Medicin 8. semester, ny studieordning eksamen juni 2005



Relaterede dokumenter
KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE


Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion.

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning


Patienten med ukendt infektionsfokus- akutafdelingens bidrag.

Nordjysk Praksisdag 2014

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen Af Ali Ghotbi

Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Lungebetændelse/ Pneumoni

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir

Leucocyt-forstyrrelser

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

KLINISKE UNDERSØGELSER

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler

Sygdomslære Hånden på hjertet

Principper for sårbehandling og sårtyper

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

Henoch-Schönlein s Purpura

ved inflammatorisk tarmsygdom

NAVN: Dosisreduktion: Se side 3 CPR:

Galdestensoperation Komplikationer

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Cases A-kursus Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Leverbiopsi. Fra et klinisk synspunkt

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: Kl

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

RIGSHOSPITALET UNFOLDER 21/14 Behandlings- og undersøgelsesskema HÆMATOLOGISK AFDELING. NAVN: Dosisreduktion: Se side 3 CPR:

Porfyriforeningen i Danmark

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

Pensum Medicin, semester kandidatdelen af medicinstudiet AAU

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed.

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Videncenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Sidst revideret d

Urinmikroskopi i almen praksis

Geriatri? Geras= gammel iatros =læge. Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder

Introduktionsuddannelsen

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI


46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

Transkript:

Medicin 8. semester, ny studieordning eksamen juni 2005 Eksamen er delt i 4 grupper: 3 hovedspørgsmål og 20 korte spørgsmål. Hvert af de 3 hovedspørgsmål og gruppen af korte spørgsmål har samme vægt. Benyt kapitelinddelingen ved besvarelsen det letter retteopgaven

1 Hovedspørgsmål Hævede underekstremiteter 27 årig kvinde som er på vej hjem i fly fra forretningsmøde i Hong Kong. Tidligere rask og normalt blodtryk. Dyrker motion flere gange ugentlig i motionscenter. Ingen medicinsk behandling fraset p-piller. Familiært er der disposition til forhøjet blodtryk og type 2 diabetes mellitus. Under flyveturen bemærker hun tiltagende hævelse af begge underekstremiteter specielt det højre ben, som er ømt og spændt. To timer før landingen opstår pludselig respirationssynkrone smerter samt åndenød ledsaget af almen utilpashed. Efter landingen transporteres hun til nærmeste skadestue. Ved ankomst til skadestuen gøres følgende observationer: BT = 115/70 mmhg; puls 104; po2 = 0.94 (saturationsmåler); respirationsfrekvens 32; ingen cyanose. Tp 37,9 ºC. St.C. normal. Der er let blodtingeret opspyt. 1.1 Hvad er dine diagnostiske overvejelser? 1. Dyb venøs trombose (DVT) med sekundær lungeemboli. 2. Pneumoni 3. Spontan pneumothorax 4. Pleurit

25mm/ 1 mv 1.2 Beskriv EKG et ovenfor EKG viser sinusrytme med S-tak i I, Q-tak i III, negativ T-tak i III samt negative T-takker i V1-V3. EKG et er således foreneligt med lungeemboli.

