Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Hjernens betydning Hjernen er aktiv i alt, hvad vi gør. Hjernen er meget flittig og arbejder døgnet rundt. Hjernen har mange automatiske handlinger på lager, som vi ubevidst bruger af. Hjernen er unik for hver enkelt af os. Hjernen rummer vores personlige erfaringer, handlemåder og tankegange, som er opbygget gennem et langt liv. 2
Hjernens opbygning Pandelappen Isselappen Nakkelappen Tindingslappen Lillehjernen Hjernestammen Hver gang vi udfører en helt almindelig dagligdags handling, vil der være mange dele af hjernen i funktion. De 6 områder tager sig af forskellige opgaver men arbejder også tæt sammen. Pandelappen bevidst tankegang planlægning og organisering hukommelse og opmærksomhed betydning for vores følelsesliv dømmekraft bevægelse og motorik: f.eks. løfte armen eller benet, cykle eller skrælle kartofler Isselappen opfattelsen af sanseindtryk som smerte, berøring, tryk og temperatur bedømme omgivelsernes i forhold til egen person, f.eks afstandsbedømmelse eller størrelsesforhold Tindingelappen sanser som lugt, smag og hørelse sprog behandling og lagringen af hukommelse 3
Hjernens opbygning Pandelappen Isselappen Nakkelappen Tindingslappen Lillehjernen Hjernestammen Nakkelappen opfanger og fortolker synsindtryk Lillehjernen balance, muskelsamarbejde og koordinering af bevægelser finmotorik - at gøre bevægelser mere nøjagtige/præcise lager for indlærte handlinger, f.eks. trappegang og skrivning Hjernestammen information mellem krop og hjerne vågenhed regulering af kropsfunktioner, f.eks vejrtrækning, temperatur og hjerteslag synkeprocessen 4 Hvis vi skal dække bord og spise morgenmad, vil det være vigtigt kunne se. For at stille tingene på den rette plads, skal vi have styr på balancen og have fornemmelse for rum og retning. Vi skal også kunne mærke om kaffen er for kold eller varm. Hele handlingen bliver lynhurtigt planlagt i hjernen, opgaverne bliver fordelt til forskellige dele af hjernen, så bevægelserne bliver præcise og hensigtsmæssige, så vi kan sætte os og nyde kaffen.
Hjernens samarbejde med kroppen Hjernen modtager informationer fra vores nervebaner, og når de er behandlet i hjernen, går der beskeder ud til kroppen om, hvad den nu skal gøre. Venstre side af hjernen styrer højre side af kroppen og omvendt. 5
Sådan fungerer hjernen Hjernen består af ufattelig mange hjerneceller, ca 100 milliarder hjerneceller. De danner utallige forbindelser med hinanden. Alle handlinger og tanker er afhængige af, at disse forbindelser fungerer. 6
Sådan fungerer hjernen Når beskeder skal gå fra en hjernecelle til en anden, er det vigtigt, at vejen mellem dem er hurtig og let. Til det har hjernen nogle signalstoffer, som både sender og modtager. Man kan sammenligne det med: der skal købes billet til færgen der skal være brændstof nok der må ikke komme andre skibe i vejen på overfarten der skal lægges til i det rette færgeleje Kilde: www.brani.tree.uk 7
Sådan fungerer hjernen Alle celler i vores krop har brug for ilt, og hvis de ikke får den ilt, de skal bruge, går de til grunde. Det gælder også for vores hjerneceller, og de er meget følsomme overfor iltmangel. Hjernen bruger en stor del af den ilt, der bliver sendt rundt i kroppen, sommetider er det helt op til 20 %. 8
Sådan fungerer hjernen Vores hjerne er et lager af erfaringer og kendte rutiner, som er opbygget gennem hele vores liv. Vi får hele tiden informationer fra krop og omgivelser, som bearbejdes i hjernen. De røde kroge kan sammenlignes med alle de erfaringer og rutiner, vi har. Vi bruger dem, når vi skal handle sikkert, fornuftigt og planlægge, hvad der skal ske. 9
Når hjernen tager skade Skadet område Hjerneskade er, når nogle hjerneceller har taget skade og ikke kommer til at fungere, som de gjorde. Det betyder: at vi mister nogle kroge. at der er mange kroge, der fungerer. at vi ikke kan bruge alle de erfaringer og rutiner, vi ellers har benyttet. 10
