Udvalget for Sundhed og Socialservice

Relaterede dokumenter
Udvalget for Sundhed og Socialservice

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Udvalget for Sundhedsfremme

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Projekt Kronikerkoordinator.

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Velfærd og Sundhed. Temamøde om sundhedsområdet - patientrettet forebyggelse 9. Maj 2018 kl

Strategi for Hjemmesygeplejen

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

SUNDHEDSAFTALE

Mandag kl. 15:00 Mødelokale D2

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Afsluttende status på de politisk besluttede forandringer fra Socialudvalget

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalget for Sundhed og Socialservice

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Det sammenhængende sundhedsvæsen

REFERAT SUNDHED & OMSORGSUDVALGET

SUNDHEDSAFTALE

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Status på forløbsprogrammer 2014

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Årshjul Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalget for Sundhedsfremme

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Vision for Fælles Sundhedshuse

7. SUNDHED. 7.1 Aktiviteter. Kapitel 7: Politikområde Sundhed. Halsnæs Kommune Budget Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder.

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Udvalget for Voksenservice

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Beskæftigelsesudvalg

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Møde i Udvalg for dagtilbud og familier

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedspolitisk Dialogforum 9. marts 2017

Mål og Midler Sundhedsområdet

Udvalget for Sundhed og Socialservice

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Referat. Forebyggelsesrådet

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:

Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Tilbudsoversigt Sundhedsfremme og forebyggelse

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Referat. Ældre- og Omsorgsudvalget_ Mødedato: 4. juni Mødetidspunkt: 19:45. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende:

Beskæftigelsesudvalget

Udvalget for Sundhed og Socialservice

Samarbejdet om den ældre medicinske patient

Sundhedscenter Haderslev

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

regioner, kommuner og almen praksis Nye samarbejdsformer skal udvikles

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Mødedato: 16. maj 2017 Mødetid: 13:00 Mødested: Mødelokale 7, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:

Udvalget for Sundhed og Socialservice

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling

Sygeplejen i fremtiden?

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Budget Budgetområde 621 Sundhed

Udvalget for Sundhedsfremme

Transkript:

REFERAT Udvalget for Sundhed og Socialservice Møde nr.: 4. Mødedato: Mødevarighed: 17.00-19.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Susan Gyldenkilde, Charlotte Juhl Andersen Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 SS Beredskab mod seksuelle overgreb 2 SS Rask igen i eget hjem 3 SS Innovationsprojektet 'Sæt Plejecentret Frit' (Orions Hus) 4 SS Det nære sundhedsvæsen Udmøntning af midler til en styrket sundhedsindsats 5 SS Kvartalsvis afrapportering ift. kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet 6 SS Siden sidst. - Udvalgsformanden og direktøren orienterer, herunder tilbagemelding fra politikers deltagelse i bestyrelsesmøder, rådsmøder m.v.

Side 2/14 1 SS Beredskab mod seksuelle overgreb 2013-001878 Resumé Nyt skriftligt beredskab mod seksuelle overgreb fremlægges til orientering. Sagen afsluttes i Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning. Beslutning Vedtaget som indstillet. Susan Gyldenkilde og Charlotte Juhl Andersen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Socialministeren har fremsat krav om, at alle kommuner har et tværfagligt beredskab mod seksuelle overgreb. Derfor har SISO (Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn forankret i Socialstyrelsen) i perioden 2011-2014 et særligt fokus på at implementere beredskaber, der skal forebygge seksuelle overgreb og vold mod børn og unge samt sikre en kvalificeret håndtering af sager, hvor der opstår viden eller mistanke om, at et barn eller en ung udsættes for overgreb. Erfaringer viser, at både faglige, organisatoriske og personlige barrierer kan spille ind og hindre en tidlig opsporing og god håndtering af sager om seksuelle overgreb. Et opdateret beredskab, som er tilgængeligt og bruges af fagfolk i kommunen/institutioner, kan bidrage til at afhjælpe sådanne barrierer. Det gælder både i forhold til at forebygge og sikre en tidlig opsporing, at sikre den rette håndtering når mistanke eller viden om overgreb opstår, og i forhold til den opfølgende indsats på længere sigt. Arbejdet med at udfærdige et skriftligt beredskab i Horsens Kommune startede ved et tværfagligt møde i august 2012. Der har efterfølgende været arbejdet med at udfærdige et beredskab, der sikrer, at alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Horsens Kommune, ved hvordan de skal handle, hvis der opstår en mistanke om seksuelt overgreb. Det tværfaglige samarbejde har bestået af repræsentanter fra undervisningsområdet, dagtilbudsområdet, døgnområdet, PPR og familieområdet. Den tværfaglige koordineringsgruppe vil også bestå fremadrettet og være ansvarlig for opfølgning og eventuel videre udvikling af beredskabet.

