Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Transkript

1 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet denne guide, der kort beskriver nogle af de mest centrale områder af reformen. Vi beskriver ligeledes, hvordan vi forventer at omsætte disse til praksis. Vi starter med implementeringen i august 2014 og det er først her, vi vil begynde at danne os erfaringer med alle de nye tiltag. For at sikre den mest optimale læring for alle elever, vil der være ting vi ændrer undervejs. Vi forventer, at alle med interesse for skolen arbejder for at skabe et godt fundament for læring for vores elever gennem samarbejde, tillid og dialog. Forudsætningerne er til stede med dygtige og innovative lærere og pædagoger og en forældregruppe, der viser stort engagement og samarbejdsvilje. Læringsmål En central del af reformen er, at fokus i folkeskolen flytter sig fra undervisningsmål til læringsmål. Kort beskrevet er læringsmål så konkrete, at læreren vil formulere disse, forud for netop det konkrete forløb eleverne i den bestemte klasse skal i gang med. Læringsmålene skal være mål for det nye, eleverne skal lære i det kommende forløb og målene skal bygge ovenpå det, eleverne allerede ved og kan gøre. Den faglige progression skal således være tydelig. Eleverne skal kende, forstå og være med til at fastsætte læringsmål. Dette vil betyde, at eleverne altid vil vide, hvorfor de arbejder med eksempelvis udvalgte tekster i dansk. Alle undervisnings- og understøttende aktiviteter vil tage udgangspunkt i læringsmål. Motivation og selvstændiggørelse er nøgleord i denne læringsproces. I fremtiden er det ikke antallet af timer i et givent fag, der er afgørende for om eleverne er færdige i eksempelvis faget dansk. Det afgørende bliver, om eleverne har nået de læringsmål, der er bestemt fra ministeriets side.

2 Eleverne skal aktivt og kontinuerligt inddrages i opstilling og evaluering af mål - disse skal være en del af en dynamisk elevplan. Læringsmålene vil fra starten være generelle for de enkelte klasser/hold. Herefter vil de gradvist blive tilpasset grupper af elever og til sidst tilpasset den enkelte elev. Dette er en proces, der tager tid, og for at få et godt resultat er det vigtigt, at støtte op om såvel lærere som pædagoger, der skal føre denne centrale del af reformen ud i livet. Vi vil fra skoleåret 2014/2015 uddanne en læringsvejleder i samarbejde med UCN. Disse læringsvejledere vil, sammen med skolens øvrige vejledere, arbejde med klæde skolens øvrige lærere på, så vi kan få opbygget en professionel kultur med at arbejde efter læringsmål. Understøttende undervisning Som et væsentligt led i reformen indføres begrebet understøttende undervisning. Understøttende undervisning dækker over aktiviteter, der støtter op under den fagopdelte undervisning og placeres i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. Målet med at indføre understøttende undervisning er at give eleverne mulighed for at møde endnu flere forskellige måder at lære på. Derudover er målet med den understøttende undervisning, at eleverne har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Dette skal bidrage til at hæve det faglige niveau. Den understøttende undervisning kan indeholde bevægelsesaktiviteter, samarbejde med foreninger, virksomheder eller andre aktører. Det bærende element i den understøttende undervisning er, at lærerstaben kobler aktiviteterne til den fag-faglige undervisning. Det er forskelligt fra årgang til årgang, hvor mange timer der er til understøttende undervisning. Vi har på Farstrup Skole bl.a. lavet partnerskabsaftaler med Ung Aalborg (læse mere under valgfag)

3 Pædagogerne på skolen kommer i fremtiden også til at indgå i et tæt samarbejde med lærerne om, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan. Derfor vil der i kommende skoleår være aktiviteter, som pædagogerne står for i den understøttende undervisning. På den måde kobler vi trivsel og faglighed, hvilket er en central del af reformen. Læsebånd Vi indfører læsebånd på alle årgange i skoleåret 2014/2015. Læsebåndet er et modul, der ligger som et bånd hen over ugeskemaet. Læsebåndet er placeret i tidsrummet på alle skoledage. Indholdet vil variere mellem faglig læsning og læsning generelt. I indskolingen vil der således ofte være fokus på højtlæsning og sproglig opmærksomhed, mens der i overbygningen vil være mere fokus på læsning af fagtekster, obligatoriske romaner, forfatterskabslæsning, informationssøgning mm. Ligeledes kan der i læsebåndet indgå skriftlige aktiviteter. At skrive sig til læsning er en anerkendt og virksom metode til optimering af læsekompetencer. Ikke mindst i indskolingen. Der kan i læsebåndet endvidere indgå læsning af fremmedsprog, ligesom tekster kan være såvel digitale som analoge. Det tilstræbes imidlertid, at den lærer, der skal have det efterfølgende modul, står for læsebåndet. Således vil fagene kunne understøttes relevant, og der vil blive en glidende overgang fra læsebåndet til det første fagmodul på skemaet. Formålet er at øge elevernes læsehastighed, læseforståelse og motivation samt understøtte fagene vha. fagligt relaterede tekster. Det er vigtigt, at eleverne er klar, når læsebåndet starter, og er der i perioder tale om individuel stillelæsning, skal bøger og tekster være lånt på forhånd, så læsebåndet anvendes til læsning frem for at finde teksterne. Der forventes koncentration og ro på skolen under læsebåndet. Så kommer eleven for sent til læsebåndet vil man skulle opholde sig på gangen i tidsrummet, for ikke at forstyrre resten af klassen.