1.3 Hvilke yderligere undersøgelser inklusiv blodprøver vil du foretage? Blodprøver: Hgb., elektrolytter, leucocytter, trombocytter, a-pkt., d-dimer. Andre undersøgelser: St.p., ultralyd af hø. underekstremitet (alternativ flebografi), rtg. thorax, ekkokardiografi, ventilations-perfusions-skintigrafi(alternativt CTskanning/MR-skanning). 1.4 På baggrund af de ordinerede undersøgelser er der intet holdepunkt for infektionssygdom. Hvilken akut medicinsk behandling vil du påbegynde? Nævn kontraindikationer for behandlingen. På mistanke om lungeemboli påbegyndes behandling med heparin. Kontraindikationerne er: Nylig cerebral blødning eller mistanke herom, pågående gastrointestinal/urologisk/gynækologisk blødning, svær trombocytose, ukontrolleret hypertension, hæmoragisk diastese. 1.5 Såfremt diagnosen er bekræftet, hvilken længerevarende medicinsk behandling vil du da opstarte? Nævn Kontraindikationer og risici ved behandlingen. Behandling med vitamin K-antagonist (warfarin = Marevan eller phenprocoumon = Marcoumar). Absolutte kontraindikationerne er: Nylig cerebral blødning eller mistanke herom, pågående gastrointestinal/urologisk/gynækologisk blødning, svær trombocytose, ukontrolleret hypertension, hæmoragisk diastese, graviditet i første trimester, manglende compliance (alkoholisme/demens) Relative kontraindikationer er: Tidligere gastrointestinal/urologisk/gynækologisk blødning, faldtendens hos patienten, endokarditis. 1.6 Hvad disponerer til den aktuelle sygdom? Immobilitet, behandling med østrogener (p-piller/klimakteriel substitutionsbehandling), maligne sygdomme, factor V Leiden mangel, protein C eller S mangel, antitrombinmangel, nedsat venøst flow (venøs obstruktion) 1.7 Beskriv de makroskopiske forandringer i lungevævet ved den aktuelle sygdom Lungeembolier (løstliggende tromber) i karene; kan være ledsaget af lungeinfarkter, som er nekrotiske, konsoliderede områder, typisk mørkrøde,

hæmorragiske og ofte trekantede/kileformede med basis mod pleura; på pleura fibrinbelægninger. 1.8 Et døgn efter indlæggelsen bliver patienten pludselig markant dårligere. BT falder til 90/50 mmhg og pulsen stiger til 140. Respirationsfrekvens 40. Trods nasalt ilttilskud viser a.pkt hypoxi, hypocapni og baseose. Klinisk er patienten chokeret. Hvilke diagnostiske overvejelser vil du gøre dig? Nye lungeembolier. 1.9 Hvilke parakliniske undersøgelser vil du foretage? Ekkokardiografi og ventilations-perfusions-skintigrafi (alternativt CT- eller MR skanning) (her skal ekkokardiografi nævnes). Pulmonal angiografi er ikke forkert, men er ikke førstevalg. 1.10 En af de parakliniske undersøgelser afslører, at trykket i lungekredsløbet er 50 mmhg. Hvilken akut behandlingen vil du iværksætte? Trombolyse Kirurgisk embolektomi er ikke første valg og anbefales generelt kun til patienter hvor der kan påvises betydende central lungeemboli, og hvor der samtidig foreligger kontraindikationer for eller manglende effekt af trombolyse 1.11 Nævn kontraindikationer og risici for behandlingen. Absolutte kontraindikationer: tidligere intrakraniel blødning, intrakraniel eller intraspinal tumor, nylig intrakraniel kirugi eller hovedtraume, nylig indre blødning. Relative kontraindikationer: større kirurgi / fødsel inden for 2 uger, ukontrolleret hypertension, graviditet, hæmostase defekter, cerebral trombose eller emboli inden for 3 måneder, organbiopsi inden for den sidste uge, pågående AK-behandling. Risici: ukontrolleret blødning.

1.12 Fire måneder efter indlæggelsen er patienten velbefindende i dagligdagen, fraset lettere træthed sidst på dagen. Har en måned tidligere genoptaget fitness, og har bemærket dyspnø ved hårdere fysisk anstrengelse som f.eks. løb, og kan aktuelt ikke anstrenge sig i samme grad som tidligere. Ved ekkokardiografi er der fundet et estimeret pulmonaltryk på 38 mmhg og ganske let dilatation af højre ventrikel. Hun skal igen på forretningsrejse til østen (Singapore). Hvilke forholdsregler skal hun tage mht. flyveturen? Undgå væsketab, dvs. rigeligt indtag af non-alkoholiske drikke. Undgå længere varende immobilisering, dvs. venepumpeøvelser samt gang i kabinen. Anvend kompressionsstrømper. 1.13 Beskriv kort principperne i lungeperfusions-ventilationsscintigrafi samt tolkningen heraf. Undersøgelserne anvendes i diagnostikken af lungeemboli. Perfusionsscintigrafi: Langsom i.v. indgift af radioaktivt mærket makroalbumin (technetium). Aktivitetsfordelingen svarer til lungernes perfusion. Aktiviteten afbildes vha. gammakamera med optagelse i flere forskellige projektioner. Ventilationsskintigrafi: Undersøgelsen afbilder lungernes relative ventilationsfordeling. Patienten inhalerer radioaktiv mærket gas. (krypton). Billeder optages på gammakamera i de samme projektioner som ved perfusionsscintigrafien. Tolkning af undersøgelserne: Normal perfusionsscintigrafi udelukker lungeemboli. Ved lungeemboli ses typisk perfusionsdefekt med normal ventilation ( mismatch ). Tolkningen kan være vanskelig ved samtidig lungeparenkymsygdom og tumorer.

