Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 4. juli 2005 J.nr.: 03-33/ Skr Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær. Aabenraa Kommune har ved afgørelser af henholdsvis den 29. april, 4. maj og 6. maj 2004 meddelt afslag på dispensation fra lokalplan N 21 til anvendelse af vinduer og døre i PVC i forbindelse med opførelse af i alt 40 sommerhuse på ejendommene matr.nr. 1685, Løjt Kirkeby, beliggende Sandskærvej (20 sommerhuse), matr.nr. 1687, Løjt Kirkeby, beliggende Sandskærvej (10 sommerhuse) og Løjt Feriecenter 2, , matr.nr. 1155, Løjt Kirkeby, beliggende Løjt Feriecenter 2, (10 sommerhuse). Afgørelserne er påklaget til Naturklagenævnet af arkitektfirmaet Højvang Varde ApS. Området er omfattet af lokalplan N 21 for et område til golfbane og sommerhuse ved Sandskær. Lokalplanområdet har hidtil været omfattet af lokalplan N 11, som også omfatter campingpladsen nord for lokalplanområdet samt et område syd for lokalplanområdet, der er udlagt til ferieog fritidsformål. Lokalplan N 21 afløser den del af N 11, der udgør et eksisterende sommerhusområde. Lokalplanen er udarbejdet for at åbne mulighed for opførelse af et begrænset antal nye sommerhuse i området efter samme princip som den eksisterende sommerhusbebyggelse. Lokalplanen har i henhold til formålsbestemmelsen i 1 blandt andet til formål at udlægge området til sommerhuse, at fastsætte rammerne for ny bebyggelses omfang, placering samt ydre udformning, så ny bebyggelse indpasses harmonisk i forhold til området som helhed og at sikre, at ny bebyggelse opføres efter en bebyggelsesplan, der er i harmoni med den

2 2 eksisterende bebyggelsesplan. Lokalplanen indeholder i 6 om bebyggelsens ydre fremtræden følgende bestemmelse: 6.2 Facadebeklædning, dør og vinduesrammer skal være af træ. Byggetilladelse til de 30 sommerhuse på matr.nr og 1687 blev meddelt henholdsvis den 30. oktober og den 17. november Af byggetilladelserne fremgår, at lokalplan N 21 skal overholdes. Der fremhæves ikke i den forbindelse særlige lokalplanbestemmelser. I byggetilladelsen af 17. november 2003 bemærkes dog, at der ikke i forbindelse med byggesagen er meddelt dispensationer fra bl.a. planlov. Såfremt projektet forudsætter dispensationer, må arbejdet ikke påbegyndes, før der er ansøgt om og meddelt en dispensation. De 30 sommerhuse på matr.nr og 1687 blev opført med døre og vinduer i PVC. Efter at en nabo havde oplyst kommunen om forholdet, rettede kommunen henvendelse til bygherren, som søgte om lovliggørende dispensation fra lokalplanens 6.2. I forbindelse med indgivelse af byggeandragende vedrørende matr.nr søgte bygherren ligeledes om dispensation for så vidt angår dette byggeri. Byggetilladelse til de 10 sommerhuse på matr.nr er meddelt den 6. maj 2004, dvs. samme dag som afslaget på ansøgning om dispensation fra lokalplanens krav om, at døre og vinduer skal være af træ. Under vilkår for byggetilladelsen anføres: "den for området gældende lokalplan N 21 [skal] overholdes, der henvises specielt til, at der skal anvendes døre og vinduer af træ. Se særskilt afslag på dispensationsansøgning." Der er herefter isat trævinduer i bebyggelsen på matr.nr Kommunens afslag på dispensationsansøgningerne er meddelt med henvisning til, at det er kommunens skøn, at bebyggelsens ydre vil ændres væsentligt, såfremt der ikke anvendes vinduer og døre af træ. Det fremgår videre af kommunens afgørelse, at PVC vinduer og døre vil modvirke det homogene og ensartede præg af området. Kommunen anfører i afgørelserne, at bygherren har været bekendt med, at der ikke må anvendes PVC vinduer og døre, idet dette spørgsmål blev drøftet med projektets landinspektørfirma i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan N 21 i 2003.

