Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Relaterede dokumenter
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Hvad er der sket med kanonen?

Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Delmål og slutmål; synoptisk

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Kan elever arbejde problemorienteret med kilder i historie?

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fortid kontra Historie

Faglig identitet. Thomas Binderup

Kildearbejde i historieundervisning. Workshop Heidi Eskelund Knudsen

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Store skriftlige opgaver

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Historie Faghæfte 2019

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Historie udeskole - lokalområde. Udeskoledidaktik med historie i lokalområderne

Læringsmål 1. praktikperiode

Historiefaget i fokus

Billedkunst B stx, juni 2010

Aktionslæring som metode

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Undervisningsplan historie 9.klasse

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Undervisningsplan for faget historie

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Kompetencemål for Fysik/kemi

Prøver Evaluering Undervisning

Forenklede Fælles Mål Viden i historiefaget

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

Forenklede Fælles Mål i historie en håndsrækning

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Fra opgave til undersøgelse

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis.

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Historie 5. klasse

Transkript:

HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab et udviklings- og aktionsforskningsprojekt, hvis mål er at formulere didaktikker og finde metoder, som muliggør en mere elevstyret og problemorienteret undervisning i faget. Ifølge læreplanen forenklede Fælles Mål er skolefaget historie et problemorienteret fag, men i praksis tilrettelægges undervisningen som regel emneorienteret. Ofte er det nemlig svært for eleverne at udarbejde historiske problemstillinger, som de selv oplever som vedkommende. Og så kan det være en udfordring at finde tilgængelige kilder, som eleverne kan bruge. HistorieLabs undersøgelse af læreres og elevers syn på historiefaget (Knudsen & Poulsen 2016) giver indtryk af, at det som regel er læreren og de(t) tilgængelige læremidler, der afgør, hvad er undervises i, hvordan undervisningen organiseres, samt hvilke opgaver og spørgsmål eleverne 1 / 5

skal løse og besvare. Indholdet tilrettelægges også ofte kronologisk, så de ældste tider behandles i de yngste klasser for så at nærme sig nutiden i de ældste klasser. På den måde kommer historie til at fremstå som et fag, hvis kerne er formidling af et historisk stof. Dertil kommer, at eleverne er generelt ikke bevidste om, hvorfor og af hvem noget fra fortiden behandles i historieundervisningen, dvs. kriterier for indholdsvalg/fravalg Eleverne opfatter historie ud fra, hvordan deres lærere definerer faget (Knudsen & Poulsen 2016: 14) og evt. begrunder det ud fra ministerielle styredokumenter. Netop fordi læreren er så meget på i planlægningen, gennemførelse og evaluering, finder mange lærere det mere tidkrævende at undervise i historie end i andre fag. I denne stærkt lærer- eller læremiddelstyrede form for tilrettelæggelse af undervisningen har eleverne en passiv rolle ift. undervisningens form og indhold. En del elever oplever da også historie, som kundskaber og færdigheder, de blot skal tilegne sig, og at historieundervisningen kun i begrænset omfang har noget med deres eget liv at gøre. Det er i sig selv et problem. I fagformålet står der jo, at eleverne skal bruge det, de lærer i faget i deres hverdags- og samfundsliv.(1) For at eleverne skal opleve, at det de arbejder med i historiefaget er umiddelbart brugbart og har en nytteværdi i deres hverdagsliv, må undervisningen tilrettelægges, så eleverne engageres og får større indflydelse og ansvar for form og indhold. Dvs. at det i højere grad er eleverne, der aktivt skaber historisk indsigt ud fra undersøgelsesspørgsmål og problemstillinger, de har været med til at udarbejde. I en kommende artikel belyser vi historiske problemstillinger i en teoretisk og praktisk læringsmæssig sammenhæng. Forenklede Fælles Mål lægger op til at styrke elevernes historiske tænkning gennem øget elevengagement, fra udarbejdelse af historiske problemstillinger, som de søger at belyse ved hjælp af forskellige kildetyper til refleksioner over, hvordan og hvorfor historie bruges med forskellige hensigter. Hvis denne intention realiseres, kan faget opfylde en væsentlig dannelsesmæssig opgave, nemlig at bidrage til elevernes forståelse af, hvordan de selv og deres omgivelser er formet af historien, samt at de selv er medskabere af historie. Og helt konkret tager prøven i faget afsæt i, at eleverne søger at belyse en selvvalgt problemstilling. Problemorientering en gammel sag At formulere en didaktik og metodik for en undervisning, hvor eleverne er undersøgende og problemløsende, er ikke noget nyt. Intentionen i den såkaldte ny historieundervisning, som bl.a. Dansk Historielærerforening (nu: FALIHOS) søgte at lancere i begyndelsen af 1970 erne, var at ændre undervisningens fokus fra reproduktion og kundskabstilegnelse til, at eleverne arbejdede med disciplinen historie. Dvs. arbejdede metodisk med analyse og tolkninger af kilder, der kunne 2 / 5