Side 3/14 Det tværfaglige samarbejde har resulteret i en skriftlig informationspjece om seksuelle overgreb mod børn, som bliver tilgængelig på hjemmesiden. Denne indeholder en beskrivelse af, hvad man skal være opmærksom på i opsporingen af seksuelle overgreb, forebyggelsestiltag samt andre relevante oplysninger. Derudover er der udfærdiget fire forskellige beredskaber mod seksuelle overgreb, afhængig af hvem den mistænkte er. De vil alle blive tilgængelige på medarbejderportalen samt på intranettet. I beredskaberne beskrives handlingsvejene trin for trin. Den 18. april 2013 vil der blive afholdt en kick-off dag, hvor beredskabet præsenteres for en bred vifte af medarbejdere som arbejder med børn og unge. Indenfor voksenområdet er der ligeledes behov for et beredskab og tydelige retningslinjer ift. seksuelle overgreb. Der skal være tilgængelige vejledninger til, hvordan man som organisation håndterer overgreb mod de voksne, der modtager hjælp og støtte fra Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte. Administrationen har derfor besluttet, at udarbejde et tilsvarende beredskab mod seksuelle overgreb inden for dette område. /EK Bilag Bilag 1 Beredskaber om seksuelle overgreb mod børn.doc

Side 4/14 2 SS Rask igen i eget hjem 2011-009209 Resumé Der fremlægges status på projekt Rask igen i eget hjem, som forløber i perioden primo 2012 til ultimo 2014. Projektet er en del af Budgetaftale 2012. Projektet forløber som planlagt. Sagen afsluttes i Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning. Beslutning Vedtaget som indstillet. Susan Gyldenkilde og Charlotte Juhl Andersen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling I Budgetaftale 2012 blev det vedtaget, at Horsens Kommune satser på ny teknologi og videoterminaler, så borgerne får mulighed for at blive i eget hjem ved behandling af mindre komplicerede behandlingsforløb. Rask igen i eget hjem-projektet skal mindske behovet for hospitalsindlæggelser og reducere antallet af genindlæggelser, samtidig med at borgere kan bo hjemme og forblive selvstændig, selvhjulpen og uafhængig. Direktionen orienterede Udvalget om igangsættelsen af Projekt Rask igen i eget hjem på møde i Udvalget for Sundhed og Socialservice 11. januar 2012. Projektet løber 2012 til ultimo 2014 og projektet følger tidsplanen. I 2012 har der været fokus på at udvikle og modne den tekniske platform. Teknologien er nu udviklet og i drift. Sideløbende har der været afprøvet, hvorvidt borgerne på de fysiske akutpladser i Døgnrehabiliteringsenheden har haft gavn af at bruge teknologien. Her er konklusionen, at det ikke er her, målgruppen skal findes. Projektet har i første omgang været forankret i Døgnrehabiliteringsenheden. Projektet vil fremadrettet blive forankret i hjemmesygeplejen. I foråret/forsommeren 2013 vil der blive arbejdet med at afprøve teknologien ved udvalgte

Side 5/14 raske borgere og pårørende for at få flere erfaringer med teknologiens muligheder og begrænsninger. Der fremlægges en ny status på projektet primo 2014. /TC

