AMBITIONER - FOKUSUNKTER - RETNINGSLINJER
INTRO Et nyt Aarhusiansk brokvarter skal strække sig fra Godsbanearealet til Åby Skole. Hele vejen langs Søren Frichsvej skal et nyt brokvarter skyde op både nord og syd for vejen. Det er et nybrud i byudviklingen. For imens Aarhus er vokset kolossalt i sin udstrækning - med parcelhuse og rækkehuse og mere åbne byformer - er der ikke bygget et eneste levende brokvarter med intime gaderum og handel siden 1930 erne. Efterspørgslen for brokvarteret er stort, ikke kun fra studerende, men også fra familier, der vil blive boende i byen, hvor livet leves på gaden, i forretninger og i de grønne byrum. Visionsplan Trekanten er et resultat af et åbent og konstruktivt samarbejde mellem Aarhus kommune, grundejere og deres rådgivere. Det er planens formål - udfra et helhedsperspektiv - at definere rammer og vilkår for den kommende byudvikling, samt sikre at realisering kan finde sted i etaper så den samlede bydel i fremtiden fremstår homogen og attraktiv.
AMBITIONER TREKANTEN Med udgangspunkt i beliggenhedens unikke rekreative potentiale og stærke mangfoldige muligheder, med nærhed til både natur og midtby, er nærværende visionsplan udformet for Trekanten. å de følgende sider følger angivelser for byudvikling, der dannes ved stedsspecifik kvarterdannelse. Samtidigt angives landskabets stærke grønne integration i kvarteret på illustrationsplanen. Området og det omgivende landskabs iboende karaktertræk bearbejdes og styrkes via forbindelser og forløb samtidigt med at rum, pladser og kantzoner optager ophold og rekreation i varierede og specifikt tilpassede rumligheder. Det vegeterede byrum muliggør en særlig ankomst til boligmassen, der bidrager til den høje boligkvalitet bestående af en bred boligsammensætning. Ambitionerne tager udgangspunkt i fem grundlæggende visionskvaliteter for fremtidig kvarterdannelse i Aarhus: Visionens udviklingspotentiale favner flere skalaer og elementer til realisering af en positiv og attraktiv byudvikling N Byliv. Byrum. Bygninger Byrummene til beboerne og besøgende har mere fokus end husene i sig selv. Først prioriteres byliv, så prioriteres bygninger. Der skal bygges i blandede højder og udtryk, men i en intim skala, for at sikre livet mellem husene. Fire til seks etager skal være fremherskende. V S Byen i byen En stærk identitet med egne kulturtilbud, butikker og mødesteder, der gør kvarteret til en by i byen med et stærkt fællesskab. Det kender vi i dag fra Øgaderne, Trøjborg og Frederiksbjerg. 1 / Landskab 2 / Byudvikling Rekreativt potentiale dyrkes og styrkes By og landskab i sammenhæng Blandet by med børn Boligudbuddet skal være blandet. Både i ejerform, men også i størrelse. Der skal være plads til flere børnefamilier i denne del af byen. Både i lejlighederne og i byrummene. Naturnær storby Nærheden til naturen skal være kendetegnende som byelement. Byrummene skal tænkes grønne. Facader skal tænkes grønne. Gaderne skal have træer. Byen med trafiknerve Det nye brokvarter vil være karakteriseret ved den store trafikåre, Søren Frichsvej, der vil være fastholdt som trafiknerve og skal viderudvikles som en travl bygade. Ønsket om et brokvarter forener Aarhus Kommunes målsætning om at fortætte byen og samtidig skabe mere bymiljø af høj kvalitet. 3 / Kvartersdannelse 4 / Byrum Lys, åbenhed og aktivitet etableres i et varieret bymiljø Balance mellem offentlige og private rum. Blandede zoner og ejerforhold skaber diversitet
