Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede fortælling VELFÆRD PÅ NYE MÅDER, som blandt andet indeholder fem overordnede pejlemærker for fremtidens velfærd: Vi finansierer fremtidig velfærd gennem vækst og udvikling Vi investerer i gode idéer, som nytænker vores service Vi udvikler vores service gennem nye teknologier Vi vil styrke og udvide medborgerskabet Vi hjælper dig med dét, du ikke kan og vi hjælper dig til at kunne selv Hvad betyder velfærdsudfordringerne for Børne- og Ungeområdet? Udfordringen på Børne- og Ungeområdet Velfærdssamfundet er under pres. Der er færre midler til at løse opgaverne for, og samtidig er der større forventninger til, hvad vi som kommune kan og skal levere. Eksempelvis skal vi sikre, at 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er en stor udfordring, når antallet af børn med diagnoser og andre vanskeligheder er stigende. Som Børne- og Ungdomsudvalg er det vores fornemmeste opgave, at skabe de bedste rammer om livet for alle børn og unge i Køge Kommune, så de får et godt liv. Det gælder alt lige fra at sikre trivsel, høj faglig kvalitet og rettidig indsats i alle dagtilbud, skoletilbud og rådgivningstilbud til at give de kompetencer, den livsglæde og livsduelighed, der gør børn og unge i stand til at mestre livet og tage ansvar. Hvis vi ikke investerer i børn og unge, herunder drengen med svære indlæringsvanskeligheder, den unge mor med misbrugsproblemer og hendes lille datter rammer det os som en boomerang. Vi risikerer, at for mange børn og unge, hvis skæbne kunne være anderledes, får en mere passiv tilværelse, hvor de er omfattet af offentlig forsørgelse, hvilket både er dyrt og meningsløst. Vi må derfor overveje, hvordan vi kan udnytte vores samlede ressourcer endnu bedre, så vi fortsat sikrer alle børn og unge en god start på livet.
Håndteringen på Børne- og Ungeområdet Helt grundlæggende må vi sætte fokus på velfærdssamfundets grundværdier den aktive borger, som bidrager på egne vilkår til at skabe velfærd for sig selv og andre. Vi løser kun udfordringerne, hvis vi er fælles om det forældre, medarbejdere og politikere. Vores ydelser skal nytænkes, forældre og netværk skal inddrages mere, og vi skal overveje, om det vi har i dag også er nødvendigt at have fremadrettet? Vi sikrer fagligheden, stimulerer og inkluderer alle børn og unge Vi sikrer tidlig og rettidig indsats Vi sikrer forældres ansvar og medansvar Vi sikrer løbende tilpasning, så vi får mest ud af ressourcerne Vi sikrer fagligheden, stimulerer og inkluderer alle børn og unge Hvordan udvikler vi en faglig kvalitet, som løfter flest mulige børn og unge for færrest mulige ressourcer? Det gør vi bl.a. ved at øge fagligheden, skabe flere inkluderende læringsmiljøer og kontinuerligt tilpasse vores ydelser til børnenes og de unges behov. Inklusion er ikke en metode, snarere en måde at tænke på et perspektiv, som handler om, at alle børn er noget helt særligt, og uanset forudsætninger inkluderes de i fællesskaber og gennemgår læreprocesser sammen. Inklusion handler om at undgå eksklusion alle har ret til at være en del af et fællesskab, og ingen skal udelukkes. Inkluderende læringsmiljøer er bl.a. vuggestuer og skoleklasser, hvor børn og unge mødes med høje forventninger, hvor de respekterer, udfordrer og profiterer af forskelligheder og tilpasser sig hinanden i en anerkendende tilgang. Det er således ikke kun det enkelte barn eller unge, der skal tilpasse sig fællesskabet, men også fællesskabet, der skal udvide sit normalitetsbegreb. Med øget inklusion vil vi gradvist revurdere specialtilbuddene og udnytte kompetencerne og specialviden mere bredt i almenområdet, hvor vi sikrer, at læring sker gennem social deltagelse. Ressourcer tilføres derfor også i højere grad til fællesskabet frem for til individet. På flere måder arbejder vi allerede med inklusion, men arbejdet skal samles og udformes i en egentlig inklusionsstrategi.
