DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK

HavetsHus DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK DENNE RAPPORT OPRIDSER MULIGHEDERNE FOR STORSKALA TANGPRODUKTION I DANMARK SAMT FORRETNINGSPOTEN- TIALERNE I UDNYTTELSE AF BIOMASSEN TIL EN RÆKKE FOR- SKELLIGE FORMÅL.

Havets Hus 2013 Tekst: Steffen Cole Brandstrup Hansen, konsulent for Havets Hus Layout: Grete Fogtmann Jensen, Havets Hus Havets Hus Færgevej 4 8500 Grenaa www.havetshus.dk Side 2

Resumé Formålet med denne rapport er at opridse vækstmuligheder inden for etablering af en storskala tangproduktion og efterfølgende udnyttelse af biomassen til forskellige formål. Udgangspunktet for rapportens analyser er en påtænkt produktion af tang ved Djurslands østkyst, hvor forholdene ser lovende ud til dyrkning af tang, bl.a. på grund af en kontinuerlig tilstrømning af koldt, salt og næringsrigt bundvand. I rapporten gennemgås og diskuteres 2 primære og 4 sekundære indsatsområder, som vurderes i dag - eller på mellemlangt sigt at rumme væsentlige lokale/regionale erhvervspotentialer knyttet til en fremtidig produktion af tang. Derudover beregnes en række bæredygtighedseffekter relateret til de primære indsatsområder som inspiration for virksomheder, der satser på udarbejdelse af ansøgninger om medfinansiering af lokale/regionale erhvervs- og forskningsprojekter. Endelig konkluderes der, at storskala tangproduktion og recirkulering af næringsstoffer kan medvirke til en omkostningseffektiv målopfyldelse af vandramme- og habitatdirektiverne på Djursland, mens produktive marine arealer langs Djurslands østkyst kan understøtte en tilstrækkelig stor biomasseproduktion til målopfyldelse af Vedvarende Energi direktivet. Investeringer inden for tangsektoren kan derfor stimuleres ved at fremme de politiske rammevilkår for produktionen, herunder ved implementering af tang i vandplanerne som et supplerende virkemiddel til reduktion af kvælstof i marine områder. Nøgleord: Tang, alger, sukkertang, bioraffinering, tangmel, bæredygtig vækst, vandmiljøplaner, næringsstofrecirkulation, optimal ressourceudnyttelse, bioethanol, proteiner, dyrevelfærd og dyrefoder. Side 3

Indhold 1. Indledning side 5 2. Kommercielle udbyttedata side 7 3. Djursland side 9 4. Grenå havn side 12 4.1. Kommercielle aktører på Grenå havn side 12 4.2. Havnens øvrige infrastruktur side 12 5. Igangværende danske aktiviteter relateret til dyrkning og/eller anvendelse af tang side 13-19 5.1. Macro Algae Biorefinery 3 (MAB 3) side 13 5.2. Projektet KOMBI-Opdræt side 14 5.3. Fiskeriprojekt Maritimt Knudepunkt Storebælt 2010 side 14 5.4. Havtang til efterpolering af spildevand side 15 5.5. BioWalk4Biofuel projektet side 15 5.6. Alger til biogas side 15 5.7. Nordic Algae Network side 16 5.8. Nye ingredienser og grøn energi med bæredygtig oprensningsteknologi side 16 5.9. Specialeprojekt: egnede dyrkningsområder side 17 5.10. Specialeprojekt: makroalger og bioremediering side 17 5.11. PhD projekt: dyrkning af sukkertang og fingertang og anvendelse af biomassen til fiskefoder og bioenergi side 17 5.12. Specialeprojekt: Optimale produktionsområder for sukkertang og søl side 18 5.13. Havets Hus erhvervsnetværk side 18 5.14. Tangnetværket side 18 5.15. Småøernes Fødevarenetværk side 19 6. Udfordringer for den danske/europæiske tangsektor side 19 7. Markedsbeskrivelse side 20-26 7.1. Det globale marked side 20 7.2. Opsummering side 26 8. Danske indsatsområder side 28-29 9. Primære indsatsområder side 29-37 9.1. Indsatsområde 1: Storskala tangproduktion side 27 9.2. Nuværende vidensniveau side 27 9.3. Indsatsområde 2: Fodertilskud til den økologisk animalske produktion side 29 9.4. Fodermarkedet side 30 9.5. Afsætning til enmavede dyr side 31 9.6. Afsætning til produktion af fisk side 33 10. Sekundære indsatsområder side 37-45 10.1. Indsatsområde 3: Planteproduktion og jordforbedringsmidler side 37 10.2. Indsatsområde 4: Tang til konsum side 38 10.3. Indsatsområde 5: Specialtangprodukter side 40 10.5. Indsatsområde 6: Bioraffineringsteknologi og produktudvikling side 41 10.6. Kommissionens ændringsforslag side 41 10.7. Bæredygtighed og bioraffinering side 42 10.8. Diskussion af etiske aspekter side 44 11. Krav ved medfinansiering af tangproduktion side 45-55 11.1. Minimering af næringsstofoverskud i foder side 45 11.2. Djursland som case side 46 11.3. Effekt på den lokale biodiversitet side 50 11.4. Begrænsning af klimapåvirkningen side 51 11.5. Reduceret anvendelse af pesticider side 53 11.6. Forbedret dyrevelfærd og reduceret antibiotikaforbrug side 54 11.7. Nytænkning, tværfaglighed og kommunikation med henblik på merværdi per råvareenhed side 55 12. Målopfyldelse af VE-direktivet side 56 13. Generel opsummering side 60 14. Anbefalinger side 61 15. kontaktoplysninger side 62 16. Litteraturliste side 64-67 17. Internetreferencer side 67 18. Bilag side 68 Side 4

1. Indledning Globalt er der stigende fokus på anvendelse af makroalger - i daglig tale også kaldet tang - til let forarbejdede fødevarer og som en værdifuld råvare, hvoraf bl.a. fødevare, foder- og medicinalindustrien producerer højværdiprodukter. Den globale akvakulturproduktion af tang vokser med 7,4 % om året (FAO 2010), og produktionen udgjorde i 2010 ca. 19 millioner tons vådvægt til en samlet værdi af 5,7 mia. USD. I Danmark er der en lang tradition for forarbejdning af tang høstet fra vilde populationer, og vi har spidskompetencer inden for bl.a. ekstraktion af tangens hydrokollider (polysakkarider), det vil sige langkædede kulhydrater, der i fødevarer kan anvendes som stabilisatorer og fortykningsmiddel i bl.a. mayonnaise, is, tandpasta og kakaomælk. Djurslands nordlige kystområder har tidligere været udgangspunkt for en stor produktion af gaffeltang (Furcellaria lumbricalis(fastigiata)) til fremstilling af geleringsmidlet fucellaran. Èt enkelt år (1962) blev der høstet op mod 20.000 tons (vådvægt). Tangen blev fragtet til Havnsø Havn, hvor den indledende rensning og tørring fandt sted, før fucellaranen også kaldet Danish agar -, blev udvundet af firmaet Litex. Litex blev siden overtaget af det internationale FMC Biopolymers. De naturlige forekomster af tang herhjemme kan dog ikke understøtte en bæredygtig industriel produktion af hydrokollider, og som en konsekvens blev de frit flydende øer af gaffeltang ved Djursland kraftigt reduceret. I dag har firmaet FMC BioPolymer flyttet produktionen af agar til udlandet, og det er ikke længere gaffeltang, der udgør råmaterialet, men varmtvandsarter som Kappaphycus. Det naturlige opvæld af næringsrigt og koldt bundvand ud for Djurslands nordøstkyst indikerer gode vilkår for produktion af tang på Djursland. En udnyttelse af danske marine arealer til dyrkning af tang er i sin vorden, og der findes i dag kun én kommerciel producent i Danmark. Dyrkning af tang gavner havmiljøet, fordi tangen opsamler næringsstoffer i de kystnære og næringsforurenede farvande. Næringsstoffer, der med fordel kan recirkuleres som et værdifuldt fodertilskud eller som gødning på markerne. Produktion og forarbejdning af tang er derfor et fremtidigt vækstområde, der har positiv indflydelse på miljø, den lokale råvareforsyning samt etablering af lokale arbejdspladser. Med henblik på at hjælpe virksomheder til en bæredygtig udnyttelse af Danmarks kystressource analyseres i denne rapport bæredygtighedskrav inden for dyrkning og anvendelse af tang, og forskellige markedssegmenter identificeres. Følgende afsnit er en prioriteret gennemgang af faglitteraturens estimater for udbytte af tang. Formålet er at synliggøre forretningspotentialer. Ligeledes er formålet at synliggøre, at farvandet omkring Djursland kan danne grundlag for en høj produktion af biomasse per hektar. Det er vigtigt, da netop udbytte per hektar og dermed biomassens pris er afgørende for de kommercielt lovende anvendelser af biomassen. Side 5

Om alger Alger er en fælles betegnelse for makroskopiske alger det vi i daglig tale kalder tang - og mikroskopiske alger Tang inddeles i tre hovedgrupper: Brunalger, grønalger og rødalger Både tang og de mikroskopiske alger laver fotosyntese ligesom planterne på landjorden Alger fungerer som biologiske rensningsanlæg, der reducerer mængden af CO 2 i atmosfæren og mængden af kvælstof og fosfor i vandmiljøet, når de vokser Der findes mere end 300 forskellige arter af tang i Danmark og 10.000 arter på verdensplan. Alger indeholder en række essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler I Tabel 1 ses et udsnit af faglitteraturens estimater for udbytte per hektar for brunalgen Saccharina latissima (sukkertang). Sukkertang er valgt, fordi denne art dominerer inden for de eksisterende danske kommercielle aktiviteter. Troværdige estimater af biomasseudbytte per hektar, og dermed indikation af pris per produceret vægtenhed, er nødvendige for at afgøre rentabiliteten af en given investering i produktion og forarbejdning af tang. Litteraturens angivelser af udbytte for sukkertang følger dog den generelle trend inden for faglitteraturens angivelser af udbytte, hvor teoretiske beregninger fører til vidt forskellige bud på biomasseudbytte per hektar, som det fremgår af Tabel 1. Tabel 1: Et udsnit af faglitteraturens biomasseudbytter specifikt for sukkertang. Tangart Tangart Vækstperiode Land/område Ton tørvægt per/ha/år Kilde i måneder Saccharina latissima 6 Indre danske farvande 21 (B) Birkeland 2009 Saccharina latissima 5 Nordsøen (Helgoland) 22 (A) Buch og Buckholz (2004) Saccharina latissima 5 Nordsøen (Helgoland) 60-70 (A) Buch WSA, 2009 Saccharina latissima Ikke angivet Nordsøen (Holland) 20-50 (E) Reith et al (2005) Saccharina latissima Ikke angivet Irland 20 (C) Bruton et al (2009) Saccharina latissima 4,5 Norge (Nordkysten) 14-20 Hånda (2009)* Brunalge tangskov Årlig Norge 60 (D) Hånda (2009) *Refereret til som upubliceret. A: Produktion er ekstrapoleret på baggrund af data fra dyrkningsforsøg. B: Udbyttedata er ekstrapoleret på baggrund af eksperimentel dyrkning i nærheden af et havørredhavbrug. Data fra eksperimentel dyrkning blev anvendt til kalibrering af en matematisk model for udbytte pr ha. C: Estimatet for produktion er estimeret på baggrund af andre datakilder. D: De 60 ton tørvægt er omregnet fra 400 ton vådvægt, med et antaget tørstofindhold på 15 %. De 400 ton vådvægt repræsenterer et estimatet af en vildt voksende årlig produktion per hektar langs Norges vestkyst. E:Estimatet for produktion er estimeret på baggrund af andre datakilder. Ved estimering af udbytte per hektar kalkuleres med et teoretisk scenarium, hvor der dyrkes rød-/brun-/grønalger på forskellige dybder, men på samme areal. Side 6

Tabel 1 viser, at det generelt er problematisk at vurdere potentialet for en lokal produktion af tang på baggrund af referencer i faglitteraturen. De forskellige data er baseret på forsøg i mindre skala med forskellige dyrknings- metoder og perioder og på forskellige lokaliteter med bl.a. varierende lys, strøm og vandkemiske forhold. Marine aealer kan være lige så forskellige som fx sand- og lerjord på land, og derfor afhænger udbytte per hektar også i havet af dyrkningspotentialet på de respektive marine arealer. Desuden er spørgsmål omkring vejrbetingede udfordringer, høstmetoder og dyrkningskonstruktioners rentabilitet (og holdbarhed) mangelfuldt belyst. Faglitteraturens estimerede udbytte inkluderer således sjældent forbehold for dyrkningskonstruktioners praktiske begrænsninger. I Reith et al (2005) er biomasseproduktionen tænkt etableret i synergi med offshore havmølleparker ud for Hollands kyst, og selv om potentialet ved udnyttelse af havmøllefundamenter til fastgørelse af tangdyrkningsliner er interessant, er det endnu ikke kommercielt afprøvet. Det angivne biomasseudbytte på 50 tons tørvægt per hektar per år er desuden baseret på et dyrkningssystem af grønne, brune og røde alger i 3 forskellige dybder inden for samme areal, som ikke er afprøvet kommercielt. Estimering af udbytte på baggrund af naturligt forekommende populationer af tang er også problematisk, da vækstforholdene for hhv. naturlige populationer og tang dyrket på liner er meget forskellige. Flerårige og veletablerede populationer af tang vil fx - i modsætning til unge tangplanter udsat på dyrkningsliner - have en stor biomasse fra starten af vækstsæsonen og derfor være i stand til at udnytte en procentmæssig større andel af sollyset til fotosyntese. Naturlige populationer af tang i Danmark vil udelukkende understøtte nicheanvendelser med meget små krav om biomasse, eksempelvis fødevareformål (Hertz et al, 2010). De naturlige populationer kan ikke bære en egentlig industriel udnyttelse. Det er kun en begrænset del af de danske, kystnære farvande, der er dækket af tangskove, af den simple grund, at tang kræver et fast underlag at sætte sig fast på. Det er fx klipper eller sten, som man i Danmark fortrinsvist finder på de fredede stenrev, hvor høst ikke er tilladt. 2. Kommercielle udbyttedata Som beskrevet, er anvendelse af faglitteraturens estimerede udbyttedata i en forretningsplan problematisk af flere årsager. Men omvendt findes der pt. heller ingen kommercielle, troværdige estimater af udbytte eller pris på dansk produceret tang, og spørgsmål om forsyningssikkerhed er tilsvarende ubesvaret. Verificerede, kommercielle erfaringer og udbyttedata fra danske farvande bør i højere grad underbygge forretningsplaner i kommende demonstrationsprojekter, der skal udbygge vores viden om produktion og anvendelse af dansk produceret algebiomasse. Kommercielle data gør det muligt at estimere forsyningssikkerhed, kvalitet og pris over en hel produktionscyklus og derved at inkludere sådanne grundlæggende oplysninger i en forretningsplan. Side 7

Det Horsens baserede firma Seaweed Seed Supply A/S er den kommercielle aktør, der i en dansk/europæisk kontekst er længst fremme i udvikling af dyrkningsliner og indsamling af udbyttedata fra de jyske østvendte kyster. Tabel 2 nedenfor er en grov indikation af Seaweed Seed Supplys udbytte, der ligger væsentligt under estimater fra faglitteraturen. Tabel 2: Tabellen er konstrueret med baggrund i data fra Hansen (2011) og angiver 6 udbyttescenarier, der alle er baseret på Seaweed Seed Supplys dyrkningserfaringer. Tørvægt er sat til 18 %, mens oversomring refererer til, at afgrøden forbliver i vandet sommeren over. Scenarierne 1 og 2 repræsenterer de 2 produktionsscenarier, som Seaweed Seed Supply i dag har indrettet produktionen efter. Udbyttet per år angives i parentes, mens estimater uden for parentes altså er udtryk for en 2-årig produktionscyklus. Udbyttescenarier Placering af dyrkningsliner Gennemsnitlig vækstperiode (angivet i måneder) Høst Gennemsnit for udbytte per meter line i kg vådvægt Gennemsnit for udbytte per langline i ton vådvægt Gennemsnit for udbytte per hektar i ton vådvægt Gennemsnit for udbytte per hektar i ton tørvægt Scenarie 1 Sep.-nov. 6 Marts 5 4,2 16,7 3,0 Scenarie 2 Dec.-feb. 15 (oversomring) Marts 12 (6,0) 10 (5,0) 40 (20,0) 7,2 (3,6) Scenarie 3 Sep.-jan. 18 (oversomring) Marts 13 (6,5) 10,8 (5,4) 43,3 (21,7) 7,8 (3,9) Scenarie 4 Sep.-jan. 21 (oversomring) Juni - august 17,55 (8,8) 14,6 (7,3) 58,5 (29,2) 10,5 (5,3) Scenarie 5 Sep.-jan. 18 (oversomring) Marts 26 (13,0) 21,7 (10,8) 86,7 (43,3) 15,6 (7,8) Scenarie 6 Sep.-jan. 21 (oversomring) Juni - august 35,1 (17,5) 29,2 (14,6) 117,0 (58,5) 21 (10,5) Data præsenteret i tabel 2 indikerer desuden, at udbyttet påvirkes af den valgte vækstperiode, fordi tangens optag af næringsstoffer, næringsstoflagring samt vækst, er sæsonbestemt og bl.a. afhænger af årstidsvariationer i vandets koncentration af næringsstof og konkurrencen om næringsstoffer med mikroalger. I sommerperioden investeres fotosynteseprodukterne fx i reproduktion samt oplagring af kulhydraterne laminarin og mannitol fremfor egentlig biomassetilvækst. Mellem marts og august består biomassetilvæksten derfor primært af kulhydrater, og på figur 2 ses hvorledes sukkertangens indholdskomponenter varierer afhængig af, om man høster i marts eller august. Side 8

Indholdskomponenter (august) Indholdskomponenter (marts) Mineraler (23%) Proteiner (6%) Laminarin (21%) Mannitol (18%) Alginsyre (14%) Andre indholdsstoffer (18%) Mineraler (44%) Proteiner 13%) Laminarin (1%) Mannitol (7%) Alginsyre (20%) Andre indholdsstoffer (15%) Figur 2: Viser hvordan sukkertangs relative indhold af bl.a. alginater, proteiner og kulhydraterne mannitol og laminarin varierer med årstiden. Grundet mangel på repræsentative dataserier for sæsonvariation i sukkertangs kemiske komponenter i danske farvande er det valgt at tage udgangspunkt i data indsamlet af Black (1950). De angivne udbyttescenarier 1-4 i tabel 2 er alle påhæftet en vis usikkerhed, da produktionen kun har foregået i få år. Scenarierne 5 og 6 skal ses som et forsøg på at estimere produktionens forventede udvikling over tid. De kommercielt baserede udbyttedata og produktionsestimater bør valideres fx i storskala forsknings- og udviklingsprojekter omfattende analyser af bl.a. vandkemiske karakteristika, sæsonvariation i indholdsstoffer samt avlsselektion. En kontinuerlig opkvalificering af vores viden er nødvendig for på sigt at realisere de angivne udbyttescenarier 5 og 6 og dermed øge produktionens rentabilitet. Biomassens produktionspris er afgørende, idet algebiomassen til mange anvendelser konkurrerer med andre grønne biomasser. 3. Djursland Ikke alle danske farvande er lige velegnede til dyrkning af tang. Figur 3 viser hvilke arealer i de indre danske farvande, der præges af opvæld (upwelling) i sommerhalvåret. Opvæld er hvor bundvand (der ofte er koldt, salt- og næringsrigt) strømmer op mod overfladen. Det næringsrige bundvand kan øge produktionen af tang i vinterhalvåret og forlænge produktionssæsonen over sommermånederne, hvor tangen normalt vil være næringsbegrænset. På figur 3 ses den akkumulerede opadrettede transport af bundvand over skillefladen fra 1. april 30. september. De grønne områder er områder med stor tilførsel af bundvand - og dermed næringsstoffer - til de øverste dele af vandmassen, hvor der er nok sollys til at tang kan vokse. Side 9

