Campylobacter hvor står vi?

Relaterede dokumenter
Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Fremtidens fødevaresikkerhed

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad

Fødevaresikkerhed Fødevaresikkerhed Fødevareforordningen, preamblen

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Tveit, Geir; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Evaluering af Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger

Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Evaluering af case-by-case-kontrollen

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Tilsyn i staldene. - forholdsregler ift. smitterisiko. Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Resistente bakterier

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG

SMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Oktober 2015

De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

HYGIEJNE OG MADLAVNING

CLK review - Salmonella i svine- og oksekød

Dette undervisningsmateriale beskriver kyllingens vej fra jord til bord.

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Brug Tofthøjskolens madordning og giv dit barn et sundt måltid midt på dagen!

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Slagtehus-nyt december 2012

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører.

Producent-info [ ]

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad

Brug Tofthøjskolens madordning og giv dit barn et sundt måltid midt på dagen!

Regeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010.

Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009

FJERKRÆKONGRES SLAGT

EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR AT UDPEGE FØDEVAREN DER FORÅRSAGER SYGDOM

Transkript:

Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012

Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 0 2 4 6 8 10 Salmonella Campylobacter

Campylobacter Campylobacter findes i miljøet og i tarmkanalen hos mange dyr, herunder vilde fugle Der er flere kilder til humane campylobacterinfektioner I Danmark anses kyllingekød for at være den mest betydende kilde Den infektive dosis er meget lav, så lidt som bare 500 campylobacterbakterier kan give infektion

De første initiativer En risikovurdering blev udarbejdet af de veterinære myndigheder i 2001. Branchen indførte test af flokkene før slagtning Positive flokke blev og bliver så vidt muligt anvendt til frosne produkter Overvågning af forekomsten af Campylobacter i dansk og udenlandsk kød

Handlingsplanen En handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger blev introduceret i maj 2008 Handlingsplanen er udviklet i et samarbejde mellem Det Danske Fjerkræraad, Fødevarestyrelsen, Økologisk Landsforening samt DTU Planen er gældende for 5 år til og med udgangen af 2012 Planen er under evaluering

Indsatsområder 1 Importeret kyllingekød Case by case Udvikling af et smittekilderegnskab Primærproduktionen Branchekode for indretning og hygiejne i kyllingeproduktion (KIK) Udvikling af insektværn Økologiske flokke

Indsatsområder 2 Slagterier Ante mortem undersøgelser Optimering af sortering Optimering af slagtehygiejnen Damp-ultralyd projektet Andre campylobacter-reducerende metoder Information til forbrugerne Vigtighed af god køkkenhygiejne i private køkkener Undervisning i god køkkenhygiejne - skolebørn

Lidt uddybende Case by case projektet Smittekilderegnskabet Insektværn

Case by case projektet Projektet blev startet i slutningen af 2006 Der undersøges kyllinge-, svine- og oksekød, både dansk og importeret/samhandlet Kyllingekød undersøges for Salmonella +/- og for Campylobacter kvantitativt Resultaterne offentliggøres på FVST s hjemmeside Projektet er under evaluering

Smittekilderegnskab DTU er ansvarlig for at udvikle et smitttekilderegnskab for Campylobacter Smittekilderegnskab kendes fra Salmonella Umiddelbart er det ikke lige så nemt at under-type Campylobacter som Salmonella, hvilket gør det vanskeligere at udarbejde et detaljeret smittekilderegnskab Smittekilderegnskabet forventes præsenteret primo 2012

Insektværn Fluer kan bære Campylobacter og kan dermed introducere bakterien i en kyllingeflok Et insektværn skal leve op til branchens krav til økonomi, praktisk anvendelighed, hygiejne og dyrevelfærd Insektværn skal ikke være obligatorisk

Ny viden 1. En kvantitativ undersøgelse af fluers døgnaktivitet ved slagtekyllingehuse 2. MLST genotypning Undersøgelser af klonalitet og forekomst af campylobacterstammer i slagtekyllinger fra huse med vedvarende eller ofte gentagne infektioner 3. Kvalitetssikring af smittebeskyttelse Elektronisk spørgeskema udsendt til alle kyllingeproducenter i begyndelsen af oktober 2011 Besøg hos 31 udvalgte producenter

Undersøgelse af grønt og krydderurter Fødevarestyrelsen har siden september 2011 kørt et projekt med undersøgelse af grønt og krydderurter for blandt andet Campylobacter. Resultaterne er endnu ikke gjort op, men undersøgelserne har resulteret i en del tilbagetrækninger

Tilbagetrækninger Sukkerærter fra Kenya Minimajs fra? Rucula salat fra Italien Grøn krølsalat fra? Forårsløg fra Thailand Babyspinat fra Italien Hovedsalat fra Holland Forårsløg fra Thailand Rød chili fra Vietnam

Husk dog Der er IKKE tvivl om, at kyllingekød er en kilde til humane Campylobacter-infektioner Vi ved ikke, hvor mange Campylobacter, der er fundet i grønt og krydderurter eller hvilke serotyper Det skal selvfølgelig afklares, hvorvidt andre kilder også bidrager

Så hvor står vi? Vi afventer evalueringen af den nuværende Campylobacter-handlingsplan Vi afventer evalueringen af Case by case projektet Vi afventer udviklingen af et smittekilderegnskab Vi afventer resultaterne af grønt og krydderurte projektet Vi afventer forhandlinger om en ny handlingsplan