FJERKRÆKONGRES SLAGT

Transkript

1 FJERKRÆKONGRES SLAGT Af Jette Søholm Petersen, SEGES På trods af bidende kulde og snevejr havde mange slagtekyllingeproducenter endnu en gang fundet vej til Vingsted Kongrescenter og årets fjerkrækongres. De fik nyheder med hjem om: Problemfri klækning af kyllinger i stalden, Kyllingers gangegenskaber, der ligger på et meget fint niveau og Kyllingeproduktion i Finland, hvor en topengageret og pavestolt kvindelig slagtekyllingeproducent fortalte om miljøberigelse i staldene og samarbejde med dyrevelfærdsorganisationer. I denne artikel finder du højdepunkterne fra de forskellige indlæg på slagtesiden Samtidige forbedringer i både dyrevelfærdsparametre og tilvækst. Dyrevelfærd i et avlsselskabs perspektiv v. Anne-Marie Neeteson, Aviagen Anne-Marie forklarede hvordan slagtekyllingernes velfærd er blevet forbedret år efter år igennem det avlsprogram og selektionsmetoder Aviagen anvender. Hun viste, at selvom der en negativ sammenhæng mellem selektion for høj tilvækst og egenskaber som vedrører: velfærd, reproduktion og robusthed, så kan man opnå forbedring i tilvækst og velfærd ved at udvælge avlsdyrene med yderste grundighed. Hun pegede endvidere på, at management har stor betydning (70-90 %) for, hvordan velfærden bliver for hver kylling. Derfor er det yderst vigtigt, at vi alle udviser stor respekt for de mennesker, som passer dyrene til dagligt. I forhold til at sammenligne hurtigt og langsomt voksende racer anbefalede Anne-Marie at se på resultaterne fra (GAP Breed Trial) en stor sammenligning af alle racer, der er udført ved Universitetet i Guelph, Canada. Der er ingen tvivl om, at dyrevelfærd og bæredygtig har enorm betydning for det avlsarbejde, Aviagen udfører med slagtekyllinger (hurtigt og langsomt voksende). Min slagtekyllingeproduktion v. Jens Hovalt Bertelsen, Vrå Jens Hovalt Bertelsen er 44 år, gift med Trine og far til 4 piger. Han har været slagtekyllingeproducent i knap 20 år. På kongressen fortalte Jens levende og engageret om den betydelige slagtekyllingeproduktion, han har opbygget på og omkring sit fødehjem, og det samarbejde med Jens Ejnar Larsen han har om at drive i alt 570 ha med alsidig planteavl inkl. kartofler. Jens Hovalt producerer kyllinger i 2 stalde i Manna og 4 stalde i Filhom sammen med en medarbejder, hvor de hver især tager ansvar for deres flokke. Der er ikke 2 hold kyllinger som er ens. I dag anvendes fuldfoder til slagtekyllingerne, og den gastætte silo er derfor områdets dyreste juletræsfod. Jens og hans dygtige medarbejder har stor fokus på at forbedre kyllingernes foderudnyttelse. Miljøpåvirkningen af forskellige afstamninger af kyllinger. 28 DANSK ERHVERVSFJERKRÆ APRIL 2018

2 at finde løsninger på de udfordringer, de nye fosforlofter skaber. Det er en fordel, at alle individuelle fosforkrav i miljøgodkendelserne nu falder bort, men en ulempe at mange bedrifter nu skal overholde et fosfor loft på max 30 kg P/ha. Der er muligheder at beregne korrigerede N og P indhold i gødningen for din besætning. Type-2 korrektioner er interessante for slagtekyllingeproducenter. Der er nogle formelle dokumentationskrav, som skal overholdes for, at korrektionerne kan godkendes. Hvis man kan reducere foderets indhold af P med 0,5g/kg, så sparer man 4 ha harmoniareal per kyllinger det giver kg mere N per ha i husdyrgødning. I 2018 arbejdes der med at kvalitetstjekke normtallene for slagtekyllingegødningens indhold af N og P. De deltager gerne i erfagrupper, og diskuterer hinandens produktionsresultater. I dag er Jens meget glad for, at det ikke var muligt at udvide mælkekvoten, dengang han overtog ejendommen i Hvad betyder skærpede fosforlofter v. Henrik Bang Jensen, L&F Hvis ikke din bedrift er blevet ramt nu i denne gødningsplanlægningsperiode, så bliver den ramt i næste runde. Det vil sige, alle i fjerkræbranchen skal stå sammen om Et hus designet til effektivitet v. Paul Grefte, Holland Paul Grefte driver 4 ejendomme med slagtekyllinger i Holland. Den nyeste stald er etableret i 2017 i Zieuwent. Paul fortalte om det dilemma, man står i som slagtekyllingeproducent i Holland, når man skal vælge mellem at producere langsomt eller hurtigt voksende slagtekyllinger. Reglerne for langsomt voksende kyllinger siger at: tilvæksten maksimalt må være 45 g/dag, belægningsgraden maksimalt må være på 13 kyllinger/m 2, og at kyllingerne skal have adgang til naturligt dagslys. Disse krav gør produktionen meget lidt bæredygtig, mener Paul, fordi de forringer foderudnyttelsen og øger energiforbrug og CO 2 -udslippet. På langt sigt er det vigtigt at optimere staldforholdene, således at kyllingerne kan få det perfekte klima samtidig med, at energiforbruget og udledningen af NH 3, lugt og støv minimeres. Derudover skal kyllingerne have adgang til dagslys, ligesom dyrevelfærd og brandsikkerheden skal være optimal. DANSK ERHVERVSFJERKRÆ APRIL