Når hjernen tager skade Der kan komme forskellige følger efter en hjerneskade. Fysiske Kognitive Følelsesmæssige Psykiske/sociale Eksempler på fysiske skader: Lammelser Føleforstyrrelser Balanceproblemer Synkeproblemer Eksempler på skjulte kognitive skader: Neglekt - overser krop og verden til den ene side Koncentrations- og hukommelsesbesvær Træthed og nedsat udholdenhed Apraksi - nedsat evne til at udføre dagligdags opgaver hensigtsmæssigt Ændret personlighed Nedsat dømmekraft Nedsat indsigt 11
Når hjernen tager skade Eksempler på følelsesmæssige skader: Fået lettere til tårer eller latter Intensiteten i følelserne kan være større end mindre end tidligere Krisereaktion Depression Angst Eksempler på psykiske/sociale skader: Sværere ved at overholde de uskrevne regler i eksempelvis social samvær Mindre hæmmet - siger det man tænker Mindre fokus på detaljer Mere sjusket eller uopmærksom Ændring i økonomi Tab af arbejde/beskæftigelse Ændret rolle i familien Større afhængighed fx af familie eller offentlige instanser Mindre socialt samvær 12
Når hjernen tager skade Normal fungerende hjerne; vi kører på rutinen. Der skal findes nye veje. Skadet hjerne; finder nye veje. Det er hårdt for os, det tager tid, og vi bliver trætte. Så er det vigtigt at huske: at man ikke er blevet dummere men langsommere. at man ikke er blevet doven men lettere bliver træt. 13
Rehabilitering efter hjerneskade Der skal findes nye veje. Rehabilitering er at arbejde med både fysiske, kognitive, psykiske og sociale følger. Dels ved at forsøge at genvinde så mange tabte færdigheder som muligt, og dels ved at kompensere så godt som muligt for varige tab. For den ramte er tilværelsen/den kendte hverdag sat på stand by. I forhold til kørekort og arbejde er det ikke alle, der genvinder de nødvendige forudsætninger. 14
Rehabilitering efter hjerneskade Der skal findes nye veje. Træthed Langt de fleste personer, der har fået en hjerneskade, oplever en anderledes træthed ved at man oplever træthed ved langt mindre anstrengelse end man er vant til. trætheden er meget massiv og fylder meget. trætheden er ofte uforudsigelig. trætheden varer ofte længere end en normal træthed. trætheden forsvinder ikke altid efter hvile eller søvn over natten. Det er vigtigt at erkende og forstå trætheden, så man bruger den energi, man har til rådighed, bedst muligt. 15
Rehabilitering efter hjerneskade Seksualitet For mange sker der ændringer i forhold til seksuallivet. Det er vigtigt for alle, at man stadig har en nærhed. Bare at være der, holde i hånd øger livskvaliteten og livsglæden. Det er vigtigt, at man taler frit om problemerne og prøver at løse dem sammen, så det er tilfredsstillende for begge parter. Personalet på afdelingerne vil gerne tale med jer om dette emne. Rehabilitering efter hjerneskade Pårørende De pårørende skal forholde sig til både den syge og til deres egen angst og usikkerhed, samtidig med at der måske er et arbejde at passe, og en familie der skal fungere. Det er vigtigt at søge mest mulig hjælp og rådgivning hos fagpersonale. Personalet vil gerne tale med jer om det. 16
Rehabilitering efter hjerneskade Fysisk fremgang topper Kognitiv fremgang topper Følelsesmæssig fremgang topper Før Nu ½ år 1 år 2 år 3 år Tid Fremtid Rehabilitering efter hjerneskade er et arbejde, der kan tage meget lang tid. Bedring er mulig længe, men der kommer et tidspunkt, hvor man må forholde sig til varige følger. Det, at acceptere de varige følger, der bliver for nogle og finde nye værdier og mening, er som regel det, der tager længst tid. Der er mulighed for psykologhjælp via Sygesikringen for både den ramte og for nærmeste pårørende efter henvisning fra egen læge. 17
18 Noter
Noter 19
Nettet rummer mange muligheder for mere uddybende og specifik viden. Ord som kan være gode at søge på er fx: Erhvervet hjerneskade Apoplexi Skjulte handicaps Kørekort efter erhvervet hjerneskade Pårørende til person med hjerneskade Træthed efter hjerneskade Neuroenhed Nord Nørregade 77 9700 Brønderslev Tlf.: 9764 0114 www.sygehusvendsyssel.rn.dk August 2015