Møde 4 i udviklingsgruppen



Relaterede dokumenter
Arbejdsmøde 5. Udviklingsgruppen. Vejen, den 8. september 2014

Udviklingsproces på halområdet i Vejen Kommune

Idræt i forandring faciliteter for fremtiden

Meget mere idræt for pengene. Udfordringer mellem effektivisering og lokalt engagement

Udviklingsproces for Mariager3ord Kommune. 15. maj 2013

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

ANBEFALINGER IDRÆTSFACILITETS ANALYSEN 2016

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

Arbejdsmøde 6. Udviklingsgruppen. Vejen, den 7. oktober 2014

24. februar 2017 Vejle kommune udvikler fleksible idrætsfaciliteter med plads til alle

Fremtidens idrætsfaciliteter

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

Udviklingsplaner & Masterplaner

Idrættens udfordringer og tendenser Visionsworkshop for Hal 3 i Aabenraa

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Sociale partnerskaber

De tre eksempler på inddragelse rummer: den helt brede den brede på udvalgte områder den begrænsede

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Videreudvikling af Hal-hjernerne. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Teknologiforståelse. Ledelse af forsøgsprogrammet v. Ledelseskonsulenterne og Margit Holm Basse

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.

HALLER OG STADIONS. Ny ressourcetildelingsmodel for haller og stadions i Billund Kommune JULI 2017 BILLUND KOMMUNE

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Fremtidens Idrætsfaciliteter. Drift, ledelse og organisering

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Successtrategier for moderne idrætsanlæg

Fremtidens idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Gennemgang af analyserapportens anbefalinger og forvaltningens bemærkninger

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Ikast SvømmeCenter 1års plan 2018

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Kommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Ansøgning om puljemidler

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Vejledning til ansøgning for

Idræt i forandring faciliteter for fremtiden. Et et resumé

Center for Telemedicin

Kommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden

08. Maj 2013 Klaus Frejo Copyright: Må ikke anvendes uden skidlig Elladelse

Ejendomsservice AFTALE JUNI 2017

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Præsentation af Handicapplan 2016 v. Anne E. Hegelund, Centerleder Drift og Udvikling. Randers Kommune

F remtidens Digital Post

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

ZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version august 2015

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Viborg Kommune i bevægelse

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Forslagsnr. Tekst, der beskriver forslaget

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Aabenraa Kommune Idrætsfacilitetsanalyse

Forslag til fremtidig organisering af Slagteriet (bygningerne)

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

De Unge og Kulturen med udgangspunkt i Kulturaftalen i Hovedstadsområdet

Aftale mellem Byrådet og Fritidscentret 2008

FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Udkast til Ungdomspolitik

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

LLER OG STADIONS. ildelingsmodel for haller og stadions i Billund Kommune AUGUST 2017 BILLUND KOMMUNE

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

Det Danske Spejderkorps strategiramme

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HERLEV/HJORTEN SQUASH

Folke. Oplysnings politik

Obligatorisk Selvbooking for Dagpengemodtagere. November 2015 STAR og Arbejdsmarkedskontorene Øst, Syd, Midt-Nord og Nord

Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg. DDB workshop i samarbejde med DBC

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Aktivitetscamp D. 2. februar 2019 i Nyborg Alliancer og samarbejder med hvem og hvordan? v. Stig Christensen

Fokus på fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv

#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Politisk model - DIS modellen Digitalisering, innovation og samskabelse

Fremtidig organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune

Transkript:

Møde 4 i udviklingsgruppen Målgrupper og aktiviteter Vejen, den 30. juni 2014

Tidsplan for udviklingsgruppens arbejde Møde Mål Dato Møde 1 Formål og tidsplan Marts Møde 2 Konkretisering April Møde 3 Møde 4 Møde 5 Input fra arbejdet med minimumskravene Fokus på delkonklusioner og anbefalinger til hallerne Fokus på involvering af de enkelte hallers ledelser Maj Juni August Møde 6 Handlingsplaner September Side: 2