3 SunBro slagtekyllingehuset. For at opfylde disse langsigtede krav har Paul været med til at udvikle SunBro kyllingehuset. Husets klimakontrolsystem er baseret på gulvvarme og gulvafkøling. Opvarmning og afkøling af indsugningsluft, ens hastighed på ventilatorer og luftindtag. Udstyret med disse systemer kan huset levere det perfekte klima til slagtekyllingerne. SunBro huset har endvidere en høj energiudnyttelse via en høj isolering og anvendelse af vedvarende energi fra varmepumpe, og solpaneler. Udledningen af miljøskadelige stoffer er endvidere minimeret via luftrensningssystemer og filtre. Sikring mod brand er sket ved at brandsikre teknikrummet, hvor 95 % af alle brande opstår. Endvidere er det tekniske udstyr placeret i en container. Kyllinger med adgang til dagslys bliver mere aktive, det øger foderforbruget per kg tilvækst med 1-2 point samtidig bliver kyllingerne sjovere at passe for landmanden, vinduer giver desuden forbrugere og besøgene mulighed for at kikke ind i staldene herved bliver produktionen mere transparent. De tiltag som styrker husets miljømæssige bæredygtighed er også med til at forbedre dyrenes velfærd, da et perfekt staldklima forebygger sygdomme, som fremmes af fugtig strøelse (fx coccidiose mv.). Dyrenes adgang til naturligt lys og husets høje niveau af brandsikkerhed er også med til at fremme dyrevelfærden. Det er et åbent spørgsmål, om man kan opnå en højere afregningspris for kyllinger fra et SunBro hus. Det tekniske udstyr er placeret i en container udenpå huset. Kan kyllingerne gå? v. Anja Brinch Riber, Århus Universitet Anja B. Riber fra Århus Universitet var glad for at fortælle om en stor landsdækkende undersøgelse af slagtekyllingernes evne til at gå. De spritnye resultater viser, at sværhedsgraden af kyllingernes gangproblemer er fortsat med at falde, siden den første landsdækkende undersøgelse blev udført i Dette passer fint med den faldende trend i antal kyllinger med gangproblemer dvs. gait score 3, 4 og 5, der også blev fundet i undersøgelserne fra 2005 og Anja pegede på, at en del af forklaringen på den positive udvikling, der er sket - på trods af at kyllingernes vækstrate er steget - kan ligge i en målrettet indsats hos avlsfirmaet (Aviagen) for at forbedre kyllingernes gangegenskaber. Et kig ind i SunBro slagtekyllingehuset, hvor der er vinduer i den ene side. Klækning i stald muligheder og udfordringer v. Lars Erik Garder, Lintrup Lars Erik Garder er 3. generation på gården Vimtrupgaard, og han har produceret slagtekyllinger til Danpo i 25 år i 2 kyllingehuse fra 1992 og I de seneste 4 rotationer har Lars Erik produceret Gårdkyllinger under brandet 30 DANSK ERHVERVSFJERKRÆ APRIL 2018

4 De danske familiegårde, hvor kyllinger af langsomt voksende race skal klække og vokse op i den samme stald. Lars Erik fortalte med stor entusiasme, at han faldt for det nye produktionskoncept, fordi han her fik mulighed for at producere højværdi kyllinger uden at skulle ny- eller ombygge produktionsapparatet. Samtidig giver konceptet ham større mulighed for at dyrke sin empati for dyr med dedikation og faglig stolthed. Lars Erik havde allerede indsamlet en del erfaringer med klækning i stalden. Fx må der ikke være for meget luftbevægelse, da det udtørrer æggene. Hvis temperaturen i stalden er for høj, klækker de for hurtigt, og der bliver problemer med åbne navler og bløde negle. For at sikre, at temperaturen passer, er det nødvendigt at registrere temperaturen med et øretermometer på æggeskallen mindst 10 steder i 10 bakker. Målet er 100 o F - vi rugemestre regner jo i Fahrenheit, fortalte Lars Erik stolt. Æggene placeres i stalden på dag 0. Først er de stille, så kan man høre en svag pippen, og på dag 2 vælter kyllingerne ud af æggene. Ved sengetid, når 86 % af kyllingerne er klækket, hæves temperaturen, så de våde kyllinger ikke fryser. De nyklækkede kyllinger bevæger sig stille og roligt hen til foderet og begynder at æde og spise. Det hele foregår uden stress og jag. På dag 3 fjernes æggebakkerne, og de få æg, som ikke er klækket. Det tager en del tid at sortere kyllingerne, og indsamle de kyllinger, som er for svage. Det er vigtigt, at vandtrykket er tilstrækkeligt højt til, at kyllingerne drikker vand nok til at få en tilstrækkelig høj foderoptagelse. Dag 2 æggene klækkes i stalden. Dag 3 - Indsamling af bakker og uklækkede æg. Dag 3 kyllingerne er spredt i hele stalden. Dag 0 æggene indsættes i stalden. Dag 0 - æggenes temperatur tjekkes. Lars Erik synes, håndværket med at klække i stalden er super spændende, og han er begejstret for de langsomt voksende kyllinger. Han synes, det er lidt svært at få kyllingerne til at vokse hurtigt nok i forhold til slagteriets forventninger, måske skal der ændres lidt på fodersammensætningen. Lars Erik er fascineret af hvor hurtigt (ca. 1 måned), man kan ændre kyllingetype ved at udskifte hanerne i flokken af rugeægshøner. Tilslut pointerede Lars Erik, at der er ekstra arbejde og øget risiko ved den nye produktionsform, og det skal jo dækkes af dækningsbidraget + 10 %. Endvidere er det hans erfaring, at hygiejnen skal være helt i top ligesom på et rugeri. Ved klækning i stalden er det en fordel, at et æg, der popper, kun smitter en enkelt bakke ikke en hel klækkemaskine. DANSK ERHVERVSFJERKRÆ APRIL