2 Hovedspørgsmål - Mikrobiologi og patologi Infektioner hos immundefekte patienter En yngre mand indlægges på grund af Hodgkin lymfom. Der er mistanke om infektion men ingen sikre fokale symptomer 2.1 Hvad er Hodgkin lymfom.. Nævn de vigtigste histologiske undergrupper En malign B-celle sygdom kendetegnet ved forekomsten af Hodgkin celler sammen med et inflammatorisk infiltrat bestående af små lymfocytter, plamaceller, granulocytter og bindevævsdannelse. Lymphocyte predominance, nodular sclerose, mixed cellularity 2.2 Angiv hvilke prøver du vil sende til det mikrobiologiske laboratorium med henblik på at få diagnosticeret en eventuel infektion Bloddyrkninger, urindyrkning og evt. podning fra diverse mistænkte foci (fx candida i mundhulen og diverse kateter/drænsteder) 2.3 Efter indlæggelsen får patienten diaré og der sendes prøver til dyrkning for patogene tarmbakterier og parasitter. Nævn mindst 3 patogene tarmbakterier og mindst 2 protozoer som der undersøges for Salmonella bakterier, patogene E. coli, Campylobacter jejuni/coli, Yersinia enterocolitica, Cl. Perfringens, Shigella arter og Vibrio cholerae. Entamoeba histiolytica, Giardia lamblia, Cryptosporidium parvum. 2.4 Det viser sig at patienten har diaré forårsaget af Salmonella Typhimurium. Diskuter hvordan patienten højst sandsynlig er blevet smittet, herunder mulige smittekilder og smitteveje, hvilken behandling der bør iværksættes og hvilke forholdsregler, der skal tages på afdelingen for at hindre smittespredning Smittekilde kan være kvæg, svin og fjerkræ. Smittevejen er fæco-oral evt. smitte fra person til person. Behandlingen er ciprofloxacin. Der skal anvendes handsker ved berøring af patienten og dennes utensilier efterfulgt af håndvask. Patienten skal have eget toilet og instrueres i omhyggelig håndvask og hånddesinfektion efter toiletbesøg. Besøgende skal informeres om forholdsreglerne og undgå berøring af patienten Patienten retter sig på behandlingen for såvel den hæmatologiske lidelse som for gastroenteritten og udskrives. Nogle uger efter udskrivelsen udvikler han et forkølelsessår.

