Hjemmel til dispensation fra lokalplan og ikke grundlag for at tilsidesætte skøn, hvorefter forudgående partshøring af klagerne var undladt.

H2008.369/2007 MAD 2008.1314 Hjemmel til dispensation fra lokalplan og ikke grundlag for at tilsidesætte skøn, hvorefter forudgående partshøring af klagerne var undladt. 1.4.4 Lokalplaner - 2.1.3 Partsbegrebet - 2.1.4 Høring I et ældre bebygget område ud til kysten i Nordsjælland kunne der ifølge lokalplanen opføres bebyggelse i højst én etage med udnyttet tagetage, og tagene skulle udføres som saddeltag med en taghældning på 30-50 grader. Kommunen gav en grundejer tilladelse til at opføre et hus i to etager med fladt tag og gav dermed dispensation fra lokalplanens bestemmelser om etageantal og udformning af tag. Naboer og genboer var blevet orienteret om dispensationsansøgningen, mens A, der boede skråt over for grunden, hvor huset skulle opføres, og hvis udsigt til vandet ville blive berørt af byggeriet, ikke var blevet orienteret. De klagede til Naturklagenævnet over dispensationen og over, at de ikke var blevet orienteret om ansøgningen, inden kommunen gav dispensationen, men de fik ikke medhold i klagen. Herefter anlagde de sag mod nævnet med påstand om, at nævnets afgørelse var ugyldig, og at de burde have været orienteret om dispensationsansøgningen. Højesteret udtalte, at det efter lokalplanen ikke var klart, hvilken særlig udformning af området man ønskede fastholdt med lokalplanen, eller hvilke bestemmelser der skulle være en del af planens principper. Det fremgik heller ikke af områdets faktiske karakter. Herefter og da der ikke var grundlag for at anse bestemmelserne om etageantal og udformning af tag for en del af planens principper, som der ikke kunne dispenseres fra, havde kommunen haft hjemmel til at meddele dispensationen. Der var heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn, hvorefter forudgående orientering af A var undladt. Naturklagenævnet blev derfor frifundet. Højesterets dom afsagt den 15. september 2008, i sag nr. 369/2007 (2. afd.) Gitte Christensen og Finn Christensen (selv) mod Naturklagenævnet (Km.adv. v/adv. Stig Grønbæk Jensen). Østre Landsrets dom 21. juni 2007 (2. afd.) (Lars Lindencrone Petersen, Dorthe Wiisbye, Lone Dahl Frandsen (kst.)). Påstande Under denne sag, der er anlagt den 7. marts 2006, har sagsøgerne, Gitte Christensen og Finn Christensen, endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Naturklagenævnet, tilpligtes at anerkende, 1. at Naturklagenævnets afgørelse af 21. september 2005 vedrørende Helsingør Kommunes dispensation af 25. november 2004 til en ændret bygningsform i forbindelse med udstedelsen af byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på matr.nr. 8 xx Boderne, Hellebæk, Nordre Strandvej 180 A i Ålsgårde er ugyldig. 2. at der burde være foretaget naboorientering af sagsøgerne i henhold til planlovens 20 forinden meddelelse af dispensation. 3. at der burde være foretaget partshøring af sagsøgerne forinden meddelelse af dispensation. 4. at bygningen, der er opført på ejendommen matr.nr. 8 x Boderne, Hellebæk, Nordre Strandvej 180 A i Ålsgårde, påvirker kysten visuelt og afviger væsentligt fra den bebyggelse, der er forudsat i lokalplan 4.23, og den eksisterende bebyggelse i området. Naturklagenævnet har over for sagsøgernes påstande 1, 2 og 3 påstået frifindelse og over for påstand 4 nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Sagens omstændigheder Sagen vedrører spørgsmålet om gyldigheden af Naturklagenævnets afgørelse vedrørende dispensation fra en lokalplan. Der er navnlig rejst spørgsmål, om dispensationen er i strid med lokalplanens principper, og om der burde være foretaget orientering eller partshøring af Gitte og Finn Christensen. Dispensationen angår en fravigelse af 7, stk. 2, om etageantal og 8, stk. 2, om udformning