Bilag 13 Motion og bevægelse

Transkript

1 Opsamling på spørgeskemaer til elever Baggrund Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold til. Fælles Elevråd pegede på faglig fordybelse/lektiecafé samt motion og bevægelse. På baggrund heraf, er der blevet udarbejdet et spørgeskema, som 3-5 udskolingslever på alle distriktsskoler har besvaret. Elevernes stemme Eleverne oplever, at det er nemmere at koncentrere sig, når de bevæger sig i løbet af skoledagen. En elev forklarer det således: Dagen virker ikke så tung, når der er bevægelse. Tiden går hurtigere og man får lyst til at lære. Eleverne efterlyser, at bevægelse i højere grad understøtter den faglige undervisning. Det gør den ikke i dag, ifølge eleverne i udskolingen. Vi syntes, det er en del sjovere, når der kommer lidt bevægelse ind i undervisningen, i stedet for at sidde på sin numse hele dagen. Men vi har ikke oplevet så meget bevægelse som vi godt kunne tænke os. Eleverne efterlyser generelt mere motion og bevægelse i skoledagen. Vi bevæger os ikke ret tit, men når vi gør, er det sjovt. Eleverne beskriver flere steder, at de ikke oplever mere bevægelse end før reformen og refererer til, at bevægelse sker 1-4 gange om måneden. En skole svarer bl.a. at det kommer an på, hvilke fag og hvilken lærer man har. Der er også steder, hvor eleverne er tilfredse med den måde, som motion og bevægelse tænkes ind i skoledagen. Vi syntes altid lærerne har været gode til det, men det er ikke fordi vi har mærket en forskel efter reformen. Elevernes bud på, hvad man med fordel kunne gøre anderledes, er entydigt: mere bevægelse i løbet af skoledagen! Eleverne foreslår bl.a. løb og læs, morgenmotion hver dag og at give lærerne et kursus i, hvordan bevægelse integreres i skoledagen. Generelt peger elevernes svar på: Mere motion og bevægelse i løbet af skoledagen og i undervisningen. Det er meget forskelligt, om det tænkes sammen med den faglige undervisning Elevernes tilfredshed med motion og bevægelse er meget forskellig fra skole til skole samt klasse til klasse og afhænger i høj grad af den enkelte lærer/team. 1

2 Opsamling fra dialogmøde mellem forældrerepræsentanter fra skolebestyrelser, skoleledere og Børne- og Familieudvalget Baggrund Børne- og Familieudvalget mødtes den 19. oktober 2015 til et dialogmøde med forældrerepræsentanter fra skolebestyrelserne samt skolelederne i Hillerød Kommune med henblik på at drøfte en række fokusområder i læringsreformen. Herunder blev fokusområdet motion og bevægelse drøftet i grupper, og hovedpointerne fra drøftelserne indgår som datakilde på erfaringsopsamlingen. Nedenfor følger en række input, som fremkom på mødet. Igangsatte indsatser På dialogmødet blev der givet udtryk for, at skolerne arbejder meget forskelligt med motion og bevægelse. Nogle steder er der indlagt særlige bevægelsesbånd, mens det andre stedet er tænkt ind i den fagopdelte undervisning. Eksempler på bevægelsesaktiviteter- og indsatser: Bevægelseslege indskolingen Brainbreaks i udskolingen Trivselsdag som elevrådet har planlagt på en af skolerne Talstafet Rollespil finde tal og bogstaver (kobling til matematik og dansk) Parkour Luftpauser med indhold Hvad der opleves som særlig udbytterigt På dialogmødet blev der givet udtryk for, at bevægelse for alvor anses som en succes, hvis den bliver oplevet som en integreret og naturlig del af undervisningen. Generelt oplever man, er der er flere bevægelsesaktiviteter på skolerne, og at det medvirker til, at eleverne bliver friskere og mere motiveret for læring og fordybelse. Samtidig kan bevægelsen understøtte den faglige undervisning ved at variere undervisningen. Fx kan færdigheder og viden i matematik blive tilegnet på en anderledes måde end ved almindelig klasseundervisning at femøren falder. Aktiviteterne opleves som mest udbytterige, hvis alle elever har nogenlunde samme forudsætninger for at kunne gennemføre bevægelsesaktiviteterne. Særlige bevægelseskasser, vogne, sportstasker