2.5 Angiv hvilket virus der er årsag til forkølelsessår, diskuter kort patogenesen og angiv behandlingen Herpes simplex virus der ofte reaktiveres fra ganglierne ved forskellige former for stress. Behandlingen er peroral aciclovir (zovirax) evt. valaciclovir eller penciclovir Patienten har tidligere haft et udbrud af helvedesild. 2.6 Angiv hvilket virus der er det ætiologiske agens til helvedesild og diskuter hvorfor lokalisationen ofte er så karakteristisk. Angiv behandlingen for helvedesild. Herpes Zoster (Varicella Zoster) virus der reaktiveres fra ganglierne og ofte bryder ud svarende til et ganglienerve segment. Behandles med aciclovir (zovirax) i større doser end ved banale herpes sår En 30 årig terminal hæmatologisk patient med terapirefraktær akut myeloid leukæmi har fået konstrateret lungeinfektion med Pneumocystis carinii 2.7 Beskriv de typiske mikroskopiske forandringer i knoglemarven ved akut myeloid leukæmi, nævn 3 hyppige symptomer Knoglemarven er hypercellulær, domineret af myeloblaster med fortrængning af det normale haematopoietiske væv. Træthed (anæmi), blødningstendens (trombocytopen), infektioner (granulocytopeni) 2.8 Angiv hvilken behandling der skal gives ved infektion med P. carinii. Sulfamethoxazol trimethoprim- (bactrim) Hæmatologiske afdelinger har antibiotika regimer til empirisk behandling af immunsupprimerede patienter mistænkt for sepsis. 2.9 Diskuter hvilke overvejelser der ligger til grund for valget af empirisk behandling til immundefekte patienter og giv mindst 2 bud på empiriske antibiotika sepsisregimer Behandlingen skal være bredspektret på grund af de bakterier der skal dækkes ind for dvs Gram-negative stave (tarmbakterier) og P. aeruginosa og Grampositive bakterier (S. aureus, S. pneumoniae). Antibiotika regimer kan være: bredspektret beta-lactam og aminoglycosid. Ell. bredspektret beta-lactam og quinolon ell. carbapenem og quinolon. Måske nogle vil diskutere svampebehandling, metronidazol og vancomycin behandling og det er OK

En hæmatologisk patient har fået diagnosticeret en infektion med cytomegalovirus. 2.10 Angiv et antiviralt middel mod infektion med cytomegalovirus Ganciclovir En terminal hæmatologisk patient har fået konstateret en candidæmi. 2.11 Angiv antibiotika behandlingen ved sepsis med Candida albicans Amphotericin B i.v. (evt. ambisome) evt. Caspofungin Der er på en hospitalsafdeling med AIDS patienter set et udbrud af infektion forårsaget af Cryptosporidium parvum 2.12 Angiv symptomerne på infektion med cryptosporidier, hvordan de smitter og diskuter hvordan infektionen behandles Symptomerne er diaré. Hos AIDS patienter ses vandig diaré af måndeders varighed, anorexia, mavesmerter og vægttab. Smitter fæco-oralt (udbruddet skyldtes inficeret vandbeholder). Behandlingen er ikke tilfredsstillende, evt. kan azithromycin anvendes sammen med væsketerapi På hæmatologiske afdelinger er drikkevandsbeholdere bandlyst. 2.13 Angiv mindst 2 mikroorganismer der har givet anledning til sygdomsudbrud på hospitaler (nosocomielle infektioner) pga inficerede vandreservoir og vandbeholdere Der er set udbrud af infektion med Legionella pneumophila, P. aeruginosa og cryptosporidier

3 Hovedspørgsmål Patient med vægttab En 55 årig patient henvender sig til egen læge fordi hun har tabt 10 kg i vægt gennem sidste 4 måneder og nu vejer 60 kg. Vægttabet er ikke tilsigtet. Samtidig har patienten bemærket nattesved og har haft behov for skift af sengetøj hver nat. 3.1 Hvilke overvejelse gør du dig om årsagerne til patientens tilstand? Infektionssygdom, malign sygdom, psykiatrisk sygdom, menopause, diabetes mellitus, thyreotoxicose, men anden endokrinologisk sygdom ikke sandsynlig. 3.2 Hvad vil du specielt være opmærksom på ved optagelse af sygehistorie? Feber?, Ekspositioner for smitte (udlandsrejser, nålestik). Tobak og spiritus forbrug, Dispositioner til mamma- og ovariecancer og til coloncancer. 3.3 Hvad vil du særlig være opmærksom på ved din objektive undersøgelse af patienten? Tumores i glandelregioner samt mammæ, rectum, mund og svælg, Pleuraexudat, Hepatosplenomegali, Øjenmuskel pareser, icterus, anæmi, hudblødninger. 3.4 Hvilke laboratorieundersøgelser vil være relevante uden yderligere kendskab til patientens grundliggende sygdom? Hgb, trombocytter, leukocyt+differential tælling, Alfa foetoprotein, LDH, ioniseret Ca 2+, alat, basiske fosfataser, bilirubin, creatinin, Na +, K +, CRP 3.5 Hvorledes kan resultaterne af disse undersøgelser afvige fra det normale hvis patienten har en ubehandlet lymfomsygdom? Begrund svaret for hver. Trombocytter, nedsatte ved lymfominfiltration i knoglemarven eller ITP, forhøjede som led i akut fase reaktion. Leukocytter: Der kan være nedsat leukocyttal med neutropeni hvis der i er lymfominfiltration i knoglemarven. LDH, kan være forhøjet på grund af henfald af lymfomceller