3 3 Kommunen har samtidig med afslagene på lovliggørende dispensation vedrørende de 30 huse varslet påbud om udskiftning af de anvendte døre og vinduer i PVC med døre og vinduer i træ. Det er i klagen anført, at kommunens begrundelse for de meddelte afslag ikke svarer til de faktiske forhold i området. Klageren har i den forbindelse fremsendt en række fotos over området. Klageren henviser til, at samtlige ferielejligheder fremtræder indenfor det valgte farvekoncept med enten sorte eller røde tage, hvide vinduer og med husene malet i enten dybblå, røde eller gule farver. Klageren har fremlagt fotos af de oprindelige huse med trævinduer under og efter den skete renovering samt fotos af de nye ferielejligheder med plasticvinduer. Ifølge klageren er alle vinduer malet hvide og det samme farvekoncept er fulgt i den nye bebyggelse som i de oprindelige nu renoverede - ferielejligheder. Der er derfor ikke tale om, at de hvide plasticvinduer modvirker det homogene og ensartede præg i området. Ifølge klageren vil en udskiftning af de hvide plasticvinduer med hvidmalede trævinduer ikke ændre bebyggelsens ydre fremtræden væsentligt. Der vil blot være tale om afholdelse af en betragtelig unødvendig udgift, der også ud fra værdispildsbetragtninger er åbenbart usagligt at pålægge bygherren. Hertil kommer at ejeren af ferielejlighederne ikke ønsker plasticvinduerne udskiftet med trævinduer. Klageren har anført, at det fremgik klart af ansøgningerne om byggetilladelse, at der blev søgt om PVC plasticvinduer. Tilsvarende har forholdet løbende været drøftet med kommunen, og det var bygherren og arkitektens opfattelse, at kommunen accepterede dette, idet kommunen ikke havde bemærkninger hertil i forbindelse med byggesagens behandling. Det fremgik klart af materialet, der blev fremsendt til kommunen i forbindelse med byggeansøgningen, at vinduer og udvendige døre ville blive udført med PVC godkendte plasticvinduer og døre med 75 mm karme. Klageren har fremlagt tegningnr. 61 og 62 fremsendt til kommunen i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Det har således været bygherrens opfattelse, at kommunen efterfølgende har accepteret opførelse af bebyggelsen med plasticvinduer. Ifølge klageren vil en udskiftning af de nye plasticvinduer med trævinduer beløbe sig til en udgift, der skønsmæssigt vurderes at overstige 2 mio. kr. Klageren mener, at det ud fra en værdispildsbetragtning vil være åbenbart urimeligt at pålægge bygherren en udskiftning, dels hen

4 4 set til udgiften, dels henset til at bebyggelsen, som den fremtræder i dag, netop har et ensartet og harmonisk præg med det farvevalg, hele feriebyen er gennemført med. Kommunen har til klagen gentaget, at landinspektørfirmaet, der har været inddraget i byggeprocessen, i forbindelse med lokalplanforslaget rejste spørgsmålet om muligheden for anvendelse af plastvinduer i områdets bebyggelse. Dette blev afvist af kommunen, og lokalplanen blev vedtaget med bestemmelsen om døre og vinduer i træ. Det fremgår af sagen, at landinspektørfirmaet, der har foretaget udstykningen, på bygherrens vegne fremsatte indsigelse mod 6.2 i lokalplanforslaget. Kommunen henviser endvidere til, at det arkitektfirma, der for bygherren søgte om byggetilladelse (vedrørende matr.nr og 1687), ikke forud for byggeriets opførelse har søgt om dispensation fra lokalplanens bestemmelser om materialevalg. I de udstedte byggetilladelser er det udtrykkeligt anført, at lokalplanen skal overholdes. Kommunen mener ikke, at der i forbindelse med byggesagsbehandlingen er givet udtryk for, at kommunen var sindet at meddele tilladelse til anvendelse af plasticvinduer. Klageren har efterfølgende fastholdt, at plastvinduerne ikke forstyrrer det homogene og ensartede præg i området, hvorfor kommunens afslag på dispensation er usagligt. Det har været både bygherrens og arkitektens opfattelse, at kommunen accepterede opførelsen med plastvinduer, idet kommunen fuldt ud var bekendt med, at byggeriet blev ansøgt med plastvinduer og forholdet, ifølge klageren, løbende blev drøftet med kommunen. Naturklagenævnet har den 29. juni 2005 besigtiget sommerhusene og afholdt møde med sagens parter. Bygherrens arkitekt oplyste på besigtigelsen, at han havde henholdt sig til en oplysning fra landinspektørfirmaet om, at spørgsmålet i forhold til kommunen - om muligheden for isætning af plastvinduer og -døre i bebyggelsen, ville gå i orden. Kommunen fastholdt, at der ikke var dispenseret fra lokalplanens krav.