eller lignende, som indeholder forskellige redskaber til bevægelsesaktiviteter, opleves som meget anvendelige, motiverende og understøttende (eksempler på redskaber er fx sjippetove, terninger, risposer, kort, bolde, veste, kridt mm.). Hvad der opleves som særligt udfordrende Der opleves stor variation i kvaliteten af bevægelsesaktiviteterne, idet bevægelsesaktiviteter afhænger meget af den enkelte medarbejders kompetencer, og i hvor høj grad han eller hun brænder for området. Der savnes derfor kontinuitet i aktiviteterne og en naturlig kobling til undervisningen. På dialogmødet blev der desuden givet udtryk for, at man oplever, at medarbejderne generelt savner inspiration til bevægelsesaktiviteter. Bevægelse er desuden nemmere at få integreret i indskolingen end udskolingen, da udskolingselever kan være sværere at motivere, og at det opleves som vanskeligere at koble til den fagopdelte undervisning, når det faglige niveau øges. Hvis skoleledelsen uddelegerer ansvaret til medarbejderne, kan der desuden ske det, at det kun er få, der tager ejerskab i forhold til motion og bevægelse: Alles ansvar ingens ansvar. De fysiske rammer på nogle af skolerne opleves desuden som en hæmmende faktor for motion og bevægelse. 2

3 Hvordan man fortsat kan understøtte fokusområdet På dialogmødet blev det foreslået, at man styrker videndelingskulturen på tværs af skoler, fx gennem: At samle medarbejdere til inspirationsdag om motion og bevægelse At sætte videnspersoner blandt medarbejderne i spil på tværs af skoler At der fokuseres på, at der bliver støttet op om lokale frontløbere på hver skole, som kan sprede viden til kollegager At overveje om erfaringer fra talentidrætsklasser kan sættes i spil At fortsætte samarbejdet med idrætsforeningerne At idrætsprofilskoler deler erfaringer med andre skoler 3

4 Opsamling på spørgeskemaer til medarbejdere Baggrund De tre indholdsområder, engelsk i klasse, tysk/fransk i klasse samt motion og bevægelse er blevet afdækket i en spørgeskemaundersøgelse blandt ressourcepersoner på kommunens skoler. Her har medarbejderne skullet tage stilling til, hvordan de har arbejdet med fokusområderne på de forskellige skoler og hvilken virkning, de vurderer at fokusområderne har skabt. Her følger en opsamling på medarbejdernes besvarelser vedr. motion og bevægelse. Organisering på skolen Undersøgelsen blandt medarbejderne viser, at implementeringen af motion og bevægelse foregår på mange forskellige måder. På halvdelen af skolerne giver medarbejderne udtryk for, at der er afsat specifik tid i løbet af skoleugen til at lave motion og bevægelse. På flere skoler bruges en del af faglig fordybelse og understøttende undervisning til bevægelse og flere påpeger, at det er pædagogerne, der står for at sikre dette element i skoledagen. På halvdelen af de adspurgte skoler er motion og bevægelse et element som lærerne selv står for at sikre indtænkt i løbet af dagen. Et sted fremhæves det, at der er udpeget interne idrætskoordinatorer på skolen, som har stået for kompetenceudvikling af personalet og på en anden skole nævnes det, at alle lærere og pædagoger er blevet introduceret til forskellige typer af bevægelse, der kan være med til at højne udbyttet af skoledagen. 3 ud af 8 skoler svarer, at de har en fælles implementeringsplan for motion og bevægelse på deres skole, 3 svarer at de ikke har og 2 svarer, at de ikke ved det. En af dem, der svarer ja til en fælles plan påpeger, at der med fælles plan for implementering menes, at der er benyttet samme strategi for at udbrede bevægelse som et pædagogisk/didaktisk redskab til hele personalet. En anden skriver at ved fælles plan forstås det, at der er skemalagt tid til bevægelse. Dette på trods af, at tiden bruges meget forskelligt i praksis. Ud af de tre, der har en fælles plan, svarer to, at der er tale om den samme plan for hele skolen, mens én svarer, at der er tale om forskellige planer for de forskellige