belyse den valgte problemstilling. Ny historieundervisning slog aldrig rigtig igennem i grundskolen. Det skyldtes bl.a., at det didaktiske koncept var en slags videnskabelig metode light uden at eleven og hendes forståelse og tilgang til historie var medtænkt (Poulsen & Pietras 2016: 61). I læreplanen Klare Mål fra 2002 stod der i vejledningen, at Der undervises i emner/temaer og problemstillinger (Undervisningsministeriet 2002: 29). Begreberne emne og tema blev defineret, men ikke problemstillinger eller problemorientering. Vejledningen slog blot fast, at Undervisningen i faget er i sit udgangspunkt problemorienteret (Undervisningsministeriet 2002: 35). Ganske vist var der ved hvert eksempel på undervisningsforløb angivet 3-4 problemstillinger, der dog mest havde karakter af spørgsmål. I de efterfølgende læreplaner Fælles Mål fra 2004 (Undervisningsministeriet 2004: 71) og Fælles Mål 2009 (Undervisningsministeriet 2009: 33) oplyste vejledningerne enslydende, at Indholdet i historieundervisningen organiseres i emner og temaer med problemstillinger, og især i Fælles Mål fra 2004 blev problemorienteret undervisning, herunder forskellige niveauer af spørgsmål i en problemstilling, udfoldet. Hvorfor er problemorientering svært? Som HistorieLabs undersøgelse, Historiefaget i fokus dokumentationsindsatsen, viser og trods forventninger i de seneste læreplaner er den typiske undervisning organiseret i emner og temaer, men er sjældent reelt problemorienteret, dvs. er styret af problemstillinger. Både lærere og elever taler om problemstillinger, men ofte er der mest af alt tale om spørgsmål, der skal besvares. Et problem i et problemorienteret arbejde er andet og mere end et spørgsmål, en opgave eller en øvelse. Problemstillingen skal være rettet mod forhold, der umiddelbart forekommer problematiske ikke kun for eleven personligt, men i almindelighed, og som lægger op til, at eleven forsøger at belyse problemet og sætter det i en større sammenhæng. Der er ikke mangel på vejledninger i historiesystemer og på historieportaler til, hvordan elever med rådgivning fra læreren formulerer historiske problemstillinger. I fysik/kemi og andre naturfaglige fag er det almindeligt, at eleverne arbejder problemorienteret så hvorfor er det tilsyneladende svært i historie? Deltagerstyring er en forudsætning for problemorienteret arbejde. Eleverne må altså være indstillede på selv at styre processen selvfølgelig med rådgivning fra læreren. Den anden forudsætning for et vellykket problemorienteret arbejde er selve problemstillingen: Eleven skal for det første opleve problemstillingen som meningsfuld Problemstillingen skal være faglig relevant i forhold til fagets kompetenceområder og bidrage til, at eleverne når de opstillede mål 3 / 5