af tag i lokalplan nr. 4.23 for helårsboliger på matr. nr. 8 d og 8 x, Boderne, Hellebæk, Ndr. Strandvej 180, Ålsgårde, der er vedtaget af Helsingør Byråd den 22. oktober 2001. I redegørelsen til lokalplanen er blandt andet anført følgende: EKSISTERENDE FORHOLD Bebyggelsen på ejendommen kan opføres i en etage med udnyttet tagetage og med en bebyggelsesprocent på 25. LOKALPLANENS FORMÅL Det er lokalplanens formål at ændre ejendommens status fra offentlige formål (institution, strandpark el. lign.) til helårs boligformål, samt at fastlægge nogle bebyggelsesregulerende bestemmelser for den nye bebyggelse. LOKALPLANENS INDHOLD Bebyggelse Lokalplanen fastlægger, at bebyggelsen kan opføres i en etage med udnyttet tagetage. Taghældning skal have en hældning på mellem 30-50o Arkitektur og Økologi Der vil ved godkendelsen af det nye byggeri blive lagt vægt på, at arkitekturen i proportioner, materialer, detaljer, farver m.v. er tilpasset den omkringliggende bebyggelse samtidig med, at arkitekturen gerne må afspejle den tid, vi lever i. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Helsingør Kommuneplan 2000-2012 For område 4.B5 (Ellekilde Strand), der er et område med eksisterende lav bebyggelse, gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 1/2 etage, f. at de særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter i Ålsgårde fiskerleje bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser, Kystnærhedszonen Lokalplanområdet er i dag beliggende i eksisterende boligområde. Lokalplanforslaget giver ikke yderligere byggemuligheder i forhold til det, der var muligt i lokalplan 4.2. Ny bebyggelse må max. opføres i 1 1/2 etage i overensstemmelse med den omgivende bebyggelse. I lokalplan ill. 4.23 er derefter blandt andet anført følgende: Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 - LOKALPLANENS FORMÅL stk. 1 Lokalplanen har til formål, at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, der kan fastholde områdets særlige karakter, 3 - OMRÅDETS ANVENDELSE stk. 1 Lokalplanområdet, som vist på kortbilag 1, udlægges til helårsboligformål. Der må kun opføres åben-lav boligbebyggelse. På hver parcel kan der opføres et fritliggende parcelhus. Der må således ikke opføres dobbelthuse, kædehuse el. lign. 7 - BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING stk. 1 Bebyggelsesprocenten for hver ejendom må ikke overstige 25. stk. 2 Bebyggelsen må opføres i max. en etage med udnyttet tagetage indenfor de på kortbilag 2 viste byggefelter. 8 - BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN stk. 2 Tage skal udføres som saddeltag med en taghældning på 30-50 o. 12 - LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER stk. 1 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. I Helsingør Kommuneplan 2000-2012 hedder det blandt andet: For område 4.B5 (Ellekilde Strand), der er et område med eksisterende lav bebyggelse, gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 1/2 etage, f. at de særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter i Ålsgårde fiskerleje bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser, I ansøgning af 16. august 2004 om byggetilladelse på ejendommen matr. nr. 8 x, Boderne, Hellebæk, blev der søgt om dispensation fra lokalplanens bestemmelser om antal etager og udformning aftag. Ansøgningen er begrundet med følgende: - Bebyggelsens arkitektoniske helhedsindtryk, og dens relation til omgivelserne. I lokalplanen er der lagt vægt på, at huset arkitektonisk skal afspejle den tid vi lever i. - Nabohuset mod vest er opført i 2 1/2 og nabohuset mod øst er opført i 1 1/2 etage. Opføres huset i delvis 2 etager vil det volumemæssigt udgøre en balanceret overgang i relation til nabohusene, og binde området sammen i en harmonisk helhedsplan. - Opføres huset i 1 plan med en meget smallængebygning vinkelret på