Hypoteser om sygdomsårsager og behandlingseffekter. Evidens

Relaterede dokumenter
Hypoteser om sygdomsårsager og behandlingseffekter. Evidens

Hypoteser om sygdomsårsager og behandlingseffekter. Evidens. Bør HRT frarådes, gives forebyggende eller vurderes neutral?

Introduktion til epidemiologi

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Introduktion til epidemiologi

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Når RCT ikke er vejen frem

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologiske mål Studiedesign

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Effektmålsmodifikation

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Population attributable fraction

Epidemiologisk evidens og opsummering

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Effektmålsmodifikation

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi

Analyse af binære responsvariable

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Afholdt d. 22. maj 2015

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Alternative designs

Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3

Epidemiologiske hyppighedsmål

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Traumatologisk forskning

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Epidemiologi og Biostatistik (version )

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Antioxidanter som profylakse: effekt påp. mortalitet. Christian Gluud. Cochrane Hepato-Biliary

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Anbefalinger for brug af epidemiologiske undersøgelser i risikovurdering af pesticider

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Øvelser i epidemiologi og biostatistik, 12. april 2010 Ebeltoft-projektet: Analyse af alkoholrelaterede data mm. Eksempel på besvarelse

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Særlige retningslinjer for udarbejdelse og kvalitetsgodkendelse af udredninger i form af referencedokumenter på erhvervssygdomsområdet

Børn af forældre med psykiske lidelser

Transkript:

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik, efterår 2005 Hypoteser om sygdomsårsager og behandlingseffekter. Evidens Anne Vingård Olesen, 29.09.2005 Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Genstandsgrænser Hvordan kan man fastsætte grænser for, hvornår alkohol er sundheds-uskadeligt? uskadeligt? Mænd og alkohol DØD Fra SundhedsStyrelsen: Det sundhedsfaglige grundlag - genstandsgrænserne 1 dansk genstand = 12g alkohol 0 <1 1 2 3 4 5 6+ Kvinder og alkohol Fra SundhedsStyrelsen: Det sundhedsfaglige grundlag - genstandsgrænserne 0 1/8 ¼ 1 2 2.5+ Alkohol-evidens og fejlkilder 1 Formål: : Sammenholde prospektive befolkningsundersøgelser mhp definition af danske genstandsgrænser Design: Follow-up (fast/varierende) Mål: : RR/IRR; KIP/IR Studie/kildepopulation: : Forsk. cohorter Udfald: : Død, hjertekarsygdom, cancer, cirrose etc Exponering: : Alkoholindtag (spørgeskema) Grønbæk M, Iversen L, Olsen J, Becker PU, Hardt F, Sørensen TIA. Genstandsgrænser. Ugeskr Læger 1997; 159: 5939-45. 1

Alkohol-evidens og fejlkilder 2 Informationsproblemer: : Alkohol er selv- rapporteret og sikkert underrapporteret. Mao. ikkediff. misklas.. og derfor forventes bias mod 1. At RR>1 for alkoholafholdende sammenlignet med dem med et lille forbrug kunne omvendt skyldes diff. misklas.. Hvis altså de afholdende mest er ex-alkoholikere der glemmer at rapportere deres tidligere forbrug - og deraf højere MR sammenlignet med småforbrugere. Selektionsproblemer: Drop-out out af storbrugere dobbelt-skævt hvis deres risiko for udfald er forhøjet af andre livsstilsfaktorer (bias mod 1). Registerstu-dier vigtige fordi næsten alle kan spores. Alkohol-evidens og fejlkilder 3 Confounding: : Korrektion for mange vigtige confounders. Residual confounding dog stadig muligt. Effekt-modifikation modifikation: : Forventes mht køn. Kan effekt blandt yngre og ældre kvinder være forskellig? Konklusion: Store veligennemførte studier. Generelt forventes bias mod 1. Ekstern validitet: : De nuværende 14/21 grænser er velvalgte ud fra de forelig- gende studier - for målpopulationen = voksne, ikke-gravide danskere uden misbrugsproblemer. K A U S A L Kausalitet Nogle rygere får lungecancer, men de fleste gør ikke. Hvis de gør, får de først sygdommen 20 til 60 år efter den første cigaret Deltager rygere i et andet lotteri end ikke- rygere eller må vi raffinere vores årsags- begreb? Årsagsbegreb i epidemiologi Vi taler om kausalitet men hvad handler det om? Epidemiologiens fornemmeste opgave er at finde årsager til sygdomme Grundlæggende tror vi på at sygdomme har årsager, som helt eller delvist kan elimineres. Altså kan nogle sygdomme forebygges Men epidemiologiens omtale af årsager adskiller sig fra den dagligsdags betydning: jeg trykker på afbryderen og så bliver der lys Illustration: Mulige årsager til astma Årsagsmodel Luftforurening Støvfyldt arbejde Rygevaner Familiær disposition Køn Allergi Bronkitis Tilfældigheder Kvinde Individuel sygdomsmodtagelighed Bilos Gen A Astma Græs Gen B Snedker Mand Astma (udfald) Årsagsfelter med årsagskomponenter 2