Ioniseret Ca 2+ kan væreforhøjet ved lymfominfiltration i knogler (hyppigst normal) Basisk fosfatase:forhøjet ved lymfominfiltration i lever (alat typisk normal), Creatinin: Kan være forhøjet som følge af CaFosfat eller urat udfældning i nyrerne eller som flg af afløbshindring ved tumortryk på ureteres. Dehydratio (dog vil nedsættelse af muskelmasse bidrage til at nedsætte Creatininværdien. K +, normal med mindre der er uræmi hvor den vil være forhøjet 3.6 Angiv årsager til sygdomsrelateret kreatininforhøjelse hos en patient med lymfomsygdom? Afklemning af ureteres (hydronefrose) Urat og CaFosfat udfældning i nyrerne Dehydratio Lymfocytinfiltration

4 20 korte spørgsmål 4.1 Redegør for acetylsalicylsyres toksiske effekt på ventrikelslimhinden. Acetylsalicylsyre (ASA) virker lokalirriterende på ventrikelslimhinden og kan fremkalde smerter i epigastriet og let øget blodtab med fæces, - efter langvarig behandling med risiko for udvikling af ulcus. Virkingsmekanismer: lokal irritation af mukosa og toksiske effekter, som skyldes, at ASA ved det lave ph diffunderer ind i og opkoncentreres i ventrikelvæggen. Systemisk virkning grundet hæmning af prostaglandin(pg)-syntesen (COX-1- hæmning) og hermed bortfald af visse PGers beskyttende virkning på ventrikelslimhinden (PGer regulerer såvel gennemblødningen af ventrikelvæggen som sekretion af mucin og bikarbonat, hvilket er essentielt for integriteten af den beskyttende mucøse barriere på ventrikelvæggen). 4.2 Beskriv virkningsmekanismen for de to antimetabolitter (cancerkemoterapeutika) methotrexat og fluoruracil. Begge virker ved at hæmme nukleinsyresyntesen og har derfor størst effekt på celler i vækst. Methotrexat: hæmmer dannelsen af tetrahydrofolsyre (den aktive form af coenzymet) ved binding til enzymet dihydrofolsyrereduktase, hvorved purin- og tymidin-syntesen forhindres og hermed tillige DNA- og RNA-syntesen. Fluoruracil er en pyrimidinanalog, som pga. substratlighed omdannes til nukleotid og hæmmer syntesen af tymidin og hermed DNA-syntese. Nukleotidet inkorporeres i RNA og forstyrrer herved dets funktion. 4.3 Redegør kort for behandlingen hypofysær og nefrogen diabetes insipidus Diabetes insipidus (DI) er en relativ sjælden tilstand med svær forhøjet diurese grundet manglende koncentreringsevne i nyrerne. Ved hypofysær DI er der manglende

vasopressin sekretion fra neurohypofysen. Ved nefrogen DI responderer nyrernes samlerør ikke på vasopressin. Hypofysær diabetes insipidus: Desmopressin (Minirin), som er en selektiv V 2 -receptor agonist. Stimulerer V2-receptorer i samlerørenes hovedceller, hvorved AQP2 translokeres til den luminale plasmamembran. Er et peptid og indgives nasalt. Nefrogen diabetes insipidus: Tiazid-diuretika p.o. Tiazider har en paradoksal antidiuretisk effekt ved diabetes insipidus, som skyldes kompensatorisk forøgelse af vandreabsorptionen i de proksimale tubuli. 4.4 Nævn mindst 3 årsager til forhøjet CRP CRP er forhøjet ved: - infektioner (bakterielle og visse virale) - inflammatoriske sygdomme (reumatoid artrit, mb Crohn..) - vævshenfald (nekrose forårsaget af iskæmi, traume, termisk el. kemisk påvirkning, tumorhenfald) - leversygdom (inkl. aktiv cirrhose, virusinfektioner 4.5 nævn de hyppigste årsager til faldtendens hos ældre? - balancesvigt centrale årsager: balance, sanser bearbejdning, bevægeapparat - cirkulatoriske årsager - polyfarmaci/alkohol - psykosociale årsager (ensomhed, angst for at falde) - øges alle ved akut sygdom og påvirket AT 4.6 Rotator cuff syndrom I epidemiologiske studier er der fundet en øget risiko rotator cuff syndrom for bestemte erhvervsgrupper. Nævn mindst tre erhverv, hvor der er påvist en høj risiko? Svejsere, pladesmede, slagteriarbejdere, syersker og bygningsmalere. Er alle rigtige svar.