Dagsorden 30.6.2014 klokken 15:00 17:00 1. Siden sidst. 2. Færdiggørelse af arbejdet fra workshop 3 3. Delkonklusioner fra workshop 1, 2 og 3 4. Hvad skal de enkelte haller forholde sig til? Diskussion 5. Næste skridt Side: 3

Dagsorden 30.6.2014 klokken 15:00 17:00 1. Siden sidst. 2. Færdiggørelse af arbejdet fra workshop 3 3. Delkonklusioner fra workshop 1, 2 og 3 4. Hvad skal de enkelte haller forholde sig til? Diskussion 5. Næste skridt Side: 4

Projektorganisation Den politiske styregruppe IT, økonomisk og juridisk følgegruppe Koordinationsgruppen* Kommunikationsgruppen Udviklingsgruppen* * Velfærdsområdet bidrager med input til udviklingsgruppen og koordinationsgruppen (se side 43) Side: 5

Dagsorden 30.6.2014 klokken 15:00 17:00 1. Siden sidst. 2. Færdiggørelse af arbejdet fra workshop 3 3. Delkonklusioner fra workshop 1, 2 og 3 4. Hvad skal de enkelte haller forholde sig til? Diskussion 5. Næste skridt Side: 6

Minimumskrav til hallerne 1. Transparent lokaleanvendelse (eventuelt med hjælp fra VK) 2. Fælles anvendelse af bookingsystemer (eventuelt med hjælp fra VK) 3. Fælles økonomiske tilskudsrammer 4. Driftskontrakt med hallerne og krav til regnskabsaflæggelse (VK udarbejder retningslinjer og vejledning) 5. Samarbejde på tværs, herunder udviklingsmål 6. Eventuelt indkøbssamarbejde Side: 7

Minimumskrav til hallerne 1. Transparent lokaleanvendelse (eventuelt med hjælp fra VK) 2. Fælles anvendelse af bookingsystemer (eventuelt med hjælp fra VK) 3. Fælles økonomiske tilskudsrammer 4. Driftskontrakt med hallerne og krav til regnskabsaflæggelse (VK udarbejder retningslinjer og vejledning) 5. Samarbejde på tværs, herunder udviklingsmål 6. Eventuelt indkøbssamarbejde Punkt 3 og 6 færdiggøres på næste møde Side: 8

Transparent lokaleanvendelse (brainstorm) Hvad forstår vi ved transparent lokaleanvendelse : Flest mulig kan se hvilke lokaler / aktiviteter der anvendes Tilgængelighed Fleksibilitet mest mulig bevægelse Overensstemmelse mellem planlagt og forbrugt tid Mulige løsninger: Brug af teknologi Skal ledsages af gulerødder / motivation Nytænkning og tilpasning af tilskudssatser Udfordre mulige anvendelser fra eksempelvis Kommune Inddrage nye målgrupper Opbygning af en kultur for afbookning Side: 9

Fælles anvendelse af bookingsystemer (brainstorm) Hvad forstår vi ved fælles anvendelse af bookingsystemer: Systemerne kan hjælpe foreninger med opkrævning Det vil være smart hvis systemerne kan snakke sammen Systemer udgør en stor mulighed for positiv adfærdsregulering Forudsætning for transparens (se forrige side) Løsninger: App løsning Udarbejdelse af fælles digital strategi for idrætsområdet i VK ( Fælles koncept for IT Side: 10

Driftskontrakt med hallerne og krav til regnskabsaflæggelse (brainstorm) Hvad forstår vi ved driftskontrakt med hallerne og krav til regnskabsaflæggelse: Fælles kontoplan Fælles afskrivningsregler Ensartet regnskabsklasse Løsninger Vi skal tage hensyn til de små haller Fælles regnskabsbearbejdning (tilbud til de små haller) Side: 11

Samarbejde på tværs, herunder udviklingsmål (brainstorm) Hovedområder, der kan indholdes i udviklingsmål IT Regnskab Personale Revision Udvikling Side: 12

Fælles økonomiske tilskudsrammer Hvad forstår vi ved fælles økonomiske tilskudsrammer? Fælles takster på 20X40 Mulige løsninger Se de bedste kommuner Model for tilskud af andre aktiviteter Hvad gør vi fremadrettet når 20X40 er en udgående vare Se eventuelt model Tilskud baseret på faktisk aktivitet Side: 13