Rothman s lagkager Idéen bag lagkagerne: Årsagskomponenter reagerer med andre årsagskomponenter og i kombination bliver de et fyldt årsagsfelt som kan udløse sygdom Nogle årsagsfelter forårsager mange sygdomstilfælde. Andre forårsager kun få. Sammenhæng mellem én årsagskomponent og udfaldet påvirkes af resten af årsagsfeltet (confounding( confounding). Lagkagerne er usynlige men hjælper som model til forståelse ((( ))) ((( ))) ((( )))? Hvad skal der til for at vi synes at mobiltelefoni er sundhedsskadeligt? Evidens Forskellige typer af evidens med forskellig vægt Eksperimentel vs. observationel Kategorisering af evidens Men... Ia Metaanalyse af flere randomiserede kontrollerede studier Follow-up studie Ib Randomiseret kontrolleret studie IIa Kontrolleret studie (ikke randomiseret) IIb Kvasi-eksperimentelt studie IIIa Case-control studie IIIb Deskriptivt studie Makroundersøgelse Tværsnitsundersøgelse IV Oversigtsartikel, ekspertvurdering, ledende artikel (Medicinsk Kompendium kapitel 2) Normalt størst tillid til randomiserede kontrollerede studier (RCTs( RCTs) Men andre former for evidens har også vægt Specielt når RCTs ikke er mulige fx. af etiske årsager Problemer med blinding, ikke- komplians og måske for snævre studiepopulationer i RCTs Denne kategorisering er meget grov Ikke altid fair at rangordne et godt case- control studie under follow-up studier En sådan kategorisering anvendes til vægtning af de indgående studier i metaanalyser - sammen med de enkelte studiers præcision ~ bredde på sikkerheds- interval 3

Tilbydes ulykkesramte med læsion på rygsøjlen den optimale behandling? Design: Dobbeltblindt RCT Exponering: Methylprednisolon i 24t eller 48t eller Tirilazad Mesulat i 48t Udfald: : Ændring i motorisk funktion Studiepopulation: efter 6 uger og 6 499 amerikanere mdr. 289 24t MP 166 6 uger 154 6 mdr 145 (87%) Vurdering af studiet 788 registrerede pt 499 randomiserede (63%) 48t TM 167 6 uger 157 6 mdr 150 (90%) 48t MP 166 6 uger 155 6 mdr 149 (90%) Selektionsproblemer 37% bortfald før randomisering!! >8t siden brud, kan ikke skrive under, ikke- engelsk, siger nej. Umiddelbart synes bortfald uundgåeligt. Man inkluderer /randomiserer primært kompliante patienter. Intention-to to-treattreat analyse Informationsproblemer: Ikke-komplians komplians beskeden i alle grupper, blinding fungerer fint Confounding og effekt-modifikation Ændring i motorisk funktion 6 uger/mdr baseline: Mean 24t MP 48t TM 48t MP change ref Alle 6u 6m <3t 6u 6m 3-8t 6u 6m 9.0.. 13.4.. 10.5.. 15.5.. 7.6.. 11.2.. 10.2 p=48% 14.4 p=58% 10.9 p=87% 15.5 p=99% 9.5 p=44% 13.0 p=51% 11.8 p=9% 16.8 p=7% 11.1 p=80% 15.7 p=95% 12.5 p=4% 17.6 p=1% Ku Ku godt godt bruge bruge nogle nogle CI CI og og PI PI Studiet er ikke perfekt Resultat: : Når behandling indledes senest 3 timer efter ulykken tilrådes 24t MP (el. 48t TM) idet 48t MP medfører flere bivirkninger. Hvis der går 3-83 timer inden behandlingsstart bør man bruge 48t MP. Ekstern validitet: : Er ikke-kompliante kompliante for anderledes? Målpopulation: : Studiet danner grundlag for methyl-prednisolon prednisolon-behandling i hele verden Dansk Rygkirurgisk Selskab Bracken MB, Shepard MJ, Holford TR et al. Administration of Methylprednisolone for 24 or 48 hours or Tirilazad Mesylate for 48 hours in the treatment of acute spinal cord injury. JAMA 1997; 277:1597-1604. Med hvilke briller vurderes evidens rationelt? Hill s retningslinjer Tidsmæssig konsistens: Exponering før outcome i tid? Associationens styrke: Er RR langt fra 1? Konsistent fund: Reproducerbart fund? Specificitet: Én exponering,, ét outcome Dosis-respons respons: Biologisk gradient? Plausibilitet: Lyder det biologisk sand- synligt? Overensstemmelse: Med gældende teorier? Eksperimentel evidens: Fex.. fra dyrefor- søg Analogi: Generalisere fra lignende sam- menhænge 4