Vi sikrer tidlig og rettidig indsats Tidlig indsats skal ske tidligt og rettidigt i barnets liv. Og tidligt kan både betyde tidligt i barnets liv eller tidligt i den bekymring, der er for barnets eller den unges udvikling og trivsel. Den tidlige og rettidige indsats understøtter udvikling af barnets/den unges kompetencer, så det bedre bliver i stand til at tage vare på sig selv og på langt sigt får mulighed for at skabe sig et godt liv. Konkret udmønter det sig bl.a. ved, at sundhedsplejersken ved sine første besøg hos det nyfødte barn er opmærksom på barnets udvikling og familiens trivsel, giver råd og vejledning og reagerer, hvis der er tegn på mistrivsel. Og ved at ansætte forebyggende rådgivere på skoler, som forældre og personale kan henvende sig til, når de har brug for et godt råd eller er bekymret for et barns udvikling. Hvis barnet eller familien har brug for en ekstra indsats, hjælper vi med det, som er svært, og vi hjælper dem til at kunne bedre selv. Det vil sige, at hvis forældrene har svært ved at yde omsorg for og opdrage deres barn, så hjælper vi dem med at finde ud af det. Enten gennem samtaler, kurser, eller behandling og i samarbejde med andre i netværket, fx søskende, bedsteforældre, venner og bekendte, så netværket styrkes, og forældrene får mere støtte til at kunne selv Vi opbygger, afslutter og ændrer løbende tilbuddene, så de passer til borgernes behov, og så vi sikrer, at indsatsen virker. Og vi prøver nye og mere lokale indsatser af, eksempelvis i forhold til de børn og unge, som traditionelt ville få et døgntilbud. Vi stiller krav til medarbejderne For at kunne håndtere udfordringen er vi nødt til at stille flere krav til ledere og medarbejdere. Det pædagogiske miljø skal være fagligt reflekteret, og børn og forældre skal opleve sammenhæng i indsats og forløb. Derudover skal pædagogen og læreren have faglighed og kompetencer til at rette den pædagogiske indsats mod fællesskabets måde at være fællesskab på - og samtidig tage hensyn til børnenes individuelle forskelle og mangfoldigheden i børnegruppen. Der findes ikke ét enkelt koncept eller én enkelt metode, som kan imødegå alle inklusionens udfordringer. Løbende refleksion over egen praksis er nødvendig gør vi det vi vil, og virker det? Inklusion betyder, at der skal tænkes i andre mønstre. Vores handlinger er bundet i vaner, og hvis vi skal ændre de vaner, skal vi grundlæggende tænke anderledes, og kulturforskellen skal være tydelig for alle. Med tværfagligt samarbejde, opbakning, redskaber og kompetenceudvikling skal ledelsen forme nogle synlige stier, som fører personalet trygt ud på den anden side, hvor gevinsten ved inklusion på sigt er stor.
Forældrenes ansvar og medansvar Forældrene er de vigtigste i barnets og den unges liv, og udgør en ressource, som vi skal have mere i spil. Vi overtager ikke forældrenes ansvar, men vi hjælper forældrene til at varetage ansvaret selv ved at arbejde i retning af mere forældreinddragelse og flere netværk, der kan samarbejde og videndele. Det giver både børnene et bedre liv, og frigiver samtidig kommunale ressourcer til at hjælpe dem, der har brug for en indsats. Det nye er, at borgerne, herunder forældrene, også skal tage et medansvar for fællesskabet, og hjælpe med de ressourcer de har. Fx praktisk hjælp ved arrangementer, understøtte læringsaktiviteter i hjemmet, lære børnene om socialt ansvar, tale anerkendende til og om personalet og de andre børn og lave legeaftaler også med børn som ikke normalt kommer i hjemmet. Det bidrager også aktivt i arbejdet med inklusion. Forudsætningen for øget inklusion og større medansvar er en åben, ærlig og anerkendende kommunikation. Forældrene skal inddrages, både i spørgsmål, der vedrører deres barn og i spørgsmål, der vedrører fællesskabet. Med øget digitalisering skal vi overveje, hvordan vi kan spare tid og ressourcer i forhold til den kommunikation, som ikke kræver ansigt til ansigt. Vi tilpasser løbende og får mere ud af ressourcerne For at sikre, at vi får mest muligt ud af ressourcerne, må vi løbende revurdere tilbuddene og organiseringen af dem, eksempelvis foreslår vi at antal dagtilbud og antal dagtilbudsområder nedbringes i sammenhæng med faldende børnetal. Det faldende børnetal giver os mulighed for at tilpasse den nuværende struktur, herunder kapaciteten, så vi ikke bruger unødige ressourcer på bygninger, varme, el osv. Ændringerne kan betyde, at forældrene får lidt længere til vuggestue, børnehave eller skole, og børnene møder nye børn. Det bliver børnenes liv ikke dårligere af. De fleste børn er i dag rigtig gode til at skabe nye relationer, og de har bedre af at være i et tilbud, som på alle måder er robust. Samtidig skal vi anerkende, at forandringer skaber usikkerhed og modstand. Vi skal lytte til medarbejderes og forældres bekymringer og tage højde for den usikkerhed, som modstanden er udtryk for. Det gør vi ved at være i dialog om forandringerne, planlægge og løbende evaluere, hvordan det nye virker - og ved at skabe forbedringer.
Vi er i gang Dagtilbudsområdet - Vi uddanner sprogvejledere og arbejder mere målrettet med børnenes sprog og deres muligheder for at deltage i de sociale fællesskaber, hvilket øger inklusionen. - Vi indfører Ipads og anden digitalisering i dagtilbuddene og i pladsanvisningen - Vi ændrer antallet af områder, nedlægger enkelte institutioner og ændrer ledelsesstrukturen. Det giver mere robusthed og frigiver ressourcer. Udsatte børn og Unge - Vi bruger målrettet familieterapeutiske forløb, fx Elmehuset, for bl.a. at minimere antallet af anbringelser. - Vi har bekymringssamtaler i Børne- og ungerådgivningen og forebyggende rådgivere på 6 folkeskoler. - Vi hjælper børnenes forældre til at hjælpe hinanden i Villa Sund. Det er en rigtig god løsning, som samtidig frigiver ressourcer. Skole/sfo - Vi opruster alle skolernes IT og indfører mere digitalisering i undervisning. - Vi opretter interne specialpædagogiske tilbud som erstatning for eksterne tilbud f.eks. Ungeklassen på Asgård Skole. - Vi giver inklusionsstøtte til enkelte elever/grupper af elever i almenundervisningen frem for at ekskludere til specialskoler. - Vi uddanner IKT-vejledere med henblik på at fastholde elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen.