Campylobacter hvor står vi?

Relaterede dokumenter
Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger

Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Handlingsplan for campylobacter. fødevarer og det omgivende miljø

2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

Rapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

2 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

købe dansk GUIDE Derfor skal du sider MARTS Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Fjerkræafgiftsfonden - budget 2014

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Fremtidens fødevaresikkerhed

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg

ESBL i fjerkræproduktionen. v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F.

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad

Anders Permin DVM, PhD DTU

Fødevaresikkerhed Fødevaresikkerhed Fødevareforordningen, preamblen

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Tveit, Geir; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

Evaluering af Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger

Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens

Epidemiologi, forskning og udfordringer

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

Evaluering af case-by-case-kontrollen

MRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Slagtehusnyt December 2016

Lyngallup. Fødevarer bakterier i frugt og grønt Fødevarestyrelsens kampagne. Lyngallup. TNS Dato: 18. oktober 2012 Projekt: 58843

Tilsyn i staldene. - forholdsregler ift. smitterisiko. Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.

Lyngallup. Fødevarer bakterier i frugt og grønt. Lyngallup. TNS Dato: 26. september 2012 Projekt: 58783

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse

INDHOL D. Zoonose-Nyt. Side. 2 Redaktionelt. 3 Sammenlægning af Danmarks Veterinærinstitut (DVI) og Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring (IFSE)

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Resistente bakterier

Informationsbrev Februar 2010

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG

SMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Oktober 2015

Best Practice Manual. for produktion af fjerkræ med mindre Campylobacter

De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

HYGIEJNE OG MADLAVNING

CLK review - Salmonella i svine- og oksekød

Hvad kan der gøres? Christensen, Tove; Lassen, Jesper; Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren

Dette undervisningsmateriale beskriver kyllingens vej fra jord til bord.

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Høringsnotat om udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme m.v.

Brug Tofthøjskolens madordning og giv dit barn et sundt måltid midt på dagen!

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Svineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

1. Indledning. 2. Kort status for MRSA problematikken

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde

Slagtehus-nyt december 2012

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører.

Producent-info [ ]

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad

Brug Tofthøjskolens madordning og giv dit barn et sundt måltid midt på dagen!

Regeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010.

Overlever den danske slagtekylling 2013? DE FRIE producenter

Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009

SUNDHEDSSTYRING. Dokumentation en oversigt 2018

Det økologiske marked

FJERKRÆKONGRES SLAGT

Forskere: Øko-kyllingen står ved en skillevej

TABELBILAG 2017 ERHVERVSFJERKRÆSEKTIONENS ÅRSMØDE DEN 27. FEBRUAR 2017 VIDEN - VÆKST - BALANCE

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP

EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR AT UDPEGE FØDEVAREN DER FORÅRSAGER SYGDOM

Transkript:

Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012

Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 0 2 4 6 8 10 Salmonella Campylobacter

Campylobacter Campylobacter findes i miljøet og i tarmkanalen hos mange dyr, herunder vilde fugle Der er flere kilder til humane campylobacterinfektioner I Danmark anses kyllingekød for at være den mest betydende kilde Den infektive dosis er meget lav, så lidt som bare 500 campylobacterbakterier kan give infektion

De første initiativer En risikovurdering blev udarbejdet af de veterinære myndigheder i 2001. Branchen indførte test af flokkene før slagtning Positive flokke blev og bliver så vidt muligt anvendt til frosne produkter Overvågning af forekomsten af Campylobacter i dansk og udenlandsk kød

Handlingsplanen En handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger blev introduceret i maj 2008 Handlingsplanen er udviklet i et samarbejde mellem Det Danske Fjerkræraad, Fødevarestyrelsen, Økologisk Landsforening samt DTU Planen er gældende for 5 år til og med udgangen af 2012 Planen er under evaluering

Indsatsområder 1 Importeret kyllingekød Case by case Udvikling af et smittekilderegnskab Primærproduktionen Branchekode for indretning og hygiejne i kyllingeproduktion (KIK) Udvikling af insektværn Økologiske flokke

Indsatsområder 2 Slagterier Ante mortem undersøgelser Optimering af sortering Optimering af slagtehygiejnen Damp-ultralyd projektet Andre campylobacter-reducerende metoder Information til forbrugerne Vigtighed af god køkkenhygiejne i private køkkener Undervisning i god køkkenhygiejne - skolebørn

Lidt uddybende Case by case projektet Smittekilderegnskabet Insektværn

Case by case projektet Projektet blev startet i slutningen af 2006 Der undersøges kyllinge-, svine- og oksekød, både dansk og importeret/samhandlet Kyllingekød undersøges for Salmonella +/- og for Campylobacter kvantitativt Resultaterne offentliggøres på FVST s hjemmeside Projektet er under evaluering

Smittekilderegnskab DTU er ansvarlig for at udvikle et smitttekilderegnskab for Campylobacter Smittekilderegnskab kendes fra Salmonella Umiddelbart er det ikke lige så nemt at under-type Campylobacter som Salmonella, hvilket gør det vanskeligere at udarbejde et detaljeret smittekilderegnskab Smittekilderegnskabet forventes præsenteret primo 2012

Insektværn Fluer kan bære Campylobacter og kan dermed introducere bakterien i en kyllingeflok Et insektværn skal leve op til branchens krav til økonomi, praktisk anvendelighed, hygiejne og dyrevelfærd Insektværn skal ikke være obligatorisk

Ny viden 1. En kvantitativ undersøgelse af fluers døgnaktivitet ved slagtekyllingehuse 2. MLST genotypning Undersøgelser af klonalitet og forekomst af campylobacterstammer i slagtekyllinger fra huse med vedvarende eller ofte gentagne infektioner 3. Kvalitetssikring af smittebeskyttelse Elektronisk spørgeskema udsendt til alle kyllingeproducenter i begyndelsen af oktober 2011 Besøg hos 31 udvalgte producenter

Undersøgelse af grønt og krydderurter Fødevarestyrelsen har siden september 2011 kørt et projekt med undersøgelse af grønt og krydderurter for blandt andet Campylobacter. Resultaterne er endnu ikke gjort op, men undersøgelserne har resulteret i en del tilbagetrækninger

Tilbagetrækninger Sukkerærter fra Kenya Minimajs fra? Rucula salat fra Italien Grøn krølsalat fra? Forårsløg fra Thailand Babyspinat fra Italien Hovedsalat fra Holland Forårsløg fra Thailand Rød chili fra Vietnam

Husk dog Der er IKKE tvivl om, at kyllingekød er en kilde til humane Campylobacter-infektioner Vi ved ikke, hvor mange Campylobacter, der er fundet i grønt og krydderurter eller hvilke serotyper Det skal selvfølgelig afklares, hvorvidt andre kilder også bidrager

Så hvor står vi? Vi afventer evalueringen af den nuværende Campylobacter-handlingsplan Vi afventer evalueringen af Case by case projektet Vi afventer udviklingen af et smittekilderegnskab Vi afventer resultaterne af grønt og krydderurte projektet Vi afventer forhandlinger om en ny handlingsplan