Retningslinjerne er ikke kriterier TV-avisen 2. februar 2003 Evidens for at yde erstatning til cancerramte radaroperatører? Ioniserende stråling? Ikke-ioniserende stråling? Cancer Baggrund som kan bruges mekanisk som en check- liste Nogle punkter vil være irrelevante i konkrete situationer så spring dem over Temporalitet er det eneste must Principper for en rationel vurdering af fordele og ulemper ved at fjerne eller mindske en given eksponering Tvivl bør komme de eksponerede til gode, hvis det er muligt... Et par tusind danske ansatte og tidligere ansatte ved flyvevåbnet eksponeret Specielt de gamle radarer uden bly- afskærmning af radar-rør rør er mistænkt Radarrørene udsendte et bredt spektrum af stråling, heraf nogen røntgen-stråling Uafklaret hvor kraftig eksponeringen har været Søge evidens i PubMed PubMed http://www.ncbi.nlm.nih.gov www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/ query.fcgi radar AND cancer Gav 27 hits i februar 2003 Alternativt Cochrane-databasen databasen: http://www.update www.update-software.com/cochrane/ 5

Evidens om radarer og cancer 1 Follow-up studie i US Navy Hjernecancer: SMR=0.7 (0.5-1.0) Testikelcancer: ingen forskel Leukæmi: SMR=2.2 (1.3-3.7) 3.7) kun højt eksponerede Tysk case-control control studie Testikelcancer: OR=1.0 (0.60-1.75) Evidens om radarer og cancer 2 Svensk case-control control studie Testikelcancer: OR=2.0 (0.3-14.2) Case-rapport om 5 hjernecancer-tilfælde blandt unge radarteknikere under 30 år Oversigtsartikel leukæmi Lille forøget risiko for Flere artikler om ren ikke-ioniserende ioniserende stråling Hvad ville Hill sige? Tidsmæssig konsistens: Plausibilitet: ioniserende stråling skader cellen Styrke:? få studier relativt små RR Dosis-respons:? mangler evidens Eksperimentel evidens: ( ( ) måske dyreforsøg Konsistente fund:? mangler evidens Specificitet: -- cancer har mange årsager Analogi: bly ved røntgenfotografering Hvad Forsvarets læge svarede TV-journalisten denne sammenhæng er ikke bevist afventer en tyske undersøgelse før flyvevåbnet eventuelt påtager sig et ansvar Senere Den tyske ekspertvurdering kan ikke afvise at radar-arbejdere arbejdere og ikke- radar-arbejdere arbejdere har samme cancer- incidens Tvivlen kommer de tyske radar- arbejdere til gode de får erstatning Det besluttes at lave dansk case- control studie, som snart ventes færdig 6