5 5 Afgørelse I sagens behandling har deltaget Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie- Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet skal udtale: Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der alene klages til Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven. Naturklagenævnet kan således alene tage stilling til, om Aabenraa Kommune har haft hjemmel til at afslå dispensation til retlig lovliggørelse af de omhandlede vinduer og døre med den konsekvens, at der må kræves fysisk lovliggørelse. Det fremgår af planlovens 51, at kommunen har pligt til at foranledige lovliggørelse af ulovlige forhold. Hertil kommer, at der er en generel offentligretlig interesse i, at bestemmelserne i en lokalplan overholdes, jf. også planlovens 51. Det er som udgangspunkt ikke et retligt spørgsmål, om kommunen ønsker at dispensere fra en lokalplan, når en dispensation til det ansøgte er omfattet af kommunens dispensationskompetence. Det er imidlertid et retligt spørgsmål, om kommunen ved sin øvrige administration, mulige passivitet eller på andet grundlag har mistet retten til at gøre en lokalplans bestemmelser gældende over for et konkret projekt. Til de retlige spørgsmål, som Naturklagenævnet kan behandle, hører også overholdelse af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger bl.a. proportionalitetsprincippet. Det bemærkes, at klagen vedrørende matr.nr er opretholdt, selvom der er isat trævinduer i bebyggelsen. Efter planlovens 15, stk. 2, nr. 7, kan der i en lokalplan optages bestemmelser om bebyggelsens omfang og udformning. Efter praksis er der herefter hjemmel til at fastlægge retningslinier, der tilsigter en bestemt ydre fremtræden, herunder med hensyn til anvendelse af bestemte materialer.

6 6 Bestemmelserne i 6.2 i lokalplan N 21, hvorefter facadebeklædning, dør og vinduesrammer skal være af træ, har hjemmel i denne bestemmelse i planloven. De omhandlede vinduer og døre i PVC er således isat i strid med lokalplan N 21. Naturklagenævnet lægger til grund, at lokalplanens krav om, at vinduesrammerne skal være af træ, er sagligt begrundet, og at det derfor også i de konkrete tilfælde er sagligt begrundet at fastholde kravet om trævinduer og -døre. Uanset at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis kommunen i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse havde svaret mere direkte på oplysningen om PVC-vinduer og -døre, så fremgik det af byggetilladelserne, at lokalplanen skulle overholdes, hvilket af bygherren måtte opfattes som en afvisning af ønsket om isætning af PVC-vinduer og -døre. Endvidere fremgår det helt klart af forhistorien og forløbet omkring lokalplanens tilvejebringelse, at kommunen har ønsket at fastholde bestemmelsen om trævinduer og -døre. Naturklagenævnet har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at fastslå, at bygherren har foretaget isætningen af PVC-vinduer og -døre i god tro. I vurderingen heraf er tillige indgået, at der er tale om en professionel bygherre, hvis interesser i sagen er varetaget af ligeledes professionelle rådgivere i form af landinspektører og arkitekter. Uanset eventuelle kommunikationsbrist mellem rådgiverne, så må bygherren og rådgiverne i denne forbindelse anskues som én enhed. Naturklagenævnet har herefter overvejet, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at kommunens interesse i at håndhæve lokalplanens bestemmelser i denne sag må vige, herunder navnlig hensynet til det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip samt hensynet til at undgå samfundsmæssigt værdispild. Nævnet finder ikke, at der foreligger omstændigheder, der konkret kan bevirke et andet resultat. Naturklagenævnet er opmærksom på, at konsekvensen bliver en fysisk lovliggørelse forbundet med betragtelige om

7 7 kostninger, men finder ikke, at dette kan tillægges afgørende betydning. Naturklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Aabenraa Kommunes afgørelser af 29. april, 4. maj og 6. maj 2004 består som gyldigt meddelt. På Naturklagenævnets vegne Sanne Kjær specialkonsulent Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.