Side 6/14 3 SS Innovationsprojektet 'Sæt Plejecentret Frit' (Orions Hus) 2012-007515 Resumé Orions hus - stedet for mental frisætning har siden 2010 arbejdet med innovationsprojektet 'Sæt Plejecentret Frit' med det formål at "Orions Hus skal være Danmarks bedste plejehjem". Projektet har taget udgangspunkt i en involvering af beboere, medarbejdere og pårørende. Generelt har resultaterne fra Orions Hus været meget positive. Byrådet har derfor i budgetforliget for 2013 valgt at udbrede projektets væsentligste elementer til kommunens øvrige plejeboligenheder. Sagen afgøres af Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning. Beslutning Vedtaget som indstillet. Susan Gyldenkilde og Charlotte Juhl Andersen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Udgangspunktet for innovationsprojektet i plejeboligerne i Orions Hus var ønsket om, at Orions Hus skulle være Danmarks bedste plejehjem (plejeboliger). Projektet startede med planlægning og tilrettelæggelse i februar 2010 og afsluttes i juni 2014. Generelt har resultaterne fra Orions Hus været meget positive. Derfor har Byrådet i budgetforliget for 2013 allerede besluttet at påbegynde udbredelsen af elementerne fra Orions Hus til alle afdelinger i Sundhed og Omsorg. Første fase forløberi 2013, hvor erfaringerne fra Orions Hus udbredes til: Sundhedscentrer Søndergården: Søndergården Sundhedscenter Ceres: Gefionshave og C2 hjemmeplejen Ceres Sundhedscenter Lindehøj: Gedvedhus

De væsentlige elementer som udbredes til de øvrige plejeboligenheder er: Side 7/14 1. Dagbogskrivning for medarbejdere og ledere: Medarbejdere og ledere har over 1 måned skrevet dagbog om deres arbejde i Orions Hus 2. Bryd-vanen-møderne: Et andet vigtigt element i Orion Hus-projektet har været brydvanen-møderne. I dagvagterne har der mandag, onsdag og fredag været afholdt bryd-vanen-møder, hvor faglige udfordringer og aktuelle problemstillinger tages op 3. Innovationsbarometer 4. Samarbejdskontrakter: I projektet er der indgået samarbejdsaftaler mellem hver medarbejder og den daglige leder. Alle samarbejdsaftalerne er indgået i et samarbejde med den faglige organisation. I aftalen har medarbejderen forpligtet sig til at have ansvar for et selvvalgt tema/arbejdsopgave, som medarbejderen skal løse. 5. ADL-hjulet (ADL er forkortelse for Almindelig Daglig Livsførelse): ADL-hjulet er træning i borgerens daglige færdigheder. ADL-hjulet har været alle parters daglige redskab for i fællesskab at kunne støtte den enkelte beboer i at vedligeholde eller udvikle sig i overensstemmelse med ADL-hjulet. ADL-hjulet har skabt synlighed over beboerens udvikling for både medarbejderne, beboeren selv og dennes pårørende. /TC

Side 8/14 4 SS Det nære sundhedsvæsen Udmøntning af midler til en styrket sundhedsindsats 2012-012917 Resumé Godkendelse af udmøntningsplan for anvendelse af midler til en styrket indsats i det nære sundhedsvæsen, jævnfør Budgetaftalen for Horsens Kommune 2013. Sagen afsluttes i Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. det godkendes, at midlerne til en styrket indsats indenfor det nære sundhedsvæsen udmøntes. Beslutning Vedtaget som indstillet. Susan Gyldenkilde og Charlotte Juhl Andersen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Kommunerne er via Kommuneaftalen med Regeringen om kommunernes økonomi for 2013, forpligtet til at bidrage til et sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for borgeren. Aktørerne i sundhedsvæsenet skal arbejde effektivt sammen, og sikre sammenhæng i sundhedsindsatser, på tværs af områder og sektorer. Formålet er at styrke arbejdet med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre samt indsatsen for mennesker med kronisk sygdom. Kommunernes Landsforening udgav i foråret 2012 Det nære sundhedsvæsen, som er kommunernes bud på, hvordan den kommunale del af sundhedsvæsen skal indrettes, så man får mest sundhed for pengene. KKR Midtjylland (Kommunekontaktrådet, det regionale led i KL s organisation) har, den 28. januar 2013, godkendt 4 sundhedspolitiske målsætninger, som skal følge op på indsatsen i Det nære sundhedsvæsen. Målsætningerne blev godkendt på Byrådets møde den 19. marts 2013. De sundhedspolitiske målsætninger danner strukturen for den nærværende udmøntningsplan. Som konsekvens af Kommuneaftalen fik Horsens Kommune tilført 4,5 mio. kr. til indsatsen. Udmøntningsplanen anviser, hvordan midlerne, vedtaget i Budgetaftalen for Horsens

