HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 8. september 2011 Sag 283/2010 A (advokat Tage Siboni) anmoder i medfør af retsplejelovens 399, stk. 2, jf. stk. 1, om tilladelse til ekstraordinær appel af Byretten s dom af 4. marts 2010 i sagen: A mod X Kommune (advokat Mogens Moe) og Transportministeriet, Vejdirektoratet (kammeradvokaten ved advokat Morten Wahl Liljenbøl) I påkendelsen har deltaget ni dommere: Børge Dahl, Peter Blok, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam, Vibeke Rønne og Jens Peter Christensen. A har anmodet om tilladelse til ekstraordinær appel af Byretten s dom af 4. marts 2010, således at dommen tillades anket for så vidt angår X Kommune og kæret for så vidt angår Transportministeriet, Vejdirektoratet. X Kommune og Transportministeriet, Vejdirektoratet, har udtalt sig imod, at ekstraordinær appel tillades. Sagsfremstilling Y Kommune (nu X Kommune) traf den 29. september 2005 beslutning om ekspropriation af en del af As ejendom med henblik på etablering af en adgangsvej for nogle naboejendomme i forbindelse med vejændringer som led i anlæggelsen af en omfartsvej i Græsted.
- 2 - A påklagede kommunens beslutning til Vejdirektoratet, der den 19. februar 2007 traf afgørelse om, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning, jf. vejlovens 4, stk. 2. Den 16. juli 2007 stævnede A X Kommune ved Byretten med påstand om bl.a., at kommunen skulle anerkende, at afgørelsen om ekspropriation er ugyldig og ulovlig. Det fremgår af sagen, at kommunen principalt påstod afvisning af sagen, og at byretten den 5. november 2007 besluttede forlods at tage stilling til afvisningspåstanden. Byretten (dommer D) besluttede den 25. marts 2008 at ændre beslutningen af 5. november 2007. Sagen blev udsat til den 2. juni 2008, således at A fik lejlighed til eventuelt at sagsøge Transportministeriet. I brev af 13. maj 2008 til As advokat anførte Vejdirektoratet bl.a.: For god ordens skyld skal vi oplyse, at vi senest ved telefonsamtalen den 13. maj 2008 har oplyst, at det er vores opfattelse, at en sagsøger kan stævne enten kommunen som eksproprierende myndighed eller Vejdirektoratet som rekursmyndighed eller begge instanser in solidum for så vidt angår en kommunes afgørelse om ekspropriation. Dette skal forstås således, at det er sagsøger, der må vurdere, hvem der skal indstævnes vedrørende en afgørelse om ekspropriation. For så vidt angår vejlovens 65, stk. 1, er det domstolene, der administrerer denne bestemmelse. Det er således domstolene, der skal tage stilling til, hvem der er rette sagsøgte, og om klagen er rettidig. Hvis Transportministeriet v. Vejdirektoratet bliver indstævnet, kan vi ikke udelukke, at kommunen i et eller andet omfang bliver inddraget. Dette kan vi dog ikke udtale os om på nuværende tidspunkt. Den 26. maj 2008 udtog A herefter adcitationsstævning mod Transportministeriet, Vejdirektoratet, med påstand om, at myndigheden skulle anerkende, at afgørelsen om ekspropriation er ugyldig og ulovlig.