4 Motion og bevægelse På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse fremover indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdets byrum og naturarealer samt i klasseværelset. Vi vil i den første skemaperiode frem til efterårsferien lægge motion og bevægelse i forlængelse af den almindelige idrætsundervisning. På sigt vil vi arbejde på at tilrettelægge motion og bevægelse efter elevernes behov og noget som vil støtte op om undervisningen. Området motion og bevægelse vil løbende blive formet og udvidet i takt med, at erfaringsgrundlaget vokser, og de fysiske rammer muliggør det. Hovedparten af aktiviteterne vil finde sted udendørs. Faglig fordybelse Som et led i reformen tilbydes der Faglig fordybelse. Faglig fordybelse er ikke obligatorisk, men forventes at blive det efter næste folketingsvalg. Faglig fordybelse har et omfang på 2 timer pr. uge. Faglig fordybelse lægges sidst på dagen og fastlægges i skema frem til efterårsferien. Eleven frameldes via forældreintra. Faglig fordybelse kan være mange ting: Faglig træning: Gentage og træne de kundskaber eleven har lært i løbet af undervisningen. Faglige udfordringer: Eleverne får mulighed for, at eleverne kan fordybe sig i specifikke fag eller emner, der udfordrer deres faglige standpunkt/kompetence. Her kunne det tænkes at specifikke fag blev highlightet på specifikke dage.

5 Turboforløb: Eleverne kan gennem intensive fag- eller opgavespecifikke turboforløb nå et alderssvarende niveau eller blive udfordret ud over den normale undervisning. Talentforløb: Eleverne med særlige evner kan udfordres i specifikke fag for at højne deres motivation og lyst til læring. Valgfag Valgholdene på årgang bliver en partnerskabsaftale med Ung Aalborg. De kommer til at stå for undervisningen hver onsdag de første 30 uger (3 fag á 10 uger x 4 timer). Der vil blive 3 fag som alle elever kommer til at stifte bekendtskab med: 1. Friluftsskole 2. Miljø og Bæredygtighed 3. Den kreative natur. Eleverne vil få nærmere info, når læseplanerne er fastlagt. Skole-hjemsamarbejde Fra august 2014 er lærernes og pædagogernes arbejdstid fastlagt som tilstedeværelsestid på skolen. Grunden til dette er, at reformen lægger op til meget mere samarbejde for at opnå elevernes læringsmål. Derfor vil det ikke længere være muligt at kontakte lærere og pædagoger efter deres mødetid. De enkelte årgange starter fælles op med forældremøder i august/september den respektive afdelingsleder deltager ved dette møde. Der er to forældremøder pr år. Forældremøder ligger om onsdagen mellem Skole/hjem samarbejde foregår indenfor personalets arbejdstid. Fast hver første og sidste mandag i måneden er der mulighed for skole-hjemsamtaler i tidsrummet 14-16, derudover vælger hvert team en ugentlig morgentid fra 8-9 til telefonisk kontakt.

6 Opstår der et akut behov for kontakt, ringes der til kontoret for hurtig kontakt, ligesom intra kan bruges til at bede om at blive ringet op, når læreren/pædagogen er færdig med undervisning. Læreren eller pædagogen vil kontakte jer inden for 24 timer. Alle lærere og pædagoger kan deltage i skole/hjem samtaler afhængig af indholdet. Forældre og personale kan booke tid til skole/hjem samtaler, dette gøres over forældreintra. Der er ikke forventning om et fast antal skole-hjemsamtaler pr. barn, men der er mulighed for at booke efter behov. Opstår der spørgsmål hen ad vejen, så tøv ikke med at kontakte os Mange hilsner Skoleledelsen på Farstrup Skole