klassetrin. I forhold til om personalet føler sig klædt på til at bruge planen svarer en ja, og to svarer nej. En af dem der ikke føler sig klædt på uddyber med, at planen har medført en masse gode input og ideer, men at det skal give mening for den enkelte lærer og det faglige udbytte før, at der handles på ideerne. I forhold til om planen anvendes i praksis svarer en ja og to nej. Hertil tilføjer én, at medarbejderne oplever, at de forsøger at bruge planen, men at det ikke bliver til helt så meget som man gerne ville, idet de mangler overskud til det og føler sig presset på tid. Samtidig påpeges det, at hvis bevægelse skal blive ved med at være motiverende for eleverne så kræver det fornyelse og fornyelse kræver forberedelse og forberedelse kræver tid, som de generelt oplever at de har for lidt af. 5 ud af de 8 respondenter siger, at motion og bevægelse er tænkt ind som en integreret del af de øvrige fag. Dog uddyber en af disse med, at motion og bevægelse løftes meget forskelligt på skolen og en anden skriver, at bevægelse i undervisningen benyttes hvor og når det forekommer hensigtsmæssigt. 2 svarer, at motion og bevægelse ikke er en integreret del af de øvrige fag og én respondent svarer ved ikke. I forhold til sammenhæng med læringsmål svarer de fleste respondenter, at der ikke entydigt kan svares på, hvordan motion og bevægelse og læringsmål hænger sammen. På langt de fleste skoler gives der som beskrevet ovenfor udtryk for, at noget bevægelse foregår i sammenhæng med øvelser koblet op på læringsmål dvs. som en integreret del af den faglige undervisning mens andet bevægelse bruges som små luftpauser og brain breaks. En stor del af respondenterne giver udtryk for, at de ser det som en stor styrke ved den måde man arbejder med motion og bevægelse på er, at der er en fleksibilitet og individuel frihed i inddragelsen af motion og bevægelse. På Hanebjerg skole skemalagde man sidste skoleår 30 min om dagen til bevægelse. Dette blev af 4

5 nogle oplevet som meget ufleksibelt mens andre fik det til at fungere fint. I år forsøger man sig med 15 min i stedet. En skole nævner, at de oplever det som en styrke at lærerne bliver tvunget til at tænke det mere planlagt ind i undervisningen, så det ikke bare er en lufter på 10 min. Samtidig fremhæver en skole, at det har været rigtigt godt med input udefra ift. at få inspiration og komme i gang med motion og bevægelse. Det er således ikke muligt at pege på én måde at implementere motion og bevægelse på som passer alle. Nogle foretrækker faste rammer, mens andre trives med stor individuel frihed i planlægning og gennemførelse af bevægelse i undervinsingen. I forhold til hvad der har virket godt i implementeringen af motion og bevægelse tegner der sig et billede af, at dette er meget forskelligt fra skole til skole og fra medarbejder til medarbejder. Nogle kan få noget til at fungere som andre oplever som håbløst. En skole påpeger, at de små ting såsom brain breaks, luftepauser og lignende virker godt mens de større ting ikke fungerer på grund af utilstrækkelige rammer og manglende tid. På én skole har man haft succes med aktiviteter som leg, afspænding og massage mens for meget faglighed kombineret med bevægelse virker mindre godt i de større klasser. En anden skole bakker dette op ved at sige, at deres oplevelse er, at det er lettere at tilrettelægge motion og bevægelse med fagligt indhold, jo lavere fagligt niveau eleverne befinder sig på. Det påpeges også, at der er tale om nye arbejdsvaner der skal bygges op og at dette tager tid. Flere steder peges der på at bevægelsesaktiviteterne kan bruges til at udvikle sociale kompetencer og skabe energi og glæde. I forhold til svagheder ved den måde man har arbejde med motion og bevægelse på siger flere skoler, at det er for tidskrævende at integrere bevægelse i det faglige særligt fordi det inkluderer udarbejdelse af materiale der egner sig til denne form for undervisning. Dette