Strandvejen i 2 etager, vil begge de bagvedliggende boliger bibeholde deres udsigt til vandet fra deres 1. sal. Ved brev af 25. november 2004 meddelte Helsingør Kommune tilladelse til byggeriet og dermed dispensation fra lokalplan 4.23. Der blev givet tilladelse til at opføre et hus i en og to etager med fladt tag og en bebyggelsesprocent på 21 samt en bygningshøjde på 7 meter. Af tilladelsen fremgår blandet andet, at bebyggelsens højde normalt måtte være maksimalt 8,5 meter. Endvidere fremgår det, at der blev sendt orientering til fire naboer, hvoraf tre var positive, mens en ønskede en vurdering af muligheden for at sænke bygningen. Tilladelsen er begrundet med følgende: Sagen har været forelagt Ejendoms- og Miljøudvalget i mødet den 17.11.2004, hvor det blev vedtaget at give principiel tilladelse til ansøgningen og dermed dispensation fra lokalplan 4.23, 7, stk. 2 og 8, stk. 2 til den ændrede bygningsform, fordi udvalget skønner, at bygningen som helhed vil give et arkitektonisk løft for området. Endvidere vil bygningshøjden synsmæssigt virke noget reduceret på grund af terrænfald mod Øresund. Den 21. september 2005 traf Naturklagenævnet følgende afgørelse: Helsingør Kommune har 25. november 2004 meddelt principiel tilladelse og dispensation fra lokalplan nr. 4.23 til opførelse af et enfamiliehus på matr.nr. 8x Boderne, Hellebæk, der ligger på Ndr. Strandvej 180A i Ålsgårde. Afgørelsen er af en omboende påklaget til Naturklagenævnet. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 4.23, Helårsboliger på Ndr. Strandvej 180 i Ålsgårde, der er vedtaget den 22. oktober 2001. Lokalplanen omfatter to ejendomme, matr.nre. 8d og 8x Boderne, Hellebæk, der ligger på den nordlige side af strandvejen ud til vandet. Området, der hidtil har været ubebygget, var tidligere udlagt til offentlige formål (institution, strandpark el. lign.). Formålet med lokalplanen er ifølge 2, at give mulighed for helårsboliger, at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, der kan fastholde områdets særlige karakter, samt at fastlægge byggelinie mod Øresund. Områdets anvendelse er ifølge 3 helårsboligformål. Der må kun opføres åben-lav boligbebyggelse. På hver parcel kan der opføres et fritliggende parcelhus. Der må således ikke opføres dobbelthuse, kædehuse el. lign. På hver ejendom må kun opføres en bolig. 7 indeholder bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering. Det fremgår af 7, stk. 2, at bebyggelsen må opføres i max. en etage med udnyttet tagetage indenfor de angivne bygge felter. 8 indeholder regler om bebyggelsens ydre fremtræden. Ifølge 8, stk. 2, skal tage udformes som saddeltag med en taghældning på 30-50 o. Ansøgeren har søgt om opførelse af et enfamiliehus på matr.nr. 8x Boderne, Hellebæk i henholdsvis 1 og 2 etager med fladt tag. Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at huset arkitektonisk skal afspejle den tid vi lever i. Der henvises til, at nabohuset mod vest er opført i 2 1/2 etage og nabohuset mod øst er opført i 1 1/2 etage. Opføres huset i delvist 2 etager vil det volumenmæssigt udgør en balanceret overgang i relation til nabohusene og binde området sammen i en harmonisk helhedsplan. Helsingør Kommune har meddelt dispensation fra lokalplanens 7, stk. 2, om etageantal og 8, stk. 2, om at tage skal udformes som saddeltage. Kommunen finder, at bygningen som helhed vil give et arkitektonisk løft for området. Endvidere vil bygningshøjden synsmæssigt virke noget reduceret på grund af terrænfald mod Øresund. Klageren har navnlig anført, at dispensationen til en totalt ændret bygningsform er i strid med lokalplanens principper om at byggeri skal fastholde områdets særlige karakter. Klageren - der bor skråt overfor ejendommen, hvor der er meddelt dispensation til byggeriet - har endvidere gjort gældende, at han ifølge planlovens 20 skulle