Belysningen af problemstillingen skal have en generel nytteværdi for eleverne altså et kognitivt perspektiv, der bidrager til, at eleverne bliver bedre i stand til at forstå og begrebsliggøre historiske forklaringer og relatere dem til egen livsverden. Især det at finde en meningsfuld historisk problemstilling kan være en udfordring. Eleven må blive opmærksom på et historisk fænomen eller sammenhæng, der bringer ham i vildrede, undrer ham, vækker hans nysgerrighed og ønske om at undersøge det nærmere. Men for mange elever er historien allerede fortolket og skrevet, så hvad er der tilbage at undre sig eller komme i vildrede over, jf. Historiefaget i fokus dokumentationsindsatsen (Knudsen & Poulsen 2016: 29): Historie bliver også ofte i interviewsamtalerne sidestillet med noget, der er sket dvs. noget fortidigt og afsluttet og endvidere med noget, der er overleveret i denne afsluttede form til os i dag. For at stille historiske spørgsmål og kunne bearbejde dem til en problemstilling må eleverne øve sig i at tænke historisk, møde og forholde sig til en fortid, hvilket ikke altid er naturligt eller intuitivt for eleverne. For at arbejde problemorienteret i historie er det altså ikke nok, at eleverne øver sig i at opfylde formelle krav i formulering af problemstilling. Eleverne må først udfordres og motiveres. Læreren må finde igangsættende anslag, der tricker, at eleverne finder det interessant at arbejde undersøgende og historieskabende med et historisk fænomen, sammenhæng eller begivenhed. Spørgsmålet er, af hvad og hvordan eleverne trickes, så de kan udarbejde egnede historiske problemstillinger, som de kan bruge som retningsgivende for valg af og arbejde med kilder og på den måde finde frem til lødige svar på de stillede spørgsmål. Måske kan trickere være særlige spørgeteknikker, der lægger op til historisk refleksion (og ikke gæt-hvad-læreren-tænker). Eller det kan være oplæg til diskussion, provokerende udsagn, filmklip, rolle-, situations- og dilemmaspil, kontrafaktiske fortællinger. Når eleverne evt. med vejledning fra læreren har udarbejdet funktionelle historiske problemstillinger, må de også finde egnede kilder, og den fase i processen er ikke altid så ligetil. Udviklings- og aktionsforskningsprojekt HistorieLab ønsker at medvirke til at udvikle en didaktik, der styrker elevernes forudsætninger for at arbejde problemorienteret i faget, fordi vi mener, at det i overensstemmelse med intentionerne i læreplanen kan fremme deres kompetencer til at reflektere historisk og bruge historie til forståelse af deres liv og samfund. Derfor gennemfører HistorieLab fra efteråret 2016 i samarbejde med historielærere og deres klasser et udviklings- og aktionsforskningsprojekt, hvor vi afprøver og eksperimenterer med forskellige fremgangsmåder til at udfordre eleverne, så deres interesse og nysgerrighed for 4 / 5

Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) historiske forhold vækkes, og hvor vi søger at dokumentere, hvad og hvorfor noget virker. For at eleverne kan arbejde med afsæt i selvvalgte problemstillinger, må de have adgang til en række kilder. I den sammenhæng er HistorieLab i gang med at opbygge en kildebank, der rummer eller giver adgang til et større antal kilder af forskellige typer. De skriftlige kilder er bearbejdede på to niveauer, så de bliver tilgængelige for henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen. I projektperioden fokuseres på tematikker og problematikker, der knytter sig til slaveriet og de Dansk Vestindiske Øer, og kildebanken centreres herom i første runde. Det er dog visionen, at kildebanken også skal omfatte andre tematikker. Kildebanken bliver en søgbar portal, som bliver gratis tilgængelig for alle. Skal du i skoleåret 2016-2017 undervise i historie på mellemtrinnet eller i overbygningen, og er du og din klasse interesseret i at deltage i udviklings- og aktionsforskningsprojektet eller vil vide mere om det, kan du kontakte medarbejder ved HistorieLab Jens Aage Poulsen. Forfatter: Jens Aage Poulsen Litteratur Knudsen, H.E. & Poulsen, J.Aa. (2016). Historiefaget i fokus dokumentationsindsatsen. Vejle: HistorieLab Poulsen, J.Aa. & Pietras, J. (2016). Historiedidaktik mellem teori og praksis. Latvia: Hans Reitzels Forlag Undervisningsministeriet (2002). Klare Mål. Faghæfte 4. Historie Undervisningsministeriet (2004). Fælles Mål. Faghæfte 4. Historie Undervisningsministeriet (2009). Fælles Mål. Faghæfte 4. Historie 1. Se fagformål under Historie Fælles Mål, læseplan og vejledning 5 / 5