- 3 - Ved Byretten s dom af 4. marts 2010 afsagt af dommer D blev X Kommune frifundet, idet retten fandt, at kommunen ikke var rette sagsøgte. Sagen mod Transportministeriet blev afvist med henvisning til, at A ikke havde overholdt den søgsmålsfrist på 6 måneder, der gælder efter vejlovens 65, stk. 1. Den 8. april 2010 ansøgte advokat Mogens Philip på vegne af A Østre Landsret om tilladelse til efter kærefristens udløb at kære byrettens dom af 4. marts 2010 for så vidt angår dommens bestemmelse om afvisning af sagen mod Transportministeriet, Vejdirektoratet. Den 16. april 2010 afsagde Østre Landsrets 14. afdeling kendelse i en anden sag (UfR 2010.2086). I den sag var der rejst spørgsmål om dommer Ds habilitet som følge af, at sagsøgte i sagen, Statsforvaltningen Hovedstaden, var repræsenteret af kammeradvokaten, og at Ds ægtefælle, C, er partner i Advokatfirmaet Poul Schmith, hvori også kammeradvokaten er partner og interessent. I landsrettens kendelse hedder det bl.a.: I brevet af 25. januar 2010 fra præsidenten for Byretten til de kærende er det anført blandt andet: kan jeg oplyse, at dommer D ved sin ansættelse her ved retten straks oplyste, at hun er gift med advokat C, der er partner i advokatfirmaet Poul Schmith. Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen er også partner i samme firma. Ved fordelingen af specialer blandt rettens jurister har vi for at imødegå habilitetsproblemer bestemt, at dommer D aldrig behandler sager, hvor skattemyndighederne er den ene part, idet advokat C udelukkende beskæftiger sig med skattesager for kammeradvokaten. Som følge heraf har vi fundet det uproblematisk, at dommer D behandler andre sager, hvor en offentlig myndighed er den ene part. I kæresvarskriftet har Kammeradvokaten på vegne indkærede oplyst blandt andet følgende om Kammeradvokatens virksomhed: Advokatfirmaet Poul Schmith er et interessentskab ejet af en række advokater, der samtidig arbejder i virksomheden. En af interessenterne er undertegnede, der efter indstilling fra Finansministeriet er udnævnt til kammeradvokat ved kongelig resolution. Hvervet som Kammeradvokat er personligt, men i min aftale med
- 4 - Finansministeriet er det beskrevet, at Kammeradvokaten skal sammen med sine kompagnoner og medarbejdere opretholde et alsidigt advokatfirma på kvalitetsmæssigt højt niveau, der har den fornødne kapacitet til at udføre opgaverne ifølge nærværende aftale. Advokatfirmaet Poul Schmith beskæftiger for tiden 270 personer, heraf 136 jurister. Firmaets øverste beslutningsorgan er interessentskabskredsen. Den daglige ledelse varetages af mig og et forretningsudvalg bestående af tre andre interessenter. Fagligt og sagsbehandlingsmæssigt er firmaet opdelt i seks juridiske faggrupper; Skatter og afgifter, Insolvens, Kontrakter og udbud, Offentlig ret, Proces samt Miljø og infrastruktur. Alle jurister i firmaet er tilknyttet én af disse faggrupper, der ledes af interessenterne i den pågældende faggruppe, hvoraf én fungerer som gruppekoordinator. Advokat C er interessent i Advokatfirmaet Poul Schmith og er tilknyttet faggruppen Skatter og afgifter, hvor han primært varetager Skatteministeriets, herunder SKATs, interesser i skatte- og afgiftssager. Advokatfirmaet Poul Schmiths omsætning med staten var i 2009 ca. kr. 227 mio. ekskl. moms. Firmaets overskud (hvori også indgår salærer for andre klienter end staten) fordeles blandt interessenterne og andre partnere. Jeg kan oplyse, at salæret i en byretssag som alt overvejende hovedregel fastsættes under hensyn til arbejdets omfang, men at sagsgenstandens størrelse kan trække en smule op eller ned. Jeg kan ikke erindre, at det nogen sinde har spillet en rolle for salærets størrelse, hvilket udfald byretssagen har fået. Efter min aftale med Finansministeriet kan der tages hensyn til sagens udfald ved fastsættelse af salæret, men det forudsættes, at sagen er principiel eller har vidtrækkende betydning. Denne salærparameter er derfor typisk kun af betydning ved et begrænset antal højesteretsdomme. Nye sager fordeles alt efter deres genstand til behandling i én af de seks faggrupper. Ved modtagelsen af en sag i faggruppen gennemgås sagen typisk af gruppekoordinatoren for den pågældende faggruppe, der foretager en indledende vurdering af, om firmaet kan påtage sig sagen, og træffer beslutning om, hvilke jurister sagen skal bemandes med. En sag bemandes med en sagsansvarlig, der varetager den egentlige sagsbehandling, og en erfaren sagspartner, der har det overordnede ansvar for sagen. Såvel den sagsansvarlige som sagspartneren påser, at sagen varetages i overensstemmelse med firmaets interne kvalitetstyringssystem. Sagen overgår dernæst til firmaets journal, der foretager en søgning i firmaets edb-systemer med henblik på at afdække eventuelle interessekonflikter i relation til de i sagen involverede parter og øvrige personer.
