Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Det gør ondt i knæ, albuer, underarme, ryg og fingre - især om vinteren. Og Per ved godt, at han ikke for evigt kan holde det hårde fysiske slid. Derfor ser han frem til at gå på efterløn som 60-årig. I 3F har vi tusindvis af medlemmer, der ligesom Per, ser frem til en velfortjent efterløn. Som 60-årige! I 3F siger vi ja tak til fortsat efterløn, og klart nej til regeringens efterlønsforringelser. Regeringen siger godt nok, at vi trygt kan hæve efterlønsalderen, fordi vores gennemsnits-levealder også stiger. Men i virkeligheden stiger de ufaglærte og kortuddannedes mænds levealder kun ganske lidt, og de ufaglærte kvinder står faktisk stille. Stigningen i gennemsnitslevealderen dækker over, at de højtuddannede i fremtiden bliver markant ældre. Derfor holder forudsætningen for regeringens smarte forklaringer og efterløns-regnestykke ikke i virkelighedens verden. Men den verden befinder Anders Fogh Rasmussen sig selvfølgelig heller ikke i. Det glemte jeg lige.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, at statsministeren sådan inderst inde bekymrer sig om alle de danskere, der er allermest på spanden. Hans efterløns-udspil er en kold og kynisk spin-strategi. Anders Fogh ved jo godt, at han ikke bliver genvalgt, hvis han over en nat afskaffer efterlønnen. Hvad gør han så? Jo, han skærer så store skiver af efterlønsordningen, at kun endestykket er tilbage. Kontanthjælp eller førtidspension er i stedet fremtidsudsigten for ledige eller nedslidte lønmodtagere. For ganske almindelige hårdtarbejdende danskere som Per. Jeg synes, det er uværdigt, at folk der har slidt i et langt liv, skal stå med hatten i hånden. Hvis der er en pause i velfærdsforhandlinger, så synes jeg ærligt talt, at statsministeren skulle sætte sig lidt hen i en stille krog og tænke over, hvad der mon får et menneske til at forlade arbejdsmarkedet for at leve af en efterløn, der er alt andet end imponerende. Så kunne statsministeren måske også spekulere på, hvad han vil gøre ved den stigende ulighed og de mange fattige i Danmark. Gamle dages fattighjælp er afløst af nutidens offentlige ydelser: kontanthjælp, ledighedsydelse, starthjælp og så videre. Gruppen af danskere, der ikke er med i forbrugsfesten, vokser. Og deres liv er så ringe, at vi ikke kan være det bekendt.
Desværre er det lykkedes Anders Fogh Rasmussen, og hans hær af spindoktorer og venner på de borgerlige medier, at vende op og ned på alting. For det er da den omvendte verden, vi lever i. Det rigtige havde været først at forbedre arbejdsmiljøet, skabt nogle rigtigt gode seniorordninger og sikret at gennemsnitslevealderen rent faktisk steg også for os med de dårligste liv. Hvorfor gennemfører regeringen ikke de ændringer der er absolut nødvendige for at folk kan blive på arbejdsmarkedet, før man fjerner deres forudsætning om at kunne forlade et hårdt arbejdsmarked med blot en smule værdighed, når skroget er nedslidt? Ja, jeg ved godt, at beskæftigelsesministeren har afsat 100 millioner kroner til en nedslidningsfond. Men ved I hvad, det ligner? Det ligner fup og svindel overfor vælgerne. Det ligner den kreative bogføring, som Anders Fogh Rasmussen er så god til, det så vi også i 80 erne. Først svinger han sparekniven og bagefter får vi nogle håndører tilbage igen. 100 millioner kroner ganske vist. Pakket ind i gavepapir. Men når man ser på, hvor mange millioner regeringen allerede har sparet på arbejdsmiljøet og at vi selv skal betale halvdelen af de 100 millioner, så føler jeg mig altså gjort grundigt til grin. Jeg synes vi i fællesskab skal sende et klart signal til Anders Fogh Rasmussen om at han får kamp til stregen. Vi siger nej til Anders Fogh Rasmussen.
Vi siger nej til hans afskaffelse af efterlønnen. Vi siger nej til forringelser uanset hvordan de er pakket ind. Vi vil ikke have regeringens gaver. Vi vil ikke længere holdes for nar. Og vi siger også nej til at halvere dagpengene for de 25-29 årige. Hvorfor? Fordi det ikke virker. Så enkelt er det. Og fordi de unge også er fuldgyldige lønmodtagere på arbejdsmarkedet som alle os andre, med forpligtigelser som os. Nu vil Anders Fogh flytte de unge ud af det solidariske velfærdssamfund og ind i hans drøm om en minimalstat - samfundet, hvor enhver må klare sig selv. Ved sidste valg var der ellers ingen slinger i valsen. Anders Fogh lovede vælgerne, at der ikke ville blive skåret i dagpengene. Nu et år efter valget er de løfter åbenbart glemt. Anders Fogh har fyldt vælgerne med løgn. Alene i 3F får over 1.000 ledige halveret deres indkomst. For mig er der ingen tvivl: Forringelserne af dagpengene skal tages af bordet! Hør nu lige her. Vi er jo ikke imod uddannelse til de unge. Slet ikke.
Tværtimod ønsker vi, at alle unge får tilbudt individuel kompetenceafklaring og en personlig uddannelsesplan, hvis de bliver ledige. Men de skal behandles ordentligt. Lad os sige nej så højt at det kan høres helt over på Christiansborg. Jeg siger nej til Fogh! Hvad siger I? Nej til Fogh, nej til Fogh, nej til Fogh, nej til Fogh, nej til Fogh, nej til Fogh Men ved I hvad, vi siger ja til? Vi siger ja til globaliseringen vi siger ja til meget mere uddannelse - til de faglærte og de ufaglærte, til de læse- og regnesvage. Vi siger ja til et bedre arbejdsmiljø. Vi siger ja til gode seniorordninger på virksomheder. Vi siger ja til virksomheder med højt til loftet og plads til alle kulører. Vi siger ja til virksomheder med visioner for udviklingen af produktion i Danmark. Vi siger ja til et samfund, der tager sig af sine svageste. Vi siger ja til en fremtid i fællesskab! Men vi siger nej til Fogh, nej til Fogh, nej til Fogh, nej til Fogh, nej til Fogh, nej til Fogh, nej til Fogh, nej til Fogh Da Anders Fogh Rasmussen i 2001 vandt regeringsmagten var det først og fremmest fordi det lykkedes ham at overbevise vælgerne om, at han ikke ville skære i den offentlige service.
Jeg ved godt, at vælgerne ind imellem har en lidt dårlig hukommelse og regeringens spindoktorer igen og igen vil gøre deres for at fjerne vælgernes blik fra regeringens sparekniv. Så måske har store dele af befolkningen til næste valg glemt hvilke partier der har stemt for disse forringelser, hvoraf mange først træder i kraft efter næste Folketingsvalg. Derfor vil jeg vil garantere, at vi i 3F vil hjælpe befolkningen med at huske, hvem der var det parlamentariske fundament for Foghs forringelser, når kampagnen til næste folketingsvalg starter. Til den tid vil vi også sige: Nej til Fogh, Nej til Fogh, Nej til Fogh, Nej til Fogh, Nej til Fogh Fortsat god kampdag.