have været naboorienteret om byggeansøgningen. Klagerne har anmodet om at klagen tillægges opsættende virkning. Ansøgers repræsentant har heroverfor bl.a. redegjort for, hvor fremskredent byggeriet er samt for hvilke økonomiske konsekvenser en standsning af byggeriet vil have. Ansøgers repræsentant har endvidere kommenteret klagernes anbringender. Endelig har ansøgers repræsentant gjort gældende, at klager har indgivet sin klage for sent og sagen derfor skal afvises fra realitetsbehandling. Det oplyses i den forbindelse, at byggeriet, synbart, startede i februar 2005. Klagerne har i den anledning anført, at klagen er sendt til Naturklagenævnet straks man blev klar over, at der var meddelt dispensation Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2

fra lokalplanen til byggeriet. Da klagen blev fremsendt var det kun fundamentet, der var færdigt. Helsingør Kommune har overfor Naturklagenævnet henvist til lokalplanens redegørelse, hvoraf det fremgår, at der vil ved godkendelsen af det nye byggeri blive lagt vægt på, at arkitekturen i proportioner, materialer, detaljer, farver m.v. er tilpasset den omkringliggende bebyggelse samtidig med, at arkitekturen gerne må afspejle den tid vi lever i. Kommunen har på den baggrund skønnet, at bygningen i det væsentlige lever op til formålet med lokalplanen og har i den forbindelse lagt vægt på, at den omkringliggende bebyggelse langs strandvejen, arkitektonisk er meget blandet, og i det væsentlige afspejler mange årtiers arkitektur. Den nye bebyggelse afspejler dette årtiers arkitektur i overensstemmelse med kommunens arkitekturpolitik. Helsingør Kommune har ikke nærmere redegjort for den manglende naboorientering. Det fremgår af sagen, at 4 naboer (naboerne på begge sider af byggeriet, samt de to naboer umiddelbart overfor på den modsatte side af Ndr. Strandvej) er blevet naboorienteret om byggeansøgningen. Afgørelse Naturklagenævnets formand har på nævnets vegne, jf. planlovens 58, stk. 2, truffet følgende afgørelse. Efter planlovens 58, stk. 1, kan kommunens afgørelse alene påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, om kommunen har haft hjemmel til at træffe den påklagede afgørelse. Om kommunens afgørelse herudover er hensigtsmæssig, er udtryk for et skøn, som Naturklagenævnet ikke kan tage stilling til. Efter planlovens 60 skal en klage være indgivet skriftlig inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis en afgørelse - som det er tilfældet i denne sag - hverken er offentliggjort eller meddelt, gælder fristen fra kundskabstidspunktet hos den klageberettigede. Herved forstås det tidspunkt, hvor afgørelsen er - eller burde være - kommet til kundskab hos den klageberettigede, f.eks. fordi han har kunnet iagttage, at et byggeri er igangsat. Efter almindelige forvaltningsretlige regler må der herudover gælde en mere ubestemt forældelsesfrist. Klagefristen i denne sag bør imidlertid ikke regnes fra tidspunktet for byggeriets start - idet der i overensstemmelse med lokalplanen lovligt kan ske bebyggelse af ejendommen - men på det tidspunkt, hvor klageren burde være blevet klar over, at der var meddelt dispensation til byggeriets tagudformning og etage antal. Det fremgår af sagen, at byggeriet endnu ikke, på tidspunktet for klagens indgivelse, var så fremskredent, at det måtte have været klart for klageren, at der var meddelt dispensation fra lokalplanen til byggeriet. Naturklagenævnet betragter således klagen [s]om værende rettidig indgivet. Det følger af planlovens 20, stk. 1, nr. 2, at der ikke kan dispenseres fra en lokalplan før end 2 uger efter kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom og andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har en interesse i sagen. En nabo er en person, hvis ejendomsskel støder op til den pågældende ejendom. Pligten til forudgående orientering