Historie udeskole - lokalområde. Udeskoledidaktik med historie i lokalområderne
|
|
- Alexander Kristoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Historie udeskole - lokalområde Udeskoledidaktik med historie i lokalområderne
2 Udeskole ifgl. A. N. Jordet Udeskole er en måde at arbejde med skolens indhold på hvor elever og lærere bruger nærmiljø og lokalsamfund som ressource i læringen for at supplere og udfylde klasseundervisningen. (Arne Nikolaisen Jordet 2010 s. 34.) Eleverne lærer om naturen i naturen, om samfundet i samfundet og nærmiljøet i nærmiljøet. Elevernes læring bygger på egne oplevelser og undersøgelser, kombineret med eftertanke og overvejelser i klassen. Ved at forbinde oplevelser og praktiske erfaringer i lokalområdet med fagstof skabes der mulighed for en kontekstualisering af læring og undervisning. (Udeskole 2014) Transfer mellem læreprocesser i lokalområdet og klasselokalet: Forbindelse mellem elevernes dagligdag eller problemløsninger i deres daglige liv i samfund og natur og læring i skolen.
3
4 Hvad er det særlige så ved udeskoledidaktik med historie? Inde ude inde eller læringssløjfen i A.N. Jordets terminologi Et udvidet præstationsbegreb anerkendelse af elevernes erfaringer og inputs Etablering af lærende praksisfællesskaber i E. Wengers terminologi, hvor eleverne eksperimenterer på egen hånd sammen om en konkret problemløsning. Transfer mellem elevernes erfaringsverden og historiefagets faglige verden og begreber Ikke så meget stedet (i historie for nogle: erindringsstederne), hvor udefasen foregår, men DIDAKTIKKEN og lærerens rolle som facilitator af relevant indhold. Brug af elevernes lokalsamfund som undervisningsarena og sted
5 Diskussion Hvad karakteriserer en god præstation i historie? Hvilke muligheder for at udvide præstationerne i faget og anerkende flere af elevernes egne erfaringer og kompetencer? Fra tekst til tekst eller fra aktivitetsbaseret undervisning til aktivitet/tekst?
6 Læringssløjfen inde ude inde Konsoliderings situation. Inde Feed Back Lærer og elever samler trådene. Eleverne reflekterer og bearbejder indsigten. Tilegnelses situation. Inde Feed Forward Lærer formidler nyt fagstof. Elever tilegner Afprøvnings sig fagstof. situation. Ude Eleverne anvender kundskaber i praksis, individuelt og i grupper.
7 Samarbejdsbaseret arbejdsform Gensidig afhængighed mellem deltagerne Ansigt til ansigt interaktion individuel ansvarlighed Hensigtsmæssig anvendelse af sociale færdigheder i gruppen Diskussion og forhandling om mening Selvhævdelse: et barn med en positiv selvopfattelse og tro på, at alle vil det bedste, vil også have det lettere med at være udadvendt og sikker i samarbejde med andre. Selvkontrol: at kunne tænke, før man handler Ansvarlighed: evnen til at kommunikere med andre + autenciteten i samarbejdet uden for klasserummet. Samarbejde om noget konkret, giver konkrete resultater i det virkelige liv, ikke i en symbolsk tekst sammenhæng. Mulighed for opbrydning af klassens rollefordeling og hierarki
8 LÆRINGSSLØJFEN I PRAKSIS Eibye-Ernst, Mygind & Bentzen. Uvm. 2015, s. 31
9 Diskussion Find eksempler på samarbejdsbaserede arbejdsformer, hvor eleverne eksperimenterer og laver konkrete problemløsninger, enten fra jeres egen undervisning eller som forslag til undervisning.
10 Dialogisk pædagogik: Olga Dysthe Samtalebaseret pædagogik med vægt på flerstemmighed: det er ikke jeg, men vi der skaber mening. (Bakthin) Monologi: når det flertydige bliver entydigt med facitsvar, mangler mulighed for andre stemmer og forståelser til at udfordre den ene Skal museet fungere som alternativt læringsrum, må undervisningen åbne op for det udefinerede og overskridende. ( Dialogisitet som grundforudsætning for medborgerskab) Eksempler fra Arken, rummet, væggene, trappen, bæredygtighed.