Eventuelt indkøbssamarbejde Hvad forstår vi ved indkøbssamarbejde? Dialog omkring væsentlige poster Mulige løsninger Løbende dialog / erfa grupper omkring priser og vilkår fra underleverandører Dialog omkring store indkøb (eksempelvis halgulv) El-leverancer Forsikring (eksempelvis arbejdsskade) Side: 14

Dagsorden 30.6.2014 klokken 15:00 17:00 1. Siden sidst. 2. Færdiggørelse af arbejdet fra workshop 3 3. Delkonklusioner fra workshop 1, 2 og 3 4. Hvad skal de enkelte haller forholde sig til? Diskussion 5. Næste skridt Side: 15

Konklusioner fra gruppearbejdet: fordele / muligheder 1. Bookingsystemer / transparens 2. Fælles regnskaber 3. Mulighed for fælles app 4. Generel opkvalificering af medarbejderne 5. Nytænke hallernes anvendelse 6. Netværk på tværs af hallerne 7. Muligheder for konkret samarbejde på tværs, herunder deling af mandskab i udvalgte haller (eksempelvis bygning, vedligehold og rengøring) 8. Fokus på indhold (i stedet for rammen) Side: 16

Input fra gruppearbejdet: ulemperne / risici 1. Tab af frivillighed 2. Tab af lokal indflydelse 3. Tab af lokalt engagement Side: 17

Referencerammen (målgrupperne i Vejen kommune) Målgrupper Foreninger Kommunen, institutioner og skole Selvorganiserede (eksempelvis cross cykling og løb) Virksomheder Organisationer (eksempelvis ældresagen) Eventoperatører Målrettede aktiviteter for udvalgte målgrupper (eksempelvis børnefamilier) Forventet udvikling i aktivitetsniveauet Nedgang i store holdsport Kraftig nedgang inden for udvalgte holdsport Stigende Kraftig stigende Uændret Kraftig stigende Stigende Stigende Side: 18

Referencerammen (aktiviteterne i Vejen kommune) Aktiviteter Store idrætshaller (20X40) Aktivitetshuse Idrætslokaler / birum (under 300m2) Svømmehaller Specialidrætsfaciliteter Klublokaler Motionscentre Naturen Side: 19 Forventet udvikling i aktivitetsniveauet Faldende (mødested) Faldende (med undtagelse af de steder, hvor der er en kobling til udendørs og/eller mødestedstanken / fleksibilitet) Stigende overordnet set Stigende (ældre) Afhænger af målgruppe / sportsgren Faldende Stigende Stærkt stigende

Referencerammen (målgrupper og aktiviteter i Vejen kommune) Målgrupper Aktiviteter Foreninger Institutioner og skoler Selvorganiserede (eks. cross cykling og løb) Virksomheder Organisationer (eksempelvis ældre sagen) Event operatører Andre brugergrup per Store idrætshaller Aktivitetshuse Idrætslokaler Svømmehaller Specialidrætsfaciliteter Klublokaler Motionscentre Naturen Administrative funktioner Side: 20

Dagsorden 30.6.2014 klokken 15:00 17:00 1. Siden sidst. 2. Færdiggørelse af arbejdet fra workshop 3 3. Delkonklusioner fra workshop 1, 2 og 3 4. Hvad skal de enkelte haller forholde sig til? Diskussion 5. Næste skridt Side: 21

Vores vision Vi vil give det størst mulige antal borgere mest mulig bevægelse for pengene Side: 22

3 scenarier for den fremtidige udvikling 1. Realisering af målsætningerne baseret på de eksisterende organisatoriske enheder (2014) 2. Samdrift af udvalgte enheder (gradvis udvidelse - jf Skodborg modellen) (2014-2016) 3. Samlet driftsorganisation til varetagelse af alle eller udvalgte opgaver for hallerne (2015-2017) Side: 23