gælder ifølge stk. 2 dog ikke, hvor en forudgående orientering efter kommunens skøn er af underordnet betydning for den pågældende. Det af kommunen udøvede skøn kan alene underkendes af Naturklagenævnet, hvis vurderingen er åbenbart urimelig. Det fremgår af sagen, at Helsingør Kommune alene har orienteret de 4 naboer til ejendommen om dispensationsansøgningen. Klageren er ikke nabo til ejendommen. Den pågældende grund har siden vedtagelsen af lokalplanen lovligt kunnet bebygges i op til 1 1/2 etage med sadeltag. Det ansøgte byggeri ønskes opført i 1 og 2 etager med fladt tag. Naturklagenævnet finder på den baggrund ikke, at der i denne sag er grundlag for at tilsidesætte det af kommunen foretagne skøn, om at forholdet er af underordnet betydning for klageren som åbenbart urimeligt. Efter planlovens 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Efter lovbestemmelsens forarbejder er en plans principper navnlig planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet med planen. Ifølge lokalplanens 2 er formålet med planen bl.a. at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, der kan fastholde områdets særlige karakter. Helsingør Kommune har redegjort for, at byggeriet efter kommunens skøn i det væsentlige lever op til formålet med lokalplanen, idet den omkringliggende bebyggelse langs strandvejen arkitektonisk er meget blandet og afspejler mange årtiers arkitektur. Under henvisning hertil samt til ordlyden af lokalplanens 2, som ikke nærmere præciserer områdets særlige karakter, er kommunens dispensation ikke meddelt i strid med planens formåls bestemmelse. Ifølge lokalplanens 7, stk. 2, må bebyggelsen opføres i max. en etage med udnyttet tagetage, og tage skal ifølge 8, stk. 2, udformes som saddeltage. Helsingør Kommune har dispenseret fra lokalplanens bestemmelser om etageantal og tagudformning. Disse bestemmelser er ikke en del af planens principper, og kommunen har derfor haft hjemmel til at dispensere herfra. Der kan på den baggrund ikke gives medhold i klagen. Helsingør Kommunes dispensation af 25. november 2004 fra lokalplan nr. 4.23 til opførelse af et enfamiliehus på Ndr. Strandvej 180A står herefter ved magt. Til brug for sagen er der fremlagt en række fotos af ejendommen matr. nr. 8 x, Ndr. Strandvej 180 A, Ålsgårde, samt forevist en dvdoptagelse fra TV2- Lorry. Herudover er der fremlagt nogle mødereferater fra Ejendoms- og Miljøudvalget i Helsingør Kommune, hvoraf fremgår oplysninger om orientering til naboer mv. i andre sager i kommunen. Anbringender Gitte Christensen og Finn Christensen har til støtte for deres påstande navnlig anført, at den dispensation, som Helsingør Kommune har givet, er uden hjemmel, idet dispensationen strider mod principperne i lokalplan nr. 4.23 og dermed er i strid med planlovens 19. De bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanen udgør en væsentlig del af planens formål og principper, og de detaljerede bestemmelser om byggeriets udformning skal ses i lyset af lokalplanens formål, hvorefter områdets særlige karakter ønskes bevaret. Begrebet områdets særlige karakter skal fortolkes under hensyntagen til kommuneplanens bestemmelser og retningslinjer for området. Der gælder ikke et krav om, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser udtrykkeligt skal være angivet i lokalplanens formål. Det er tilstrækkeligt, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser er fastsat ud fra lokalplanens formål. I denne sag er der tale om detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser, der må anses for at være en del af lokalplanens principper. Endvidere gøres det gældende, at kommunen burde have orienteret dem i medfør af planlovens 20, idet de må anses for brugere som anført i planlovens 20, stk. 1, nr. 1, eller som andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, jf. lovens 20, stk. 1, nr. 2. Herudover er det anført, at de burde være hørt som part, idet de har en væsentlig og individuel interesse i den trufne afgørelse. Byggeriets karakter og volumen har medført betydelige gener, ligesom de har lidt et herligheds- og værditab. Kommunens skøn vedrørende den manglende orientering og høring må derfor tilsidesættes som åbenbart urimeligt. Hertil kommer, at kommunen i andre lignende Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 3