11 Situationelle kvalifikationer og kompetencer. Helene Illeris og Lise Sattrup. Visuel kompetence: evnen til reflekteret anvendelse af visuelle kvalifikationer. Eleverne skal have kendskab til forskellige strategier for visuel opmærksomhed, visuel produktion og analyse. I situationen på museet! Situationel opmærksomhed sansestrategier Situationel produktion skabe situationer Situationel analyse skabe forståelse/analyse af situationer Kort sagt: en levende sansebaseret opmærksomhed, samt refleksioner over denne.
12 Diskussion af oplevelser og læring Diskutér mulighederne for at træne elevernes sanse oplevelser og opmærksomheder i jeres lokale omgivelser til læring i historie. Kan man rumme æstetiske oplevelser og samtidig lære historie?
13 Transfer og udeskole (Wahlgren 2009) 1. Det er afgørende, at eleverne kan se sammenhængen mellem det, de lærer i de forskellige kontekster. 2. Læreren skal tydeliggøre en klar, ambitiøs og realistisk målsætning for undervisningsforløbet 3. Elementer af undervisningen anvendes tydeligt i efterfølgende arbejde (teorien tages med ud og erfaringerne tages med ind ifgl Dewey) 4. Konkrete eksempler udefra anvendes i refleksioner inde 5. Der arbejdes eksplicit med transfer forbindelse mellem arbejdet ude i omgivelserne/elevernes hverdagsverden og skolens faglige fortolkningsverden 6. En god lærer relation, hvor læreren bevidst fremprovokerer transfer 7. Eleverne reflekterer bevidst over transfer og fremstiller deres refleksioner eksplicit (Eibye-Ernst et al 2017)
14 Hvad siger eleverne om historie? Eleverne mener, de har lært noget, når der sker noget udsædvanligt og når de har besøgt et museum eller andre kulturinstitutioner (men det sker sjældent) Det er karakteristisk for historieundervisningen, at læreren gennemgår et stof, der læses et lærermiddel, og der besvares spørgsmål Eleverne foretrækker, at de selv er aktive i undervisningen ønsker større variation Historie er ikke så vigtigt som andre fag (matematik, dansk og engelsk) Mange elever anser deres egen lille historie for vigtig, men har svært ved at se den som relevant i skolens kontekst. Elever har svært ved at se sig selv som en del af skolefagets den rigtige historie Mange elever mener, at der findes en sandhed om fortiden en absolut fortælling (Fra undersøgelse af Heidi Eskelund og Jens Aage Poulsen, Historielab 2016)
15 Jakob Haahr (2005): Rammer, rum og pædagogiske metoder
16 Lærerkompetencer og udeskole med historie Læreren skal kunne variere undervisningen og støtte eleverne i at opleve og gøre historie. Læreren skal kunne lede indholdssiden og rammesætte processen, forberede og praktisere "udeskole" i klassen, ude i de lokale omgivelser, på museet og med andre samarbejdspartnere. (Jordet, A. N.: 2010, Eibye-Ernst, N., Barfod, K., et al.:2016, Leth, M. A. & Bager, M.: 2015, Leth, M. A.: 2014) Læreren skal kunne løsne lærerkontrollen og lade eleverne opleve, sanse, gøre sig erfaringer med og engagere sig i dialog med udstillingerne og lokalområdet eller historiske omgivelser og lave egne produktioner og under ledelse af en museumslærer eller ekspert på stedet i fordybelsesfasen ude. (Jordet, A. N.: 2010, Eibye-Ernst, N., Barfod, K., et al.:2017, Leth, M. A & Bager, M.: 2015, Leth, M. A.: 2014, Dysthe, O.: 2011) Læreren skal kunne etablere forbindelse mellem elevernes hverdagsverden og skolefaget bl.a. ved at arbejde med relevante små historier i lokalområde og ved at træne elevernes evne til at skifte perspektiv. (Jensen, B. E.: 2015, Wahlgren, B. & Aarkrog, V.: 2013) Læreren skal kunne etablere og støtte lærende praksisfællesskaber/samarbejdsbaserede arbejdsformer og praktisere et præstationsbegreb, der anerkender og værdsætter forskellige perspektiver på elevernes færdigheder. (Wenger, E.: 2004, Jordet, A. N.: 2010)
17 2 små film om historie og udeskole 2. verdenskrig i Saltum. Skive før og nu.