Figur 3: Kortet viser de områder i indre danske farvande, der præges af opvæld af koldt, næringsrigt bundvand. Den grønne farve indikerer opvæld, hvor der fx ved i perioden fra april-september langs Djursland østkyst er en opadrettet transport >= 2000 m, svarende til en tilførsel på 50-100 g DIN/m2 til overfladelaget (figuren er fremstillet af Dansk Hydraulisk Institut (DHI)). Mens figur 3 giver en indikation af generelt opvæld for de indre danske farvande, så findes der ved Fyns Hoved, Samsø, Langeland, Djursland og Langelandsbælt også kystopvæld, som vist på figur 4. Ved kystopvæld strømmer yderligere koldt, salt- og næringsholdigt bundvand til overfladelaget. Opvæld af koldt bundvand sænker således vandtemperaturen, hvilket er en yderligere fordel, da høje vandtemperaturer (>19 ) kan være en begrænsende faktor for sukkertang (Moy et al, 2008) (Birkeland 2009). Side 10

Figur 4: Kortet viser områder i indre danske farvande, der præges af kystopvæld af koldt, salt- og næringsrigt bundvand. Nederst til højre angives den vertikale opdrift i m/s (figuren er fremstillet ved Dansk Hydraulisk Institut (DHI). Grenå havn ligger strategisk godt placeret med et opvældsområde ved Djurslands nordøstlige kyststrækning. Området er derfor attraktivt ud fra et kommercielt perspektiv, da netop temperatur og saltholdighed forventes at være mere stabile, og næringsmangel i mindre grad vil influere negativt på udbytte i større tangmarker. Det forventes derfor at være muligt at realisere en høj produktion af biomasse per hektar, da det kombinerede opvæld nordøst for Grenå svarer til en potentiel merproduktion på 8-12 ton tørvægt pr ha (i henhold til personlig korrespondance med Mads Birkeland (DHI). Det skal påpeges, at en teoretisk merproduktion er baseret på en antagelse om, at al næring optages af den dyrkede tang. Som beskrevet er der sæsonvariationer i sukkertangens optag og lagring af næringsstoffer og samtidig konkurrerer tangen særligt i sommerperioden om næringsstofferne med planktonalger. Det er derfor ikke sandsynligt at selv tætte populationer af eksempelvis sukkertang vil kunne optage al næring fra en opvældskilde over sommerperioden. Tætheden af tang inden for tangmarken vil endvidere delvist begrænses af dyrkningskonstruktioner og praktiske udfordringer i relation til den daglige drift. Side 11

4. Grenå havn 4.1. Kommercielle aktører på Grenå havn En væsentlig produktion af tang på Djursland kræver, at potentielle synergier mellem Grenå Havns nuværende og kommende infrastruktur samt de dyrkningsmæssige betingelser i de tilgrænsende marine områder udnyttes optimalt. Grenå Havn udvidede i 2010 med 30 hektar nyt havneareal, som pt. benyttes af Dong Energy og Siemens i forbindelse med etablering af Anholt Havmøllepark, mens udviklingsfirmaet DBH Technology (A/S) planlægger etablering af et bioraffineringsanlæg på dele af det nye areal. 4.2. Havnens øvrige infrastruktur Med de udvidede havnefaciliteter er Grenå havn en moderne industri- og trafikhavn. En stor del af det gods, der bliver håndteret på havnen kommer som dry and wet bulk, og havnen har derfor stor erfaring med håndtering af alle former for vådprodukter samt håndtering af større mængder. Med kajnære havnearealer og store landarealer med muligheder for oplagring, er der endvidere gode vilkår for etablering af nye virksomheder, der sigter på produktion af tang og lagerstabilisering af biomasse med et højt vandindhold. Hertil råder havnen over et tankanlæg med 26 tanke i størrelsesordenen 50-5.000 kubikmeter. Den eksisterende infrastruktur inkluderer endvidere effektiv overførsel af flydende produkter fra kaj til tankanlæg via indlagte rørledninger. Såfremt biomassen planlægges tørret eller på anden vis forarbejdet umiddelbart efter anløb til kaj råder havnen over pakhuse i størrelserne 750 1.250 m2, og havnen forventer at modtage rigelige forsyninger af overskudsvarme fra det planlagte bioraffineringsanlæg. Der er derfor gode vilkår for kommercielle aktører, der ønsker at satse på en produktion i forbindelse med eksisterende havnefaciliteter. Vigtigt er ligeledes at påpege, at havnen nyder opbakning fra såvel brugere og kunder samt lokal- og regionalpolitikere. Med en vanddybde på op til 11 meter forventes Grenå havn således at være en væsentlig, lokal drivkraft for Djurslands erhvervsudvikling med modtagelse og afskibning af gods af alle former. Havnens fremtidige rolle for den lokale erhvervsudvikling bekræftes gennem trafikforliget fra juni 2012, hvor det blev vedtaget at etablere en ny letbane mellem Aarhus og Grenå havn, med væsentligt forbedrede pendlermuligheder til følge. Der etableres ligeledes en ny omfartsvej til havnen, hvilket muliggør en væsentlig udvidelse af skibs- og godstrafikken. Side 12

5.Igangværende danske aktiviteter relateret til dyrkning og/eller anvendelse af tang Nedenfor redegøres for et udsnit af relevante, igangværende forsknings- og demonstrationsprojekter. Formålet er at vise de indsatsområder, som der i dag er allokeret midler til, samt at synliggøre projekternes værdi i en erhvervsmæssig kontekst. Yderligere vil et overblik over projekterne medvirke til at konkretisere hvilke nye forsknings- og demonstrationsprojekter, der vil have størst sandsynlighed for at opnå midler fra eksempelvis Grønt Udviklings- og Demonstrations Programmet. 5.1. Macro Algae Biorefinery 3 (MAB 3) Macro Algae Biorefinery 3 (MAB 3) projektet er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd (DSF) med 20,4 millioner kroner ud af et totalbudget på 24 millioner kroner. Projektet startede 1. marts 2012 og slutter i 2017. Projektets formål er at bidrage til udviklingen af en bæredygtig dansk produktion af brunalgerne Saccharina lattisima (sukkertang) og Laminaria digitata (fingertang). Den producerede biomasse skal omdannes til to energibærere bioethanol og biogas mens det proteinrige restprodukt rigt på essentielle aminosyrer skal anvendes til fiskefoder. Projektet evaluerer produktionskædens bæredygtighed ud fra gældende Life Cycle Analysis (LCA) standarder, og udarbejder en forretningsplan for etablering af et demonstrations dyrknings- og bioraffineringsanlæg. Projektets resultater forventes at være: Udvikling af dyrknings- og høstteknologier Optimering af forarbejdningsteknikker med henblik på reduktion af vand i biomassen, samt tørring og lagerstabilisering af biomasse Udvikling og optimering af enzymatiske forarbejdningsteknikker med henblik på konvertering til monomere sukkerarter og dernæst alkohol Udvikling af en ny fermenteringsproces for konvertering af sukrer til to energibærere: bioethanol og biogas En produktion af essentielle aminosyrer fra ikke-fermenterede sukrer Udvikling og test af fiskefoder, hvor restprodukter fra energiproduktionen og produktionen af essentielle aminosyrer indgår Et studie af bæredygtighed og økonomisk implementerbarhed af hele produktionskæden. Udvikling af en forretningsplan for næste fase Projektdeltagerne er Teknologisk Institut (Koordinator), Aarhus Universitet (Bioscience og Miljøvidenskab), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Miljø, Kemi og Aqua (Dansk Skaldyrcenter)), Orbicon, DONG, Aller-Aqua, Vitalys, Dangrønt, Sienna Universitet, National University of Ireland, Galway (NUIG), Hamborg Universitet og Novozymes (deltager som associeret partner, leverer enzymer og deltager i advisory board). Side 13

5.2. Projektet KOMBI-Opdræt Projektet KOMBI-Opdræt er støttet af Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram med ca. 8,9 millioner kroner og fokuserer på kombinationsopdræt af havbrugsfisk, muslinger og tang til foder og konsum. Projektet startede i december 2011 og slutter i april 2015. Der sigtes på at demonstrere metoder til både miljømæssig og økonomisk bæredygtig storskala produktion af muslinger og tang ved Horsens Fjord. Eftersom det forventes at akvakulturproduktionen stiger kraftigt i de kommende år, er produktionen af tang og muslinger målrettet en opsamling/udnyttelse af den fosfor og kvælstof, der tabes ved produktionen af havbrugsfisk. For at skabe værdi fra tang og muslinger undersøges den biologiske værdi af denne biomasse til bl.a. fiskefoder, med henblik på at føre det tabte kvælstof og fosfor tilbage til fiskene i form af bæredygtigt foder. Projektets resultater forventes at være: Udvikling af driftsmetoder for kombinationsopdræt (Multi Trophic Aquaculture) Optimering af produktion af så-liner til muslinger Forædling af sukkertang samt optimering af dyrkning og høsttidspunkt Analyse af potentialet af tang og muslinger som råvarer for foderindustrien og konsum Projektdeltagerne er: Hjarnø Havbrug, Dansk Akvakultur, Orbicon, Seaweed Supply, DTU Miljø, TripleNine 999 og Dansk Hydraulisk Institut. 5.3. Fiskeriprojekt Maritimt Knudepunkt Storebælt 2010 Fiskeriprojekt Maritimt Knudepunkt Storebælt tager udgangspunkt i Slagelse Kommune, der ønsker at udvikle nye forretningsmuligheder gennem innovativ ibrugtagning af kystlinjen. Projektet skal afdække mulighederne for opdræt af blåmuslinger, hjertemuslinger og tang i farvandene omkring Agersø, Omø og Bisserup. Formålet er at undersøge dyrkningsmetoder samt at producere nye typer af fødevarer fra havet, der planlægges solgt og markedsført til restauranter, fødevareproducenter og i detailhandlen. Herunder også sukkertang, der som tidligere beskrevet er velegnet til akvakultur. Tangdelen af projektet er opbygget omkring tre hovedelementer: Landbaseret produktion af hjertemuslingespat og andre højværdi-skaldyr Produktion af tangsporeliner Videreudvikling, tørring, røgning og forarbejdning af havfrisk tang Side 14

5.4. Havtang til efterpolering af spildevand Her ønsker Fredericia Spildevand at undersøge, om man kan opsamle nogle af de næringsstoffer, der udledes med det færdigbehandlede spildevand, og føre dem tilbage til gavn på landjorden. Projektet involverer dyrkning af brunalgerne sukkertang og fingertang på mini-dyrkningsanlæg tæt på Fredericia Spildevands havledning. Det testes, hvor godt disse brunalger optager den overskydende næring fra spildevandet netop i det strømfyldte Lillebælt. Hypotesen bag projektet er, at tangen optager CO 2 og næringsstoffer. Derved reduceres udledningerne og miljøet skånes. Biomassen kan øge produktionen af biogas i recipienten, og samtidig vil mineralerne og de langsomt nedbrydelige sukkerstoffer i tangresterne forbedre gødningskvaliteten i det slam, der udgør restproduktet fra biogasproduktionen. Projektet er finansieret af Vandsektorens Teknologifond og den samlede liste af projektdeltagere er: Fredericia Spildvand, Dong Energy, Aarhus Universitet og BIRR Aps. 5.5. BioWalk4Biofuel projektet Projektets formål er at udnytte røggas og næringgsrigt spildevand til produktion af alger. Algerne skal anvendes til produktion af biogas of jordforbedringsmiddel. Projektet er finansieret af EU s 7 rammeprogram (EU FP7) med projektdeltagere fra: Aarhus Universitet, Teknologisk Institut samt en række internationale partnere. 5.6. Alger til biogas Projektet Alger til biogas er finansieret af Region Midtjyllands Vækstforum. I projektet indgår etablering af et algedyrkningsanlæg, der skal danne udgangspunkt for en optimering af produktionskæden lige fra dyrkning af de bedst egnede alger til optimering af energiproduktion på basis af alger i tilknytning til biogasanlægget i Foulum. I projektet indgår endvidere opstilling af et scenarie for storskala dyrkning af alger. Med sin støtte til projektet ønsker Vækstforum at bidrage til: Udvikling og implementering af nye teknologier til energiproduktion fra alger Scenarie for algedyrkning i storskala Facilitering af videndeling mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og GTS-institutter Netværk af nationale og internationale virksomheder og forskningsmiljøer forankres i regionen Side 15

Projektet kan bidrage til udvikling af et stærkt netværk af nationale og internationale virksomheder, og at forskningsmiljøer forankres i regionen. Dette vil kunne give Region Midtjylland en frontposition i udvikling af energi- og miljøteknologi baseret på et fremtidigt forretningsområde inden for anvendelse af alger til energi. Alger til biogas projektet er finansieret af Region Midtjyllands Vækstforum med projektdeltagere fra: Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Havets Hus, Kattegatcentret samt Dong Energy (Renescience). 5.7. Nordic Algae Network Det nordiske algenetværk er startet af Teknologisk Institut i samarbejde med Havets Hus og en række andre projektpartnere i Danmark, Norge, Sverige og Island. Formålet med netværket er at øge nordisk videndeling og samarbejde og styrke deltagernes muligheder for en kommerciel udnyttelse af alger til bl.a. energiformål og højværdiprodukter. Læs mere om netværket og download nyhedsbreve via linket: http://www.nordicinnovation.org/nordicalgae. 5.8. Nye ingredienser og grøn energi med bæredygtig oprensningsteknologi Projektet er finansieret af Forsknings og Innovationsstyrelsen og skal over de kommende år optimere dyrkningen af tang i AlgeCenter Danmarks dyrkningsanlæg på Grenå Havn. Målet er at opnå et højere indhold af værdifulde stoffer som naturlige farvestoffer, antioxidanter og proteiner. Desuden er målet at udvikle og demonstrere en ny teknologi, der kan udvinde værdifulde og naturlige ingredienser af restprodukter og sikre, at de endelige restprodukter kan anvendes til produktion af grøn energi. Den nye teknologi gør brug af en ny type membraner baseret på aquaporiner, som er de samme proteiner, der er ansvarlige for transporten af vand i biologiske celler. Disse membraner kombineres med en ny oprensningsteknologi, der i stor målestok kan frasortere de værdifulde indholdsstoffer fra restprodukterne. I dyrkningsanlægget på Grenå Havn skal forskere fra Aarhus Universitet optimere makroalgernes produktion af de værdifulde stoffer ved hjælp af lys og tilførsel af næringsstoffer i optimale mængder og sammensætning. Algerne bliver høstet og transporteret til Syddansk Universitet, der i udviklingsarbejdet skal stå for udvinding af antioxidanter og farvestoffer. Algeresterne skal derefter udnyttes i en energiproduktion. Projektet er finansieret af Forsknings og Innovationsstyrelsen og er et innovationskonsortium med deltagelse af: Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, DTU og en række erhvervspartnere. Side 16

5.9. Specialeprojekt: egnede dyrkningsområder I dette speciale udført at Teis Boderskov fra Aarhus universitet identificeres egnede områder til dyrkning af tangarterne S. latissima og L. digitata. Specialet omfatter 3 komponenter: vækstforsøg i åbent vand, forsøg vedrørende næringsoptag i pilot-skala, GIS baseret analyse af vækstforhold i danske farvande. Ved at integrere de 3 komponenter identificeres særligt egnede dyrkningsområder og områder uegnet til dyrkning. Dette er relevant for nye virksomheder, når de skal ansøge om dyrkningsområder, og et vigtigt værktøj for politikere og andre beslutningstagere, når nye tiltag på området skal vurderes/iværksættes. Hør mere om Teis Boderskovs speciale her: http://www.youtube.com/watch?v=lmuucqxj41k 5.10. Specialeprojekt: makroalger og bioremediering Danske farvande kan få forbedret vandkvalitet ved at udnytte store og hurtigvoksende brunalger, som er hjemmehørende i Danmark. Disse brunalger vil med deres hurtige vækst kunne oprense meget af den næringsbelastning, som stammer fra spildevand, land-, og akvakultur. I dette speciale udført af Peter Schmedes fra Aarhus Universitet, dyrkes to arter af brunalger på mini-dyrkningsanlæg i en næringsgradient ved Fredericia Spildevands havledning og bioremedieringskapaciteten vurderes. I laboratorieforsøg undersøges makroalgernes optag af kvælstof og udskillelse under relevante, abiotiske forhold. Hør mere om Peter Schmedes speciale her: http://www.youtube.com/watch?v=lmuucqxj41k 5.11. PhD projekt: dyrkning af sukkertang og fingertang og anvendelse af biomassen til fiskefoder og bioenergi Det overordnede formål med dette PhD projekt er at etablere viden omkring grundlaget for dyrkning af sukkertang og fingertang i indre danske farvande med henblik på at konvertere biomassen til fiskefoder og bioenergi. Der arbejdes bl.a. med at optimere biomassens kvalitet til disse formål ved at klarlægge sæsonmæssige og geografiske variationer i algernes vækst og biokemiske sammensætning. Yderligere undersøges den genetiske variation af de to arter i indre danske farvande for at estimere potentialet for biomasseoptimering vha. selektion af evt. særligt egnede økotyper. Desuden undersøges algernes bioremedieringspotentiale samt mulighederne for at optimere forskellige dyrkningsteknikker. PhD projektet udarbejdes af Mette Nielsen fra Aarhus Universitet som led i projektet MacroAlgae Biorefinery3 (MAB3). Side 17

5.12. Specialeprojekt: Optimale produktionsområder for sukkertang og søl Projektet er et specialeprojekt af Urd S. Grandorf fra Roskilde Universitet, der strækker sig fra august 2012 februar 2014. Det primære fokus er selektion af optimale lokaliteter til produktion af sukkertang og rødalgen søl (Palmaria palmata), og herunder indsamling af data for tangens vækst i områder med hhv. lav og høj saltholdighed samt varierende tilstrømning af næringsstoffer. De to tangarter dyrkes i dybderne 3 og 6 meter ved lokaliteterne Limfjorden, Horsens Fjord, Fredericia, Fåborg, Agersø og Bisserup. Specialet skal bidrage med ny viden i forhold til muligheden for etablering af større produktioner af biomasse i specielt de sydlige indre danske farvande. 5.13. Havets Hus erhvervsnetværk Havets Hus startede i 2011 et erhvervsnetværk med deltagelse af en række virksomheder (bl.a. Tulip, Dupont, Blue Food Aps, Biomar, Hveiti A/S, Biosynergi A/S, Grynt A/S, Cavi-art, Fermentation Experts, DBH Technology (A/S) og Maximus), der alle enten allerede bruger, eller gerne vil bruge alger i forbindelse med deres produktion, samt forskere/konsulenter fra AU, SDU, DTU, Teknologisk Institut, Agrotech, AgroBusinessPark, Orbicon og Green Center. Formålet med netværket er at samarbejde og udveksle viden omkring produktion og anvendelse af alger. Erhvervsnetværket giver udtryk for, at forskning og demonstration målrettet specifikke anvendelser af blå biomasse i form af tang skal kvalificeres ved etablering af en egentlig dansk storskala produktion af tang. Produktionen herfra kan målrettes større markedssegmenter såvel som nicheproduktioner. Der er således inden for netværket konsensus om, at den primære hindring ift. at realisere anvendelsesmuligheder af dansk produceret tang, netop er manglen på og råvarens tilgængelighed, og deraf også mangel på viden om kvalitet og pris på dansk produceret tang. 5.14. Tangnetværket Tangnetværket samler folk, der arbejder med eller har interesse i tang og har ca. 240 medlemmer (2012). Medlemmerne er alt lige fra privatpersoner til repræsentanter fra små virksomheder, industrien, universiteter og organisationer. Netværkets formål er at fremme produktion, anvendelse, formidling og viden om tang og at styrke samarbejde og videndeling på tværs af aktører bl.a. ved at afholde møder, temadage og udsende nyhedsbreve. Tangnetværket administreres af Susan Løvstad Holdt, Postdoc ved DTU Miljø. Læs mere om tangnetværket på: http://www.akvakultur.dk/tangnetvaerket.htm Side 18