opleves som spild af tid i en ellers presset arbejds- og skoledag. Derfor nedprioriteres motion og bevægelse til fordel for den faglige undervisning opleves ikke at der er tid til begge dele. Samtidig opleves det som en udfordring, at ikke alle fag og faglige forløb passer lige godt sammen med bevægelse. Det kan være svært at motivere nogle klasser til at få det optimale ud af aktiviteterne. På Harløse skole påpeges det, at en stor udfordring er, at eleverne ingen koordination, kondition og motivation har ift. bevægelse. På en skole oplever man det som meget tilfældigt, hvad der findes på af bevægelse den enkelte dag og i det enkelte forløb. Her efterspørges mere inspiration og videndeling omkring bevægelse. I forhold til hvad der kunne være gjort anderledes påpeges flere ting. En del fremhæver, at manglende tid og plads er en stor udfordring. En siger, at det fungere fint nogle steder mens andre oplever at lægge et stort arbejde i noget, uden at det har den store virkning. Oplevelsen har været meget individuel. To efterspørger en mere målrettet fælles organisering enten i teams eller på hele skolen, hvor det eksempelvis lægges som en fast time i skemaet. Og på en skole efterlyser flere medarbejdere en fælles plan, fælles inspirationshæfte eller dage. En skole fremhæver, at den store udfordring er en kombination af de fysiske rammer (som måske kunne tilpasses på længere sigt), synet på læring (paradigmeskift ift. det klassiske syn på, hvad effektiv læring indeholder) og skiftet i den didaktiske tænkning ift. at skabe fysisk aktivitet i undervisningen. 5

6 Medarbejdere arbejder med motion og bevægelse i praksis I forhold til pædagogiske overvejelser vedr. motion og bevægelse tegner der sig et meget differentieret billede både mellem skolerne og internt på den enkelte skole. En fremhæver, at gode pædagogiske overvejelser ofte bremses af manglende plads på skolen, forberedelsestid eller ressourcer (svært når kun én lærer pr. klasse). På én skole har man fokus på, at der skal være tale om fællesskabende aktiviteter med fagligt indhold, et andet sted fremhæves det, at bevægelsen ses som et break, der giver energi til det faglige og flere steder fremhæves det, at medarbejderne tænker meget over, at det skal give mening for eleverne det faglige aspekt må ikke blive en pseudoaktivitet. Én skole fremhæver, at det har været et vigtigt aspekt, at alle skal kunne være med. På en anden skole fremhæves det eksplicit, at der ikke har været meget fokus på pædagogiske overvejelser med bevægelsen, men en overvejelse om, at eleverne er nødt til at bevæge sig for at kunne være i skole og være mentalt aktive i 8 timer. 5 ud af 8 skoler svarer, at de oplever, at skoleledelsen understøtter deres arbejde med motion og bevægelse. 2 svarer, at der ikke opleves at ledelsen understøtter og 1 svare ved ikke. I forhold til, hvorvidt eleverne oplever motion og bevægelse som en integreret del af en varieret og sammenhængende skoledag svarer 6 ud af 8 respondenter entydigt, at eleverne er motiverede for at arbejde med motion og bevægelse (være aktive i løbet af skoledagen). Én skole giver udtryk for, at der er en vis modstand fra eleverne i forhold til at skulle bevæge sig samtidig med, at de laver noget fagligt, men at denne modstand er størst på mellemtrin og i udskolingen. En sidste respondent svarer, at eleverne har efterspurgt bevægelse fordi de er blevet lovet det med reformen, men at medarbejderne oplever at børnene bliver skuffede når så der bliver lavet bevægelse fordi de bare helst vil have lov at spille fodbold. I forhold til virkning for eleverne svares der, at bevægelsen giver eleverne en lille pause fra det faglige og giver dem ny energi. Eleverne opleves, at blive friskere, mere vågne. Dog udtrykker en skole tvivl i forhold til, hvorvidt eleverne lærer bedre eller om det bare er sjovt for dem, at der er lidt variation. En anden skole påpeger dog, at for at kunne holde elevernes motivation