18 Lidt litteratur og links Byriel-Thygesen, M. Olesen, M. B. (2017): Brug dit museum. Nationalmuseet, Dysthe, O. (2011): Museenes særlige læringspotentiale i et dialogisk & flerstemmig perspektiv. Unge Pædagoger Ejbye-Ernst, N., Barfod, K., Bentsen, P. (red.) (2017): Udeskoledidaktik - for lærere og pædagoger. Hans Reitzel Eibye-Ernst, N., Mygind, L., Bentsen, P. (2016): Inspirationsguide til udeskolepraksis, målrettet skoleledere, lærere og pædagoger, EMU Danmarks læringsportal, Tema om udeskole og udvikling af udeskolepraksis i grundskolen, Hermansen, H (2011): Museumsdidaktik. Unge Pædagoger Knudsen, H. og E. Poulsen, J. A. (2015): Historiefaget i fokus dokumentationsindsatsen., Historielab, Illeris, H. & Sattrup, (2011): Samtidskunst, sanseoplevelser og situationel kompetence. Unge Pædagoger Jensen, B. E. (2015): Historiebevidsthed i teori og praksis foredrag på Læreruddannelsen i Århus, Jordet, A. N. (2010): Klasserommet utenfor. Tilpasset opplæring i et utvidet læringsrom. Cappelen.
19 Leth, M. A. & Bager, M. (2015): Hvad lærte du i Den Gamle By i dag? Ik noet. Historie og Samfund 1/2015 Leth, M. A. (2014): Et udvidet tværfagligt praksisbegreb. Learning Museum Praksismanual: Samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler Museum for Samtidskunst Pietras, J. og Poulsen, J. A. (2016): Historiedidaktik. Mellem teori og praksis. Hans Reitzels Forlag. Poulsen, J. A. (2015): Historisk bevidsthed, tænkning og kompetencer. Seligmann, T. (red.) (2014): Learning Museum Praksismanual. Samarbejde mellem museer, læreruddannelser og skoler. Museum for Samtidskunst 2014, Wahlgren, B. og Aarkrog, V. (2013): Transfer - kompetence i en professional sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag. Wenger, E. (2004): Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag. Et par supplerende links til inspiration: Seligmann, T. Larsen, D. G. Steenbech, C. (2008): Nøddeknækkere til samtidskunst. 10 metoder til at arbejde med samtidskunst i undervisningen. Museum for Samtidskunst. Skoven i Skolen, hjemmeside for udeskole i praksis og link til udeskolenet, et netværk for udskolelærere,
Et udvidet tværfagligt praksisbegreb
Et udvidet tværfagligt praksisbegreb samarbejde mellem læreruddannelser og museer Af Marianne Axelsen Leth, lektor i historie, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus har i Learning
Læs mereHVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014
HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 Hvem? Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum PhD studerende TEACHOUT Formand for UdeskoleNet Udeskole
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereFRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Læs mereNiels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker. VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU
Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU Empirisk materiale? 4 kurser for eksterne formidlere 64 deltagere med et frafald på ca. 20 % 3 kurser
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs mereTransfer og undervisning i forskellige omgivelser
Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder
Læs mereSTEDBASERET UNDERVISNING
14 UCN PERSPEKTIV #03 STEDBASERET UNDERVISNING Tekst Frank Storgaard, lektor, pædagoguddannelsen, UCN Indledning udeskole knyttes undervisningen ofte I til steder, hvor der er mulighed for, at eleverne
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereUdeskolevejleder : Eksterne og interne vejledere i udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIA UC & Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme
1 Udeskolevejleder : Eksterne og interne vejledere i udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIA UC & Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme Indenfor de sidste par år er der startet en efteruddannelse til udeskolevejleder.