- 5 - Herefter overgår sagen til drøftelse på firmaets daglige sagsfordelingsmøde. I dette møde deltager kammeradvokaten og gruppekoordinatorerne for de enkelte faggrupper eller deres stedfortrædere. På mødet påses, at der ikke kan rejses tvivl om firmaets habilitet i relation til den indkomne sag, og at der ikke i øvrigt er hensyn, der tilsiger, at firmaet bør afstå fra at behandle sagen. Desuden påses, om der er særlige hensyn, der bør indgå i overvejelserne om fordelingen af sagen mellem firmaets jurister. Også under sagens behandling påser såvel den sagsansvarlige som sagspartneren, at der ikke opstår habilietskonflikter. Advokat C har ikke på noget tidspunkt været involveret i arbejdet med nærværende sag, og han beskæftiger sig i øvrigt ikke med sager inden for dette område. Det er i advokatfirmaet velkendt, at advokat C er gift med dommer D, hvorfor det såvel ved fordelingen af nye sager som under den efterfølgende sagsbehandling påses, at advokat C ikke inddrages i sager, hvori D fungerer som dommer, at der i Advokatfirmaet Poul Schmith er 26 interessenter.... Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e: Spørgsmålet er i første række, om dommer D må anses for inhabil i sagen, fordi hun er gift med advokat C fra Kammeradvokaten, og fordi Statsforvaltningen Hovedstaden repræsenteres af Kammeradvokaten i denne sag. Da Statsforvaltningen Hovedstaden ikke repræsenteres af advokat C selv, foreligger der ikke inhabilitet hos dommer D efter retsplejelovens 60, stk. 1, nr. 3. De inhabilitetsgrunde, der i øvrigt er fastsat i retsplejelovens 60, indebærer heller ikke, at dommer D er inhabil. Spørgsmålet om hendes habilitet skal derfor afgøres efter retsplejelovens 61, hvorefter ingen må handle som dommer,»når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed«. Ved vurderingen af habilitetsspørgsmålet må der efter landsrettens opfattelse tages hensyn til, at bestemmelsen i retsplejelovens 61 har et dobbelt formål. Det er ikke alene formålet at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn. Det er også formålet at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til neutraliteten hos de dommere, der skal træffe afgørelse i sagen. I vurderingen må der desuden tages hensyn til
- 6 - det krav til upartiskhed, der følger af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sammenholdt med den konventionspraksis, der relaterer sig hertil. Efter denne praksis er det ikke tilstrækkeligt, at dommeren rent faktisk ikke har været påvirket af uvedkommende hensyn, men det skal også udadtil fremstå således uden rimelig tvivl. På dette grundlag bemærker landsretten følgende om det konkrete habilitetsspørgsmål: Statsforvaltningen Hovedstaden er en statslig myndighed, der som nævnt ovenfor repræsenteres af Kammeradvokaten i denne sag. Kammeradvokaten er en privat advokatvirksomhed, der er organiseret som et interessentskab, og Kammeradvokaten har staten som hovedklient. Der består således en - i økonomisk henseende - betydelig klientrelation mellem Kammeradvokaten og staten, og advokat C er interessent i advokatvirksomheden. Henset hertil og til, at dommer D som nævnt ovenfor er advokat Cs ægtefælle, foreligger der efter landsrettens opfattelse omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om dommer Ds fuldstændige upartiskhed i sagen. Det gælder, selv om det må lægges til grund, at advokat C ikke som advokat hos Kammeradvokaten har beskæftiget sig med den konkrete sag og ikke behandler sager på det pågældende retsområde. Herefter må dommer D anses for inhabil og vige sit sæde i sagen, jf. retsplejelovens 61. Hensynet til sagsfordelingen ved "byretten" kan ikke føre til andet resultat. Ved retsbog af 22. april 2010 fastsatte Østre Landsret under henvisning til advokat Mogens Philips ansøgning af 8. april 2010 frist til den 29. april 2010 for advokat Philips nærmere oplysninger om årsagen til kærefristens overskridelse. Landsretten vedlagde samtidig til orientering kopi af landsrettens 14. afdelings kendelse af 16. april 2010. I brev af 27. april 2010 oplyste advokat Mogens Philip om årsagen til fristoverskridelsen bl.a., at hans klient var mere end 14 dage om at tage stilling til, om han kunne bekoste og skaffe midler til yderligere prøvelse af sagen, og at man den 23. april 2010 modtog kendelsen af 16. april 2010 om dommer Ds habilitet i forhold til kammeradvokaten. I brev af 17. juni 2010 skrev retspræsident E, Byretten, bl.a. således til A: Den 4. marts 2010 afsagde dommer D dom i Deres sag, hvor Transportministeriet var repræsenteret af Kammeradvokaten. Den 16. april 2010 har Østre Landsrets 14. afdeling i en anden sag truffet afgørelse om, at dommer D er inhabil i medfør af retsplejelovens 61. Begrundelsen for afgørelsen er, at D er gift med advokat C, som er medejer af advokatfirmaet Poul Smith.