5.15. Småøernes Fødevarenetværk Småøernes fødevarenetværk består af fødevareproducenter rundt omkring på de danske småøer, der har dannet en forening for bedre at kunne nå ud til den danske befolkning med deres produkter. Målet er at gøre ø-specialiteter kendte og efterspurgte over hele landet for derved at fremme udviklingen på de danske småøer og samtidig sikre bedre leve- og produktionsvilkår for ø-producenterne. Der satses inden for småøernes fødevarenetværk bl.a. på en produktion af sukkertang, der skal sælges som konsumprodukter eller forarbejdes til eksempelvis tangsherry eller andre nicheprodukter. 6. Udfordringer for den danske/europæiske tangsektor Figur 5 illustrerer værdikæden fra vand til marked samt den generelle udfordring, som den danske/europæiske tangsektor i dag står overfor. Udfordringen er bl.a. at fremme produktion af tang for på sigt at tiltrække investeringer, der kan sikre en optimal udnyttelse af tangen via forarbejdning af biomassen til flere forskellige slutprodukter. Produkter fra en storskala produktion af tang vil indledningsvist skulle vinde indpas på markedet i konkurrence med eksisterende grønne biomasser samt andre højværdiproteinkilder, hvorfor der er behov for dokumentation af anvendelser inden for fx landbrugssektoren. Netop dette konkurrenceforhold nødvendiggør etablering af en storskala produktion af tang, hvor selektion af bedst egnede dyrkningsarealer, udvikling af teknologier til effektiv storskala produktion, høst, lagring og forarbejdning skal muliggøre introduktion af bl.a. tangmel som et konkurrencedygtigt alternativ til andre foderkilder. Sekundært forventes biomassen at kunne anvendes til bl.a. højværdi fødevarer samt som input i en produktion af kosmetik og medicinalprodukter. Dette kræver dog en øget grad af produktudvikling samt en målrettet markedsføring mod nye markedssegmenter. Viden om pris, kvalitet og forsyningssikkerhed Viden om pris samt tilrådeværende biomasse til test af lønsomme forarbejdningsteknologier Slutprodukter til test via produktionsforsøg og markedsanalyser Dyrkning/produktion Høst Forarbejdning / ekstration mhp. udvinding af slutprodukter Transport/ logistik Marked Figur 5: Figuren viser, at en dansk storskala tangproduktion er en forudsætning for at skaffe nye midler til test af ressourceeffektive forarbejdningsteknikker samt tests og markedsanalyser af de færdige produkter. Side 19

7. Markedsbeskrivelse Det er vigtigt at være bevidst om markedsmuligheder og konkurrencevilkår, såfremt en dansk storskala tangproduktion skal kunne konkurrere og vinde indpas på markedet. I en beskrivelse af markedet for salg af tangprodukter er det relevant at fokusere på den globale produktion og det etablerede marked for salg af tang til forskellige formål. Relevansen af en sådan beskrivelse består først og fremmest i at placere produkter fra en kommende dansk storskala tangproduktion i en global kontekst med henblik på at indsnævre hvilke produkter, der med fordel kan satses på fra dansk/europæisk side. Det påpeges i denne sammenhæng, at produktudvikling, hvor virksomheden er den drivende kraft, er afgørende for succes. Forskning og udvikling inden for de 6 indsatsområder skal dog sikre, at al nødvendig dokumentation tilvejebringes, mens samspillet mellem forsker og virksomhed skal medvirke til en høj grad af innovation og dermed konkurrencedygtighed. Sidst i afsnittet diskuteres etiske aspekter forbundet med udnyttelse af dansk produceret tang. Dette er vigtigt, da politiske tilkendegivelser om anvendelse af biomassen til eksempelvis energiformål i fremtiden forventes at indvirke på produktionens rammevilkår, der igen indvirker på produktionens rentabilitet. Et politisk defineret marked er dog per definition usikkert. Uafhængigt af politiske præferencer for anvendelser af tang argumenteres der derfor for, at nye projekter bibeholder et bredt fokus på økonomisk såvel som miljømæssig bæredygtighed ved udarbejdelse af forretningsplaner. 7.1. Det globale marked I henhold til FAO (2012) blev der i 2010 globalt produceret 19 millioner tons tang (vådvægt), hvoraf 95,5 % eller ca. 18,1 millioner tons stammede fra akvakulturproduktion i Asien (dvs. høstet fra dyrkningskonstruktioner i marine områder) med en anslået markedsværdi på 5,7 mia. USD (bemærk at FAO tal for den globale produktion er fra 2010. FAO påregner en global årlig vækst i produktionen på 7,7 %, hvorfor den globale biomasseproduktion i 2012 estimeres til ca. 22 millioner tons). Dette står i kontrast til den globale høst af naturlige tangpopulationer, der i 2010 lå på ca. 0,8 millioner tons. Heraf blev ca. 530.000 tons høstet i Europa - primært i Norge, Frankrig og Irland (TJ Consult, oktober 2011) - mens den resterende mængde blev høstet fra vilde tangpopulationer i Asien. Med ca. 97 % af den samlede globale tangproduktion er Asien altså centrum for den globale råvareforsyning af tang. Figur 6 nedenfor viser den globale akvakulturproduktion af tang på landebasis samt produktionens fordeling på tangarter. Brunalger udgør hovedparten af høsten med Kina som den dominerende producent. Kun 1 % produceres uden for Asien. Side 20

Figur 6: Figuren til venstre viser den globale akvakulturproduktion af tang, hvor Kina med sine 63 % af den samlede globale produktion er den førende producent. Figuren til højre viser hvilke tangarter, den globale produktion er fordelt på. Laminaria slægten (brunalger) udgør med sine 36 % en stor del af akvakulturproduktionen, mens rødalger inden for Euchemoids slægten udgør 29 %. Nori fremstilles i Japan af Porphyra og repræsenterer med sine 11 % en beskeden del af den globale produktion, men udgør ikke desto mindre en væsentlig del af produktionens samlede markedsværdi. Figuren er udarbejdet af José A. Zertuche-González (Ph.D.) og præsenteret til tangkonference i Bodø 22-25. maj 2012 (Craigie, J. Appl. Phycol. (2010) 23:371-393, After Bixler and Porse. J. Appl. Phycol (2010) 23:321-335). Som illustreret på venstre cirkeldiagram i figur 7 (næste side) sælges 83 % af den globale akvakulturproduktion af tang til konsum i form af havgrøntsager. Denne kategori dækker dog over en lang række anvendelser og forarbejdningsgrader af tang til konsumformål. På basis af udvalgte FAO statistikker skønnes det at 39 % af tangproduktionen anvendes direkte til konsumformål (fersk, let forarbejdede og lign.), mens 44 % gennemgår en industriel forarbejdning (videreforarbejdede fødevarer, specialprodukter, ekstraktion af tilsætningsstoffer mv.) (TJ Consult, oktober 2011). Der er usikkerhed om, hvor stor en del af den globale produktion, der anvendes til produktion af hydrokolloider (phycocolloids), i form af alginat, agar og carrageenan. Det skønnes dog at sammenlagt 16 % af den globale tangproduktion anvendes til dette formål, herunder også til produktion af sødestoffet mannitol, der via en simpel bioraffinering af råvaren udvindes som en del af samme ekstraktionsproces (fordelt således: carrageenaner: 55-60 %, alginater: 30-35 %, agar, 10-15 % (TJ Consult, oktober 2011). Alginat, agar og carrageenan finder anvendelse i industriel fremstilling af geleringsstoffer, der anvendes som tilsætningsstof og stabilisatorer i bl.a. fødevarer, kosmetik samt farmaceutiske produkter. Norge er det mest fremtrædende eksempel i Europa, hvor firmaet FMC BioPolymer i 2008 producerede alginater på baggrund af 154.000 tons brunalger, hovedsageligt palmetang (Laminaria hyperborea). Side 21

Figur 7: Figuren viser til hvilke formål, den globale akvakulturproduktion af tang anvendes. I figuren til venstre ses det, at produktionen overordnet kan inddeles i 3 kategorier, hvor tanggrøntsager udgør det største marked. Figuren til højre viser hvordan den ene procent, der sælges som tangsupplementer (phycosupplements), fordeler sig på forskellige anvendelsesområder, herunder som agrokemikalier, foder og jordforbedringsmidler mv. Figuren er udarbejdet af José A. Zertuche-González (Ph.D.) og præsenteret til tangkonference i Bodø 22-25. maj 2012 (Craigie, J. Appl. Phycol. (2010) 23:371-393, After Bixler and Porse. J. Appl. Phycol (2010) 23:321-335). Figur 7 illustrerer en lang række anvendelser af tang som værdifuld råvare til konsum samt som råvare i en industriel forarbejdning til bl.a. fødevareindustrien. Samtidig eksisterer der et voksende og interessant marked inden for produktion af tangsupplementer (phycosupplements) i form af fodertilskud, agrokemikalier, jordforbedringsmidler mv. Som en konsekvens af biomassens mange forskelligartede anvendelser ses relativt markante forskelle i pris, bl.a. afhængig af hvilken tangart, der produceres, biomassens kvalitet samt forarbejdningsgraden. TJ Consult (2011) angiver en gennemsnitspris på 2,5 3 kr. per kilo tørvægt eller 530 USD per tons tang solgt på det globale marked (de angivne priser refererer til en dollarkurs fra 2008). Der er væsentlige forskelle på pris afhængig af produktionslandet, hvor tang produceret i Kina sælges til en gennemsnitpris på UDS 543 per tons, mens et tons tang produceret i Japan sælges for op til 2143 USD per tons. De angivne priser står i kontrast til tangproduktion placeret i Filippinerne og Indonesien, hvor tangen sælges for 140-175 USD per tons. Foruden kvalitet og den valgte tangart skyldes prisspændet forskellige forarbejdningsgrader samt det tiltænkte marked. Arter med en lav biomassetilvækst per arealenhed forarbejdes typisk til eksklusive konsumprodukter, mens tang fra en egentlig industriel produktion med store udbytter per hektar sælges billigt til forarbejdning inden for fødevareindustrien, eller gennemgår en mere primitiv forarbejdningsproces med henblik på salg til konsum (TJ Consult, oktober 2011). Eksempler på forarbejdning af tang til eksklusive konsumprodukter er tang inden for Porphyra slægten, der udgør ca. 75 % af den samlede japanske tangproduktion, og anvendes i højværdi nori-tangprodukter til Side 22

bl.a. sushiretter. Som billedet nedenfor indikerer, er dyrkning af Porphyra en arbejdsintensiv proces. Dyrkningen foregår i nøje udvalgte dyrkningsområder, hvor der udsættes bambuspæle hvorimellem tangen vokser på mindre net. Også forarbejdning af råvaren er arbejdsintensiv og kræver desuden skånsomme forarbejdningsmetoder. Japanske forbrugere er dog i høj grad er villige til at betale for kvalitet frem for kvantitet (TJ Consult, oktober 2011). Billede 1 og 2: Billede 1 viser pæle med opspændte net med norikultur, mens billede 2 viser, hvorledes høsten gennemføres. Som det ses er høst af nori en arbejdsintensiv proces, da tangen høstes ved at høstbåden hejser nettene over båden (Fotograf: Ole G. Mouritsen). Side 23

Hovedparten af Kinas tangproduktion består af brunalger (særligt japansk kombu (Laminaria japonica)), der i lighed med den danske produktion af sukkertang foregår på linedyrkningssystemer. Mange af Asiens store akvakulturproducenter af tang arbejder med storskala linedyrkning, hvor produktionen, modsat det fremhævede eksempel med dyrkning af Porphyra, gribes an som en egentlig industri. Der inddrages adskillige tusinde hektar marint produktionsareal og den industrielle tilgang til produktionen understreges af, at de marine arealer gødes (der tilsættes fx ammonium nitrat til marine marker ved kvælstofniveauer under 100 mg/m 3 ) (http://www.fao.org/fishery/culturedspecies/laminaria_japonica/en). Kinas produktion af Laminaria japonica lå i 2010 på ca. 5 millioner tons, hvoraf ca. 50 % anvendes til kombu-produkter, dvs. tørrede tangprodukter, som sælges til en lang række fødevareformål (supper, fiskeretter mv.). Den resterende mængde anvendes til produktion af tilsætningsstoffer inden for fødevareindustrien (fx. geleringsstoffer, sukkerstoffet mannitol samt jod) (TJ Consult, oktober 2011) (http://www.fao. org/fishery/culturedspecies/laminaria_japonica/en). Billede 3: Norimarker, der strækker sig så langt øjet rækker (Billedet er fra Ole G. Mouritsens bog fra 2009 Grøntsager fra Havet ). Side 24

Billede 4 og 5: Produktion af rebliner til udsætning i større tangmarker. Gennem regulering af lysintensitet med periodevis mørklægning samt en varierende vandtemperatur og næringsstofkoncentration kan tangens produktion af sporer manipuleres med henblik på etablering af nye befrugtede rebliner lavet af bl.a. palmefibre (http://www.fao.org/fishery/culturedspecies/ Laminaria_japonica/en). Som beskrevet er tang til fødevareformål udbredt i Asien og den globale vækst i akvakulturproduktionen af tang på 7,7 % trækkes i høj grad af det asiatiske marked. Produktion af tangsupplementer udgør som påpeget kun 1 % af den samlede akvakulturproduktion, til en anslået værdi af 53 millioner USD (Chopin, 2009). Produktionen af tangsupplementer udgør derfor årligt ca. 0,2 millioner tons og betragtes derfor i dag som en nicheproduktion. Det skønnes, at 50 % af den samlede akvakulturproduktion af tangsupplementer finder anvendelse inden for produktion af fodertilskud, mens 10 % anvendes til gødningsformål, herunder som jordforbedringsmiddel (TJ Consult, oktober 2011). Til trods for produktionens relativt beskedne størrelse vurderes der at være et dansk marked med væsentligt vækstpotentiale for produktion af bl.a. fodertilskud. Udnyttelse af eksisterende danske kompetencer inden for sammensætning af foderblandinger bør således kobles til en dansk storskala tangproduktion samt afsætningskanaler til den økologiske animalske produktion. Integration af nuværende danske spidskompetencer kan herved bidrage til at styrke danske virksomheders konkurrencedygtighed i et voksende globalt marked inden for ikke blot økologiske fodertilskud, men også en dansk biomasseressource, der kan indgå i en produktion af organiske additiver, agro-kemikalier, jordforbedringsmidler mv. Det vurderes desuden, at det hverken er økonomisk eller miljømæssigt bæredygtigt at målrette anvendelsen af en lokal dansk tangressource mod en produktion af geleringsmidler. Den nuværende danske produktion af geleringsmidler produceres i dag med udgangspunkt i tang importeret fra især Asien. Ved udvikling af nye produkter baseret på tang bør råvareressourcen, om muligt, produceres lokalt. Det vurderes ligeledes ikke bæredygtigt at målrette en lokal storskala tangproduktion mod et dansk/euro- Side 25

pæisk marked for tangprodukter til konsum. På trods af at en stigende global efterspørgsel efter tang til konsum, er det danske/skandinaviske marked beskedent og udgøres i dag primært af et begrænset antal restauratører, der eksperimenterer med tangens kulinariske potentialer. Etablering af en lokal storskala tangproduktion kan altså ikke for nuværende målrettes et regionalt marked for tang som fødevare. Eksport til det voksende kinesiske marked er dog interessant og vurderes på sigt at rumme et væsentligt potentiale for salg af dansk tang, der i denne henseende bør markedsføres specifikt til kundesegmenter, der besidder tilstrækkelig købekraftig til at understøtte en dansk nicheproduktion af højkvalitetsprodukter. 7.2. Opsummering Tendensen inden for det dansk/europæiske marked peger mod en voksende efterspørgsel efter bæredygtigt producerede produkter målrettet produktporteføljen inden for tangsupplementer. Indledningsvist kan en dansk produktion af tang med fordel målrettes en stigende national efterspørgsel fra landbruget og akvakulturen efter lokalt produceret højværdi protein. Parallelt bør der gennemføres forskning og udvikling inden for sekundære markeder som fx kosttilskud, fødevarer, medicin og kosmetik, så danske innovative virksomheder er først på markedet med nye produkter, der er teknisk sofistikerede og svære at kopiere. 8. Danske indsatsområder På baggrund af en indledende analyse er det valgt at inddele identificerede markedspotentialer inden for 6 indsatsområder (2 primære og 4 sekundære), der alle potentielt er vækstområder, med en forventet national/global efterspørgsel. Valget af indsatsområder tager tilsvarende højde for skabelse af synergi områderne imellem, der på sigt bør anses som nødvendigt for succes indenfor hvert af de enkelte indsatsområder. På tværs af indsatsområder bør der således arbejdes med: Optimering og videreudvikling af kendte metoder til dyrkning af marin biomasse på land og i vand Produkt og procesudvikling Innovation indenfor produktanvendelser Ressourcestyring Side 26

9. Primære indsatsområder 9.1. Indsatsområde 1: Storskala tangproduktion En lokal storskala tangproduktion bør forankres inden for eksisterende kommercielle interesser/kompetencer, så der bygges videre på værdifulde erfaringer inden for både produktion, høst og bjergning af biomassen. En storskala produktion bør endvidere foregå i tæt samarbejde med videninstitutioner, så bl.a. produktionens miljøeffekter kan dokumenteres. Akvakulturproduktion af tang i modsætning til høst af naturligt voksende tangpopulationer - anses ligeledes på mellemlangt sigt som eneste økonomisk og miljømæssigt bæredygtige måde at videreudvikle alle nævnte indsatsområder inden for den danske tangsektor. Derfor skal en lokal storskala demonstrationsproduktion af tang også indledningsvist medvirke til at levere biomasse til forskning og udvikling inden for en række af de andre indsatsområder. Allerede i dag overstiger efterspørgslen efter tangbaserede produkter de naturlige tangforekomster, hvorved en øget efterspørgsel kan føre til en ikke-bæredygtig udnyttelse af vilde forekomster (Bergeron et al, 2012). I takt med at flere tangarter (både grønalger, rødalger og brunalger) domesticeres vil det være muligt at udvide produktsortimentet inden for storskala tangproduktion. Indsatsområde 1 skal derfor udgøre fundamentet for de øvrige indsatsområder og centreres omkring: Verificering af det lokale produktionspotentiale og arealbehov (pris, forsyningssikkerhed, risici) Verificering af biomassens biokemiske karakteristika ved forskellige høsttidspunkter Videreudvikling af dyrkningskonstruktioner og høstmaskinel ift. lokale dyrkningsforhold Dokumentation af produktionens effekt på miljøet Afdækning af områdets rammevilkår og en bred formidling af resultater og perspektiver til det politiske niveau 9.2. Nuværende vidensniveau Tabel 3 opsummerer en række af de udfordringer, som forskningen og virksomheder i fremtiden bør samarbejde om at løse. De løbende resultater fra de mange igangværende projekter beskrevet i kapitel 5 vil desuden medvirke til at kvalificere den danske videnbase. Udfordringerne beskrevet i tabel 3 er identificeret med udgangspunkt i salg af biomassen som fodertilskud til det danske fodermarked (enmavede dyr og fisk). Samtidig er de listede erfaringer under tekniske og marinbiologiske udfordringer og den nuværende teknologiske status udarbejdet med udgangspunkt Side 27

i nuværende danske erfaringer, mens den betydelige erfaringsbase fra Asien er delvist udeladt. Årsagen er, at en dansk storskala tangproduktion nødvendigvis må baseres på danske erfaringer, da der er store forskelle mellem Asien og Danmark ift. såvel klima, vækstbetingelser, tilgængelige arter, traditioner for kommerciel anvendelse af kystnære arealer, miljømæssige krav, lønniveau mv. Derfor anses opbygning af dansk ekspertise i alle dele af produktionens aspekter som en første forudsætning for udvikling af konkurrencedygtige produkter, hvor høje danske lønninger og øvrige produktionsomkostninger kræver, at produktionen mekaniseres og effektiviseres, mens applikation af forskning inden for både produktion og produktudvikling skal sikre unikke og dermed konkurrencedygtige produkter i en dansk og global kontekst. Tabel 3: Tabellen giver et overblik over nuværende tekniske og marinbiologiske udfordringer holdt op imod det nuværende vidensniveau/teknologisk status. Tabellen er udarbejdet med udgangspunkt i, at tangen målrettes salg til foderproducenter som let forarbejdet tangmel. Faser Tekniske og marinbiologiske udfordringer/ muligheder Produktion af sporeliner Manglende mekanisering af produktion Begrænset efterspørgsel Behov for test af andre kommercielt egnede tangarter Behov for etablering af selektionsprogram inden for de individuelle tangarter Utilstrækkelige analyser af danske tangarters kemiske komponenter i henhold til årstid og lokalitet Dyrkning i havet Behov for identifikation af marine arealer med optimale produktionsvilkår Behov for videreudvikling/test af dyrkningskonstruktioner Behov for udvikling af miljømæssigt skånsomme dyrkningssystemer (herunder høsttidspunkt i relation til omgivende økosystem) Behov for undersøgelse af optimal biomassedensitet inden for tangmarker Behov for kortlægning af risici ved sygdomsudbrud Nuværende vidensniveau og relevante igangværende projekter Etablering af sporeliner udført på kommerciel basis af Seaweed Seed Supply A/S KOMBI-opdræt projektet er involveret i forædling af sukkertang og analyse af biomassens sammensætning (forædling af øvrige tangarter er ikke udført i relation til en kommerciel produktion) MAB3 analyse af årstidsvariation og geografisk variation i biokemi hos sukkertang og fingertang Ufuldstændige oplysninger om årstidsvariation ift. tangens kemiske komponenter Kommerciel produktion begrænset til Seaweed Supplys erfaringer ved Horsens Fjord. Flere projekter er i gangsat, med det formål at verificere teoretiske antagelser om bedst egnede dyrkningsplots ift. fx mulig densitet af tangplanter, næringsstofsbegrænsning og risici for sygdomsudbrud Side 28

