Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Relaterede dokumenter
Hvor julens krydderier kommer fra

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

Den søde juletid er bagetid

Juice og pulp - brug din fantasi

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

Mad- og måltidstraditioner til jul

Den søde juletid er bagetid

Madkundskab Fælles Mål

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

At smage med næse og øjne

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

Reventlow Lille Skole

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

Til middag hos... Aktivitets-overview

Man smager med alle sanser

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Vi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe!

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Forældre- samarbejde

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

Beskrivelser: Smagsbeskrivelser

På besøg i et supermarked

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag Smag med chokolade. Lærervejledning

Læseplan for valgfaget madkundskab

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte

Eleven kan sammenligne den danske og den jordanske madkultur.

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Erkend de 5 grundsmage

Forløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Leg og bevægelse på Bistrupskolen, Birkerød skole, i Bistrup Hegn og i Rude skov. Herunder vil være aktiviteter som;

Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Opskrifter Nemme Retter

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK

Markedsanalyse. 5. december 2017

Ordstyrerens køreplan

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar

Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

TEMA: DANSK OG ETIOPISK MADKULTUR

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

Hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft.

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Blindsmagning - beskriv hvad du smager

Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Udskoling

SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

Nye mål og Madkundskab

Guide til danske råvarer

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!

TaŸa på da k. Kamma Krølstrup. forlaget vandkunsten

Praktik og innovation Aktivitet Det oversøiske bageri. Hvad skal der ske i denne og de næste 4 uger i temaet?

Skriv anmeldelse af et spisested

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune

Strategi for skolemad

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i november

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov

Kostpolitik. for. Solgården

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Ressourcen: Projektstyring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Transkript:

1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret eller et af julens krydderier eller smage, som skal bruges i udviklingen af juleretten. Valget skrives individuelt ned på arbejdsarket efterfulgt af en begrundelse for valget. 3 Herefter skrives i få minutter idéer og forslag til, hvordan krydderiet/smagen kan indgå i en ny juleret, eller hvordan den traditionelle ret kan udvikles. 4 Inddel eleverne i grupper på 3-4 elever. 5 Papiret sendes videre til sidemakkeren i gruppen, som videreudvikler på idéen ved at tilføje yderligere idéer og tanker. 6 Papirerne sendes videre igen. Det skal lige netop ikke ende helt tilbage hos den elev, som startede på idéen, da den sidste elev, som tilføjer idéer, skal præsentere papiret for gruppen. 7 Præsentér idéerne i gruppen ét papir ad gangen. Diskuter og overvej undervejs om idéen passer til den opgave, som er stillet, samt hvorvidt idéen er realistisk i forhold til både tid og økonomi. Skriv 5 stikord på jeres fælles arbejdsark, som indfanger idéen. (fortsættes)

8 Bed eleverne om at udvælge den idé (eller de idéer), som de vil gå videre med. 9 Bed eleverne om at udforme skitser til en opskrift og skrive indkøbsliste. 10 Eksperimentér i køkkenerne og udvikl de nye juleretter. 11 Præsentér jeres retter for klassen. 12 Smag på retterne og beskriv smagsoplevelserne med brug af alle jeres sanser. 13 Udfordr eleverne ved at læse den uddybende tekst højt, og få dem til at reflektere og efterfølgende diskutere i par, om det overhovedet er muligt at ændre på julens traditionelle retter og skabe en moderne jul.

1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. Hvordan synes I, at maden skal smage til jul? Hvad synes I, at der bør kendetegne en ret, for at man kan kalde den en juleret? Hvad er en rigtig juleret for jer? I skal nu opfinde jeres egen juleret, som I kunne forestille jer, at man kunne spise til jul og som måske kan blive en del af en moderne jul. I kan tage udgangspunkt i et af julens krydderier eller smage, som I godt kan lide. Eller I kan tage udgangspunkt i en allerede kendt traditionel juleret, som I vil gøre mere moderne. Det er helt op til jer, for det er jer, som skal eksperimentere og udvikle. I skal bruge jeres viden om julens krydderier, smage og traditionelle retter, og så skal I samtidig bruge alt den viden, som I har om madlavning fra vores tidligere forløb, for at retten kan blive yderst velsmagende. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret eller et af julens krydderier eller smage, som skal bruges i udviklingen af juleretten. Valget skrives individuelt ned på arbejdsarket efterfulgt af en begrundelse for valget. I skal nu overveje hvilke krydderier og juleretter, som I har mødt i dette forløb, og udvælge enten ét krydderi, som I vil udvikle en ret ud fra, eller én juleret, som I vil gøre mere moderne. Skriv jeres valg ned og begrund efterfølgende kort jeres valg. 3 Herefter skrives i få minutter idéer og forslag til, hvordan krydderiet/smagen kan indgå i en ny juleret, eller hvordan den traditionelle ret kan udvikles. (fortsættes)