- 7 - Kammeradvokaten, der repræsenterede den ene part i sagen, er ligeledes medejer af samme advokatfirma. Den 22. april 2010 har Østre Landsrets 10. afdeling stadfæstet en anden af dommer Ds domme, hvor Kammeradvokaten også repræsenterede den ene part. 10. afdeling kendte kendelse fra 14. afdeling, men afdelingen har ikke af egen drift taget spørgsmålet om inhabilitet op. Der verserer for tiden en tredje ankesag i Østre Landsrets 9. afdeling, hvor den ene part er repræsenteret af advokatfirmaet Poul Schmith, og hvor dommer D har afsagt den indankede dom. Indtil videre vil dommer D ikke behandle sager, hvor den ene part er repræsenteret af advokatfirmaet Poul Schmith. Formålet med denne underretning om afgørelserne af 16. april 2010 og 22. april 2010 fra Østre Landsret er, at De får mulighed for at overveje Deres stilling. Det bemærkes, at retsplejelovens 372, stk. 2, 4. pkt. og 399, stk. 2 indeholder regler om tilladelse til anke af en dom efter ankefristens udløb. Den i brevet nævnte tredje ankesag er siden afgjort ved Østre Landsrets 9. afdelings dom af 10. september 2010. I den sag fandt flertallet af de grunde, landsrettens 14. afdeling havde anført i kendelsen af 16. april 2010, at dommer D var inhabil i en sag, hvor Naturklagenævnet var sagsøgt og repræsenteret af kammeradvokaten ved advokat Stig Grønbæk Jensen. Mindretallet udtalte bl.a.: Det må lægges til grund, at advokat C ikke som advokat i Advokatfirmaet Poul Schmith har beskæftiget sig med den konkrete sag, at han ej heller behandler sager på det pågældende retsområde, og at han hverken direkte eller indirekte har haft indflydelse på Kammeradvokatens behandling af sagen. Det må endvidere efter det om sagen oplyste lægges til grund, at den ikke har et sådant omfang eller er af en sådan art eller karakter at Advokatfirmaet Poul Schmiths og dermed advokat Cs økonomiske eller ideelle interesser kan tænkes at blive berørt på en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt Ds upartiskhed kan blive påvirket heraf. Herefter, og da der ikke er anført andre forhold, der kan give anledning til at betvivle dommer Ds fuldstændige upartiskhed og da den omstændighed, at hun er advokat Cs ægtefælle, ikke i sig selv kan indebære, at der med føje kan rejses tvivl herom det være sig under sin behandling af sagen eller når hun træffer sin afgørelse stemmer jeg for, at begæringen om hjemvisning af sagen til fornyet behandling i Byretten ved en anden dommer ikke tages til følge.
