Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer og besvarelser og suppler evt. med nye observationer her et par dage efter tv showet) Hvilke af Jenkins 10 karakteristika for transmedia storytelling kan I identificere i Danmarksindsamlingen før, under og efter TV showet? Før showet: Karakteristika nr. 1 Hvis konkurrencen mellem de forskellige landsdele og hvem der kan samle flest penge, anses for at være en historie, optræder denne løbende på en række forskellige medier og i små stumper spredt ud som bl.a. de forskellige små tiltag foreninger og lignende sætter i værk landet over for at samle penge. F.eks. et indslag om en efterskole, der har samlet 250k ind eller en radiokonkurrence på P3, hvor lytterne kan byde på præmier. På denne måde er helheden spredt ud som selvstændige historier på tværs af medierne. Historien om konkurrencer forløber også under showet, hvor afgørelsen om hvilken landsdel, der havde samlet mest, oprandt. Karakteristika nr. 5 Med den vidt omtalte konkurrence i tankerne og Danmarks indsamlingens generelle formål, at samle penge ind til fattige, er der en del forskellige indgangsvinkler til showet og konceptet, der bliver præsenteret på mange forskellige medier (hjemmeside, reklamer på tv og aviser, radio osv.). Karakteristika nr. 7 DR fungerer som den overordnede institution, der er samlingspunkt for hele Danmarksindsamlingen. Selv om der er mange småprojekter i gang med forskellige organisationer, der står bag, kan man alligevel godt tale om, at det er DR, der er styrer indsamlingen. Det er DR, der står bag showet. Deres hjemmeside er den primære, når det kommer til information omkring indsamlingen. Det er også her, man kan finde og blive sendt videre ud på andre platforme, der formidler diverse projekter. DR har også dedikeret en stor del af deres sendetid på henholdsvis P3 og P4 til Danmarksindsamlingen i ugen op til showet. Det er også i stor grad på DRs egne tv kanaler og på deres radiokanaler, at man kan se og høre reklamespots for indsamlingen.
Under showet: Karakteristika nr. 6: Under selve showet blev der lagt stor vægt på mange små delhistorier: Klip med forskellige afrikanske personer, der hver især fortæller deres personlige historie. Alle delhistorierne var tilsammen med til at påvirke den overordnede historie: At folk i Afrika har det svært, og at man som seer bør give et bidrag. Kendisser, eksperter og projektledere fortæller bl.a. om personlige erfaringer og historier og om de 12 projekter. Disse personligheder ses som troværdige, og det er derfor også med til at understøtte den overordnede historie. Fælles for alle videoerne er, at de slutter af med information omkring, hvordan man kan støtte med 150 kr. Efter showet: Karakteristika nr. 5 Gør sig stadig gældende efter showet idet, der er adskillige indgangsvinkler til Danmarks Indsamlingen, ang. hvad der skete under showet og hvad det endte med (mængde indsamlet penge, vindende landsdel), på forskellige medier. Der har også efter showets afslutning været en del kritik af showet. Bl.a. i forhold til alle de kendte personligheder, der optrådte under showet. Kritikken gik på, at disse personligheder ikke optrådte helt gratis. Hvilke former for storytelling kan I identificere i Danmarksindsamlingen ud fra Mossbergs forskellige kategorier og på tværs af hvilke platforme? Vi kan identificerer reklamehistorie: Når der vises små klip af afrikanske personer, hvor vi følger dem. Her prøves at gøre seerne nysgerrige og DR håber, at vi vil sætte os ind i historien. Klippene er lavet på den måde, at vi som seer bliver bekendt med karaktererne/den afrikanske lille dreng eller pige som står i en bestemt kontekst. Klippene lægger op til, at vi seer, undre os over hvordan det kan komme til at gå disse afrikanske personer efterfølgende en opfordring til at vi skal bidrage med et beløb, så vi kan være med til at bestemme afslutningen på den afrikanske persons situation. Disse klip vises på platforme som TV et, som reklamer i tiden op til det store show d. 8/2 2013 og som pause klip i løbet af showet, hvor de fungerer som en slags Det skal vi bruge dine penge til klip der særligt appellerer til seernes følelser, ego og samvittighed. Til dels er der også organisationshistorie, fordi vi tillægger Danmarks Indsamlingen værdier såsom en virksomhed/organisation/et koncept der kan løse konflikter og muliggøre forandringer i de afrikanske lande. Vi mener også der er kan være varemærkehistorie, da firmaer, der donere til Danmarks Indsamlingen i form af produkter seerne kan vinde eller blot penge brander de sig selv, som