5 Forekomst af E.Coli ved klækning i slagtekyllingestalden v. Louise Ladefoged Poulsen, Københavns Universitet Louise Ladefoged fremlagde nye resultater fra et pilotprojekt ved Københavns Universitet, hvor det blev undersøgt, om der forekommer lavere grad af spredning af E.Coli mellem kyllingerne end i en klækker. Konklusionen var, at der blev fundet nogen grad af spredning af E.Coli, når kyllingerne klækkes i stalden. Smittekæden brydes ikke ved, at klækningen foregår i stalden. Desværre var det ikke muligt i dette pilotprojekt at anvende sammenlignelige rugeæg til klækning i stald og i klækkemaskine. Alarmering ved afvigende trends i kyllingeproduktionen v. Jette Søholm Petersen, SEGES Jette fortalte, at det nu langt om længe er blevet muligt at gå i gang med at implementere de nye alarmmodeller, så de overvåger produktionsdata fra alle danske slagtekyllinger. Statistikere fra AgroTech har fået lov til at trække anonymiserede data fra KIK og ACQP databaserne for at holde øje med, om der sker statistiske sikre ændringer i gennemsnits kurverne for dødelighed, kassation, tilvækst, foderforbrug og trædepudesundhed. Når der sker afvigelser, er der en følgegruppe, som orienteres og gør noget for at undersøge og afhjælpe afvigelserne. Det bliver spændende at høre mere om dette arbejde i løbet af sommeren. Projektet finansieres af Fjerkræafgiftsfonden. Markedsåbning v. Jens Munk Ebbesen, L&F Jens fortalte om det store arbejde, han og hans medarbejdere på Axelborg udfører for slagtekyllingeproducenterne. Vi hørte om det veterinære beredskab, og hvordan de hjælper med at opnå markedsåbninger. Det veterinære beredskab er stærkt fokuseret på at beskytte fjerkræ mod fugleinfluenza, og dette foregår i et tæt samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet. Det styrker eksportmarkedernes tillid til danske produkter, at beredskabet fungerer godt. Markedspleje og åbninger sker ligeledes i samarbejde med ministerierne og ambassader samt laboratorier. Der fokuseres på Rusland, Kina, USA, Mellemøsten og Sydamerika samt EU. Der skal udføres lange seje træk for at åbne markeder. Det er vigtigt, hvordan vores veterinære status og fødevaresikkerhed er. Japan og Kina er nye markeder. Erfaringer fra den finske slagtefjerkræbranche v. Hanna Hamina, Finland Hanna har produceret slagtekyllinger siden 1999 og er direktør for den finske fjerkræbranche. Branchen omfatter 190 slagtekyllingeproducenter (heraf 3 med økologiske kyllinger), 33 bedrifter med forældredyrsflokke og 11 besætninger med opdræt. I 2017 blev der i alt slagtet 71,3 mio. kyllinger i Finland. Produktionen foregå på kontrakt og udviklingen styres stramt af kødindustrien. Der anvendes fortrinsvist Ross 308 slagtekyllinger, suppleret med enkelte flokke af Cobb og Hubbard kyllinger. Der anvendes ikke delslagtning og slagtekyllingerne er generelt meget sunde, så det er ikke nødvendigt at vaccinere dem mod sygdomme. Salmonellaforekomsten er ligeledes lav fra 2011 har 1 % eller færre flokke været inficeret med salmonella. Endvidere faldt forekomsten af campylobacter inficerede kyllingeflokke fra 3,3 % i 2015 til 1,5 % i Årsagen til den positive udvikling er høj hygiejne og en lang tomgangsperiode på mellem 1 og 4 uger. I 2014 var der nogle problemer med E.Coli infektioner i slagtekyllingeflokkene med en dødelighed på 3 % allerede efter 3 dage. I perioden med problemer steg forbruget af antibiotika både i opdræts- og rugeægsflokke. Der blev ikke anvendt medicin i slagtekyllingeflokkene. Nu er der udviklet en autovaccine mod infektionen. Det har vist sig, at det var den sammen serotype O78, som der også var problemer med i de andre nordiske lande i samme tidsperiode. Der blev indført flere tiltag i hele produktionskæden for at stoppe E.Coli problemerne: Herunder forbedringer på bedrifterne, bedre hygiejne ved håndtering af rugeæg via desinfektion på farmen, anvendelse af formaldehyd på rugeriet og ekstra vitaminer til forældredyrene samt vaccination af bedsteforældre og forældredyr mod E.Coli. Siden efteråret 2017 har man anvendt autovacciner til 18 uger gamle forældredyr, og til bedsteforældredyr. Trædepudekvaliteten er også meget fin. I 2017 havde 92 % af alle flokke en trædepudescore, der var mindre end 20 point. Årsagen er, at alle kyllingehusene har en meget høj varmekapacitet, da man skal kunne opnå 35 o C. Hos HKScans Premium producenter anvendes klækning i stalden (One2Born), det har givet branchen en del positiv presseomtale. Flere end 90 % af de finske slagtekyllingeproducenter har forpligtet sig til at deltage i Velfærdsprogram for fjerkræ, der er et finsk udviklingsprogram, som forvaltes af landbrugsministeriet og finansieres delvist via EU-midler. Programmet løber fra 2014 til 2020 og formålet er at: Forbedre kyllingernes velfærd og kompensere for de 32 DANSK ERHVERVSFJERKRÆ APRIL 2018

6 ekstra udgifter, der er forbundet med at investere i tiltag der forbedrer velfærden Fremme management tiltag som styrker dyrenes mulighed for at udføre artsspecifik adfærd Øge bevidstheden hos landmanden om faktorer der påvirker dyrenes velfærd bl.a. via rådgivningstjenesten. I praksis betyder det at: Der til hver flok kyllinger udformes en skriftlig foderplan Der skal fodres på papir de første dage senere bruges papiret som miljøberigelsesmateriale Fra 1. uge skal kyllingerne have hel hvede som miljøberigelse Alt foder analyseres mht. proteinindhold. 10 % af kyllingerne skal have adgang til siddepinde á mindst 15 cm/kylling Platforme og ramper skal udgøre mindst 10 % af arealet og skal være tilgængelige for alle kyllinger 4 miljøberigelsesobjekter/100 m 2 Miljøberigelsesobjekter kan være reb, træ eller plastikstykker ophængt i loftet eller kæder, kabler som kyllingerne kan flytte rundt med. Velfærden bedømmes per kyllingeflok via procent kyllinger som kasseres pga. bugvattersot (max. 1 %), samt trædepudescore (max. 40 point). Produktion og forbrug af kyllingekød i Finland. Salmonella i finske slagtekyllingeflokke. Antibiotikabehandlede finske slagtekyllingeflokke. Siddepinde til finske slagtekyllinger. Ramper i en finsk slagtekyllingeproduktion. DANSK ERHVERVSFJERKRÆ APRIL