- 8 - Ved Østre Landsrets kendelser af 29. juni 2010 blev anmodninger fra A om henholdsvis kære (i sagen mod Transportministeriet, Vejdirektoratet) og anke (i sagen mod X Kommune) af Byretten s dom af 4. marts 2010 efter kære-/ankefristens udløb ikke taget til følge. Procesbevillingsnævnet har den 14. september 2010 afslået en ansøgning fra A om tilladelse til kære til Højesteret af landsrettens kendelser af 29. juni 2010 til Højesteret. Anbringender A har overordnet anført, at sagen vedrører spørgsmål af principiel karakter, og at byrettens dom er afsagt af en inhabil dommer. Han har nærmere anført bl.a., at der foreligger en endelig afgørelse af 16. april 2010, fulgt op af en afgørelse af 10. september 2010, som fastslår, at dommer D er inhabil i sager, hvor kammeradvokaten møder for en part, og at det derfor må lægges til grund, at D var inhabil i sagen. Han har ikke kunnet gøre inhabilitet gældende, før han den 23. april 2010 blev gjort bekendt med landsrettens kendelse af 16. april 2010. Allerede den 27. april 2010 gjorde han inhabiliteten gældende i ansøgningen til landsretten om oprejsningsbevilling. En dommers inhabilitet er en væsentlig mangel, og der gælder ikke nogen frist, som skal overholdes for at gøre indsigelsen gældende. I øvrigt er indsigelsen gjort gældende inden for rimelig tid. Tilladelse til ekstraordinær appel på grund af Ds inhabilitet må omfatte den samlede sag. Det var i øvrigt ikke korrekt at frifinde kommunen med henvisning til, at Vejdirektoratet var rette sagsøgte, da Vejdirektoratet med bindende virkning for sig selv og kommunen havde vejledt ham om, at han var frit stillet med hensyn til, hvem han ville sagsøge. X Kommune har anført bl.a., at Byretten s dom af 4. marts 2010 ikke er omfattet af retsplejelovens 399 for så vidt angår X Kommune, da der ikke foreligger noget inhabilitetsproblem i forhold til kommunen. Det er i øvrigt åbenbart, at en fornyet behandling af sagen ikke vil medføre et andet resultat i forhold til X Kommune, da kommunen ikke er rette sagsøgte i sagen. Transportministeriet, Vejdirektoratet, har anført bl.a., at bestemmelsen i retsplejelovens 399, stk. 2, jf. stk. 1, efter sin ordlyd ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, da
- 9 - Byretten s dom af 4. marts 2010 for så vidt angår Transportministeriet ikke kan ankes, men alene kæres, jf. retsplejelovens 369, stk. 3, jf. 394. Det forhold, at Østre Landsret ved kendelse af 16. april 2010 fandt, at dommer D var inhabil, har ikke haft betydning for As mulighed for at kære rettidigt. Økonomiske overvejelser hos A kan ikke begrunde, at sagen ikke blev kæret rettidigt, og der er ingen sammenhæng mellem kærefristens overskridelse og landsrettens efterfølgende kendelse af 16. april 2010 om Ds inhabilitet. Der er i øvrigt ikke grundlag for at antage, at det er overvejende sandsynligt, at sagen er urigtigt oplyst eller vil få et væsentligt andet udfald som følge af habilitetsindsigelsen. Højesterets begrundelse og resultat Hovedspørgsmålet i den foreliggende sag er, om dommer D var inhabil i den sag, A havde anlagt mod X Kommune og Transportministeriet, Vejdirektoratet, fordi Transportministeriet, Vejdirektoratet, var repræsenteret af kammeradvokaten ved en advokat fra Advokatfirmaet Poul Schmith, og fordi hun er gift med advokat C, der ligesom kammeradvokaten er interessent i dette advokatfirma. Spørgsmålet om dommer Ds habilitet skal afgøres efter bestemmelsen i retsplejelovens 61, hvorefter ingen må handle som dommer i en sag, hvis der i øvrigt det vil sige uden for de tilfælde, der reguleres af 60 foreligger omstændigheder, som er egnet til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Bestemmelsen i 61 har et dobbelt formål, nemlig dels at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos de dommere, der skal medvirke i sagen. Det sidstnævnte formål indebærer, at en dommer er inhabil, hvis der på grund af dommerens tilknytning til sagen eller dens parter kan rejses tvivl om dommerens upartiskhed. For at føre til inhabilitet skal tvivlen være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder. 61 skal i øvrigt fortolkes i lyset af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til rettergang for en upartisk domstol, og den hertil relaterede praksis fra Menneskerettighedsdomstolen. Otte dommere Børge Dahl, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam, Vibeke Rønne og Jens Peter Christensen udtaler herefer:
- 10 - Det fremgår af de oplysninger, som kammeradvokaten har afgivet til brug for den sag, der blev afgjort ved Østre Landsrets kendelse af 16. april 2010, at Advokatfirmaet Poul Schmith er et interessentskab, som er ejet af en række advokater, der arbejder i advokatfirmaet. Firmaet beskæftigede på det tidspunkt ca. 270 personer, heraf 136 jurister, hvoraf 26 var interessenter. Kammeradvokaten er statens faste advokat i civile sager, og firmaets omsætning med staten var i 2009 ca. 227 mio. kr. ekskl. moms. Firmaet er opdelt i seks juridiske faggrupper, og alle jurister er tilknyttet én af disse faggrupper, som ledes af interessenterne i den pågældende faggruppe. Advokatfirmaets overskud fordeles blandt interessenterne og andre partnere. Kammeradvokaten har endvidere oplyst, at salæret i en byretssag som hovedregel fastsættes under hensyn til arbejdets omfang, men at sagsgenstandens størrelse kan trække en smule op eller ned. Ds ægtefælle, advokat C, er tilknyttet faggruppen vedrørende skatter og afgifter. Den foreliggende sag vedrører ekspropriation og henhører under en anden faggruppe. Det må lægges til grund, at C på intet tidspunkt har haft med sagen at gøre, og at han heller ikke har deltaget i drøftelser om den eller har haft et overordnet ansvar for sagen og dens behandling. Staten er Advokatfirmaet Poul Schmiths største klient, men der er ikke tale om en sag, som er af særlig betydning for hverken staten eller advokatfirmaet. Det forhold, at dommer D er gift med advokat C, er under de anførte omstændigheder efter vores opfattelse ikke egnet til at rejse berettiget tvivl om hendes fuldstændige upartiskhed i sagen. Herefter og da der heller ikke i øvrigt er oplyst omstændigheder, som kan føre til, at der meddeles tilladelse til ekstraordinær appel af byrettens dom af 4. marts 2010, jf. retsplejelovens 399, stk. 2, jf. stk. 1 stemmer vi for ikke at imødekomme anmodningen herom. Dommer Peter Blok udtaler: Det rejste spørgsmål om inhabilitet i medfør af retsplejelovens 61 angår en situation, hvor en af sagens parter er repræsenteret af en advokat fra et advokatfirma, i hvilket dommerens ægtefælle er interessent. Det er i denne situation hverken en fjerntliggende eller urimelig tanke, at dommerens ægtefælle har en sådan økonomisk og/eller ideel interesse i sagens ud-
- 11 - fald, at det vil kunne påvirke dommerens afgørelse, og jeg finder, at den særlig nære relation, som består i forholdet mellem ægtefæller, i kombination med med det forhold, at dommerens ægtefælle er medejer af advokatfirmaet, i sig selv udgør omstændigheder, som ud fra en objektiv målestok er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Dette gælder således efter min opfattelse generelt, dvs. uafhængigt af sagens og klientforholdets omfang og karakter, og selv om der er tale om et stort advokatfirma, i hvilket dommerens ægtefælle ikke beskæftiger sig med sager inden for det retsområde, som retssagen angår. Jeg finder derfor, at byretsdommer D i medfør af retsplejelovens 61 var inhabil ved behandlingen af retssagen mellem A og Transportministeriet. Da det endvidere må lægges til grund, at A først efter kærefristens udløb blev bekendt med de omstændigheder, som begrunder dommerens inhabilitet, og at han herefter inden rimelig tid har påberåbt sig forholdet til støtte for sine ansøgninger om tilladelse til kære, finder jeg, at det i medfør af analogien af retsplejelovens 399, stk. 2, jf. stk. 1, bør tillades A i forhold til Trafikministeriet at kære byrettens dom til landsretten med påstand om ophævelse af dommen på grund af inhabilitet. Jeg finder endvidere, at der består en sådan sammenhæng mellem retssagen mod Transportministeriet og retssagen mod X Kommune, at det i medfør af analogien af retsplejelovens 399, stk. 2, jf. stk. 1, samtidig bør tillades A i forhold til kommunen at anke byrettens dom til landsretten med påstand om ophævelse af dommen. Jeg stemmer således for at tage As anmodning til følge. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Thi bestemmes: Anmodningen om ekstraordinær appel af Byretten s dom af 4. marts 2010 imødekommes ikke.