Kompendium for De Flyvende Egern FDF Seniorkursus Sletten Efterår 2016
Introduktion 3 Træklatring 4 Adgangsforhold i danske skove 4 Udstyr 4 Uddannelses struktur 4 Vægklatring 5 Sikringskurser og uddannelse 5 Hvor kan man klatre? 5 Udstyr 5 Opskrifter 6 Jordstegt Ribbenssteg 6 Tilberedningstider 6 Bagning i Dutch Oven 7 Upside Down Pærekage i Dutchoven 7 Hvidløgsbrød i Dutchoven 8 Grønkålssalat med mormordressing 9 Links 10 Norm for begynderkursus i træklatring 10 Træklatrekompendiet 10 FDF - Klatring 10
Introduktion Kurset omfatter et begynderkursus i træklatring. Begynderkurset i træklatring tager normalt en weekend med intensiv undervisning. Vi har derfor et rimeligt stramt program med en masse fastlagte programpunkter, men det skal ikke afholde os fra også at nå alle de ting, der indgår i et rigtigt seniorkursus. Vi har derfor prioriteret at I får lavet noget lækkert friluftsmad. Vi har valgt at henvise til litteratur om både træ- og vægklatring, selv om vi kun underviser i træklatring på kurset. Der er en del overlap i kompendierne for væg- og træklatring, og nogle teknikker og beskrivelser er bedre i vægklatrekompendiet end i træklatrekompendiet. Til en evt. træklatreinstruktøreksamen er det dog træklatrekompendiet der tages udgangspunkt i.
Træklatring Træklatring er underlagt Klatresamrådet, der er en sammenslutning af organisationer med interesse for klatring. Klatresamrådet har udgivet normer for undervisning i træklatring. I er undervist efter normen for begynderkurser, der findes som bilag til dette kompendium. Dansk Træklatreforening koordinerer uddannelsen af træklatreinstruktører og har på deres hjemmeside alle dokumenter og normer for instruktøruddannelsen samt en liste over uddannede træklatreinstruktører. Alt, hvad der er værd at vide om træklatring, er at finde i træklatrekompendiet, der kan downloades hos Dansk Træklatreforening og er at finde som bilag til dette kompendium. Træklatreskolen har udgivet en række fine instruktionsvideoer, der viser hvordan man bl.a. etablerer mellemsikringer og standpladser samt abseiler. Adgangsforhold i danske skove Klatring med reb i træer kræver tilladelse fra skovens ejer. I statsskovene kan man søge om tilladelse på deres hjemmeside. I private skove er det ejeren, der skal give tilladelse. Øvrige adgangsforhold beskrives i folderen Naturen må gerne betrædes. Udstyr Et sæt udstyr til træklatring med etablering af standpladser og abseil omfatter 2 seler 2 hjelme 2 bremser 2 prusikker 12 skruekarabiner 10 alm. karabiner 1 dynamisk reb 10 stk. 60 cm slynger 10 stk. 120 cm slynger Evt. rebstiger, kasteline Uddannelses struktur På FDF s hjemmeside kan der læses yderligere om uddannelsens struktur.
Vægklatring Dansk Klatreforbund og Kattinge Værk har i efteråret 2011 udgivet bogen Vægklatring. Det er en vejledning i vægklatring. Da vi på grund af ophavsret ikke kan kopiere fra kompendiet vil vi anbefale jer at købe bogen, hvis I vil vide mere. Den fås hos Dansk Klatreforbund. Sikringskurser og uddannelse Dansk Klatreforbund er sammenslutning af danske klatreklubber og afholder kurser, udarbejder normer og afholder konkurrencer. På klatreforbundets hjemmeside findes de gældende normer for sikringskurser i forbindelse med vægklatring. Hvor kan man klatre? Klatreklubberne i Danmark er lettest at finde gennem Klatreforbundet. De fleste klatreklubber er medlem af gæsteordningen, hvilket betyder at man som medlem i én klub kan klatre gratis i de andre en gang imellem. Derudover finder man hos klatresteder.dk en oversigt over klatrevægge, bygninger, skulpturer, sten og andet man kan klatre på. Udstyr Et sæt udstyr til førstemandsklatring på væg omfatter 2 seler 1 bremse 2 skruekarabiner 1 dynamisk reb 8 ekspresslynger Evt. klatresko, kalk og kalkpose Til etablering af standpladser og abseil kræves desuden 1 bremse 2 prusik snore 6 skruekarabiner 2 stk. 120 cm slynger Evt. flere kortere slynger