Minimumskrav til hallerne (bearbejdes yderligere) 1. Transparent lokaleanvendelse (eventuelt med hjælp fra VK) 2. Fælles anvendelse af bookingsystemer (eventuelt med hjælp fra VK) 3. Fælles økonomiske tilskudsrammer 4. Driftskontrakt med hallerne og krav til regnskabsaflæggelse (VK udarbejder retningslinjer og vejledning) 5. Samarbejde på tværs, herunder udviklingsmål 6. Eventuelt indkøbssamarbejde Side: 24

Vigtige spørgsmål til de enkelte haller? 1. Hvad gør vi med den ledige kapacitet? 2. Kan vi stille kapacitet til rådighed til andre formål? 3. Bruger vi den moderne teknologi? (booking og økonomi) 4. Bidrager vi med de rigtige aktiviteter? 5. Hvad kan der foregå i hallerne / skal indholdet være ens i alle hallerne? 6. Har de enkelte haller de nødvendige ledelsesmæssig kompetencer? 7. Kan vi ændre indretningen i hallerne? 8. Skal vi samarbejde med andre haller? 9. Er det noget andet der skal til? Side: 25

Vigtige spørgsmål til de enkelte haller? (fokusområder) Udvikling af nye aktiviteter Hvordan kobler vi vores faciliteter til udendørs aktiviteter? Hvordan udvikler vi de frivillige til at deltage i nye aktiviteter Kan vi tilknytte videnspiloter og fagpersoner? Hvordan får vi involveret foreningerne i udvikling? Hvad gør vi med de ledige kapaciteter? Kan vi stille kapacitet til rådighed til andre formål? Bidrager vi med de rigtige aktiviteter? Hvad kan der foregå i hallerne / skal indholdet være ens i alle hallerne? Kan vi ændre indretningen i hallerne? Brug af IT Bruger vi den moderne teknologi? (booking og økonomi) Vi skal i gang med en digitalisering (beskrivelse) Hvilke systemer bruges (booking og økonomi)? Har I undersøgt hvilke systemer, der er i markedet? Samarbejde med andre haller på udvalgte områder Skal vi samarbejde med andre haller? Er det noget andet der skal til? Side: 26

Overordnede målsætning 2015 (bearbejdes yderligere) 1. Sikre adgang for de selvorganiserede. Eksempelvis stilles mest mulig tid til rådighed for de selvorganiserede. 2. Forbedret kapacitetsudnyttelse: Eksempelvis forøgelse af kapacitetsudnyttelsen i hallerne fra X% til Y%. 3. Optimering af driften i hallerne. 4. Lukning af udvalgte kapaciteter i skuldersæson og uden for sæsonen. Besparelse afhænger af længden og omfanget af lukningen. 5. Indførelse af tilskudsmodeller / betalingsmodeller, der sikrer at foreningerne tager ansvar og afmelder ikke anvendte kapaciteter. (Rettighed / pligter) 6. Involvering af brugergrupperne i forbindelse med innovative projekter, der kan tiltrække og realisere mere bevægelse for pengene. (Det opståede råderum kan eksempelvis bidrage til kommunal medfinansiering af initiativer hos brugergrupper) 7. En målbar stigning i tilfredsheden blandt de brugergrupper. Forudsætter at vi måler. 8. Fokus på ledelse, kompetenceløft, afklaring af hvem der tager teten? Side: 27

Dagsorden 30.6.2014 klokken 15:00 17:00 1. Siden sidst. 2. Færdiggørelse af arbejdet fra workshop 3 3. Delkonklusioner fra workshop 1, 2 og 3 4. Hvad skal de enkelte haller forholde sig til? Diskussion 5. Næste skridt Side: 28

Tidsplan for udviklingsgruppens arbejde Møde Mål Dato Møde 1 Formål og tidsplan Marts Møde 2 Konkretisering April Møde 3 Møde 4 Møde 5 Input fra arbejdet med minimumskravene Fokus på delkonklusioner og anbefalinger til hallerne Fokus på involvering af de enkelte hallers ledelser (demo på Globus IT platform) Maj Juni 8. september Møde 6 Handlingsplaner Oktober Side: 29