og kunne lære det som de skal, er det nødvendigt at de bevæger sig i løbet af dagen særligt for de mere livlige elever. På én skole har man oplevet, at elevernes sociale samvær øges af bevægelsen og at de generelt får mere lyst til bevægelse også i frikvarterene. To skoler siger, at eleverne oplever bevægelsen positivt og på en af skolerne efterspørger eleverne mere bevægelse. Bevægelsen opleves at give elever, der har mere overskud, er mere harmoniske og er gladere. To skoler fremhæver, at der ikke er noget resultat af bevægelsen endnu, og på den ene skole oplever man, at eleverne ikke er glade for bevægelse. Så igen svært at tegne et entydigt billede af indsatsens virkning. På én skole har man evalueret indsatsen med motion og bevægelse i en 9.klasse efter et forløb med bevægelse i hver eneste time. Konklusionen fra eleverne var, at de blev stressede over ikke at nå pensum, når der skulle bruges tid på bevægelse. I forhold til inddragelsen af forældrene oplever 3 skoler, at forældrene er bekendt med måden der arbejdes med motion og bevægelse på, 2 oplever det ikke og 3 ved ikke om forældrene er bekendt hermed. 5 skoler svarer, at de ikke har samarbejdet med eksterne parter, 1 ved det ikke og to giver eksempler på eksterne parter som skolen har samarbejdet med: DGI i udvikling af bevægelsesprofilkoncept og Sæt skolen i bevægelse. 6

7 Opsamling på spørgeskemaer til ledelser Baggrund Alle skoleledelser har i fællesskab udfyldt et spørgeskema, hvor der bliver spurgt ind til alle syv fokusområder. Skoleledelserne har skullet forholde sig til: hvilke indsatser, der er blevet iværksat målene med indsatserne virkningen af indsatserne udfordringer i forhold til arbejdet med fokusområdet vurderinger af næste skridt i forhold til fremtidig understøttelse af fokusområdet I det følgende følger opsummering på ledelsernes besvarelser. Igangsatte indsatser for at sikre gennemsnitligt 45 minutters motion og bevægelse for eleverne Skoleledelserne giver udtryk for, at de har et stort ledelsesmæssigt fokus på motion og bevægelse. Skoleledelserne lægger vægt på, at de løbende italersætter en forventning om, at motion og bevægelse skal integreres i den faglige undervisning, fx ved at kommunikere, at der skal sikres ca. 10 minutters bevægelse, når man har et dobbeltmodul. Flere skoler har også fokus på at iværksætte ekstra bevægelsesaktiviteter i frikvartererne, fx gennem legepatruljer, og på nogle skoler er der blevet indkøbt bevægelseskasser, som hurtigt kan tages i anvendelse til bevægelseslege. Den understøttende undervisning inddrages på mange skoler til motion og bevægelse, og især i indskolingen varetages bevægelsesaktiviteterne af pædagoger. Flere skoler har indlagt bevægelsesbånd i indskolingen (fx 30 minutters skemalagt bevægelse fire gange om uge). En enkelt skole er dog gået væk fra denne model for at skabe mere fleksibilitet i skoledagen. Flere af skolerne har udpeget bevægelsesambassadører/koordinatorer for hvert trin. Deres formål er at fokusere på, hvordan bevægelse kan understøtte fagenes læring og give en god variation i den længere skoledag. Dette kan fx ske med inspiration via oplæg på møder, intern kompetenceudvikling og kollegaobservationer- og aktioner. En enkelt skole har arbejdet på, at elever i samarbejde med elever fra erhvervsskolen har skabt bevægelsesfaciliteter i udemiljøet. Den samme skole har også en opmærksomhed på, at medarbejdermøder i udskolingen altid skal indeholde bevægelseslege eller brainbreaks undervejs, så man sammen kan få inspiration til, hvad man kan gøre ude i klasserne. En anden skole er bevægelsesprofilskole, som har iværksat samarbejde med flere nordiske lande og deltager i forskningsprojekter om læringseffekten ved høj puls flere gange om uge. Medarbejderne er blevet uddannet af DGI-instruktører med fokus på at skabe nogle skabeloner for, hvordan man kan arbejde med bevægelse i undervisningen på flere niveauer. En tredje skole har