3 (fortsat) I skal nu skrive alle de tanker og idéer ned, som I kommer på. I må også holde jer til én bestemt idé, hvis I allerede har en i tankerne, og beskrive denne idé kort. Der er ikke noget, som er forkert på dette stadie, I skal blot slippe kreativiteten og fantasien løs 4 Inddel eleverne i grupper på 3-4 elever. 5 Papiret sendes videre til sidemakkeren i gruppen, som videreudvikler på idéen ved at tilføje yderligere idéer og tanker. 6 Papirerne sendes videre igen. Det skal lige netop ikke ende helt tilbage hos den elev, som startede på idéen, da den sidste elev, som tilføjer idéer, skal præsentere papiret for gruppen. 7 Præsentér idéerne i gruppen et papir af gangen. Diskuter og overvej undervejs om idéen passer til den opgave, som er stillet, samt hvorvidt idéen er realistisk i forhold til både tid og økonomi. Skriv 5 stikord på jeres fælles arbejdsark, som indfanger idéen. 8 Bed eleverne om at udvælge den idé (eller de idéer), som de vil gå videre med. 9 Bed eleverne om at udforme skitser til en opskrift og skrive indkøbsliste. (fortsættes)

10 Eksperimentér i køkkenerne og udvikl de nye juleretter. Nu skal I gå i gang med at føre jeres idéer ud i livet ved at eksperimentere med de fødevarer, som I har bestilt. Det er vigtigt, at I ikke blot følger jeres opskrifter og er ureflekterede. Jeres opskrifter er kun en skitse til, hvordan I forestiller jer, at jeres ret kan tilberedes, så det er vigtigt, at I hele tiden diskuterer, hvad I kan gøre, og hvorfor I vælger at gøre, som I gør. Diksutter hele tiden smagsoplevelserne, som I ønsker at rette skal give og smag til. Husk at notere de tilsatte mængder undervejs. 11 Præsentér jeres retter for klassen. Hvad hedder retten? Hvilket måltid skal retten indgå i? Hvordan har I tænkt julens smage med i jeres ret? Hvorfor er retten, efter jeres vurdering, særlig julet? 12 Smag på retterne og beskriv smagsoplevelserne med brug af alle jeres sanser. 13 Udfordr eleverne ved at læse den uddybende tekst højt, og få dem til at reflektere og efterfølgende diskutere i par, om det overhovedet er muligt at ændre på julens traditionelle retter og skabe en moderne jul. Hvilken betydning har maden for julen? Kan vi servere blomkålsalamande i stedet for risalamande juleaften? Hvorfor/hvorfor ikke? (fortsættes)

13 (fortsat) Skal vi løsrive os fra madtraditionerne til jul? Hvorfor/hvorfor ikke? Vil man kunne ændre ved julens madtraditioner, hvis man medtænker julens smage og julens værdier i retterne? Hvorfor/hvorfor ikke? Spiser vi noget andet til jul om 50, 100, og 200 år? Julemad er måske ikke altid det sundeste, da vi spiser mere fedtholdigt og kalorieholdigt, end vi gør til hverdag hvordan skal vi forholde os til det, synes I? Kan jeres retter blive en del af en dansk madkultur? Hvorfor/hvorfor ikke? Kan jeres retter spises i andre anledninger end jul?

NB! Denne aktivitet vil være delt over to undervisningsgange, idet eleverne skal udtænke en ret, som de først kan udvikle og tilberede gangen efter. Print arbejdsark Indkøb: Eleverne skriver indkøbslister

I denne aktivitet skal eleverne arbejde kreativt med madlavning og handle på de idéer, som opstår i køkkenet. De skal eksperimentere med råvarer, tilberedningsmetoder, krydderier og julens smage, og udvikle en ny variation af en allerede kendt juleret eller skabe et helt ny og innovativ juleret. På baggrund af det eksperimenterende arbejde, og elevernes tillærte viden og færdigheder, skal de diskutere, hvor traditionsbundne vi mennesker egentlig er i forbindelse med julens måltider og andre måltider generelt. Herigennem skal de opnå forståelse for, hvordan smag, kultur og værdier er med til at påvirke mad- og måltidskultur. Fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål: Smag og tilsmagning: Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Måltidets komposition: Eleven kan opbygge måltider til særlige anledninger Eleven har viden om måltidsanledninger Måltidskultur: Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer

Julen er traditionernes tid. Ingen anden højtid er vidst mere præget af helt bestemte måder, at gøre tingene på, og det gælder bestemt også i forhold til mad og måltider. Julens smage og julens dufte kan få mange mennesker i julestemning (en nærmere definition heraf vil vi afholde os fra at begive os ind på her) og give følelsen af tryghed i familiens eller vennernes samvær. Nogle af julens madtraditioner går helt tilbage til 1800-tallet, og andre er først dukket op langt senere i 1900-tallet. Da Danmark førhen var et landbrugsland, skulle der arbejdes meget hårdt for den daglige føde. Derfor forberedte man sig længe til den store julefest bl.a. ved at bage brød og kager, og man så frem til at fråse lidt ekstra med den lækreste mad, når julen endelig kom. Mange af retterne har vi holdt fast i, og spiser dem stadig i dag i måske lidt overdrevne mængder Men mon det altid vil forholde sig sådan - også i fremtidens jul? Kan vi forestille os nye juleretter og julesmage, som vil kalde på andre traditioner og være knyttet til andre typer af oplevelser og stemninger?

Idégenerering Mit navn: Den valgte ret/krydderi Min begrundelse for valget Mit idé Første videreskrivning på idéen Anden videreskrivning på idéen Tredje videreskrivning på idéen Fjerde videreskrivning på idéen 5 stikord i fællesskab