4.7 Angiv nogle vigtige arbejdsrelaterede risikofaktorer for lænderygbesvær. Mange års tungt fysisk arbejde med tunge løft og/eller mange tungere løft evt. i kombination med akavede arbejdsstillinger med foroverbøjet eller roteret lænd, samt helkropsvibrationer, fx ved kørsel af store entreprenørmaskiner.. 4.8 Angiv billeddiagnostiske undersøgelser, egnede til påvisning af cholecystolitiasis. Svar: Transabdominal ultralydsskanning. MRCP (magnetisk resonans cholepancreaticografi). 4.9 Nævnt fire galdestensudløste sygdomme og for hver sygdom relevante billeddiagnostiske undersøgelser. a: Galdestensanfald Ultralydskanning. b: Akut cholecystitis; UL skanning af abdomen, Koleskintigrafi, CT skanning af abdomen. c: Choledocholitiasis; MRCP, ERCP, UL skanning af abdomen, EUL (endoskopisk ultralydsskanning) Peroperativ kolangiografi. d: Galdestenspancreatitis; UL skanning af abdomen, MRCP ERCP CT skanning af abdomen. (e: Galdestensileus; O.over abdomen, CT af abdomen,

Tyndtarmspassage). 4.10 Hvad er Mb. Crohn. Angiv lokalisation og prædilektionssteder. Beskriv de typiske mikroskopiske forandringer og nævn de hyppigste komplikationer. Mb. Crohn er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Hele g-i kanalen, often terminale ileum, rectum, analkanal. Transmural inflammation med lymfocytter, plamaceller, epitheloidcelle granulomer, fibrose. Abscesser, fistler. 4.11 Beskriv tre billeddiagnostiske undersøgelser til påvisning af Crohns sygdom i tyndtarmen og metodernes svagheder og styrker. Svar: Rtg af tyndtarmen (tyndtarmspassage) Fordele: giver information om passageforhold; billig og let tilgængelig undersøgelse. Svaghed: Ringe sensitivitet, strålebelastende. MR skanning af abdomen. Fordel: Sensitiv også for extraluminal patologi. Svaghed: Begrænset tilgængelig undersøgelse, dyr, MR kontraindikationer (metalfremmedlegemer, klautrofobi). CT skanning af abdomen. Fordel: Rimeligt sensitiv også for extraluminal patologi, alment tilgængelig. Svaghed: Strålebelastende. Kapselendoskopi. Fordel: Meget sensitiv. Svaghed: Dyr, begrænset tilgængelig undersøgelse. Indkiling af kapsel i stenoser. 4.12 Redegør kort for principperne for meta-analyser Svar: Metaanalyser har til formål at skabe klarhed over alle de randomiserede forsøg, der foreligger om en given behandling. De baseres på en på forhånd udarbejdet protokol. Mhp. at reducere faren for publikationsbias er det nødvendigt at foretage en grundig søgning efter såvel publicerede som upublicerede forsøg, Når materialet er indsamlet foretages en samlet statistisk vurdering af resultaterne fra alle de indgåede forsøg.