Høst og logistik Behov for videreudvikling af høstfartøjer på basis af eksisterende kommercielle erfaringer Identifikation af høsttidspunkter målrettet efterspørgsel inden for primærog nichemarkeder Mulighed for effektivisering af proces med afskæring af tang fra dyrkningsliner Mulighed for design af storskala dyrkningssystemer med henblik på reduktion af transport og energiforbrug Behov for opbygning af viden om sæsonmæssige variationer i biomassens kemiske sammensætning, som har betydning for den videre forarbejdning og anvendelse. Mulighed for indsamling af viden om genetablering af brunalgestingler på dyrkningslinen Lagerstabilisering Behov for identifikation af omkostningseffektive metoder for stabilisering af våd biomasse i tankanlæg Behov for udvikling af rentabel tørringsproces med høj kapacitet Udvikling af tørringsproces, der bevarer biomassens biologiske værdi Forarbejdning Udvikling af metoder til viderebearbejdning af tang til tangmel Manuel og arbejdsintensiv høst Begrænset kapacitet på eksisterende høstfartøjer (Seaweed Seed Supply forventer at lancere nyt høstskib med en kapacitet på 20 ton vådvægt (høsttid 1,5 2 timer) Nye designs af dyrkningssystemer bør videreudvikles med baggrund i bl.a. Seaweed Seed Supplys produktionserfaringer Manglende viden om høstcyklusser og bevaring af skjulesteder for småfisk mv. efter høst (data indhentes via KOMBI-opdræt og MAB 3 projektet) Teknologier til stabilisering og tørring til rådighed. Dog få praktiske erfaringer med opbevaring under anaerobe (iltfrie) forhold og lagerstabilisering gennem mælkesyrefermentering (reduceret ph værdi) Få danske erfaringer med optimering af tørringsmetoder til større mængder biomasse Væsentlige erfaringer med bearbejdning til tangmel hos irske og canadiske kommercielle aktører 9.3. Indsatsområde 2: Fodertilskud til den økologisk animalske produktion Afsætning til husdyrproduktionen dækker alle husdyrkategorier, herunder bl.a. økologiske fodertilskud til den danske produktion af svin, kvæg og fjerkræ, men også produktion af fisk og skaldyr i akvakultur. Produktudvikling specifikt til det danske marked anses i denne forbindelse som en forudsætning for at oparbejde erfaringer og kvalitetssikre produkter for derved på sigt at profitere på en forventet stigende global efterspørgsel. Nedenstående analyse er udarbejdet med baggrund i et forventet marked inden for den danske fodersektor for tørret og formelet sukkertang. Der forventes på sigt at ligge et væsentlig kommercielt potentiale i at udvikle en bioraffineringsproces, hvor proteiner og mineraler separeres og markedsføres som højværdi foderprodukter. Som udgangspunkt for en eventuel etablering af et større bioraffinaderi med tilhørende infrastruktur er der dog behov for yderligere erfaringer inden for områderne: Side 29

Tilrådeværende produktive marine arealer og anvendelsesmuligheder Kortlægning af sammenhæng mellem høsttidspunkter og (værdien af) tangens indholdskomponenter Råvarens tilgængelighed over årets 12 måneder samt forsyningssikkerhed Infrastruktur og risici forbundet med fx: høst, lagring, bearbejdning og logistik ved salg Identificering af samarbejdspartnere og teknologiudvikling og -overførsel Myndighedskrav i relation til aktiviteter på land og i vand Indsatsområde 2 er derfor en første skitsering af det nærmeste marked for salg af væsentlige mængder af tang, hvor produktet skal forarbejdes via kendte og enkle teknologier, der skaber sikkerhed for levering og produktstandarder. Salg af tang som fodertilskud kræver dog en væsentlig forsknings- og udviklingsindsats og indsatsområde 2 omhandler derfor bl.a.: Forskning og udvikling med fokus på produktudvikling og produktionsforsøg. Herunder med forskellige iblandingsprocenter af tangmel for specifikke dyre- og aldersgrupper (fjerkræ, svin, fisk, kvæg mv.) Yderligere dokumentation af forventede fordele ved tangmelstilskud ift. bl.a. udfasning af antibiotika og forbedret mave/tarmsundhed hos svin samt indvirkning på den generelle dyrevelfærd ved optimerede foderblandinger til ungdyr Yderligere dokumentation af muligheden for udfasning af kemiske additiver i fiskefoder ved iblanding af tangmelstilskud samt dokumentation af forventede fordele ved iblanding af tangmelstilskud ift. fx vækst, smag og reduktion af fiskelus Dokumentation for potentialet for udfasning af importerede proteiner fra eksempelvis sojaskrå i primærlandbruget (dokumentation for tangproteinets biologiske værdi samt pris for rå-protein på staldgangen) Der er evidens for, at der potentielt kan opnås væsentlige positive effekter ift. dyrevelfærd (reduceret stressniveau og mindsket antibiotikaforbrug) samt en reduceret kvælstof- og fosforforurening ved iblanding af tangmel i foderblandinger til husdyr inden for økologien. Produktudvikling, markedsføring og salg af fodersupplementer til eksisterende foderblandinger er derfor et centralt indsatsområde, hvor en bred formidling af virksomhedernes arbejde og områdets generelle potentiale er nødvendig. 9.4. Fodermarkedet En storskala tangproduktion forudsætter, at der defineres markedssegmenter, hvortil salg af tangbiomassen kan målrettes. I de to følgende afsnit er skitseret den forventede markedsudvikling inden for det danske fodermarked til husdyr og akvakulturproduktion - primært inden for økologien. Som det ses, forventes der en stigende efterspørgsel efter højværdifoder, hvor sukkertangens aminosyreprofil bl.a. muliggør en mere optimal fodersammensætning til økologiske svin og fjerkræ. Det bør påpeges at formålet med af- Side 30

snittet ikke blot er at synliggøre et marked for en dansk storskala produktion af tang, men også at påpege hvilke forsknings- og udviklingsaktiviteter, der med fordel kan allokeres midler til. 9.5. Afsætning til enmavede dyr Ved etablering af en storskala tangproduktion vurderes der på sigt at være et væsentligt potentiale for afsætning af økologisk certificerede foderprodukter til enmavede dyr inden for den danske økologiske sektor. Et marked for økologisk tang vil - tilsvarende markedet for biobrændstoffer - være delvist politisk bestemt. Nye EU regler dikterer således, at økologiske svin og fjerkræ efter d. 31. december 2014 skal fodres med 100 % økologiske ingredienser. Dette er en lempelse af kommissionens oprindelige forordning nr. 889/2008, hvor det var vedtaget, at alle økologiske foderblandinger efter 31. december 2011 skulle bestå af 100 % økologiske ingredienser. Frem mod 2014 må økologien dog fortsat anvende op til 5 % konventionelt foder i blandingerne. På trods af, at økologien de kommende år har mulighed for at anvende ikke-økologiske ingredienser, så har et stigende pres fra såvel forbrugere som det politiske niveau altså ført til krav om en total udfasning. En sådan politisk målsætning om 100 % økologiske ingredienser er problematisk. Tilrådeværende økologiske proteinkilder bidrager nemlig ikke fuldt ud til en optimal sammensætning af aminosyrer i foderet. Således er lysin den første begrænsende aminosyre hos svin, mens methionin er første begrænsende aminosyre hos fjerkræ, efterfulgt af cystein og lysin (Johansen, 2011) (Der er stor fokus på foderets aminosyrer sammensætning inden for såvel det konventionelle landbrug som økologien. Aminosyrer er således essentielle byggeklodser, anvendt i opbygningen af protein. Halvdelen af de 21 forskellige aminosyrer betegnes som væsentlige, hvilket betyder, at dyret ikke selv kan syntetisere aminosyren, hvorved der er behov for at tilsætte netop disse i foderblandingen). Såfremt økologiske producenter af animalsk protein ikke kan sammensætte en foderblanding, der honorerer dyrets krav ift. første begrænsende aminosyre, dvs. med tilstrækkelige mængder af methionin og lysin, risikerer landmanden en lavere produktion af æg og for svins vedkommende en lavere tilvækst. Endvidere er dyrets adfærd i høj grad reguleret via en afbalanceret fodersammensætning, der imødekommer dyrets behov. Dyr, der fodres med utilstrækkelige mængder af begrænsende aminosyrer vil udvise stress med en øget forekomst af halebid hos svin og kannibalisme og fjerpilning hos fjerkræ. Dette gør sig specielt gældende for ungdyr, der i særlig grad har behov for et afbalanceret foder for optimal vækst (Johansen, 2011). Problematikken mindskes ikke af, at producenter af svin og fjerkræ i dag, til trods for en 5 % iblanding af konventionelle ingredienser i form af primært majsgluten og kartoffelprotein, har vanskeligt ved at sammensætte en foderblanding, der opfylder dyrenes ernæringskrav. Den naturlige konsekvens er, at økologiske producenter af både svin og fjerkræ overfodrer med de tilrådeværende proteinkilder, for at nå over Side 31

smertetærskelen for de primært begrænsende aminosyrer. Overfodring medvirker til at dyret udskiller en stor mængde næringsstoffer, hvilket for fjerkræ medfører gødning med et højt indhold af kvælstof, og øgede problemer med ammoniakafbrænding på brystregionen af fuglen. En overfodring med proteiner medfører altså også risiko for kvælstoftab, herunder en øget ammoniakemission (Johansen, 2011). Den nuværende praksis inden for økologien bidrager således til en række problematikker i relation til dyrevelfærd, men også inden for produktionens overordnede bæredygtighed, hvor et øget tab af kvælstof og fosfor fra den økologiske produktion medfører en forhøjet risiko for tab af næringsstoffer til bl.a. marine områder. Denne problematik vil øges, når der fra 2014 indføres krav om 100 % økologiske ingredienser i økologisk foder. Alternativerne til konventionelt foder er identificeret, hvor økologisk højværdiprotein fra bl.a. muslingemel, fluelarvemel, regnorme, alger, sesamkager, hampekager og/eller gærede aminosyreprodukter vil kunne bidrage til et fuldt afbalanceret foder, uafhængigt af dyrets alder. Økologiens problem er således ikke identifikation af mulige økologiske proteinkilder, men snarere at disse foderkilder i dag vurderes at være for dyre i en storskala produktion, hvorfor der ikke eksisterer nogen produktioner, der kan imødekomme økologiens stigende behov (Johansen, 2011). Som påpeget anses alger som en del af fremtidens løsning inden for økologien. Mikroalger, der produceres på dyre landbaserede anlæg, kan hverken produceres i tilstrækkelige mængder eller inden for overskuelig fremtid forventes at konkurrere med andre kilder til råprotein (Wegeberg & Felby, 2010). Makroalger (dvs. tang) er derfor blandt de få reelle alternativer. En række kommercielt egnede tangarter (herunder sukkertang) har en attraktiv aminosyresammensætning med gode niveauer af begrænsende aminosyrer. Iblanding af sukkertang i foderblandinger til økologiske svin og kyllinger, vil medføre en større diversitet inden for foderets aminosyresammensætning og dermed en forventet forhøjet foderværdi (Grovvarenyt, 2011). Endvidere er der gennemført en række ældre forsøg med brunalgen buletang (Ascophyllum nodosum) som fodertilskud til svin, køer og fjerkræ (Indergaard, 1991) (Jensen, 1965). Disse forsøg viste bl.a. en øget tilvækst hos fjerkræ samt en stærkere æggeskal, mens der hos svin ved en 3-5 % iblandingsprocent kunne observeres en uændret vækst, men en reduceret mængde rygfedt samt en væsentligt reduceret forekomst af leverparasitter. Vildtvoksende buletang udgør i dag det kommercielle grundlag for en væsentlig irsk tangmelsproduktion, som primært anvendes til fodertilskud. Afhængig af årstid indeholder brunalger, udover gode aminosyrer, høje koncentrationer af alginat, der har en dokumenteret positiv effekt på svins mave/tarmsundhed (Hoebler et al, 2000). Hertil har en række produktionsforsøg vist et reduceret antibiotikaforbrug ved iblanding af tangmel i foderblandinger til slagtesvin (Callesen, 1999) (Maribo, 1998), der på sigt kan være medvirkende til at fortsætte den positive tendens inden for dansk svineavl med et faldende brug af antibiotika. Det vil dog være nødvendigt med Side 32

yderligere danske produktionsforsøg med svin, kyllinger mv.. (Der gennemføres for øjeblikket nye forsøg som led i en videnskupon fra F & I. De anvendte arter er fingertang og buletang (for yderligere info kontakt Annette Bruhn, forsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet)). Data fra Seaweed Seed Supplys nuværende kommercielle tangproduktion ved Horsens Fjord indikerer en pris per kilo N fra tang leveret til staldgangen på ca. 130 kr. Til sammenligning kostede traditionel sojaskrå november 2012 ca. 315 kr. pr 100 kg, hvor der er 46 % råprotein i varen, dvs. ca. 43 kr. pr kg N fra sojaskrå leveret til staldgangen. I svinefoder har sojaskrå endvidere en dokumenteret høj biologisk værdi med en fordøjelighed på 88 %. Fokuseres der udelukkende på prisen på tilgængeligt protein, vurderes det derfor ikke i dag muligt at konkurrere på en 1:1 substitution af råprotein fra sojaskrå med tangbaseret protein. Et øget biomasseudbytte ved dyrkning af tang i forbindelse med opvældsområder, optimerede teknologier i alle produktionens faser, samt en væsentlig ændret konkurrencesituation ved en 100 % udfasning af konventionelt foder i 2014, kan dog bidrage til en øget efterspørgsel efter tangmel. Desuden bør værdien af tangmel vurderes på baggrund af flere bæredygtighedsparametre, hvor lokalt produceret tang kan fremme dyrets generelle helbredstilstand, reducere tab af kvælstof og fosfor fra den økologiske produktion, samt forbedre havmiljøet ved at fjerne kvælstof og fosfor. Forsøg med erstatning af fiskemel med tangmel i fiskefoder viser en forbedret optagelse af foderets øvrige komponenter. Der er behov for at undersøge om tangmel i bl.a. svinefoder også øger omsætteligheden af foderets øvrige indholdskomponenter, herunder om der ved en forbedret mave/tarmflora kan dokumenteres en forbedring af svinets fordøjelse af sojaskrå og rapskage. Såfremt danske produktionsforsøg med en iblandingsprocent på fx 0,5-5 % tangmel viser en generel forbedring af svinets helbredsstilstand, samt dokumenterer en øget biologisk værdi af foderets øvrige foderkomponenter, kan der inden for inden for økologien identificeres en væsentlig markedsåbning for salg af højværdi tangmel (Der bør løbende søges en dialog med Videnscenter for Svineproduktion om en udvidelse af produktionsforsøg til også at omfatte fermenteret sukkertang). 9.6. Afsætning til produktion af fisk Der er inden for dansk og international akvakulturproduktion af fisk en stærkt stigende interesse for identifikation af fiskemelserstatninger, herunder i form af tangmel. Dette skyldes prisstigninger på fiskemel og fiskeolier over det seneste årti forårsaget af stagnerende fangster af vilde fiskearter siden midten af 1980 erne. Samtidig er der sket en betragtelig vækst i akvakulturproduktionen af fisk. Ifølge FAO (2012) er det globale per capita forbrug af fisk - som inkluderer både vilde fangster og fisk produceret som en del af akvakulturproduktionen - steget fra 9,9 kg i 1960 erne til 18,6 kg i 2010. Den samlede fangst og akvakulturproduktion udgjorde i 2011 154 millioner tons, hvorfra 131 millioner tons anvendtes til konsumformål. Med til historien hører, at den globale fangst og produktion af fisk til konsum er steget Side 33

med 3,2 % per år fra 1961-2009, mens den globale befolkningstilvækst gennemsnitligt er steget med 1,7 %. Den globale akvakulturproduktion af fisk til konsum er næsten 12-doblet over de sidste tre årtier (1980-2010), med en årlig produktionsstigning på gennemsnitlig 8,8 %. Tendensen går mod, at de stagnerende vildtfisk bestande i stigende grad erstattes af akvakulturproduktion, mens en væsentlig del af foderprotein og olier til stadighed stammer fra vilde fiskebestande. I 2010 lå den globale akvakulturproduktion af fisk på ca. 60 millioner tons med en estimeret værdi på 119 mia. USD. Lægges hertil værdien af den globale akvakulturproduktion af akvatisk biomasse (primært tang) samt produkter til andre formål end konsum producerede den globale akvakultur i 2010 i alt 79 millioner tons til en samlet værdi af 125 mia. USD. Figur 8: Figuren viser udviklingen i akvakulturproduktion, hvor den globale produktion af fisk har været støt voksende fra 1990 erne og frem, mens fangst af vildtfisk tilsvarende har været stagnerende siden start 1990 erne (FAO, 2012). Figur 9: Figuren giver et samlet overblik over efterspørgselen efter fisk til konsum og andre formål. Det ses tydeligt, at det globale forbrug af fisk stiger mere end befolkningstilvæksten. (FAO, 2012). Side 34

Efterspørgslen efter fisk og dermed den stigende akvakulturproduktion er i høj grad drevet af det asiatiske marked, der konsumerer ca. 2/3 af de globale konsumfisk. Hertil er den voksende kinesiske middelklasse den drivende kraft bag det stigende globale per capita forbrug af fisk til konsum, eksemplificeret via en stærkt voksende kinesisk akvakulturproduktion. Kina har således væsentligt øget sin egenproduktion af fisk fra 7 % af den globale produktion i 1961 til 35 % i 2010. Per capita forbrug af fisk til konsum i Kina er 31,9 kg per år med en gennemsnitlig vækstrate på 6,0 % fra 1990-2009 (FAO, 2012). Til sammenligning konsumeres i Danmark i 2005 ca. 24 kilo per capita, mens forbruget i 2030 forventes at ramme ca. 30 kilo per capita (Failler, 2007). Mens den globale fiskeolieproduktion er tilnærmelsesvis konstant på ca. 1 mio. tons, er produktionen af fiskemel der i overvejende grad stammer fra vildfisk bestande - reduceret fra en produktion på ca. 6,5 mio. tons i 2000 til knap 5 mio. tons i 2008. De markante vækstrater inden for akvakulturproduktion af fisk kombineret med en stagnerende eller faldende produktion af fiskemel har over en årrække bidraget til kraftige prisstigninger på fiskemel. Prisen var i oktober 2012 9.738 DKK per ton (se figur 10), og de fleste prognoser for fiskemelsprisen forudsiger yderligere prisstigninger. Figur 10: Figuren viser den månedlige pris på fiskemel målt i pris per ton i danske kroner. Prisen på fiskemel er i perioden oktober 1997 oktober 2012 steget med ca. 5.000 DKK. per. ton, svarende til ca. 109 % (Index Mundi). Side 35