desuden prioriteret at fortsætte svømmeundervisningen. På de fleste skoler giver ledelserne udtryk for, at deres forskellige måder at organisere sig på er udviklet i et tæt samarbejde med medarbejdere. Virkning af indsatserne Skoleledelserne giver udtryk for, at de observerer mere bevægelse end nogensinde, især i frikvarterer, via øget aktivitet på udearealer, eller når der er bevægelsesbånd. Legepatruljer i frikvartererne er ikke bare med til sikre motion og bevægelse erfaringen er også, at frikvarterer forløber mere gnidningsfrit og med færre konflikter end før. Vellykkede indsatser og synlige bevægelsesaktiviteter på skolerne har en afsmittende effekt på medarbejdernes motivation for at integrere motion og bevægelse i undervisningen. 7

8 Skoleledelserne giver også udtryk for, at bevægelse integreres som en del af den faglige undervisning, men de har svært ved at vurdere i hvilket omfang. Mange af aktiviteterne beskrives som i højere grad at være målrettet indskoling og mellemtrin end udskoling. Flere skoleledelser giver udtryk for, at elever efterspøger mere bevægelse, og at lærere og pædagoger har øget opmærksomhed på de positive effekter på børns læring. Som et tegn på dette efterspørges undervisningsmaterialer med integration af motion og bevægelse i højere grad end før. Ledelsesmæssige udfordringer Som mange andre af de nye fokusområder kræver et fokus på motion og bevægelse, at ledelsen skal være tæt på medarbejderne og løbende kommunikere forventninger, fremhæve de gode eksempler og generelt synliggøre fokusområdet. Mange nye fokusområder i læringsreformen har gjort, at flere skoleledelser oplever det som et fokusområde, der ikke har fået det samme strategiske fokus, som fx arbejdet med læringsmål. Flere af skoleledelserne giver desuden udtryk for, at det er svært at få indblik i, hvor høj grad man lykkes med bevægelsesaktiviteterne især i den fagopdelte undervisning. En skoleledelse påpeger, at der har ligget en økonomisk udfordring i at dække frikvarterene med medarbejdere, der udelukkende har et fokus på at sikre bevægelsesaktiviteter. Nogle skoleledelser oplever også logistiske og skematekniske udfordringer i organiseringen. Der er desuden stadig forskellige forventninger blandt elever og medarbejdere, i forhold til, hvordan motion og bevægelse skal komme til udtryk i løbet af skoledagen. Der kan derfor stadig være et behov for en præcisering af, at motion og bevægelse kan have mange afskygninger og integreres i skoledagen på mange forskellige måder, herunder både i den fagopdelte og den understøttende undervisning og i frikvarterer. Fremadrettet understøttelse af fokusområdet Skoleledelserne giver udtryk for, at de fortsat vil fokusere på at sikre motion og bevægelse i skoledagen. Dette sker gennem forskellige nye initiativer, hvor medarbejderne i høj grad involveres: Fortsætte med at sætte det på dagsordenen i fagteam og på medarbejdermøder Løbende møder med bevægelsesambassadører (på de skoler, hvor man har sådanne) Mere kompetenceudvikling, videndeling og inspiration til den brede medarbejdergruppe. Et fortsat fokus på, hvordan man kan anvende den understøttende undervisning til arbejdet med motion og bevægelse særligt i samarbejde med SFO er, der er idrætscertificerede, samt eksterne aktører i lokalsamfundet (fx idrætsklubber). Et større fokus på indsatsen i den fagopdelte undervisning og vurderinger af effekten for elevers læring, trivsel og motivation Dagsinstitutioner starter projektet motion og dannelse i kommunalt regi, og i en skoles TPL-gruppe er der blevet aftalt, at man vil samskabe indsatsen mellem børnehave og skole. En skole har meldt sig som interesserede i at blive idrætsskole for klasse. Skolerne har i samarbejde med Skoleafdeling desuden ansøgt Mærsk Fonden om et projekt, der skal sikre, at medarbejderne i højere grad bliver i stand til at gennemføre understøttende bevægelsesaktiviteter i den fagopdelte undervisning i udskolingen. 8