VISION EN ÅBEN OG MANGFOLDIG BYDEL Bydelens centrale placering i Aarhus afstedkommer et klart fokus på bylivet i kantzonerne, og områdets tre facadefronter vil udadtil sikre en grøn, levende og attraktiv byprofil. 3 BYMÆSSIGE ROFILER Bygade URBAN / grøn Landskab BROKVARTER 1 / Byudvikling som kvartersdannelse 2 / Landskab integreres erler på snor - Søren Frichsvej som infrastruktur og rygrad Rekreative forbindelser dyrkers og styrkes REKREATIV / ophold BYGADE / handel Varierende byaktiviteter Byrum 3 / Byrumskvalitet Rum, pladser og flowzoner komponeres ifht. ophold og rekreation 4 / Boligkvalitet Varierede bygningsvolumener skaber rekreative kantzoner og rum
VISION EN LEVENDE OG NATURNÆR BYDEL Det er visionen at skabe en ny levende og grøn bydel med fokus på byliv, aktivitet og rumlig kvalitet. ET NYT BROKVARTER Karré struktur Ringgadebroen Cykelsti ORGANISERING / hovedgade REKREATIV / offentlige flow Aarhus Å Frichs vej Byrum Åben bydel BYRUM/ pladser BYLIV / aktivitet
FOKUSUNKTER Kvartersdannelsen indarbejder klassiske elementer som karréer, bypladser og gaderum i én samlet grøn bydel. Gårdrum Bygade Stræder Byplads Bygnings variation Karré struktur Ringgaden Rekreativ forbindelse Grønt Byrum BYKVARTER / Bygningsmæssig variation og karakter OFFENTLIGE RUM / ladser og stræder BYGNINGS TYOLOGI DEN GENNEMGÅENDE TYOLOGI ER KARRÉEN MED KLAR ADSKILLELSE AF OFFENTLIGE GADERUM OG RIVATE OHOLDSAREALER. OFFENTLIGE RUM BYRUMSKVALITET SIKRES VED LANLÆGNING AF LADSER OG GADERUM IFHT VIND, SOLORIENTERING, ROGRAMMERING ETC. TRAFIK TRAFIK AFVIKLES VIA CENTRAL GADE MED ADGANG TIL ARKERING I KONSTRUKTION, SÅ DER SKABES BEDST MULIGE VILKÅR FOR CYKLENDE OG GÅENDE. GRØNNE AREALER LANDSKABELIGE ELEMENTER OG GRØNNE TILTAG INTEGRERES I OFFENTLIGE SAMT RIVATE RUM BYGNINGSDESIGN DER TILSTRÆBES ET LEVENDE OG VARIERET BYGNINGSUDTRYK MED FOKUS Å AT ETABLERE BYGNINGSELEMENTER OG NÆRMIL- JØER I MENNESKELIG SKALA.
ILLUSTRATIONSLAN / Vejledende DIAGRAM / Eksempler på den nye bydel BYGADE URBAN REKREATIV 3 ANSIGTER / bymæssig relation GÅRDMILJØER / private rum KVARTERET / offentlige rum
FOKUSUNKTER Kantzoner planlægges og udformes nøje ifht at sikre både aktive og rekreative områder i den samlede bebyggelse. UDADVENDT FUNKTION BYLADS KANTZONER BYLADS AKVIVITET KANTZONER Vejledende illustration af områdets centrale byplads rinipsnit gennem hovedgaden
1ae "s" 649 RETNINGSLINIER R1 - HØJDEGRÆNSER ab 1ac 1e 1q 1m 1f 1i 1bb 4-6 ETAGER - UDVALGTE STEDER O TIL 7 ETAGER R2 - BEBYGGELSESROCENT 200 % R3 - ANVENDELSE æ 1ag 3e 1v "v" 1l 1u 1ao 1ad "ct" 1bl 1aø 1bp 1bm 1bo 1bn "ap" 1br 1o 1bq 1bs 4y 4aa 4z BOLIGER, ERHVERV, HANDEL R4 -BOLIG FORDELING 15-17 % ALMEN NYTTIGT BOLIGBYGGERI 3d 3c 17gc 1a "bm" 2126g 2126ai 832 845b 2126x "p" 842b 2126v "c" 2126f 2126ak 2126ah Århus Bygrunde 2126p 2187c 831 836 2202a "bl" 833 842a 837 "n" 839 845e 835 838 Marselisborg Århus Grunde 731f 844 845o 845f 731c 845n Marselisborg Århus Jorde Signaturforklaring: Landzone "br" 845m 845i 840 845c Lokalplan 802f "u" Mål 1:4000 Dato 05.01.2011 731b 845p "ak" 802cx 802b 802ao 802ag 802au 802at 802av 802an 802 802 8