tilfælde har iværksat naboorientering og partshøring i større omfang end i denne sag, hvorfor den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning er blevet tilsidesat. Kommunens manglende orientering eller høring må derfor anses for at være en konkret væsentlig mangel, der bør medføre, at afgørelsen tilsidesættes som ugyldig. Herudover er det anført, at byggeriet er placeret i en kystnær del af en byzone, jf. planlovens 5 a, stk. 4, samt at kommunen ikke for det omhandlede eller tilsvarende byggerier har foretaget en vurdering som foreskrevet i planlovens 11 a, stk. 4. Byggeriet har medført en negativ påvirkning af kystlandskabet, hvorfor en tilladelse forudsætter udarbejdelse af en redegørelse, jf. planlovens 16, stk. 4, og dermed en ny lokalplan eller eventuelt et tillæg hertil. Der foreligger således en omgåelse af de væsentlige beskyttelseshensyn, der varetages gennem planlovens 11 a, stk. 4, og 16, stk. 4. Naturklagenævnet har til støtte for sine påstande navnlig anført, at afgørelsen er lovlig og gyldig, idet den ikke er truffet på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag. Efter planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, når dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Lokalplanens principper omfatter planens formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, herunder fordelingen af friarealer og bebyggede arealer. Der kan i almindelighed ikke dispenseres fra bestemmelser herom, hvorimod der som hovedregel kan dispenseres fra planens mere detaljerede regler om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning i området. De bestemmelser i lokalplan 4.23, som Helsingør Kommune har dispenseret fra, er alle bebyggelsesregulerende bestemmelser. Det fremgår ikke klart af lokalplanens formålsbestemmelse eller af lokalplanen i øvrigt, hvilken særlig udformning af lokalplanområdet som ønskes fastholdt, eller hvilke bebyggelsesregulerende bestemmelser som er en del af planens principper. Helsingør Kommune var derfor ikke afskåret fra at meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser om antallet af etager eller tagets hældning. Ud fra områdets faktiske karakter er det heller ikke muligt at fastslå, hvilken særlig udformning som ønskes fastholdt. Påstand 2 har ikke selvstændig betydning for parternes retsstilling, men under alle omstændigheder er kommunens manglende orientering ikke åbenbart urimelig. Gitte og Finn Christensen kan alene anses for omfattet af planlovens 20, stk. 1, nr. 2, andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen. Efter planlovens 20, stk. 2, nr. 1, kan kommunalbestyrelsen undlade at foretage naboorientering, hvis orienteringen findes at være af underordnet betydning. Det bestrides, at dispensationen fra antal etager og tagets udformning har medført væsentlige gener, som kan begrunde, at kommunens manglende orientering kan tilsidesættes som åbenbart urimelig. Endvidere bestrides det, at byggeriet har medført en forringet udsigt. Herved bemærkes, at ejendommens bebyggelsesprocent er mindre end det, som lokalplanen i 7, stk. 1, giver mulighed for. Endvidere er bygningens højde kun 7 m, mens højden ifølge byggelovgivningen maksimalt må være 8 1/2 m. Endelig er det ikke godtgjort, at der er lidt et tab, idet den ensidigt indhentede erklæring fra en ejendomsmægler ikke kan tillægges bevismæssig vægt. Gitte