Side 9/14 Kommune 2013 til en styrket indsats på sundhedsområdet, tænkes anvendt. Budgetaftalen opstiller følgende ramme for midlerne: 2,6 mio. kr. til fortsættelse af igangværende forløbsprogrammer vedrørende KOL, type2 diabetes, kræft og hjerteområdet (udmøntningen heraf er sket i forbindelse med godkendelse af budget 2013). 0,25 mio. kr. til styrket sundhedspleje med fokus på forebyggelse og hjemmebesøg (udmøntningen heraf blev godkendt på møde i Udvalget for Sundhed og Socialservice den 6. februar 2013). 1,65 mio. kr. til forløbsprogrammer til kronikere, specialiseret hjemmesygepleje samt rehabilitering af ældre. Konkret planlægges midlerne (1,65 mio. kr.) til styrket sundhedsindsats udmøntet således: Målsætning 1: Kommunerne skal medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser Medicingennemgang hos beboere på plejecentre, i samarbejde med apotekerne i Horsens. Hver gennemgang koster 490 kr. Indsatsen udføres over flere år. Finansiering: 45.000 kr. pr. år. Kompetenceløft til 103 sygeplejersker i primærsektoren: 12 dages kursusforløb, udviklet af kommuner i Region Midt og Center for Kompetencecenter Region Midt. Finansiering: 435.000 kr. pr. år. Etablering af akutsygeplejefunktion: Akutsygeplejen forankres i eksisterende hjemmesygeplejerskegrupper. I dagvagt bliver der én sygeplejerskerute uden køreliste, til at tage akutte besøg. Behovet i aften- og nattevagt skal vurderes nærmere. Finansiering: 800.000 kr. pr. år til aflønning af én akutsygeplejerske. Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse af ældre patienter, også kendt som "Glostrupmodellen". Det antages, at 200 borgere pr. år skal modtage opfølgende hjemmebesøg. Finansiering 300.000 kr. pr. år. Målsætning 2: Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge. Horsens Kommune leverer tilbud af høj kvalitet til borgere med kronisk sygdom, og vil leve op til de fælleskommunale kvalitetsmål når de er udarbejdet. Indsatsen gøres indenfor nuværende budget. Sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse medkræft og forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft implementeres. Der fremsættes udvalgssag herom på udvalgets møde i maj. Målsætning 3: Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver. Bo-træningsbolig i relation til døgnrehabilitieringstilbud for borgere med erhvervet hjerneskade og lignende diagnoser, der kommer tidligt hjem fra hospitalet med komplekse symptomer. Kan bidrage til effektiv træning og vurdering af borgeren, i forhold til fremtidige livsførelse. Finansiering: 80.000 kr. pr. år. Målsætning 4: Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for

voksenpsykiatrien. Side 10/14 Der arbejdes med målsætning 4, og udmøntningsplan kommer på udvalgets dagsorden i sensommeren 2013. Opsummering Midler til udmøntning af Budgetaftale 2013 (2013 priser) Tiltag 2013 2014 2015 Medicingennemgang hos plejehjemsbeboere 45.000 45.000 45.000 Forløbsprogram for lænderygsmerter forventes at holdes udgiftsneutral inden for den samlede 0 0 0 ramme Kompetenceudvikling af sygeplejesker 435.000 435.000 435.000 Akutsygepleje 790.000 790.000 790.000 Integration af faldforebyggelse i de 0 0 0 forebyggende hjemmebesøg Eventuel udbygning af antallet af midlertidige døgnpladser afventer resultater af projekt Rask igen i eget hjem Opfølgende hjemmebesøg 300.000 300.000 300.000 Udvidelse af målgruppen jf. sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft. Der foregår beregning af omkostningerne hertil. Der forventes budgetneutralitet 0 0 0 Botræningslejlighed 80.000 80.000 80.000 I alt 1.650.000 1.650.000 1.650.000 /TC Bilag Bilag 1 Udmøntningsplan for styrket sundhedsindsats jævnfør Budgetaftalen 2013 Bilag 2 Diasshow Karin Holland Det nære sundhedsvæsen 19 marts 2013 (endelig)