Med anvendelse af ca. 60 % af den globale produktion af fiskemel til fiskefoder efterlyser akvakulturindustrien - og dermed også foderleverandører til den danske akvakulturproduktion - konkurrencedygtige råvarealternativer, der reducerer afhængigheden af traditionelle marine råvarer (http://www.danskakvakultur.dk/). Hertil arbejdes der intensivt på fx en øget iblanding af vegetabilske ingredienser i fiskefoder. Opgaven er dog kompleks, da vegetabilske proteiner fra planter ikke må reducere fiskens vækst eller kødkvaliteten hvilket kræver fokus på korrekt aminosyresammensætning og tilsætning af omega 3 fedtsyrer i foderet. Fokus de senere år har derfor ikke kun været målrettet en større iblanding af planteproteiner, men også øget brug af afskær fra fiskefabrikker. Leverancer af højkvalitetsfoder til danske akvakulturproducenter kompliceres yderligere af, at danske fiskefoderproducenter ikke kun stiller krav om foder af høj kvalitet, men også at det er bæredygtigt produceret. For dansk produceret fiskemel og fiskeoliers vedkommende betyder det, at det stammer fra regulerede fiskerier (Dvs. at fiskeriet reguleres af akkrediterede organisationer som f.eks. International Council for the Exploration of the Sea (ICES)). Effekten af tangmel i fiskefoder til opdræt af spisefisk er undersøgt i forsøgsopdræt, hvor det er fundet, at tangmel kan erstatte ca. 10 % af traditionelt fiskemel uden negative effekter for fiskens vækst. Hertil er det muligt med en højere iblandingsprocent afhængig af valg af tangarter og disses indhold af bl.a. mineraler og fordøjelige essentielle aminosyrer (Holdt & Kraan, 2011) (Soler, 2009). Det er derfor relevant at undersøge og dokumentere potentialerne i at substituere fiskemel med mel af forskellige danske tangarter i akvakulturproduktionen. I lighed med de skitserede udfordringer relateret til en optimal fodersammensætning til fx svin, er udgangspunktet for et godt fiskefoder en rigtig aminosyresammensætning, der sikrer optimal vækst. Fiskefoder skal således være rigt på aminosyrerne lysin, leucin, valin og arginin. Foruden vigtigheden af en korrekt aminosyresammensætning er tangbiomassens indhold af rå-protein holdt op imod de øvrige indholdsstoffer vigtig. Til trods for flere lovende forsøg med iblanding af tangmel bør der gennemføres yderligere produktionsforsøg, med henblik på analyser af proteinets fordøjelighed samt tangmels forventede positive indvirkning på udnyttelse af foderets øvrige indholdskomponenter. Det er vigtigt at understrege, at interessen for tangmel som fiskemelserstatning ikke kun beror på aminosyresammensætningen og indholdet af rå-protein, men at tangmel også forbedrer fiskenes vækst og helbredstilstand herunder reducerer forekomsten af fiskelus. Der en desuden en stigende interesse for udfasning af kemiske additiver i akvakulturen, hvor tangens naturlige indhold af pigmenter reducerer fx behovet for tilsætning af farve til foderet for at give laksekødet den karakteristiske røde farve (Holdt & Kraan, 2011). Med en produktion på ca. 40.000 tons regnbueørreder om året udgør regnbueørreder langt hovedparten af dansk akvakulturs årlige produktion, mens der produceres ca. 2.000 tons ål om året. Den økologiske Side 36

produktion udgør ca. 1 % af den totale produktion og består ligeledes af regnbueørreder. Da ørreden er en rovfisk, hvor foderet skal indeholde en vis andel marine råvarer, udgør fiskemel og olier en stor andel af foderet. Hertil er FIFO (Fish In Fish Out) forholdet inden for dansk akvakultur 1,2:1, hvilket referer til, at der til produktion af 1 kg ørred anvendes ca. 1,2 kg industrifisk. Der anvendes altså i omegnen af 50.000 tons industrifisk inden for dansk akvakultur til ørredfoder på årsbasis (http://www.danskakvakultur.dk/ images/nyheder%20p%c3%a5%20forsiden/fifo_0211.pdf). Ved tilsætning af 10 % tangmel i fiskefoderblandinger til ørreder, kan der altså identificeres et betydeligt marked for tangmel. Salg af tangmel til akvakultursektoren som erstatning for fiskemel vil muliggøre en rimelig salgspris for dansk produceret tangbiomasse, hvilket er vigtigt i en forretningsplan for en storskala tangproduktion. Prisudviklingen på fiskemel betragtes derfor som en afgørende konkurrenceparameter for salg af tangmel til danske fiskefoderproducenter. Det vurderes, at interessen for tangmel yderligere vil stige, da reducerede kvoter på tobisfisk til fiskemelsproduktion forventes at påvirke prisen på fiskemel. 10. Sekundære indsatsområder De sekundære indsatsområder omfatter forretningsområder, der i dag enten henvender sig til et begrænset marked eller bør udvikles yderligere for at vinde indpas på eksisterende markeder. Fælles for de sekundære indsatsområder er, at de på sigt vurderes som profitable. 10.1. Indsatsområde 3: Planteproduktion og jordforbedringsmidler Der eksisterer en langvarig tradition for anvendelse af tang som gødningskomponent og jordforbedringsmiddel inden for landbruget. Tangens indhold af organisk materiale (samt andre indholdsstoffer i form af mineraler og spormetaller) anses som værdifuldt til bevarelse af jordens frugtbarhed og produktivitet, bl.a. med en øget forekomst af bakterier og svampe til følge (Craigie, 2010) (Bergeron, 2012) (Holdt & Kraan, 2011). Alle disse parametre spiller en vigtig rolle ift. jordens indhold af tilgængelige næringsstoffer, der er en vigtig determinant for jordens produktivitet. Indsatsområde 3 omhandler derfor forskning og udvikling inden for specialgødning, herunder jordforbedringsmidler og udvikling af nye biostimulanter. I relation hertil eksisterer der i dag en række virksomheder (Acadian Seaplants ltd, Arramara Teo, Göemar, Kelpak, Seasol mv.) (Craigie, 2010), der fokuserer på salg af tang (primært brunalger) som gødning eller jordforbedringsmiddel i form af enten tangmel eller flydende ekstrakter (Forskellen mellem tør- og vådprodukter er primært tidsrammen fra applikation til virkning). I Norge og Irland høstes fx vilde bestande af bl.a. buletang til fodertilskud og gødningsprodukter med et værdifuldt indhold af jod og vitaminer og mineraler. Side 37

Der er stigende fokus på flydende tangekstrakt, der anvendt i relativ lille dosis (<15 L/ha) bidrager til en dokumenteret positiv effekt på plantens rodudvikling og udbytte per hektar, reduceret biotisk stress mod bl.a. svampe- og bakterieangreb, en forbedret tolerance mod abiotisk stress (salt, tørke, frost) mv. (Craigie, 2010). Det forventes, at det lettest tilgængelige marked for afsætning af specialgødning findes inden for havebrug og økologiske drivhusafgrøder, herunder et bredt udvalg af grøntsager. Råvarens pris til fremstilling af produktet vil være en vigtig determinant for mulighederne for at realisere storskala salg til den økologiske landbrugsproduktion. Indsatsområde 3 kan med fordel koncentreres omkring: Analyse af lokale brunalgers indhold af plantenæringsstoffer og sporstoffer og disses potentielle indvirkning på planters rodudvikling, generelle vækst og sundhed Analyse af brunalgers indhold af mannitol og alginatsyrer og effekt på jordens ph værdi struktur, herunder bl.a. vandbindingsevne og luftgennemstrømning Tilgængeligheden og nedbrydningsperioden af brunalgers mineralindhold for kommercielle danske afgrøder Dokumentation for flydende tangekstrakter fra danske tangarter som et organisk og bæredygtigt virkemiddel til reduktion af landbrugets pesticidforbrug 10.2. Indsatsområde 4: Tang til konsum Som påpeget afsættes hovedparten af den globale akvakulturproduktion af tang til det asiatiske konsummarked, der drives frem af en voksende kinesisk middelklasse. I Danmark har kommercielle producenter primært beskæftiget sig med produktion af sukkertang, hvor kvaliteten har vist sig velegnet til salg til danske og europæiske restauratører. Frem for tang til konsum har forskningsindsatsen dog primært omhandlet grøn- og brunalger og disses værdi som energiafgrøde. Det vurderes, at et væsentligt øget salg til det danske/globale konsummarked delvist bør realiseres gennem et øget salg af brun- og rødalger fra kystbaserede dyrkningssystemer. Ligeledes bør der dog satses på en øget landbaseret produktion, hvor domesticering af naturligt forekommende rød-, grøn- og brunalger i landbaserede kar skal sikre en fornuftig produktdifferentiering og sikkerhed for 1) produktionens størrelse og 2) Biomassens ønskede biokemiske karakteristika og dermed pris og kvalitet. Der vurderes at være væsentlige markedsføringsmæssige fordele såfremt en høj grad af sporbarhed kan dokumenteres for produktet. Det danske firma Nordic Seaweed er et eksempel på hvorledes en produktion af danske kvalitetsprodukter Side 38

kan realiseres (Nordic Seaweed hjemmeside: http://nordicseaweed.com/produkter.html). Hertil sættes vildthøstet dansk tang til div. fødevarer (bl.a. brød, madolier og krydderier). Såfremt markedet vokser væsentligt, er kystbaserede dyrkningssystemer nødvendige, mens højkvalitets-nicheprodukter, der dyrkes i landbaserede kar, kan medvirke til at stimulere markedet. Billede 6: Algeforsker Annette Bruhn viser et eksemplar af dyrket Søsat ved Algecenter Danmarks indvielsesdag 21. september 2010 ved Grenå Havn. Der findes en lang række publikationer, der påpeger sundhedsmæssige fordele ved konsum af tangprodukter. Derfor markedsføres tang i tiltagende grad som en ny form for superfood med betydeligt indhold af vitaminer og mineraler, omega 3 fedtsyrer, kostfibre og essentielle aminosyrer og et lavt kalorieindhold (Holdt & Kraan, 2011) (Mouritsen, 2009) (Mouritsen, 2010). Det forventes, at det lettest tilgængelige danske marked for afsætning af specialtangprodukter til konsum findes inden for økologien og i særdeleshed som supplement til fiskeretter, samt gennem et målrettet salg af proteinholdigt tang til vegetarer. Salget af tangsalater til danske fiskeforretninger vurderes af TJ Concult (2011) til ca. 20 tons per år med en tendens til stigende afsætning primært i byområder. Den brede markedsføring af tang som nyt superfood er positiv, men den bakkes i ringe grad op af forskning vedrørende tangens ernæringsmæssige karakteristika. Dette til trods for, at dokumentation vedrørende fx Side 39

biotilgængelighed af tangens indholdsstoffer er væsentlig for at realisere et større salg af tangprodukter. Ligeledes er det nødvendigt at fremskaffe yderligere dokumentation omkring danske tangarters indhold af jod og uorganisk arsen, der risikerer at lede til misforståelser omkring de helbredsmæssige fordele ved anvendelse af øgede mængder af tang til konsum (Olesen, 2011). Indsatsområde 4 bør bl.a. koncentreres omkring: Studier omhandlende selektion af bedst egnede danske arter til domesticering Analyser af kemisk komposition af udvalgte tangarter Analyser af biologisk værdi, proteinudnyttelse, nitrogenbalancer mv Indholdsanalyser af jod samt uorganiske arsenforbindelse Analyser af arter til konsum, der i god kvalitet kan produceres i havbaserede dyrkningssystemer (søl, purpurhinde, vingetang, blæretang, sukkertang, fingertang, palmetang og søsalat anses som de mest oplagte kandidater til enten dyrkning eller som arter, der indledningsvist kan høstes bæredygtigt) 10.3. Indsatsområde 5: Specialtangprodukter Specialprodukter referer til en lang række nicheprodukter inden for bl.a. kosmetik, helse og grønne kemikalier. Produktion af højværdiprodukter på baggrund af tang foregår i dag primært ved udnyttelse af vildt voksende tangbestande, hvor det Canadisk baserede firma Acadian Seaplants Ltd. bl.a. høster vilde bestande af buletang (Ascophyllum nodosum), der anses for en værdifuld råvare til en række højværdiprodukter, herunder funktionelle fødevarer, koststilskud og kosmetik. Fx bidrager buletangens indhold af sulfatrige polysakkarider til et forbedret immunforsvar, øget grad af celleformering og cellebinding samt antivirale effekter (Holdt & Kraan 2011). Tang fra akvakulturproduktion samt landbaseret produktion i kar udnyttes også til produktion af højværdiprodukter. Såfremt en landbaseret produktion skal realiseres i Danmark er det dog nødvendigt at være meget opmærksom på produktionsomkostningerne. Et pilot- og demonstrationsprojekt af Bruhn et al (2008) kan anvendes som eksempel. Projektet undersøgte de kommercielle potentialer ved en landbaseret produktion af dansk carrageentang, og viste, at en dansk landbaseret karproduktion giver et højere carrageenudbytte (47 % mod ca. 23 % fra importeret carrageentang) og et renere råmateriale. Desværre viste beregninger, at dyrkningsomkostninger alene til energiinput svarerede til 6 gange de forventede indtægter. Desuden var indholdet af arsen 125 % over de tilladte grænseværdier (2-3 ppm i raffineret carrageen) og biomassen kunne derfor ikke anvendes til carrageenanproduktion. Eksemplet med dansk produktion af carrageenan viser, at der er et væsentligt potentiale ved udvælgelse af lokale tangarter til produktion af specialprodukter i landbaserede anlæg, men også et behov for 1) at gennemføre analyser af tangens kemiske komposition med henblik på optimering af indholdsstoffer og Side 40

2) at definere marked og pris for det forventede produkt, med henblik udgiftsregulering gennem hele processen. Som påpeget giver en landbaseret produktion mulighed for at kontrollere vækstbetingelser samt for en øget produktdifferentiering (fx manipulation af tangens kemiske komposition), hvilket influerer på pris og kvalitet. Ressourceeffektive produktionsanlæg er dog en forudsætning for succesfuldt at lancere konkurrencedygtige danske produkter indenfor et forventet voksende marked for grønne kemikalier anvendt bl.a. i kosmetik og medicinalindustrien. Der kan med fordel fokuseres på nicheprodukter, hvor høje produktionsudgifter retfærdiggøres via en høj kvalitet samt gennem en effektiv brandingstrategi, der relaterer produktet til fx den lokale historie og ideen om rene danske farvande. Indsatsområde 5 bør bl.a. koncentreres omkring: Analyser af kemisk komposition af forskellige tangarter med henblik på identifikation af nye anvendelsesområder Selektion af bedst egnede danske arter Udvikling af kosteffektive landbaserede dyrkningsanlæg 10.5. Indsatsområde 6: Bioraffineringsteknologi og produktudvikling En beskrivelse af indsatsområde 6 er relevant af flere årsager. Som påpeget forventes en storskala tangproduktion med udgangspunkt i fx Djurslands kyststrækning at yde et højt hektarudbytte, og dermed forbedret rentabilitet. Det forventes, at hovedparten af en dansk tangproduktion indledningsvist anvendes til tangmel til foderindustrien, mens en sådan produktion vil bidrage med ny viden og dokumentation for bl.a. udbytte per hektar, biomassens kemiske komposition i relation til årstid og pris per ton bragt til kaj. På sigt forventes det, at være økonomisk attraktivt at optimere anvendelsen af tangressourcen, så foder, andre specialprodukter og energi alle produceres under samme tag. Formålet med Indsatsområde 6 er derfor at skitsere principperne bag en økonomisk og miljømæssigt optimal udnyttelse af hele tangplanten. Det er i den forbindelse relevant at se nærmere på EU kommissionens forslag til ændring af Vedvarende Energi direktivet fra 2009. 10.6. Kommissionens ændringsforslag EU kommissionen foreslår markante ændringer i EU s Vedvarende Energi Direktiv og derfor forventes tangproduktion i Danmark at blive genstand for en højere grad af politisk opmærksomhed. Det nuværende EU krav dikterer en 10 % anvendelse af vedvarende energi i transportsektoren i 2020. I praksis har denne Side 41

målsætning betydet et politisk defineret marked for produktion af biobrændstoffer baseret på korn, majs, raps, soja samt andre traditionelle olie- og stivelsesbaserede afgrøder. Kommissionen foreslår at 1. generations biobrændstoffer (baseret på traditionelle olie- og stivelsesholdige afgrøder) kun må udgøre 5 % af nationalstaternes målopfyldelse af VE-direktivet. De resterende 5 % skal komme fra 2. og 3. generations biobrændstoffer - fx produceret af alger. Kommissionen foreslår at fremme produktionen af 3. generations biobrændstoffer ved at lade brændstof udvundet fra fx akvatisk materiale, affald mv. tælle for 4 gange disse biomassetypers reelle energiindhold i opgørelsen af nationalstaternes målopfyldelse af direktivet. Kommissionen placerer herved væsentlige incitamenter for den danske stat ift. at fremme dyrkning og forarbejdning af tang i danske farvande. 10.7. Bæredygtighed og bioraffinering Bioraffinaderier defineres af IEA (International Energy Agency) som en metode til bæredygtig forarbejdning af biomasse til en række biobaserede produkter (foder, mad, kemikalier mv.) samt bioenergi (biobrændstoffer, kraft/varme). Udskillelse af produkter fra biomassen opnås bl.a. gennem depolymerisering. Den grundlæggende logik bag bioraffineringstankegangen er, at separation af en relativt lille volumen af højværdiprodukter i form af bl.a. proteiner, pigmenter, karbonhydrater, umættede fedtsyrer, højværdigødningsprodukter mv. væsentligt bidrager til produktionens økonomiske bæredygtighed. Hertil skal produktionens øvrige produkter (eks. bioethanol, biodiesel, buthanol, lavværdikemikalier mv.), der produceres i en relativ stor volumen, men per enhed har en lav værdi, produceres i henhold til skrappe bæredygtighedsstandarder (Bergeron et al, 2012). Et af formålene med bioraffinering er altså at koble økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, ved at sikre et samlet reduceret miljømæssigt fodspor for produkterne. Dette sker bl.a. ved at produktionens energiinput baseres på vedvarende energikilder, at al restvarme udnyttes, samt ved installation af Carbon Capture and Storage teknologi (Bergeron et al, 2012). En sådan ressourceoptimeringsstrategi sikrer en høj CO2 reduktionsevne for den primære produktion af biobrændstoffer, hvorved en økonomisk optimeret anvendelse af råvaren sikrer en substitution af fossilt brændstof (Hansen, 2011). Den overordnede logik bag fremtidens bæredygtige tangbioraffinaderi er altså at minimere forbruget af fossilt brændstof gennem produktion af energi med en bevisligt høj CO 2 reduktionsevne. Dette skal ske ved at sikre en optimal ressourceudnyttelse af tangbiomassen, der går ind i processen, samt ved at optimere alle dele af produktionen. I Danmark er der en stigende erkendelse af, at en økonomisk og miljømæssig bæredygtig produktion af biobrændstoffer på basis af tang - som anbefalet af EU Kommissionen - bør ske med baggrund i ovenstående bioraffineringstankegang. Side 42