Læs merePÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling
Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015
Læs mereSort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt
Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat
Læs mereFoto: Museum Vestsjælland
Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereLidt om udeskole- og den nyeste forskning
Institut for Idræt og Ernæring Lidt om udeskole- og den nyeste forskning Karen Barfod Formand UdeskoleNet Konsulent Udvikling af Udeskole PhD studerende TEACHOUT Koordinator af VIA OUT Udeskole er pædagogiske
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mereAfrapportering. Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA
Afrapportering Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA Karen Barfod og Søren Witzel Clausen VIAs program for Outdoorpædagogiske perspektiver
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereVirksomhedsplan 2014
Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereHistory Makers elever skaber historiske monumenter
HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereLedelse og implementering af udeskole
Ledelse og implementering af udeskole Marianne Hald UCN & Niels Ejbye-Ernst, VIA UC Hvad er skoleledernes overordnede begrundelse for at arbejde med udeskole, og hvilke erfaringer har de med at implementere
Læs merePortfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
Læs mereLæringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag
Onsdag d. 14. januar 2015 Sønderborg kommune Læringsmålstyret undervisning Velkommen! Dagens program formiddag 12.00 Velkomst og Rammesætning - Facilitatorrollen v. Jens Juulsgaard Larsen 13.00 Introduktion
Læs mereMENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk
1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse
Læs mereForløb 1. Bondestenalderen. Dansk Historie. Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen. Fag: Dansk - historie
Forløb 1 Bondestenalderen Dansk Historie Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen Fag: Dansk - historie Klassetrin: 3.-4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid: Forår, sommer, efterår 1
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereTransfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:
Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag
Læs mereSkolens pædagogiske og didaktiske grundlag
BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske
Læs mereUdeskole på Saltum Skole og lokalt samarbejde i udeskolenetværket i Ålborg Niels Ejbye-Ernst, VIA UC & Søren Jeppesen, Skoleleder Saltum Skole
Udeskole på Saltum Skole og lokalt samarbejde i udeskolenetværket i Ålborg Niels Ejbye-Ernst, VIA UC & Søren Jeppesen, Skoleleder Saltum Skole Saltum er en mindre by med ca. 700 indbyggere i Jammerbugt
Læs mereVejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereVandringer på fortællingens hovedvej
Vandringer på fortællingens hovedvej To skoler M C Holms Skole, Nykøbing og Hem Børne have og Skole, Skive har gennem det sidste halvandet år samarbejdet om udvikling af et fælles kulturprojekt. Pædagoger,
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereDigital dannelse - et mål blandt flere
Digital dannelse - et mål blandt flere JONNA NØT TRUP LEKTOR, CAND.SCIENT.SOC. UDVIKLING OG FORSKNING, UCSYD JONNA NØTTRUP, LEKTOR, CAND.SCIENT.SOC. NVIE, UCSYD. 1 Konteksten; Produktionsskoler Elever,
Læs mereVelkommen til dialogmøde
Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereFra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning
TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: 46 30 02 54 kns@vikingeskibsmuseet.dk
Læs mereLedelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDigital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk
Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i
Læs mereSaft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen
HistorieLab http://historielab.dk Saft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen Date : 7. marts 2016 Myter, hændelser, hemmeligheder, spil og refleksion... Otte projekter har kastet sig
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereVejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Læs mereTRANSFER MELLEM UDE OG INDE
6 UCN PERSPEKTIV #03 TRANSFER MELLEM UDE OG INDE hvorfor og hvordan? Tekst Marianne Hald, lektor, læreruddannelsen, UCN Hvordan opbygger vi undervisning, der skaber tydelig transfer af viden mellem ude
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereFaglige overgange i dansk, matematik og engelsk
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Ny viden og inspiration om faglige overgange, motivation og læring Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september
Læs mereFlersprogethed og sprogets betydning for læring
Flersprogethed og sprogets betydning for læring Skolerådet Albertslund 23.januar 2018 Helene Thise, Professionshøjskolen UCC helt@ucc.dk Sprog, viden og læring hænger sammen Vi ved, at bevidst og aktiv
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereMedieproduktion og peer-to peer processer
Medieproduktion og peer-to peer processer Leif Vibild og Niels Jakob Pasgaard CELM - Center for E-læring og Medier 1 To delprojekter 1. Medieproduktioner i Studienet Forholdet mellem studieaktivitetsmodellens
Læs mereHvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler
Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mereFælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm
Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereVirksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21
Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereEn fælles bestræbelse
Læring i bevægelse Sammen skaber vi nye rammer, bevægelse og udvikling i skolen En fælles bestræbelse Indhold i skolen Helhedsskole på Ørkildskolen Lærere og pædagoger supplerer hinanden med deres fagligheder
Læs mereHåndens Arbejde! Temadag 15. marts 2018
Håndens Arbejde! Temadag 15. marts 2018 Organisatoriske rammer Uddrag fra museets strategi Muligheden for at bidrage til fortællingerne skal være en integreret del af mødet med særudstillingerne. Særudstillinger
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereEn professionsbachelor om. Udeundervisning som arbejdsform i historie
En professionsbachelor om Institut for skole og læring, Professionshøjskolen Metropol. Vejledere: Marie Veisegaard og Theis Hoppe. 04-01-2013 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering...
Læs mereDen faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?
Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereAfrapportering: Beskrivelse af processen:
Afrapportering: Forløbet: Din historie-min historie- vores historie Målgruppe: Modtagelsesklasser på mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) Deltagende institution: Museum Vestsjælland Formidler: Jesse-Lee Costa
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mere