Side 11/14 5 SS Kvartalsvis afrapportering ift. kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet 2012-009714 Resumé I forlængelse af KL s strategi om det nære sundhedsvæsen, er det relevant at følge forbruget af sundhedsydelser blandt borgerne i Horsens Kommune. Samtidig steg den kommunale medfinansiering til sundhedsydelser pr. 1. januar 2012 og dermed fik kommunerne et større incitament til at følge udviklingen i sundhedsudgifterne tæt, for at vurdere behovet for at iværksætte en sundhedsfremmende indsats. Sagen afsluttes i Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller at, 1. orienteringen tages til efterretning. Beslutning Vedtaget som indstillet. Susan Gyldenkilde og Charlotte Juhl Andersen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Bilaget indeholder en gennemgang af den kommunale medfinansiering til ambulant og stationær behandling samt psykiatrien for 2010-2012. Udviklingen i medfinansieringen til f.eks. uhensigtsmæssige genindlæggelser samt medfinansieringen til ældre medicinske patienter følges også, da dette er nogle af de punkter, som er indeholdt i KL s strategi for det nære sundhedsvæsen. Reformen af medfinansieringen i starten af 2012 gør det dog vanskeligt at sammenligne medfinanseringen over tid. Overordnet set viser bilaget, at Horsens Kommune pr. 1.000 borgere havde en gennemsnitlig medfinansiering til indlæggelser på 376.071 kr., men den gennemsnitlige medfinansiering pr. 1.000 borgere til ambulant behandling var 342.247 kr. For borgere over 65 år lå den gennemsnitlige medfinansiering pr. 1.000 borgere på 957.086 kr. til indlæggelser og 666.485 kr. til ambulant behandling. Horsens Kommune har i 2012 genrelt haft et større forbrug af sundhedsydelser end gennemsnittet for Region Midtjylland: For gruppen af ældre medicinske patienter ermedfinanseringen på 2.046.548 kr. pr. 1.000 borgere, hvilket er 9,6 % højere end gennemsnittet i Region Midtjylland på 1.865.676 kr.

Side 12/14 For borgere over 65 år der modtager specialiseret genoptræning er medfinanseringen 98.448 pr. 1.000 borgere, hvilket er 5,0 % højere end gennemsnittet i Region Midtjylland på 93.762 kr. For borgere over 65 år der behandles for forebyggelige diagnoser er medfinanseringen 968.339 pr. 1.000 borgere, hvilket er 1,0 % lavere end gennemsnittet i Region Midtjylland på 978.069 kr. Der tages ikke højde for sociale faktorer i vurderingen af borgernes behov for sundhedsydelser, hvilket kan være med til at forklare hvorfor borgerne i Horsens Kommune har et større forbrug af sundhedsydelser end resten af Region Midtjylland. /SG Bilag Bilag 1 Kvartalsvis afrapportering ift. kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter i Horsens Kommmune - 4. kvartal 2012

6 SS Siden sidst. - Udvalgsformanden og direktøren orienterer, herunder tilbagemelding fra politikers deltagelse i bestyrelsesmøder, rådsmøder m.v. 2010-001426 Beslutning Fra formanden: - Donation til Hospice Brædstrup - Guden å Hospice Brædstrup - Sundhedsprofilen - hvordan har du det - svag tilbagemeldingsprocent - Tilbagemelding vedr. Højskoledagen - Kulturfestival i Sundhedscenter Søndergården fra 15. juni - Fælleshus ved Egebo - revurdere målgruppe, funktion mv. Fra Direktøren: - Opførelse af pavillion - Borgerstyret personlig assistance Øvrige: - Projekt hjernespind Side 13/14 Susan Gyldenkilde og Charlotte Juhl Andersen deltog ikke i mødet.

Side 14/14 Dorte Normann Underskrift Ingerlise Thaysen Underskrift Preben Andersen Underskrift Ellen T. Schmidt Underskrift Jørn Steffensen Underskrift