks: Sociale (fællesskab, grine, samarbejde) Motorik og koordination (udfordringer, krop og hoved) Puls (intensitet, puls og masser af energi) Afspænding og massage (afspændingsøvelser, ro, meditation, musik, afslapning) Der skal laves to brain breaks i gennemsnit om dagen, og det er vigtigt, at der er klare aftaler om, hvem der står for udførslen i de enkelte klasser. Specielt for ÅR-2 skoler Indsatsen skal vedligeholdes og bredes ud til alle klasser. Brain breaks skal løbende fornys og udvikles. Desuden er der fokus på optimering af afviklingen og rammesætningen. Forventningen er stadig 2 om dagen Brain breaks kasse På første temadag (Opstartsdagen) vil brain breaks være et obligatorisk emne. Her skal eleverne i klasserne selv finde brain breaks på nettet eller udvikle deres egne ud fra de fire kategorier. Målet er, at eleverne får stor indflydelse på deres små aktive pauser både i udvælgelsen og udførslen.

Indsats: Frikvarter Frikvarterindsatsen bygger på de grundlæggende principper for projektet, men introducerer desuden modellen, det gode frikvarter, som består af seks elementer: Specielt for ÅR-2 skoler Indsatsen i frikvarteret skal: År-2 skolerne laver ligeledes en frikvarterspolitik på baggrund af deres erfaringer fra første år. Hjælpe til at flere elever har lyst til at være aktive i frikvarteret Sørge for at alle har nogen at lave noget med Give plads i skolegården til forskellige aktiviteter Understøtte elevernes eget engagement i at være aktive sammen Indsatsen indebærer udarbejdelse af en frikvarterspolitik med tilhørende handleplan. Herunder skal der arbejdes med medarbejdernes rolle som understøttende for det gode frikvarter - både før, under og efter frikvarteret. Workshop På workshop 3 på jeres skole arbejder vi med fire aktivitetstyper: CHASE CHALLENGE STREET GAMES INN N ACTIVE Fangelege og aktivitetsudvikling i praksis. Fokus på aktiviteter med individuelle succesoplevelser og elev-til-elev læring. Introduceres simpelt og eleverne får erfaring med at udvikle og øge sværhedsgraden. Aktiviteter, som eleverne selv kan konstruere - primært vha. kridt og forskellige afarter af kendte frikvartersaktiviteter. Eleverne introduceres for aktiviteter, som kan leges indendørs i frikvarteret.

Indsats: Temadage Temadagene har til formål at skabe opmærksomhed om projektet på skolen og desuden give mulighed for planlægning og involvering af eleverne. Der skal bl.a. arbejdes med brain breaks, aftaler om det gode frikvarter mm. Gennem skoleåret vil der være tre temadage: OPSTARTSDAG MOTIONSDAG MIDTVEJSDAG SEPT-OKT (uge 38-41) OKTOBER (fredag i uge 41) MARTS (fredag i uge 9) Fokus på trivsel og bevægelse i skolen Involvering af eleverne Frikvarterspolitik TRIM dagen (Trivsel og Motion) Byg videre på traditionerne National trivselsdag Nyt brænde til bålet Vedholde/give ekstra skub til indsatsen Planlægges delvist af SDU (kan/skal elementer) Medarbejdere udfører Inspiration fra SDU Medarbejdere udfører Planlægges delvist af SDU (kan/skal) Medarbejdere udfører Specielt for ÅR-2 skoler Temadage afholdes efter samme skabelon. Indhold kan justeres. Forventningen er stadig tre temadage

Evaluering Projektet indebærer fortsat en videnskabelig evaluering, hvor formålet er at finde frem til, om og hvordan trivslen på skolen kan fremmes gennem bevægelse. Der vil foregå tre typer af dataindsamling: SPØRGESKEMA OBSERVATION INTERVIEW Spørgeskema til eleverne: Spørgeskema til medarbejdere og ledelse: Observation af skoledagen: I slutningen af år 2 udføres en spørgeskemaundersøgelse af eleverne i 4-6. klasse (ultimo maj, 2017). Der afsættes 60 minutter til udfyldelse for hver klasse inklusiv opstart og afrunding. Én gang i løbet af projektperioden skal medarbejdere på mellemtrinnet og skolens ledelse udfylde et kort spørgeskema om, hvordan det går med bevægelse i skoledagen. Til slut vil der være et længere spørgeskema. To gange i løbet af projektperioden vil skolen få besøg fra SDU, som vil følge skoledagen og se hvordan indsatsen implementeres. Interviews: Endelig kan der blive bedt om deltagelse i interviews af elever, medarbejdere og ledere omkring deres oplevelser med projektet og med bevægelse i skolen. Specielt for ÅR-2 skoler År-2 skoler evalueres på samme måde som År-1 skoler

Oversigt 2016 Juni Juli August September Oktober November December Medarbejderudvikling Workshop I: Koordineringsgruppen Workshop II Koordineringsgruppe (KG) Workshop III: Frikvarterskursus Sparring og inspirationsmøde med SDU Indsatser Idrætsundervisning, frikvarter og brain breaks 1. temadag og skolernes motionsdag Evaluering 2017 Januar Februar Marts April Maj Juni Medarbejder -udvikling Indsatser Workshop IV Koordineringsgruppe (KG) Sparring og inspirationsmøde med SDU Idrætsundervisning, frikvarter og brain breaks 3. temadag Evaluering Processpørgeskema (medarbejdere) Endline spørgeskema (elever) Evalueringsspørgeskema (medarbejdere)

Trivsel og Bevægelse i Skolen