og Finn Christensen har over for Naturklagenævnet ikke gjort gældende, at den manglende orientering var i strid med lighedsprincippet. Det er derfor med rette, at Naturklagenævnet ikke har behandlet dette spørgsmål. Det bestrides i øvrigt, at lighedsprincippet er blevet tilsidesat. Endelig gøres det gældende, at den manglende orientering under alle omstændigheder må anses for konkret uvæsentlig, idet kommunen ikke er forpligtet til at tage eventuelle indsigelser til følge. Hertil kommer, at sagen for kommunen fremstod, som om en af naboerne havde fremsat indsigelse. Gitte og Finn Christensens påstand 3 drejer sig om manglende partshøring. Imidlertid har de ikke over for Naturklagenævnet gjort gældende, at der burde være foretaget partshøring. Naturklagenævnet har således med rette ikke behandlet dette spørgsmål, og rette sagsøgte er således kommunen. Naturklagenævnet skal allerede af denne grund frifindes. Som påstand 3 er formuleret, vil det i øvrigt ikke ændre parternes retsstilling, hvis påstanden måtte blive taget til følge. Også derfor bør Naturklagenævnet frifindes. Endelig bestrides det i det hele, at Gitte og Finn Christensen havde status som part. Til støtte for påstanden om afvisning af Gitte og Finn Christensens påstand 4 gøres det gældende, at de ikke har retlig interesse i en prøvelse heraf. Således vil en påkendelse af påstand 4 ikke i sig selv have betydning for parternes retsstilling. Hertil kommer, at påstanden er så uklar og ubestemt, at den ikke er egnet til at danne grundlag for behandling ved retten. Endvidere gøres det i anden række gældende, at påstand 4 ikke angår lovligheden af dispensationen, men gyldigheden af den lokal- og kommuneplan, der gælder for området. Fristen for søgsmål angående disse planers tilblivelse er for længst udløbet. Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at lokalplan 4.23 hverken er i strid med planlovens dagældende 11 a, stk. 4, eller 16, stk. 4, ligesom dispensationen ikke er en omgåelse af disse bestemmelser. Landsrettens begrundelse og resultat Ad påstand 1: Efter planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, når dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Det fremgår af de specielle bemærkninger til 19 i lovforslaget til planloven, at bestemmelsens stk. 1 om kommunalbestyrelsens dispensationskompetence svarer til den dagældende regel i 47, stk. 1 og 3, i kommuneplanloven med redaktionelle ændringer, jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling), tillæg A, sp. 1781. I forarbejderne til forslag om ændring af lov om kommuneplanlægning m.v., jf. Folketingstidende 1984-85, tillæg B, sp. 1326, er blandt andet anført følgende vedrørende lokalplanens principper og dispensationskompetencen: Principperne i en lokalplan er planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med lokalplanen. Dispensationer fra sådanne anvendelsesbestemmelser kan efter den foreslåede dispensationsregel ikke meddeles i videre omfang end efter den nugældende regel Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer Udvidelsen af dispensationskompetencen i forhold til den nugældende regel i kommuneplanloven omfatter navnlig de bestemmelser, som mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering. Fra sådanne bestemmelser vil der som hovedregel kunne meddeles dispensation efter en konkret vurdering, medmindre de detaljerede regler netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen f.eks. i et bevaringsværdigt område. Ud fra indholdet af redegørelsen til lokal plan 4.23 og lokalplanens bestemmelser er det ikke klart, hvilken særlig udformning af området der ønskes bevaret, eller hvilke bebyggelsesregulerende bestemmelser som skulle være en del af planens principper. Områdets faktiske karakter giver heller ikke grundlag for at fastslå, hvilken særlig udformning som ønskes fastholdt. Herefter, og idet der ikke er grundlag for at anse de bebyggelsesregulerende bestemmelser vedrørende etageantal og udformning af tag i henholdsvis 7, stk. 2, og 8, stk. 2, for en del af planens principper, Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 4