Opskrifter Jordstegt Ribbenssteg Ingredienser til 10 personer: 1200 g ribbenssteg uden ben 1 smule Timian 1 smule Laurbærblade Et helt hvidkål eller bananblade, rabarberblade eller lignende. En rulle staniol Grav et hul i jorden, som er ca. 30 cm større, på alle sider, end det kød du skal stege. Hvis du eksempelvis skal stege en 30x30 cm steg, skal dit hul være 90x90 cm. Hullet bør være ca 90 cm dybt. Bunden og et stykke op af siderne brolægges med sten, ikke flint. Det tændes et stort bål i hullet i to til tre timer. Det er også muligt at varme stenene i et bål ved siden af hullet, og brolæggehullet med de varme sten istedet for. Kryder kødet og pak det ind i bananblade, rabarberblade, hvidkål eller lignende. Slut af med et lag sølvpapir, pinde eller et pudebetræk, for at være sikker på at der ikke kommer jord på. Fjern det resterende bål, og læg kødet ned på stene. Vælt de resterende sten ned fra siden af hullet, eller tag nogle fra et bål. Der dækkes til med græs, sten og til sidst jord. Det er vigtigt at man lægger nogle grene oven på kødet, så man ikke rammer det med skovlen når man graver det op. Lad hellere stegen få for længe end for lidt. Bladene og staniolen holder på væsken, så den bliver ikke tør. Hvis kødet ikke er færdigt når man graver det op, lægger man det i hullet igen. Tilberedningstider Kalkunbryst 30 min. Ribbenssteg 2 timer. Kylling 3 timer. Mindre stykker kød ca. 30 min
Bagning i Dutch Oven En dutch oven er en støbejernsgryde, der bruges til at lave gryderetter og til bagning over bål. Når man skal bage, sættes gryden over et glødebål og nogle af gløderne flyttes op på låget, så der kommer varme både oppe og nede fra. Rengøring af Dutch oven Da gryderne er af støbejern kan den ikke tåle sæbe, hvorfor den rengøres ved brug af varmt vand. Når den er ren smøres den ind i rigeligt smagsneutral madolie. Upside Down Pærekage i Dutchoven Kagen består af to dele, en bund af frugt, her er brugt pærer, og en dej, der hældes over, når kagen er bagt vendes den ud af formen på hovedet (heraf navnet upside-down) Bund 2 dåser pærer i sukkerlage 25 g smør ½ dl brun farin Dej 6 Æg 200 g brun farin 1 pakke smør 350 g mel 2 tsk bagepulver 2 dl mælk Lagen fra pærerne Først hældes lagen fra pærene i en skål så den kan bruges senere. Pærene snittes i både og dejen røres sammen Dej Æg og sukker piskes Smøret lunes så det bliver blødt og blandes i æggemassen Mel og bagepulver blandes sammen i en anden skål og røres herefter i æggemassen Til sidst tilsættes mælk og lagen fra pærerne Der røres til dejen er glat og ensartet. Bund Smør og brun farin blandes og smeltes i bunden af gryden, der forinden er blevet beklædt med bagepapir. Her efter fordeles pærene så de dækker hele bunden. Dejen hældes over
Kagen skal bage i ca 40 minutter, med gløder over og under som beskrevet ovenfor. Hvidløgsbrød i Dutchoven Dej 25 g gær 1,2 l koldt vand 1 spsk salt 2 spsk oliven olie 1 mug havregryn ½ mug rugmel 1 kilo Hvedemel Gæren røres ud i vandet Salt, olie, havregryn og rug gryn røres i Hvedemel tilsættes til dejen har en passende konsistens Dejen sættes til hævning 6-8 timer Dejen bredes ud i bunden, oliven olie smøres på toppen, salt og lidt timan fordeles på toppen og halvere fed fra et helt hvidløg presses ned jævnt fordelt i dejen Brødet bages i ca en time.
Grønkålssalat med mormordressing Pr. 4 personer Grønkål 125 gram Appelsin 3 stk Valnødder 1 håndfuld Grønkål skyldes og snittes i strimler. Appelsiner skrælles sværes i mundrette stykker. Valnødder hakkes groft. Det hele blandes sammen Mormor dressing 1 dl fløde 1 citron Smag til med sukker, salt og pebber
Links Norm for begynderkursus i træklatring Træklatrekompendiet FDF - Klatring