4.13 Redegør kort for begreberne diagnostiske og nosografiske sandsynligheder Svar: En diagnostisk sandsynlighed er en betinget sandsynlighed, som angiver sandsynligheden for, at en patient har eller ikke har en given sygdom ud fra et testresultat. En nosografisk sandsynlighed er en betinget sandsynlighed, som angiver sandsynligheden for at en given test er positiv eller negativ hos patienter med og uden sygdom. I den praktiske klinik har man brug for at vide, hvor god testen er til hhv. at stille og at udelukke diagnosen, dvs. man har brug for de diagnostiske sandsynligheder. Da disse imidlertid afhænger af sygdommens prævalens, i den gruppe patienten tilhører, og af patientens placering i det kliniske spektrum, er det ofte svært at skaffe de relevante sandsynligheder. De nosografiske sandsynligheder har ringe relevans for klinisk praksis, men må tillægges vægt fx ved planlægning af screeningsprogrammer. Hvis man kender prævalensen af sygdommen, kan man beregne de diagnostiske sandsynligheder ud fra de nosografiske. Det kan enten ske ved, at man beregner det diagnostiske univers med brug af 2x2 tabeller eller ved brug af Bayes formel. 4.14 Nævn de 3 hovedfaser i sårhelingen og deres omtrentlig varighed: eksudative - iskæmiske fase 0-3 dage proliferative- katabole fase 4-7 dage reparative - anabole fase 8+ dage 4.15 Hvad forstås ved brandsår af grad I, grad II og grad III? grad I destruktion af epidermis med rødme og smerter grad II destruktion af epidermis og dermis med vabeldannelse rødme og smerter grad III destruktion af alle hudens lag med lividitet og anæstesi 4.16 Nævn 5 årsager til ulcus cruris. Kronisk arteriel insufficiens, kronisk venøs insufficiens, DM, vasculitis, traume og tumor. 4.17 Nævn 4 forskellige mulige behandlingsprocedurer ved ensidig 6 cm lang okklusion på overgangen mellem a. iliaka communis og externa hos en patient med invaliderende claudicatio intermittens. Oprensning (thrombendarterektomi; TEA) Ensidig bypass (iliako-femoral bypass) Overkrydsning fra den anden lyske (femoro-femoralis cross-over bypas)

Perkutan transluminal angioplastik; ballonbehandling (PTA) med eller uden stent 4.18 Nævn relevante analyser foretaget på blod ved mistanke om Dissemineret Intravaskulær Koagulation og angiv resultatet i forhold til normalværdi: Bloddyrkning (pos ved sepsis) APTT (forlænget) INR (forhøjet) D-dimer (forhøjet) Trombocytter (nedsat) Antitrombin III (nedsat) 4.19 På hvilke 2 forskellige måder kan måling af koagulationsfaktorerne II+VII+X udtrykkes? Hvordan anvendes disse i klinisk praksis? Som INR (International Normalized Ratio), der anvendes til at kontrollere AKbehandling med coumariner. Terapeutisk interval er 2,0-3,0 for de fleste indikationer; dog 2,5-3,5 ved visse hjerteklapper. Som relativ arbitrær stofkoncentration (dvs. som % af normalt; prothrombintid), der anvendes til at vurdere leverfunktion. Ved screening for koagulationsdefekt kan begge mål anvendes. 4.20 Definer screening, og nævn de fire mål der bruges til at beskrive en screeningundersøgelses validitet? Hvilket af disse mål for screeningens validitet er mest relevant i klinikken? Begrund svaret, og forklar hvordan dette mål afhænger af sygdommens prævalens? Screening defineres som undersøgelse af tilsyneladende raske mennesker for at identificere de med høj risiko for sygdom. En screeningsundersøgelses validitet beskrives med følgende mål: sensitivitet, specificitet, positiv prediktiv værdi og negativ prediktiv værdi. Den positive prædiktive værdi er mest relevant i klinikken, da dette mål angiver sandsynligheden for, at en test-positiv person har sygdommen. Blandt de test-positive skal man så tage stilling til, om patienten skal have lavet egentlige diagnostiske tests, eller evt. behandles. Man skal kende prævalensen af sygdommen for at kunne regne den positive

prædiktive værdi ud. Hvis prævalensen er lav, så vil den positive prædiktive værdi også være lav.