Et tænkt eksempel med et bioraffinaderi baseret på tang skiller sig for nuværende væsentligt ud fra de eksisterende bioraffinaderier. Dette, da der findes over 300 danske tangarter, mens ingen af disse på nuværende tidspunkt anvendes som råvare i et bioraffinaderi. Mange af arterne er dog kommercielt interessante, med potentiale for separation af biomassens komponenter og salg til kosmetik- og medicinalindustrien, konsummarkedet eller som tilskud i fødevarer og foder. Figur 11 eksemplificerer bioraffineringstankegangen. Nederst i figuren er trukket linjer, der indikerer en opdeling af figuren - og dermed processen - i tre dele. Etablering af en storskala tangproduktion samt udvikling af lagerstabiliseringsteknologi, er en således første forudsætning for at sikre forsyningssikkerhed, viden om pris samt tangens kemiske komposition. Selve procesteknologien skal herefter udvikles i henhold til råvareressourcens komposition, hvor også årstidsvariationer tages i betragtning. Og endelig bør procesteknologien vælges med afsæt i det forventede definerede marked. Dokumentation for alle tre faser vurderes som afgørende for finansiering af et bioraffineringsanlæg. Figur 11: Skitserer den overordnede tilgang til bioraffinering af marin biomasse. En dokumenteret og helårlig produktion af tang er en første forudsætning for væsentlige investeringer i forskning og udvikling af omkostningseffektive metoder til lagerstabilisering og bioraffinering af ressourcen (kilde: DBH Technology). Det er væsentligt at påpege, at kravet om et kontinuerligt flow af råvarer til en bioraffineringsproces nødvendiggør, at fokus målrettes de af biomassens indholdskomponenter, der kan udvindes over en helårig produktionscyklus og/eller at der udvikles hensigtsmæssige måder at lagre biomassen på inden raffinering. Der forventes også på sigt at være et marked for nichetangprodukter, hvor produktionen bl.a. baseres Side 43

på udnyttelse af de af biomassens kemiske komponenter, der naturligt varierer over året. Herunder vil en ressourceeffektiv landbaseret tangproduktion som påpeget være et væsentligt aktiv ift. produktion af specialprodukter inden for eksempelvis fødevare- og helseindustrien, hvor kontrol af tangens vækstvilkår (lys, temperatur, næring mv.) muliggør manipulering af biomassens kemiske komposition. 10.8. Diskussion af etiske aspekter Kassen salg til konsum i figur 11 er ikke inkluderet i figurens tre faser. Dette er bevidst, da det danske konsummarked for eksempelvis sukkertang ikke i dag er stort nok til at understøtte en storskala tangproduktion. En årlig vækstrate i den globale tangproduktion på 7,7 %, hvoraf 83 % anvendes til konsum eller til industriel produktion af tilsætningsstoffer til fødevareindustrien, viser dog, at tang ud fra en asiatisk optik bør defineres som mad. En sådan definition er direkte i konflikt med den nuværende danske opfattelse af biomassens anvendelse, hvor mange forskningsprojekter primært fokuserer på biomassens anvendelse til energiformål og/eller foder. Det havde derfor været nærværende at tro, at EU kommissionen, der som nævnt har fremført ændringsforslag til det eksisterende VE-direktiv, havde modsat sig en anvendelse af tang til andre formål end fødevarer. Kommissionen har imidlertid indtaget det modsatte standpunkt og foreslår en øget produktion af biobrændstoffer på baggrund af akvatisk biomasse. Kommissionens tilgang hænger naturligvis sammen med, at tang i en europæisk kontekst er en relativt ny biomasseressource, hvorved beslutninger om biomassens fremtidige anvendelse ikke tager udgangspunkt i traditionelle anvendelser. I det nye danske energiforlig indgår den blå biomasse ligeledes som en potentiel ny dansk ressource til produktion af energi. Det vurderes, at det på sigt er hensigtsmæssigt og mest bæredygtigt at stile mod, at tangen ikke blot anvendes i en produktion af energi, men også til en række højværdiprodukter. Det anbefales derfor, at der fra starten sikres dokumentation for forretningsplanernes bæredygtighed inden for og på tværs af alle 6 indsatsområder. Dette sker bl.a. ved at dokumentere produktionens effekter ift. krav om bæredygtighed inden for de puljer/programmer, der kommer i spil ved medfinansiering af en marin biomasseproduktion. Herunder er det relevant at dokumentere potentialet for at anvende produktion og forarbejdning af tang som en intelligent kobling mellem sektorpolitikken (øget værdiskabelse indenfor landbruget) og vores nationale miljøpolitiske målsætninger. I nedenstående afsnit skitseres de forventede positive/negative effekter forbundet med produktion og anvendelse af tang som fodertilskud, der som påpeget, er den forventede kommercielt set korteste vej mod en rentabel produktion af tang i danske indre farvande. Side 44

11. Krav ved medfinansiering af tangproduktion Allokering af midler til udvikling af den danske tangsektor forventes at ske inden for rammerne af demonstrationsprojekter, hvor detaljerede forretningsplaner, der honorerer en kompleks vifte af miljømæssige og økonomiske bæredygtighedskriterier, er påkrævet. Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) og det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) kan nævnes som to programmer, der forventes at være positive overfor medfinansiering af dyrkning/forarbejdning af tang, men hvor en stærk virksomhedsforankring med fokus på forretningsplaner vægtes højt. I dette afsnit fokuseres på de bæredygtighedskrav, der skal udgøre en del af grundlaget for medfinansiering af en storskala tangproduktion målrettet produktion af tangmel til foderformål. Hertil er det valgt at tage udgangspunkt i følgende bæredygtighedskriterier: Minimering af næringsstoftabet Dokumentation af effekter på biodiversitet Begrænsning af klimapåvirkningen Reduceret anvendelse af pesticider Forbedret dyrevelfærd Øget grad af nytænkning og tværfaglighed med henblik på merværdi per råvareenhed Det er vigtigt at påpege, at der i dette afsnit udelukkende gives eksempler på de forventede bæredygtighedseffekter. Udarbejdelse af konkrete effektberegninger kræver en specifik forretningsplan og dermed overvejelser om disponibelt areal, høsttidspunkt samt en række øvrige overvejelser opsummeret i tabel 3. For at konkretisere de forskellige bæredygtighedskriterier er det for nogle af scenarierne valgt at tage udgangspunkt i forventede effekter ved opsamling af 1.000 tons kvælstof ved farvandet øst for Djursland (tilsvarende landbrugets samlede kvælstoftilførsel i området (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011). Beregningerne foretages med udgangspunkt i udbyttescenarium 4 (jf. tabel 2). Farvandet øst for Djursland er valgt, da storskala tangproduktion i dette farvand forventes at optimere både biomasseproduktionen per hektar, fordi det er et opvældsområde. Senere præsenteres desuden en teoretisk gennemgang af forventede effekter relateret til dansk målopfyldelse af nyt EU kommissionens VE-direktiv, såfremt sukkertang tiltænkes anvendt som råvareressource. Side 45

11.1. Minimering af næringsstoftabet Optimerede niveauer i foderblandinger af bl.a. methionin, lysin og cystin kan medvirke til at reducere behovet for overfordring med andre proteintyper. En introduktion af tangmel som fodertilskud til enmavede dyr forventes derfor at optimere aminosyresammensætningen og derved reducere tab af kvælstof og fosfor forbundet med produktion af animalsk protein. Såfremt dansk tangmel bliver en del af løsningen, bør det undersøges om fordøjeligheden af foderets øvrige komponenter i foderblandinger til enmavede dyr i lighed med effekten af tangmel i fiskefoder øges, hvorved en yderligere andel af kvælstof og fosfor kan fraføres via animalske produkter. Ovenstående indikerer et væsentligt potentiale for minimering af næringsstoftabet fra den landbaserede produktion, men også et behov for yderligere dokumentation for effekter ved anvendelse af tangmel i foderblandinger. Den umiddelbart målbare samfundsmæssige gevinst ved anvendelse af tangmel forventes derfor i dag hovedsaligt at hidrøre fra fiksering af næringsstoffer i marine områder. I dag er samtlige danske indre farvande kategoriseret som næringsstofforurenede, hvilket vil sige, at koncentrationen af primært kvælstof betragtes som høj med en negativ effekt på biodiversiteten (Møhlenberg et al, 2008). Fjernelse af næringsstoffer har derfor stor værdi. Dette gælder også Djurslands kyst vande, hvor koncentrationen af kvælstof medfører vækst af planteplankton og enårige tangarter og deraf forringede lys- og iltforhold i udsatte marine områder. Ved at producere tang og anvende biomassen som fodertilskud til bl.a. enmavede dyr recirkuleres landbrugets tabte næringsstoffer med en forventet positiv effekt for marine områder. Produktion af tang kan altså medvirke til at lukke kvælstofkredsløbet inden for dansk landbrug samtidig med, at marine næringsstoffer indgår i en lokal produktion af højværdiprotein. Denne synergi er vigtigt, da der er stor politik bevågenhed omkring dansk landbrugs samlede kvælstofoverskud, der ligger i størrelsesordenen 290.000 tons om året, mens ca. 60.000 65.000 tons tabes til det marine miljø. Overskuddet af fosfor er ca. 28.000 tons, hvor ca. 1.400 tons årligt tabes til det marine miljø (Hansen, 2011). Det landbaserede produktionssystem taber altså væsentlige mængder næringsstoffer, der har en kommerciel værdi i en produktion af tang. 11.2. Djursland som case Hovedvandopland Djursland omfatter kystvandene Hevring Bugt, Fornæs, Treå Møllebugt, Gjerrild bugt, Hjelm Dyb og farvandet omkring Hjelm, Ebeltoft Vig samt farvandet omkring Anholt. Målopfyldelse af vandrammedirektivet vurderes ud fra udbredelsen af ålegræs og dermed også de gældende lys- og iltforhold. Side 46

På nationalt plan er det for samtlige danske kystvande vurderet, at at en kvælstofreduktion på ca. 9.000 tons er påkrævet for at opfylde vandmiljøplanerne. Hertil er der iværksat et udredningsarbejde med henblik på identifikation af omkostningseffektive virkemidler, der skal muliggøre en indsats svarende til en reduktion på yderligere 10.000 tons kvælstof. For Hovedvandopland Djursland betyder de miljøpolitiske ambitioner konkret, at der i første planperiode (2010-2015) gennemføres en kvælstofindsats medførende en reduktion til kystvandene på 92 tons. Kravet om en kvælstofindsats på 92 tons kvælstof skal ses i lyset af en samlet fremskreven kvælstofpåvirkning af Djurslands kystvande på 1086 tons, hvorved reduktionsmålet svarer til en reduktion på 8,5 %. Landbruget står for ca. 80 % af kvælstoftilførslen (ca. 1.000 tons) til Djurslands kystvande, og spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med fosforudvaskningen, hvor 83 % (20,67 tons) af udvaskningen til kystvandene stammer fra henholdsvis landbrug, baggrundsudvaskning samt spredt bebyggelse (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011). Ved reduktion af kvælstofudvaskningen på Djursland skal hovedparten af indsatsen foretages i oplandet til Farvandet Djursland Øst (71,6 tons N), der med et oplandsareal på 726 km 2 og en N-reduktionsprocent på < 40 % ved den østlige kystlinje (Fornæs, Gjerrild bugt og dele af Treå Møllebugt) taber relativt meget kvælstof til det marine miljø via udvaskning (Kristensen et al, 2012) (Miljøministeriet: Naturstyrelsen, 2011). Figur 12 viser N-reduktionsprocenten for det danske land. Som det ses har store dele af det sydsjællandske og sydfynske øhav en lav N-reduktionsprocent, mens også store arealer langs Djurslands østkyst har en ringe evne til at reducere kvælstof, før det når kystvandene. Side 47

Figur 12: Kortet viser N-reduktionsprocenten for danske landområder, der er en indikation for, hvor stor en andel af det kvælstof (i form af nitrat), der forlader rodzonen, som omdannes til frit kvælstof under vandets vej til vandløb og havet. Et områdes sårbarhed ift. kvælstofudledning er afhængig af den naturbetingede kvælstofreduktion. Jo lavere kvælstofreduktionen er, jo mere kvælstof udvaskes og transporteres til de marine områder (Kristensen et al, 2012). Da langt den største kvælstofpåvirkning kan relateres til landbrugsdriften, pålægges landbruget i stigende grad at implementere virkemidler, der reducerer tabet af næringsstoffer. Det seneste eksempel er en Dong Energy finansieret rapport kaldet + 10 millioner tons planen, hvor der gives bud på måder, hvorpå produktionen af biomasse kan øges fra de nuværende 20 millioner tons til 30 millioner tons, mens en ændret arealanvendelse parallelt hermed skal reducere landbrugets forurening af marine områder med overskydende næringsstoffer. Konkret foreslås det, at landbrugsdriften på arealer med en N-reduktionsprocent < 40 % omlægges fra kornavl til energiafgrøder, der yder mere biomasse per hektar og dyrkes mindre intensivt roer, flerårige energiafgrøder mv. Dette vil ifølge planen medvirke til målopfyldelse af vandrammedirektivets krav om en 19.000 tons kvælstofreduktion. Side 48

Som tidligere beskrevet, er der kystopvæld ud for Djurslands nordøstkyst. De vækstmæssige betingelser for en storskala tangproduktion forventes derfor at være gode i netop farvandet øst for Djursland. Produktion af tang langs Djurslands østlige kystlinje bør derfor anses som et potentielt supplerende virkemiddel til reduktion af landbrugets påvirkning af biodiversiteten i farvandet. Tabel 4 estimerer arealbehov og den potentielle foderproduktionen ved opsamling og recirkulation af hele landbrugets kvælstofpåvirkning på Djursland (svarende til ca. 1.000 tons) i farvandet øst for Djursland. Som det ses forudsætter en marint baseret kvælstofopsamling et areal på ca. 7.700 hektar, hvilket svarer til 7,5 % af Djurslands samlede landareal (til sammenligning dækker Anholt Havmøllepark 8.800 hektar). Herfra kan der produceres ca. 40.000 tons tør biomasse indeholdende mineraler, alginater, kulhydrater og proteiner til anvendelse i foderblandinger. I biomassen recirkuleres også 202 tons fosfor, hvorved en biomasseproduktion i højproduktive marine opvældsområder reelt fungerer som en fosforpumpe med recirkulation af større mængder end der pt. tabes fra det landbaserede produktionssystem. Tabel 4: Tabellen viser arealbehov og potentiel foderproduktion ved opsamling af 1.000 tons kvælstof langs Djurslands østkyst. Ved produktion af 40.000 tons foder recirkuleres ca. 200 tons fosfor. Biomasseudbytte for sukkertang per hektar per år 29,2 tons biomasse (vådvægt) 5,3 tons biomasse (tørvægt) Fiksering af kvælstof og fosfor per hektar per år 130 kg N ved sommerhøst (Brandstrup Hansen, 2011) 26,5 kg P ved sommerhøst (P koncentration sættes til 0,5 % af tørstof) (Murata et al, 2001) Foderproduktion i tons ved udnyttelse af 1.000 tons N Ca. 225.000 tons vådvægt Ca. 40.000 tons tørvægt (antaget tørstofindhold på 18 %) Arealbehov i hektar 7.685 Fosforbinding ved udnyttelse af 1.000 tons N 202 tons Side 49

Det er vigtigt at påpege, at målopfyldelse af vandrammedirektivet skal vurderes ud fra en reduceret kvælstofpåvirkning i alle udpegede sårbare marine områder på Djursland, hvorved målopfyldelse skal ske i alle af de nævnte kystfarvande. Et scenarium, hvor opsamling og recirkulation af 1.000 tons kvælstof gennemføres ved farvandet øst for Djursland er her valgt, da en rentabel produktion af sukkertang som påpeget kræver selektion af bedst egnede dyrkningsarealer samt etablering af en egentlig storskala tangproduktion. Da såvel landbruget, som de naturgivne strømningsmønstre, medvirker til en fordelagtig koncentration af næringsstoffer i netop farvand øst for Djursland, er der i dette kystområde et positivt sammenfald mellem målopfyldelse af (hovedparten af) direktivets krav om god økologisk tilstand og selektion af produktive marine områder. Såfremt en opsamling af kvælstof og fosfor via produktion af tang accepteres som et nyt virkemiddel inden for vandmiljøplanerne vil en opsamling af 1.000 tons kvælstof fuldt ud bidrage til målopfyldelse af nuværende krav om en reduceret kvælstofpåvirkning på 71,6 tons kvælstof specifikt for farvandsområdet Djursland Øst. Tilsvarende vurderes en opsamling på 1.000 tons kvælstof at være fuldt tilstrækkelig til målopfyldelse af eventuelle nye krav inden for planperiode 2 (2016-21), hvor der som påpeget skal findes nye virkemidler til gennemførsel af en yderligere national reduktion af kvælstofpåvirkningen på 10.000 tons kvælstof. På trods af, at vandrammedirektivet i dag pålægger at reducere tabet af kvælstof fra land, dvs. før det når frem til kystvandene, vil der uafhængigt af implementering af yderligere landbaserede virkemidler til stadighed tabes værdifulde næringsstoffer til det marine miljø, da landbruget ikke er et lukket fabrikssystem, hvor ressourcestrømme fuldt ud kan kontrolleres. Fremtidens løsninger vil derfor med overvejende sandsynlighed inkludere både land- og vandbaserede virkemidler. Ud fra et naturfremmeperspektiv, men også en ren økonomisk betragtning, syntes der derfor at være belæg for at fremme tang som et vandbaseret virkemiddel. En satsning på storskala tangproduktion medvirker således til en øget værdiskabelse gennem produktion af proteinholdig biomasse, der recirkulerer næringsstoffer og derved proteiner tilbage ind i landbruget. Disse proteiner kan potentiel erstatte proteiner, der i dag importeres fra bl.a. Sydamerika. 11.3. Effekt på den lokale biodiversitet Et vedvarende fokus på næringsstoffer som en produktiv ressource i det marine miljø harmonerer med en øget værdiskabelse, men også med målopfyldelse af vandrammedirektivet, der har fokus på forbedring af den lokale biodiversitet. Som påpeget fører brug af tangmel som fodertilskud til en recirkulation af næringsstoffer. Effekten er en forventet reduceret opblomstring af mikroalger i sommermånederne, der tilsvarende forventes at reduce- Side 50

re lokale forekomster af iltsvind. Med udgangspunkt i Møhlenberg et al (2008) og beregninger ved etablering af stenrev forventes etablering af tangmarker uafhængigt af produktionens placering tilsvarende at medvirke til en øget iltproduktion samt en forbedret artsrigdom. Dette, da tangmarken og de store mængder frit hængende biomasse yder skjul og leverer nye yngle- og fourageringssteder for småfisk og andre marine organismer. Det bør dog undersøges om en monokultur af eksempelvis sukkertang på liner indvirker på artsdiversiteten på havbunden. For at beskytte forekomster af ålegræs dikterer de nuværende anbefalinger fx en minimumsdybde på 10 m ved dyrkning af tang. Det er tilsvarende vigtigt at fastlægge høsttidspunkt for tangen under hensyntagen til ynglesæson for særlige fiskearter, der har fundet skjul og etableret ynglepladser i tangmarken. Produktionens bæredygtighed bør altså ikke alene kalkuleres ud fra økonomisk optimale høsttidspunkter, men bør afstemmes, så der er en fornuftig afbalancering mellem økonomi og værdifulde økosystemservices. Den direkte afledte effekt på biodiversiteten ved etablering af tangmarker bør bl.a. estimeres med udgangspunkt i, om 7.700 hektar tangmark medfører en reduceret forekomst af næringsstoffer i særligt følsomme marine områder, hvorved risici for bl.a. iltsvind reduceres. Tangmarker vil dog vokse ovenfra og ned i vandsøjlen, hvilket vil sige, at den direkte afledte effekt på havbundens biodiversitet (herunder effekt på bentiske organismer) først kan beregnes, når der foreligger yderligere studier i relation til en konkret storskala tangproduktion. Resultater fra eksempelvis KOMBI-Opdrætsprojektet vil dog levere de første indikationer for sammenligneligheden mellem tangmarker og stenrev. 11.4. Begrænsning af klimapåvirkningen En begrænsning af klimapåvirkningen vurderes ud fra 1) den mængde CO 2, der fikseres i tangbiomassen, samt 2) overvejelser om klimaprofilen for den biomasse, som tangmelet udfaser. Med henvisning til produktionens potentielle positive bidrag til den nationale CO 2 balance kan salg af CO 2 kvoter på sigt blive relevant. Prisen på en CO 2 kvote (1 kvote =1 ton CO 2 ) sættes i dag til ca. 8 euro per ton (http://www.danskenergi.dk/aktuelt/indblik/co 2 -kvotepriser.aspx) svarende til ca. 60 kr (1 euro sættes til 7,5 DKK). I 1 ton algebiomasse (tørvægt) er der i henhold til Bruhn et al (2010) bundet ca. 1,8 ton CO 2. Det vil sige, at der på sigt kan identificeres en potentiel merindtægt på 572 kr. pr ha pr år. I henhold til det europæiske kvotedirektiv vil prisen i fremtiden stige markant (http://www.danskenergi.dk/aktuelt/ Indblik/CO 2 -kvotepriser.aspx) til 30 euro per ton CO 2, hvilket altså modsvarer en potentiel merindtægt på 2.146 kr. per ha per år. Direkte tilskud målrettet produktionens binding af CO 2 er ikke aktuelt pt., da EU s CO 2 kvotesystem kun er målrettet store energitunge virksomheder. Såfremt landbrugs- og transportsektoren i fremtiden tilsva- Side 51

rende underlægges et CO 2 kvotesystem vil tangproduktionens binding af CO 2 skulle fratrækkes CO 2 udledningen forbundet med høst, tilsyn af tangmarker, produktion af dyrkningsliner mv. Uden en etableret kommerciel produktion er det er derfor i dag svært at sige noget konkret om størrelsen på økonomiske vindinger ved salg af CO 2 -kvoter. Med henvisning til ovenstående samt produktionens overordnede økonomi vil der være et incitament til at begrænse produktionens inputs af bl.a. fossile energikilder. Hertil vil der skulle foretages en LCA (Life Cycle Analysis) før tangproduktionens CO 2 -balance endeligt kan verificeres, og der kan beregnes en klimapåvirkning per hkg tangmel. Det står dog allerede i dag klart, at en marint baseret produktion af eksempelvis sukkertang til foderformål vil have en væsentligt bedre klimaprofil end en traditionel produktion af eksempelvis foderhvede. I en dansk kontekst udgør fremstilling af gødning i relation til foderhvedesystemets klimapåvirkning således 65 % af klimapåvirkningen fra alle hjælpestoffer (Hjælpestoffer benævnes som brændstof, tørring, maskiner, kalk, udsæd og pesticider), og sammenlagt 44 % af den samlede klimapåvirkning ved dyrkning af hveden (http://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/afgroeder/korn/vinterhvede/sider/pl_09_033. aspx). Medregnes jordens produktion af lattergas ved gødning af marken har dansk produceret foderhvede således en klimapåvirkning på 44,3 kg CO 2 per hkg. Modsat gødes en produktion af marin biomasse via tabte næringsstoffer fra bl.a. landbruget, samt den naturlige tilstrømning af næringsstoffer fra opdriftsområder, og belastes derfor ikke af den negative klimapåvirkning, forbundet med landbrugets anvendelse af gødning. Figur 12: Kortet viser N-reduktionsprocenten for danske landområder, der er en indikation for, hvor stor en andel af det kvælstof (i form af nitrat), der forlader rodzonen, som omdannes til frit kvælstof under vandets vej til vandløb og havet. Et områdes sårbarhed ift. kvælstofudledning er afhængig af den naturbetingede kvælstofreduktion. Jo lavere kvælstofreduktionen er, jo mere kvælstof udvaskes og transporteres til de marine områder (Kristensen et al, 2012). Udnyttelse af 1.000 tons kvælstof medvirker til fiksering af: 72.000 tons CO2 Med udgangspunkt i CO2 -kvotepriser har CO2 fikseringen en værdi af: 8 euro per ton CO2 4.300.000 kr. (nuværende pris) 30 euro per ton CO2 16.000.000 kr. (forventet pris) Side 52

