FRA ASFALT TIL ADFÆRD

Relaterede dokumenter
Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Etnografisk analyse WICKED PROBLEM

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

Idékatalog for cykeltrafik 2011

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage!

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Cykelpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Nudging. - et lille puf med stor effekt

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK

ADFÆRDSDESIGN MOTIONSCYKLIS ME. Mikkel Holm Sørensen. Lasse Emil Frost. Sebastian Borum Olsen

CYKELPOLITIK for første gang

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

CYKELREGNSKAB

Bilag 3. Beskrivelse af program og projekter

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Motivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen

Teknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Evaluering af borgerdialog og trafiksanering af H.C. Ørsteds Vej

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj

Hvorfor stiller vi cyklen?

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Nordfyn

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Cykelhandlingsplan

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for København

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Randers

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Roskilde

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

SELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE

Fodgængerfeltet ved Majsevej anvendes som skolevej for et større boligområde mm. Vigtigt at kunne anbefale skoleruter som er sikret bedst muligt.

Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer

Kendte til Lokaludvalget i forvejen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Børnehaven Svalehusets trafikpolitik

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Foto: Ursula Bach. Fleksible byrum i København

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

EVALUERING AF MOBILITETSPLAN FOR ODENSE. Vejforum 2016 Troels Andersen

HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ?

STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY

gravearbejder i en cykelby

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Rudersdal

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Hillerød

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015

Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Frederiksberg

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Lyngby- Taarbæk

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009

Hvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)

f f: fcykelpolitikken

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Indholdsfortegnelse. Vildbjerg Skole. Side. Forord...1 Skolens trafikpolitik...2 På vej...3 Undervisning...6 Rollemodeller...10 Samarbejde...

Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla.

Bilag 2 Rantzausgade og Stengade, trafikskitse. Sagsnr

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafikpolitik. på Frederiksborg Byskole

Strategi for den kollektiv trafik i Frederikssundfingeren

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Cykelstrategi. Op på Jernhesten. Sammen om øget cyklisme i Nyborg Kommune

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Albertslund

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved

Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.

Bilag 1 Fællesindstilling, Teknik- og Miljøforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Færre Korte Bilture Effekt ved sammenlignelige indsatser

Transportformer og indkøb

Intern Q&A dansk 2015

simplepark Simplepark Cykel DK

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.

Bilag 5 - Opsamling af lokaludvalgenes høringssvar og forvaltningens kommentarer

Transkript:

Præsentation af findings FRA ASFALT TIL ADFÆRD Ved IS IT A BIRD 13. maj 2014 Rasmus Thomsen, rasmus@isitabird.dk

FRA ASFALT FRA CYKELSTI TIL ADFÆRD TIL ANDERS

WICKED PROBLEM 35% I DAG 50% I 2015 (kilde: Cykelbyen Kbh fra god til verdens bedste. Cykelstrategi 2010. TMF)

Tidligere studier TRÆNGSEL der er ikke trængsel nok PARKERING det er muligt at parkere ØKONOMI det er ikke dyrt nok (Kilde: Velo-City. Effektmåling om borgeres holdning til Københavns Kommunes indsats på cykelområdet 2010. TMF.)

SPRINGBOARDS INDSIGTER LOOP 1+2 TRENDS OG TENDENSER 124 DESTINATIONSINTERVIEWS 30 DYBDEINTERVIEWS DESKRESEARCH OG KVANT TRENDANALYSE OM BYUDVIKLING AF TRENDBUREAU SYSTEMATISK LITTERATURSTUDIE

EFFEKT RESSOURCER 01 SPRING BOARD Udvid indre bys bilforhold til brokvarterene Mange accepterer indre bys bilbegrænsninger og vælger ikke at tage bilen ind pga. ensretning, mennesker på gaden og cyklister der cykler hvor det passer dem. Der ses derfor et stort potentiale i at udvide indre bys livlige rum til også at omfatte dele af brokvartererne og derigennem skabe lokalområder med færre biler og mere plads til liv og oplevelser.

EFFEKT RESSOURCER 02 SPRING BOARD Skabelse af ny kultur via infrastruktur med svage normer Der er behov for supplerende cykelinfrastruktur, i kontrast til plusnettets effektivitetsparadigme med adskilt trafik og medfølgende aggressiv stemning trafikanterne i mellem, hvilket skræmmer mange bilister fra at få de første erfaringer. Ved at skabe områder i byen, hvor farten generelt nedsættes, med svagere normer og shared spaces, skabes en mere hensynsfuld og tolerant cykelkultur.

EFFEKT RESSOURCER 03 SPRING BOARD Gør det attraktivt at fjerne parkering Parkering er bilens helt store akilleshæl og der hvor folk mærker bilens begrænsning. Tilgængelighed og pris er vigtige faktorer og kan være afgørende for hvorvidt folk vil ankomme i bil. Ved at arbejde mere strategisk med parkering og gøre det attraktivt at bruge parkeringspladser til noget andet kan cyklisme fremmes.

EFFEKT RESSOURCER 04 SPRING BOARD Udnytte den eksisterende bilpark i Kbh Når bilen først er blevet en del af dagligdagen, indretter borgerne hele deres liv omkring den og behovet for bilen stiger. Bilkøbet skal derfor helt undgås eller udskydes. Ved at udnytte den samlede bilpark i København mere effektivt gennem flere, bedre og mere alternative delebilsordninger skabes et stærkere incitament for borgere i København, for ikke at anskaffe sig bil selv.

EFFEKT RESSOURCER 05 SPRING BOARD Bedre cykelparkering ved indkøb og tog Hvis cyklen skal vinde indpas hos bilisterne er det vigtigt, at de oplever at de med en vis komfort stadig kan få hverdagens kabale til at gå op. Her er det vigtigt, at cykelparkeringsfaciliteterne særligt ved indkøb og offentlig transport er trygt, overskueligt og funktionelt. Ved at lave bedre cykelparkering skabes et bedre flow og en mere komfortabel cykeloplevelse.

EFFEKT RESSOURCER 06 SPRING BOARD Udnytte virksomhedernes unikke position Virksomheder har en helt unik position til at påvirke dagligdagens vaner og normer: Det er oplagt at samarbejde mere intensivt med virksomhederne og tænke i alternative løsninger, som går udover rammerne af en traditionel kampagne.

EFFEKT RESSOURCER 07 SPRING BOARD Synliggør min personlige sundhedsgevinst Mange adskiller transport og motion og ser ikke cyklen som en måde at koble begge dele. Sundhedsgevinsten er dog en oplevet gevinst som først viser sig når borgerne har giver sig i kast med cyklen. Der er derfor et stort potentiale i at synliggøre denne kobling og gevinst og give borgerne de første erfaringer på cyklen, så de hurtigt kan mærke gevinsten på egen krop og dermed blive motiveret til at ændre vane.

Springboard oversigt 01 SPRINGBOARD Udvid indre bys bilforhold til brokvarterene 02 SPRINGBOARD Skabelse af ny kultur via infrastruktur med svage normer 03 SPRINGBOARD Gør det attraktivt at fjerne parkering 04 SPRINGBOARD Udnytte den eksisterende bilpark i Kbh 05 SPRINGBOARD Bedre cykelparkering ved indkøb og tog 06 SPRINGBOARD Udnytte virksomhedernes unikke position 07 SPRINGBOARD Synliggør min personlige sundhedsgevinst

Line Groes Tlf. 60572727 Rasmus@isitabird.dk www.isitabird.dk