og da bebyggelsen ikke kan anses for at være i strid med lokalplanens 3, stk. 1, om åben-lav boligbebyggelse, tiltræder landsretten, at Helsingør Kommune har haft hjemmel til at meddele dispensation, jf. planlovens 19, stk. 1. Naturklagenævnet frifindes derfor for påstand 1. Ad påstand 2: Landsretten finder, at Gitte og Finn Christensen må anses for omfattet af planlovens 20, stk. 1, nr. 2, om forudgående skriftlig orientering til andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen. Spørgsmålet er herefter, om dette tilfælde kan anses for omfattet af lovens 20, stk. 2, nr. 1, om situationer, hvor forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning. Kommunen har ved sin beslutning dispenseret fra kravene i lokalplanen om, at bebyggelsen må opføres i højst en etage med udnyttet tagetage og med tag udført som saddeltag. Der er således givet dispensation til, at byggeriet delvist opføres i to etager og til et tag udført som fladt tag i stedet for saddeltag. Kravene angående bygningens højde og bebyggelsesprocenten er der imidlertid ikke dispenseret fra, og der kunne uden dispensation være givet tilladelse til en bebyggelsesprocent på 25 for ejendommen og en bygning i 1 1/2 etage i 8,5 m's højde, mens det tilladte byggeri har en højde på 7 m og medfører en bebyggelsesprocent på 21. På denne baggrund finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn som åbenbart urimeligt. Landsretten har herved endvidere fundet, at det, der er fremkommet om tab af herligheds- og økonomisk værdi og anført om tilsidesættelse af lighedsgrundsætning, ikke kan føre til et andet resultat. Naturklagenævnet frifindes derfor for påstand 2. Ad påstand 3: Over for Naturklagenævnet har det ikke været gjort gældende, at der burde være foretaget partshøring. Rette sagsøgte angående denne påstand er således ikke Naturklagenævnet, som allerede af denne grund frifindes for påstand 3. Ad påstand 4: Denne påstand om den visuelle påvirkning af kysten vedrører ikke lovligheden af dispensationen, men selve lokalplanen. Allerede fordi fristen for søgsmål angående tilblivelsen af lokalplanen er overskredet, afvises denne påstand. Naturklagenævnet frifindes således for Gitte og Finn Christensens påstande 1-3, mens påstand 4 afvises. Efter sagens udfald, forløb og varighed skal Gitte og Finn Christensen betale sagsomkostninger til Naturklagenævnet med 20.000 kr. Anbringender Gitte og Finn Christensen har i deres andet procedureindlæg af 8. april 2008 for Højesteret gjort gældende, at byggeriet også forudsatte og kommunens afgørelse tillige reelt indebar dispensation fra andre bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokal plan 4.23 end 7, stk. 2, om etage antal og 8, stk. 2, om udformning aftage. Naturklagenævnet har protesteret mod fremsættelsen under henvisning til, at der er tale om nye anbringender. Under henvisning til retsplejelovens 383, stk. 1 og 2, tillader Højesteret ikke, at disse anbringender fremsættes. Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Gitte Christensen og Finn Christensen solidarisk betale 25.000 kr. til Naturklagenævnet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a. Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 2. afdeling den 21. juni 2007. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Vibeke Rønne. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens 387. Påstande Appellanterne, Gitte Christensen og Finn Christensen, har gentaget påstand 1 og 2. Indstævnte, Naturklagenævnet, har påstået stadfæstelse. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 5