(Bemærk at CO 2 brugt i produktionen af sukkertang først kan modregnes CO 2 -fikseringen, når der er gennemført en LCA med udgangspunkt i en fuldt kommercielt baseret tangproduktion. Herefter vil det være muligt at regne på klimaeffekten ved en 1:1 erstatning af foderhvede, importeret sojaskrå mv. i en given foderblanding). 11.5. Reduceret anvendelse af pesticider Der anvendes ikke pesticider i en produktion af tang, og tang anvendes endda i flere lande som et jordforbedringsmiddel, hvor brug af flydende tangekstrakt medvirker til en reduceret forekomst af svampe- og bakterieangreb. I det følgende er der dog valgt at se bort fra et potentielt reduceret pesticidforbrug ved brug af tangekstrakt på marker. Der fokuseres i stedet på den reduktion i pesticidforbruget, der vil kunne dokumenteres, såfremt pesticidforbruget måles i relation til konventionelle foderblandingstyper og produktionen af den grønne biomasse, tangmelet erstatter. I bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2010 (Miljøministeriet, 2011) ses, at salget af aktivstoffer til landbrugsanvendelse har været hhv. 2.798 og 3.891 tons i 2009 og 2010, fordelt på hhv. 2.212.000 hektar og 2.216.000 hektar landbrugsjord. Salget af aktivstoffer for 2010 modsvarer altså et teoretisk forbrug af aktivstof per hektar på ca. 1,8 kg. En opgørelse af kg aktivstof per hektar baseret på salgstal er dog ikke så værdifuld, da det er mere interessant at se på, hvor belastende de enkelte aktivstoffer er for vandmiljøet. Ovenstående eksempel er derfor udelukkende medtaget for at illustrere, at erstatning af grøn biomasse fra det traditionelle landbrug med tangmel i de fleste tilfælde vil reducere den samlede pesticidprofil i foderblandingen. Ønskes en mere detaljeret beregning ved eksempelvis en 1:1 erstatning af hvedens foderværdi, anbefales det at anvende et gennemsnit for høstudnytter det gældende høstår, samt mere specifikke tal for aktivstoffer og hvedearealet (viden om tangens foderværdi er dog påkrævet). Udfasningen af aktivstoffer i foderblandingen forventes at være væsentligt større ved erstatning af sojaskrå, der i varierende grad anvendes i foder til svin, kvæg, æglæggende høns og fisk. Den øgede effekt begrundes ved, at den danske import af sojaskrå primært stammer fra genmodificeret RR soja (Roundup Ready soja). Det vil sige sojaplanter, som er genmodificerede til at være resistente over for ukrudtsmidlet Roundup og aktivstoffet Glyphosat, hvorved en kombination mellem mangelfuld regulering i produktionslandene og plantens resistens, muliggør anvendelse af større doser i bekæmpelsen af ukrudt og skadedyr. Det skal påpeges, at der i de danske pesticidplaner tilskyndes til et reduceret pesticidforbrug med baggrund i ønsket om at reducere risici for kontaminering af grundvandsressourcer. Pesticidbelastningen i relation til den enkelte foderblanding opgøres ikke i dag. Ikke desto mindre er der potentiale for markedsføringsmæssige fordele ved salg af kød produceret på baggrund af foder med en reduceret pesticidbe- Side 53

lastning. Dette gør sig specielt gældende såfremt tangmelet erstatter importeret sojaskrå, hvor der er en stigende bekymring for lokale negative konsekvenser for naturen samt landbrugsarbejdernes helbred ved et fortsat stort forbrug af bekæmpelsesmidlet Roundup. Viden om tangmelets foderværdi i relation til dyregrupper (til kalkulation af iblandingsprocenten) er påkrævet for at estimere et reduceret pesticidforbrug på foderblandingsniveau. Pesticideffekten specifikt for 40.000 tons tangmel er derfor ikke udregnet. 11.6. Forbedret dyrevelfærd og reduceret antibiotikaforbrug En forbedret dyrevelfærd skal i høj grad relateres til tangmelets forventede effekter på dyrets eller fiskens mavetarmsystem samt en optimeret sammensætning af aminisyrer i foderet. En forbedring af dyrets generelle helbred forventes i denne henseende at bidrage til et reduceret forbrug af bl.a. antibiotika. Som tidligere påpeget findes der inden for den danske økologiske produktion af animalsk protein væsentlige udfordringer ved sammensætning af foder til enmavede dyr. I henhold til bl.a. Holdt (2011) scorer en række tangarter højt i forhold til indhold af essentielle aminosyrer i form af bl.a. lysin, methionin og cystin. Sukkertang er derfor potentielt en konkurrencedygtig og værdifuld kilde til dansk protein til bl.a. økologien. Produktionsforsøg er nødvendige for at dokumentere tangproteinets biologiske værdi og dermed om iblanding af tangmel direkte kan medvirke til at reducere stressniveauet hos specielt ungdyr, hvis trivsel i højere grad forudsætter iblanding af først begrænsende essentielle aminosyrer. Effekten kan være et reduceret stressniveau med reduceret forekomst af halebid og kannibalisme hos svin, mens effekten for fjerkræ kan være reduceret fjerpilning. En reduceret forekomst af stressrelateret adfærd hos dyret vil kunne måles i et reduceret antibiotikaforbrug, i takt med at antallet af dyr med behov for sårpleje falder. Som nævnt skal det undersøges om fordøjeligheden af foderets øvrige komponenter øges ved iblanding af tangmel, som det er tilfælde ved iblanding af tang i fiskefoder. Er dette tilfældet, vil det være relevant at undersøge, om tangmel også bidrager til en reduceret forekomst af mavehinde-ar hos svin. En reduktion af slagtesvin med registrerede mavehinde-ar fra de nuværende 50-60 % vil således væsentligt medvirke til at højne dyrevelfærden, da svin specielt i overgangen fra so-mælk til tørkost i stor udstrækning lider af maveproblemer med et større antibiotikaforbrug til følge. To undersøgelser (Callesen, 1999; Maribo, 1998) indikerer netop et reduceret antibiotikaforbrug ved iblanding af 0,5 % tangmel i foderblandingen. Side 54

11.7. Nytænkning, tværfaglighed og kommunikation med henblik på merværdi per råvareenhed Merværdi per råvareenhed vil i høj grad afhænge af, hvordan råvaren forarbejdes og til hvilket formål, den indledningsvist anvendes. Dog er det vigtigt at gøre sig klart, at en dansk storskala tangproduktion overvejende vil være en ny ressource. Der findes derfor potentielt mange anvendelser af råvaren, mens merværdi per råvareenhed skal vurderes efterhånden som forarbejdningsteknikker og nye anvendelser udvikles. Vi forventer, at fodermarkedet er den mest sandsynlige aftager af biomassen i dag og dermed den primære driver ift. sektorens videre udvikling. Det forventes dog at merværdi per råvareenhed markant vil øges i takt med biomasseproduktionen, da en bioraffinering af tang til flere højværdiprodukter netop forudsætter forsyningssikkerhed samt sikkerhed for pris og kvalitet. Graden af nytænkning illustreres på figur 13, og ligger implicit i alle produktionens facetter, men kræver en indsats fra såvel kommercielle som statslige aktører, der skal skabe rammer, der tillader at kommercielle kræfter kan optimere hele det samfundsøkonomiske potentiale. Denne pointe illustreres via figur 14. En storskala tangproduktion fører til: Fiksering af næringsstoffer og derved en reduceret algeopblomstring som bidrag til målopfyldelse af vandrammedirektivet. Efterspørgsel efter tangmel fører til: En stabil produktion af tangbiomasse samt nye rammevilkår for produktionen - med en forventet tilskyndelse til en øget produktion og nye anvendelser. Recirkulation af næringsstoffer i form af tangmel fra vand til land fører til: Øget værdiskabelse i form af nye kilder til bl.a. højværdiprotein indenfor økologien og akvakulturen. Anvendelse af tangmel i foderblandinger medvirker til: En forbedret dyrevelfærd, en forbedret klimaprofil samt et reduceret tab af næringsstoffer fra økologien til det marine miljø. Figur 13: Illustrerer graden af nytænkning, men også behovet for en tværfaglig indsats, hvor vidensudveksling - på tværs af især kommercielle interesser, men også ministerielle ressortområder - er afgørende. Side 55

Definition af rammevilkår og forretningsudvikling Lys CO 2 Næring Temp. Dyrkning/ produktion Høst Forarbejdning / ekstration mhp. udvinding af slutprodukter Transport/ logistik Marked Salinitet Strøm F & U Træning Figur 14: Illustrerer behovet for på det tidligst mulige stadie at involvere kommercielle interesser og den nuværende kommercielle viden, med henblik på at sikre at forskning og udvikling målrettes produkter, der er konkurrencedygtige på pris og som efterspørges på markedet. 12. Målopfyldelse af VE-direktivet I dette afsnit beskrives hvilke forudsætninger og forventede effekter, der kan relateres til en målopfyldelse af VE-direktivet gennem bioraffinering af dansk sukkertang. I en vurdering af størrelsen af det marine areal, der skal anvendes for at realisere en 5 % iblanding af 3. generations bioethanol fra sukkertang (den forventede merproduktion på 8-12 tons tørvægt ved opdriftsområder er ikke inkluderet i beregningen), er det relevant at tage afsæt i det danske forbrug af benzin til transportformål. Benzinforbruget udgjorde i 2010 ca. 2 mia. liter (Hansen, 2011), hvorfor et iblandingskrav på 5 % svarer til ca. 100 millioner liter (bioethanols energiindhold er 19,6 MJ/L, mens det for benzin er 32 MJ/L. Bioethanols energiindhold svarer altså til ca. 62 % af benzins energiindhold. Bioethanol har dog en række andre karakteristika, der muliggør en 10 % iblanding, uden at det påvirker brændstoffets ydeevne væsentligt. Det er i dette regnestykke valgt at tage udgangspunkt i at bioethanol og benzin har samme energiindhold, såfremt iblandingen ikke overstiger 10 %). EU kommisionen foreslår, som tidligere beskrevet, at bioethanol på basis af en råvare som sukkertang, skal tælle firedobbelt. Og så tæller 1 liter tangbaseret bioethanol altså for 4 liter benzin. Det vil derfor være tilstrækkeligt med en produktion af 25 millioner liter bioethanol på basis af sukkertang, såfremt man ønsker at opfylde en eventuel kommende iblandingsforpligtelse på 5 %. Side 56

Som det ses i tabel 6 kræves et samlet areal på 170 km2 per år hvilket svarer til den samlede størrelse på farvandet Djursland Øst - for at producere 90.000 tons sukkertang (tørvægt), der hvis bioraffineret kan yde de påkrævede 25 millioner liter bioethanol. Beregningen tager udgangspunkt i Seaweed Supplys udbyttescenarium 4. Vælges det at tage udgangspunkt i en forventet merproduktion på 8-12 tons tørvægt ved storskala tangproduktion i næringsrige opdriftsområder i Farvandet Djursland Øst reduceres arealbehovet til ca. 85 km2. På baggrund af tidligere afsnit kan produktion af energi på baggrund af sukkertang forsvares, såfremt bioraffineringen gennemføres intelligent, dvs. uden at acceptere affald fra produktionen og med en dokumenteret høj CO 2 reduktionsevne fra biobrændstoffet. Som påpeget skal CO 2 -regnskabet vurderes ud fra forbrug af bl.a. energi i alle produktionens faser - fra dyrkning til det færdige produkt, hvorved det vil være muligt at vurdere den samlede CO 2 profil på ikke blot bioethanol, men også eksempelvis et opkoncentreret proteinprodukt. Tabel 6: Giver et overblik over de forventede effekter ved dansk målopfyldelse af VE-direktivet. Det skal påpeges, at eksemplet er en teoretisk fremstilling og at alle data bør verificeres efterhånden som de forskellige forudsætninger testes på kommerciel storskala. Biomasseudbytte for sukkertang 29,2 tons biomasse (vådvægt) per hektar per år 5,3 tons biomasse (tørvægt) per hektar per år Bioethanol udbytte (teoretisk) 80 % konvertering af kulhydrater: 0,281 liter bioethanol per kg tørvægt (Wargacki et al, 2012) 1.489 liter bioethanol per hektar per år Fiksering af kvælstof, fosfor og CO2 per hektar per år 130 kg N ved sommerhøst (Brandstrup Hansen, 2011) 26,5 kg P ved sommerhøst (P koncentration sættes til 0,5 % af tørstof) (Murata et al, 2001) 9,5 tons CO2 (CO2 binding per tons tørvægt sættes til 1,8 tons) (Bruhn et al, 2010) Biomasse- og arealbehov ved målopfyldelse af VE-direktiv (25 millioner liter) Biomassebehov 90.000 tons tørvægt per år Arealbehov 17.000 hektar per år Fiksering af næringsstoffer og CO2 ved VE-direktiv målopfyldelse Kvælstof 2.200 tons per år Fosfor 450 tons per år CO2 162.000 tons per år Side 57

Ved målopfyldelse af VE-direktivet opsamles 450 tons fosfor og 2.200 tons kvælstof per år fra det anvendte areal på 17.000 hektar. Som påpeget forventes tangens fiksering af næringsstoffer at medføre færre mikroalger og derved reduceret forekomst af iltsvind i sommermånederne. Forudsat at de produktive arealer medvirker til en reduceret næringsstofkoncentration i særligt udsatte fjord- og kystområder bidrager målopfyldelse af EU s VE-direktiv altså til værdifulde økosystemservices, med en positiv effekt for målopfyldelse af EU s vandrammedirektiv. Næringsstofferne har, som nævnt, desuden potentielt en væsentlig værdi i form af højværdiprotein til bl.a. økologiske foderblandinger, der via en bedre aminosyreprofil vil medvirke til at reducere tab af næringsstoffer til det marine miljø. Bæredygtigheden ved en bioraffineringsproces skal derfor ikke blot måles ud fra brændstoffets CO 2 reduktionsevne, men også en intelligent recirkulation af biomassens komponenter tilbage til produktionssystemet. Det er derfor vigtigt at være bevidst om at restfraktionen fra bioethanolproduktionen foruden værdifulde proteiner, potentielt indeholder en række øvrige kommercielt attraktive komponenter, der ved en videreudvikling af bioraffineringsteknologien vil kunne udskilles i en række separate outputkategorier. Potentialet er betragteligt, og det forventes på sigt at blive økonomisk attraktivt at separere tangens lipider (fedtstoffer), der for sukkertang anslås at udgøre ca. 1-2 % af biomassen (Holt 2011). Som påpeget er den globale produktion af fiskeolier faldende. Den faldende produktion udgør et potentielt problem for akvakulturproducenter af fisk, da produktion af fisk med høj ernæringsværdi og dermed pris forbindes med et højt indhold af flerumættede fedtsyrer. Den faldende fiskeolieproduktion og de begrænsende bestande af vildtfisk har bidraget til prisstigninger på fiskeolier fra ca. 1.000 USD per ton i 2007 til ca. 1.750 USD per ton i 2012 (data er taget fra FAO statistikker). Med vækstrater på 8,8 % inden for den globale akvakulturproduktion af fisk til konsum (jvnf. tidligere afsnit), er der i stigende grad behov for nye råvarekilder, der kan levere flerumættede fedtsyrer i form af EPA (eicosapentaensyre) og AA (arachidonsyre), i almen tale omega 3 og 6 fedtsyrer. Da netop de flerumættede fedtsyrer udgør hovedparten af tangens fedtsyrer (Mouritsen, 2009), er separation af disse med henblik på salg til fiskefoderproducenter særligt interessant. Separation af sukkertangens alginatkomponent er ligeledes potentielt kommercielt interessant, og på figur 2 fremgår det, at alginat (alginsyre) udgør 14 % af sukkertangens tørvægt i august. Frem for udvikling af enzymtyper, der muliggør fermentering af alginat, bør denne på sigt separeres og sælges som højværdiprodukt med henblik på at imødekomme den stigende globale efterspørgsel efter alginater som geleringsmiddel i fødevarer (alginatens kvalitet vil dog være afgørende for dens værdi på markedet. Der vil derfor skulle udvikles separationsmetoder, der ikke kompromitterer kvaliteten, men stadig fordrer en separation af andre højværdiprodukter). Overordnet set skal en bioraffinering sikre en mere økonomisk bæredygtig udnyttelse af biomassen. Der foreligger dog et væsentligt fremtidigt arbejde med udvikling af nye bioraffineringsteknikker, og herunder Side 58

den optimale separationsrækkefølge. Figur 15 bygger videre på figur 13 og skitserer muligheder og forventede effekter ved en bioraffinering af sukkertang. En storskala tangproduktion fører til: Fiksering af næringsstoffer og derved en reduceret algeopblomstring som bidrag til målopfyldelse af vandrammedirektivet. Efterspørgsel efter tangmel fører til: En stabil produktion af tangbiomasse samt fastholdelse af rammevilkår for produktionen - med tilskyndelse til en øget produktion og nye anvendelser. Recirkulation af næringsstoffer - bundet i tangen - fra vand til land fører til: En ny værdifuld ressource egnet til bioraffinering og produktion af koncentreret protein, biobrændstof, alginat, flerumættede fedtsyrer mv. Produktion og anvendelse af bioraffineringsprodukter medvirker til en økonomisk/miljømæssig optimeret ressourceudnyttelse og fører bl.a. til: Nyt dansk proteinprodukt Forbedret dyrevelfærd Et reduceret tab af næringsstoffer Målopfyldelse af VEdirektivet Produktion af omega 3/6 fedtsyrer/alginater Figur 15: Figuren illustrerer potentialerne ved at sikre en stabil og konkurrencedygtig råvareforsyning, der kan danne grundlag for en ressourceeffektiv udnyttelse af tangen. Side 59

13. Generel opsummering Af denne rapport fremgår det, at der ikke findes tilstrækkelig viden i den eksisterende faglitteratur til at understøtte detaljerede forretningsplaner, for produktion- og forarbejdning af tang i Danmark. Der er altså et behov for yderligere forskning og teknologiudvikling inden for de enkelte led i værdikæden, for dokumentation og for en sammentænkning af alle elementer inden for produktion og anvendelse af tang (fx sundhed, dyrevelfærd, teknologiudvikling, klima og miljø). For at levere et kvalificeret bud på produktionspotentialet for tang er udbyttedata fra tangproducenten Seaweed Supply og firmaets produktion af sukkertang anvendt. I relation hertil er det valgt at tage udgangspunkt i udbyttescenarium 4 med høst af biomassen juni-august, hvor tangproduktionen vurderes at udgøre 5,3 tons tørstof per hektar per år (svarende til ca. 66 % af det årlige foderhvedeudbytte). Farvandet Djursland Øst anses som et kommercielt attraktivt dyrkningsområde, da en tilstrømning af salt, koldt og næringsrigt bundvand muliggør en teoretisk merproduktion på 8-12 tons tørvægt per hektar per år. Der eksisterer altså et væsentligt potentiale for produktion af sukkertang ud fra Djurslands østlige kyst. Identifikation af indsatsområder er foretaget med udgangspunkt i en overordnet gennemgang af eksisterende forsknings- og demonstrationsprojekter, samt en analyse af tangproduktionens størrelse og anvendelse i et globalt perspektiv. Her vises det, at den globale produktion af tang er i kraftig vækst, og at hovedparten af produktionen forarbejdes til konsumprodukter af varierende værdi. Rapporten definerer 6 indsatsområder, hvor 1) en dansk storskala tangproduktion og 2) forarbejdning til højværdifoder til akvakulturen samt fodertilskud til enmavede dyr - særligt indenfor økologien - udgør de 2 primære indsatsområder. Igangsætning af kommercielle aktiviteter kræver fokus på produktionens effekter, herunder en række bæredygtighedsparametre. For at lette kommercielle aktørers arbejde med at skaffe medfinansiering til demonstrationsprojekter, er der gennemført en prioriteret analyse af forventede effekter ved en kommerciel satsning på de 2 primære indsatsområder. Fokus koncentreres omkring: Minimering af næringsstoftabet Dokumentation af effekter på den lokale biodiversitet Begrænsning af klimapåvirkningen Reduceret anvendelse af pesticider Forbedret dyrevelfærd og reduceret antibiotikaforbrug De forventede højtydende marine arealer i farvandet øst for Djursland, er i effektberegningerne anvendt som case. Ifølge vandmiljøplanerne er det også her, hovedparten af Djurslands kvælstofreduktion skal finde sted. En storskala produktion af tang, hvor 7.700 hektar udnyttes til opsamling af 1.000 tons kvælstof (svarende til landbrugets kvælstoftab) og produktion af 40.000 tons biomasse (tørvægt), er derfor poten- Side 60

tielt sammenfaldende med en omkostningseffektiv fiksering og recirkulering af værdifulde næringsstoffer. Landbrugets behov for dyrefoder kan altså fungere som dynamo for en lokal udvikling, hvor tang virker som et omkostningseffektivt virkemiddel til reduktion af kvælstof og fosforpåvirkningen af marine arealer, mens næringsstofferne recirkuleres ind i langbruget som tangingrediens i foder. Denne udvikling vil styrke Djurslands primærerhverv gennem en øget værdiskabelse, mens etablering af tangmarker potentielt kan være med til at beskytte sårbare marine områder, som er påvirket af eutrofiering (forurening med næringsstoffer). En væsentligt øget biomasseproduktion kræver dog fokus på en ressourceeffektiv anvendelse af biomassen. En storskala tangproduktion og efterfølgende bioraffinering til bioethanol kan bidrage til opfyldelse af EU s Vedvarende Energi direktiv. Bioraffinering af 90.000 tons biomasse (tørvægt) kan producere 25 millioner liter bioethanol, hvilket opfylder direktivets mål. 14. Anbefalinger De 6 indsatsområder udgør vores bud på nuværende og fremadrettede erhvervspotentialer i relation til produktion og forarbejdning af tang: Etablering af storskala tangproduktion Salg som fodertilskud til den økologisk animalske produktion Salg som plantebehandlings- og gødningsmidler Salg til konsum Salg i form af specialprodukter Videreudvikling af bioraffineringsteknologi og generel produktudvikling Vi vurderer, at den primære udfordring består i at tiltrække de nødvendige finansielle ressourcer til området, hvilket forudsætter, at interesserede kommercielle aktører samles inden for rammerne af demonstrationsprojekter, der reducerer den enkelte aktørs risiko ved investering i dyrknings- og/eller forarbejdningsrelaterede aktiviteter. Side 61

15. Kontaktoplysninger Nedenfor fremgår kontaktoplysninger til Havets Hus samt DBH Technology invester gruppen. DBH Technology (A/S) er som lokal aktør inkluderet, da investorgruppen planlægger opførsel af Danmarks første storskala bioraffinaderi, og er åbne overfor en dialog med øvrige kommercielle aktører i forhold til opgradering af nuværende forretningsplaner. Endelig er kontaktinformationer på deltagere i de nævnte forsknings- og udviklingsprojekter inkluderet, såfremt der ønskes yderligere informationer omkring igangværende projekter. Kontakt til Havets hus: Forskningskonsulent Lone Thybo Mouritsen, mail: lm@havetshus.dk. www.havetshus.dk Kontakt til Alge Center Danmark: Biolog Karin Svane Bech, Teknologisk Institut, mail: kasb@teknologisk.dk Forskningskonsulent Lone Thybo Mouritsen, mail: lm@havetshus.dk Forsker Annette Bruhn, Aarhus Universitet, mail: anbr@dmu.dk Seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen, mail: mir@dmu.dk Kontakt til DBH Technology (A/S)via: CEO Svend Brandstrup Hansen, mail: sb@hveiti.dk Kontakt til Grenå havn via: Mail: info@grenaahavn.dk Kontakt til MAB 3 projektet: Projektkoordinator Anne-Belinda Bjerre, mail: anbj@teknologisk.dk Kontakt til Kombi-Opdræt projektet: Post doc. Susan Løvstad Holt, mail: susan@akvakultur.dk Kontakt til Fiskeriprojekt Maritimt Knudepunkt: Post doc. Susan Løvstad Holt, mail: susan@akvakultur.dk Kontakt til specialeprojekt omhandlende optimale produktionsområder for sukkertang og søl: Specialestuderende Urd S. Grandorf, mail: usg@ruc.dk Side 62

Kontakt til Fangst af CO2 og blæsning til alger projektet: Projektleder Anne-Marie Kjærgaard Gotfredsen, mail: ag@fredericiaspildevand.dk Kontakt til BioWalk4Biofuel projektet: Forsker Annette Bruhn, Aarhus Universitet, mail: anbr@dmu.dk Teknologisk institut Karin Svane Bech, mail: kasb@teknologisk.dk Kontakt til Alger til Biogas projektet: Forsker Annette Bruhn, Aarhus Universitet, mail: anbr@dmu.dk Kontakt til Tangnetværket: Post doc. Susan Løvstad Holt, mail: susan@akvakultur.dk Kontakt til Småøernes Fødevarenetværk: Producent Kai Vinter: mail, kai@kernegaarden.dk Side 63

16. Litteraturliste Bergeron, Chantal., Carrier, Julie Danielle., Ramaswamy, Shri. 2012. Biorefinery Co products Phytochemicals, Primary Metabolites and Value-Added Biomass Processing. John Wiley and sons Ltd. Birkeland, Mads. 2009. Biofiltering efficiency and primary production by Saccharina Latissima, estimated from mathematical modeling and experimental cultivation near a sea cage farm. Københavns Universitet. Specialeprojekt. Bixler, J Harris., Porse, Hans.2010. A decade of change in the seaweed hydrocolloids industry. J Appl Phycol. DOI 10.1007/s10811-010-9529-3. Black, W. A. P. 1950. The seasonal variation in weight and chemical composition of the common British Laminariaceae. Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom, 29, pp 45-72 doi:10.1017/s0025315400056186. Bruhn, Annette (DMU)., Rasmussen, Bo Michael (DMU)., Olesen, Birgit (AU)., Worm, Thomas (CP Kelco). Oktober 2008. Kommerciel dyrkning af carrageentang (Chondrus crispus) i danske farvande. DMU (Danmarks Miljøundersøgelser). Bruhn, Anette., Rasmussen, Bo Michael. 2010. Notat, den blå biomasse potentialet i danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Bruton, Tom., Dr Lyons, Henry., Dr Lerat, Yannik., Dr Stanley, Michele., Rasmussen, Michael. Bo. 2009. A Review of the Potential of Marine Algae as a source of Biofuel in Ireland. Report prepared for Sustainable Energy Ireland (SEI). Callesen, Jes., Nielsen, Tommy. 1999. Firmaprodukter til Slagtesvin New Add 11 og Bio Fos. Videnscenter for Svineproduktion. Chopin, T., Sawhney, M. 2009. Seaweeds and their Mariculture. Craigie, J. Appl. Phycol. (2011) 23:371-393, Efter Bixler and Porse. J. Appl. Phycol (2011) 23:321-335. Craigie, S. James. 2010. Seaweed extract stimuli in plant science and agriculture. J Appl Phycol. DOI 10.1007/ s10811-010-9560-4. Side 64

European Commission - Proposal for a directive of the European Parliament and of the council. 2012. Amending Directive 98/70/EC relating to the quality of petrol and diesel fuels and amending Directive 2009/28/EC on the promotion of the use of energy from renewable sources. Brussels, 17.10.2012 COM (2012) 595 final. Failler, P. 2007. Future prospects for fish and fish products. FAO Fisheries Circular, no 972/4 Part 1. FAO (Food and Agriculture Organization). World aquaculture 2010. FAO Fisheries and Aquaculture Department. Technical Paper. No. 500/1. Rome, FAO. 2011. 105 pp. FAO, Fisheries and Aquaculture Department. 2012. The state of World Fisheries. Food and Agriculture Organization of the United Nations, Rome, 2012. ISBN 978-92-5-107225-7. 3:217. Felby, Claus and Wegeberg, Susse, 2010. Algae Biomass for Bioenergy in Denmark Biological/Technical Challenges and Opportunities. University of Copenhagen. Grovvarenyt viden og perspektiv. 12. maj 2011. nr. 19 17 årgang. Verdenspremiere på økologisk proteinfoder af fermenteret tang. Af Helge Lynggaard. Hansen, Cole Brandstrup Steffen. 2011. Tang, en overset ressource Nye veje mod et bæredygtigt landbrug. Specialeprojekt udarbejdet i samarbejde med lektor Kjeld Rasmussen, Det Naturvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet. Handå, Aleksander., Forbord, Silje., Broch, Ole Jakob., Richardsen, Roger., Skjermo, Jorunn., Reitan, Kjell. Inge. Juli 2009. Utredning om dyrkning og anvendelse av tare, med spesiell fokus på bioenergi i nordområderne. Rapport nr: SFH80 A092036, SINTEF Fiskeri og havbrug A/S. Hertz, Ole., Espersen, Søren. 7. maj 2010. Produktion og anvendelse af spiselige tangarter i danske farvande - begyndelsen til et helt nyt eventyr. Rapport fra Forundersøgelsen 2010, Småøernes Fødevarenetværk Hoebler, Christine., Gullion, Fabienne., Darcy-Wrillon, Beatrice., Vaugelade, Pierre., Lahaye, Marc., Worthington, Emily., Duee, Pierre-Henri., Barry, Jean-Luc. 2000. Supplementation of pig dietwith algae fibre changes the chemical and physicochemical characteristics of digesta. Journal of the Science of Food and Agriculture, 80: 1357:1364 Holdt, Løvstad Susan. 2011. Bioactive compounds in seaweed; review, with emphasis on available species in Danish waters. Rapporten er finansieret af DTU Aqua. 1:76 Side 65

Indergaard, M. & Minsaas, J. 1991. Animal and human nutrition. pp. 21-64. In Guiry & Blunden, 1991, q.v. Jensen, A., Neeb, H. 1965. Seaweed meal as a source of minerals and vitamins in rations for dairy cows and bacon pigs. Proc.Int.Seaweed Symp., 5:387-93. Johansen, Niels Finn. 2011. 100 pct. fodring af svin og fjerkræ, muligheder og begrænsninger. Videncentret for Landbrug, Fjerkræ. Kristensen, T Inge., Jørgensen, Uffe. 2012. Baggrundsnotat forudsætninger for og beregninger af biomassescenarier for landbruget. Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet. Maribo, Hanne., Callesen, Jes.1998. Firmaprodukter til smågrise - maxus g, probicid, bio*pro, calcium formiat og bolifor fa2000.videnscenter for Svineproduktion. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. 2011. Bekæmpelsesmiddelstatistik 2010. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2011. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.2011. Vandplan 2010-2015. Djursland. Hovedvandopland 1.6 Vanddistrikt: Jylland og Fyn. ISBN nr. 978-87-7279-344-3. Mouritzen, Ole. G. 2009. Tang, Grøntsager fra Havet. Nyt Nordisk Forlag: Arnold Busk. Mouritzen, Ole. G. 2009. Tang, Grøntsager fra Havet. Nyt Nordisk Forlag: Arnold Busk. Mouritsen, G. Ole. Januar 2010. Tang i menneskets tjeneste. Kronik - Aktuel Videnskab. Moy, F., Christie, H., Steen, H., Stålnacke, P., Asknes, D., Alve, E., Aure, J., Bekkby, T., Frederiksen, S., Gitmark, J., Hackett, B., Magnusson, J., Pengerud, A., Sjøtun, K., Sørensen, K., Tveiten, L., Øygarden, L., Åsen PA. 2008. Sluttrapport fra Sukkertareprosjektet. SFT-rapport TA-2467/2008, NIVA-rapport 5709. 131.s. Murata, Masakazu., Nakazoe, Jun ichi. 2001. Production and use of marine algae in Japan. Jarq Japan Agricultural Recearch Quarterly. 35: 281-290. Møhlenberg, Flemming., Andersen, Jesper., Murray, Ciaran., Christensen, Peter., Dalsgaard, Tage., Fossing, Henrik., Jensen, Dorte. 16 september 2008. Stenrev i Limfjorden: Fra naturgenopretning til supplerende virkemiddel. Projekt nr. 11700654 sider 1-43. Olesen, Thonning Pelle., Ravn-Haren, Gitte., Hansen, Max., Pilegaard, Kirsten. 2011. Tang kan indeholde sundhedsskadelige stoffer. Dansk Teknologik Institut, Fødevareinstituttet. Side 66

Reith, J.H., Deurwaarder, E.P., Hemmes, K., Curvers, A.P.W.M., Kamermans, P., Brandenburg, W., and Zeeman, G. 2005. BIO-OFFSHORE. Grootschalige teelt van zeewieren in combanitie met off-shore windparken in de Noordzee. Report ECN C 05 008: 1-137. Soler, AV, Coughlan, S., Kraan, Stefan. 2007. Nutritional analysis of selected seaweeds and their use in rainbow trout diets. Seaweed-induced cancer cell inhibition. XIX th. International Seaweed Symposium, Kobe, Japan. Program & Abstracts: 176. Soler, AV., Coughlan, S., Kraan, Stefan. 2007. Nutritional analysis of selected seaweeds and their use in rainbow trout diets. Seaweed-induced cancer cell inhibition. XIXth International Seaweed Symposium, Kobe, Japan. Program & Abstracts: 176. TJ Concult, Dansk Skalddyrscenter, Fornyelsesfonden. Oktober 2011. Analyse og vurdering af markedsforhold og afsætningsvilkår for dansk producerede makroalgeprodukter af arterne Sukkertang (Laminaria saccharina L.) og Søl (Palmaria palmata L.). Rapporten er udarbejdet med støtte fra de 3 angivne aktører. Wargacki, Adam J., Effendi, Leonard., Win, Maung Nyan., Regitsky, Drew D., Santos, Christine Nicole S., Kim, Peter B., Cooper, Susan R., Raisner, Ryan M., Herman, Asael., Sivitz, Alicia B., Lakshmanaswamy, Arun., Kashiyama, Yuki., Baker, David., Yoshikuni, Yasuo. 2012. An Engineered Microbial Platform for Direct Biofuel Production from Brown Macro algae. Science 20 January 2012. Vol. 335 no. 6066 pp. 308-313. 17. Internetreferencer FAO 2012, Fisheries and Aquaculture Department: http://www.fao.org/fishery/culturedspecies/laminaria_japonica/en (Hentet d. 10. oktober 2012). Dansk Akvakultur. 2012. Artiklen findes ved at klikke under Bæredygtighed i menuen til venstre og dernæst på Foder (FIFO). Artiklen findes via hjemmesiden: http://www.danskakvakultur.dk/ (Hentet d. 13.10.2012). Dansk Akvakultur. Så bæredygtige er opdrættede fisk (FIFO forhold). Dokumentet findes via linket: http://www.danskakvakultur.dk/images/nyheder%20p%c3%a5%20forsiden/fifo_0211.pdf (Hentet d. 16. oktober 2012). Jensen, N Holger. 10. oktober 2012. Højere CO2-kvotepris forbedrer danske virksomheders konkurrenceevne. Dansk energi. Dokumentet findes via linket: http://www.danskenergi.dk/aktuelt/indblik/co2-kvotepriser.aspx. (Hentet d. 20. oktober 2012). Side 67

Videnscenter For Landbrug. 2009. Klimapåvirkning ved dyrkning vinterhvede som eksempel. Dokumentet findes via linket: http://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/afgroeder/korn/vinterhvede/sider/pl_09_033.aspx. Dato for seneste opdatering: 17-11-2010. (Hentet d. 20. oktober 2012). Index Mundi. Data findes ved at følge nedenstrående tråd: Index Mundi -> commodity price index > Fishmeal Monthly Price in Danish krone per metric ton (Oct 1997 Oct 2012). Statistikken fra Index Mundi kan og findes via linket: http://www.indexmundi.com/commodities/?commodity=fish-meal&currency=dkk Side 68

18. Bilag Deltagere i virksomhedsnetværket i Havets Hus: Virksomhed Advance Nonwoven AgroBusinessPark AgroTech A/S Biomar A/S Biosynergi A/S - Skarø Is Blue Food ApS Cavi-art Danisco DBH Tecnology A/S Dansk Skaldyrscenter Fermentationsexpert Gourmettang/Pen Agro Aps Green Center, Lolland Grynt A/S Havets Spisekammer Maximus A/S Orbicon A/S Pronova Tangentusiast, professor, forfatter mv. Tangnetværket Tangproduktion Grønland Teknologisk Institut Tulip/DMRI Aarhus Universitet Havets Hus Havets Hus Navn netværks-deltager Anne Sophie Gamborg / Stig Gamborg Claus Mortensen Niels Enggard Klausen Ole Christensen Martin Jørgensen Rasmus Bjerregaard, Lars Erik Holtegaard Jens Møller Anne Grethe Juul, Ivan Jajcevic Steffen Brandstrup Jens Kjærulff Jens Legarth/ Peter Heydorn Poul Erik Nielsen Poul Hunniche Madsen Jess Rowedder Jesper Pedersen Anders Thinggard Pedersen Per Andersen Gunnar Berge Ole G. Mouritsen Susan Løvstad Holdt Nauja Lynge Peter Daugbjerg Jensen Lise Nersting, projektleder DMRI Anette Bruhn Lone Thybo Mouritsen Peter Hjulmand Side 69

The Ocean Centre Denmark Havets Hus Færgevej 4 8500 Grenaa info@havetshus.dk www.havetshus.dk