værende et firma med følelser og betænksomhed. Men de får også gratis reklame for dem selv, ved at deres gavmildhed lanceres på landsdækkende TV. Hvilke dele af Danmarksindsamling.dk kan betegnes som web 1.0., 2.0 eller 3.0 med udgangspunkt i Fuchs definitioner af cognition, communication og cooperation? Web 1.0: Kognition (individuel mental informationsbehandling) Forsiden: Web 1.0 er afsenderorienteret. Det betyder, at det kun er afsenderen der har fuld kontrol over indholdet på sitet. Dog strider forsiden lidt imod definitionen på web 1.0, da der opdateres med indhold løbende med indsamlingsperioden, og der foregår dynamiske opdateringer fra Facebook og evt. andet der gør at andre kan tilføje indhold til Danmarksindsamling.dk. Web 2.0: Kommunikation (sociale handlinger der gør brug af tegn og symboler) Facebook: På hjemmesiden benyttes tegn og symboler, der henviser til at like på Facebook sider. Efterskolernes indsamling: også her er der mulighed for at klikke sig videre til at stemme på videoerne. Web 3.0: Samarbejde (flere handler sammen for at opnå et fælles mål eller fælles gode) Den generelle indsamling, da folk her går sammen om at opnå det fælles mål at samle penge ind til Afrika. Hvilke begreber og pointer af Fuchs kritik for store amerikanske sites gælder også for Danmarksindsamlingen 2013 og hvilke ikke? Er der fx nogle skjulte økonomiske dagsordner for DR eller for bidragyderne? Understøt jeres begrundelser med facts og referencer. DR valgte at flette indsamlingsshowet med X Factor, hvilket lugter meget af promovering af X Factor og et forsøg på at rekruttere nye X Factor seere. Det kan dog have haft den konsekvens, at DI seere blev tændt af, fordi de ikke ville se X Factor eller hele tiden zappe frem og tilbage mellem DR og andre kanaler, for at se hele DI udsendelsen. Der er tale om falsk bevidsthed når f.eks. Rød Blok har en indsamling folk donerer penge til de indsamlinger hvis tema/organisation appellerer til dem, men i forhold til Danmarks Indsamling er der ingen forskel på de forskellige indsamlinger, for pengene lander hos DI. Mange firmaer donerer også gerne store beløb til indsamlingen, men man kan spørge sig selv om de penge i forvejen ikke er afsat i firmaernes marketingsbudgetter. For 10.000 kr kan din lille, lokale virksomhed få en væsentlig større eksponering end når du normalt indrykker annoncer i lokalavisen. Større virksomheder, som f.eks. LEGO, kan således også opnå et positiv image boost, når de donerer betydelige beløb (f.eks. LEGO Fonden 5.259.825). Dette passer for LEGOs vedkommende glimrende, idet de tidligere på ugen meldte ud, at de vil fyre 380
danske medarbejdere. Generelt Hvad ville der ske, hvis alle brugerne på Facebook, Youtube og Google bestemte sig for ikke at logge på i en måned? Siderne ville fremstå øde og paralyseret. Ingen opdateringer på Facebook eller Youtube, og den manglende aktivitet ville nok besværliggøre den evt. tilbagevenden af brugerne. Hvad ville det betyde for virksomhederne bag disse sites? Menneskene bag ovenstående sites ville miste en utrolig mængde penge, og det ville paralyserer siden i et godt stykke tid efter eller om end sætte sine tydelige spor. Det ville nok fremprovokeret en ændring i strategi fra personerne bagsiderne, da strejken måtte være forårsaget af noget. Hvad ville det betyde for brugerne? For jer selv? Brugerne ville muligvis søge andre muligheder for at få opfyldt dette sociale behov og det generelle tidsfordrive disse sider giver ville nok blive brugt på mere produktive ting eller efterlade folk forvirret. De fleste ville nok vende sig til det. Vi har trods alt levet i en god mængde år uden disse sider. Hvilket indhold har I selv skabt i den seneste uge i form af blogindlæg eller upload og deling af videoer og billeder? Blog indlæg og YouTube video, samt deling af YouTube videoer og tilfældige billeder. Og via hvilke sites? Tumblr, YouTube, Twitter, Instagram, Vine og Facebook. Hvad tænker I om begrebet falsk bevidsthed i forhold til jeres egen medieadfærd? Man overvejer måske mere hvilke oplysninger det egentlig er man lægge ud om sig selv på nettet, da man ikke kan vide sig fuldstændig sikker på hvem, der egentlig har adgang til dem. Man er måske mere tøvende omkring at uploade materiale til henholdsvis Facebook og Instagram, mens dette måske ikke berøre andre overhovedet. Det er meget individuelt hvorvidt det egentlig får en til at ændre adfærd. Er der situationer, hvor I føler jer udnyttet eller snydt på nettet som (for)brugere? Hvorfor?
Hjemmesider hvor der står Du er besøgende nr. 1 million du har vundet [produkt] klik her På Facebook dukker der nu reklamer eller forslag til sider op i den almindelige News Feed. De er camoufleret som almindelige opdateringer, men er i virkeligheden sponsorerede reklamer. Det samme er gældende for blog feed servicen Bloglovin, der camouflerer reklamer som blog indlæg. Hvad kunne der være af alternativer til gratis indhold? Ville I selv betale for mere kontrol med eget indhold og mindre reklamer? Hvor meget? At man i stedet for betalte et månedligt beløb for at kunne gøre brug af diverse sider. F.eks. Facebook og Youtube. Disse to sider overlever primært ved hjælp af reklamer. Som standard burde brugeruploadet indhold være ejet af netop den bruger, der uploade det i den forstand at en side som Facebook f.eks. ikke kan sælge private billeder videre. Det burde ikke være en ydelse man kunne betale sig til, men snare et etisk princip.