guide JUNI 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Øvelser der forebygger Motion mod gigt Den bedste naturmedicin Sådan undgår du GIGT 24 sider smerter
Sådan undgår du gigt-smerter Bliv smerterne kvit INDHOLD I DETTE HÆFTE: ' Side 4-5 Hvad er gigt? Side 6-9 Er du i farezonen? Side 10-13 Forebyg - se hvordan Side 14-17 Side 18-21 Side 22-23 Den bedste naturmedicin Motion mod smerter Medicinsk behandling B.T. Plus udgives af Berlingske Media. Ansv. chefredaktør: Peter Brüchmann. Redaktionschef: Anders-Peter Landert. Redaktion og layout: Lisa Fuchs. Tekst: Ebbe Jung Josefsson, Helle Lho Hansen, Mette Bernt Knudsen, Lisbeth Kjær Hansen, Julie Jo Boding og Torben Bagge. Foto: Gigtforeningen, mfl.
Flere guides på www.bt.dk/plus 8 ud af 10 danskere får gigt Flere end 700.000 danskere slår hver morgen øjnene op til en dag med smerter i ryg, arme, ben eller andre dele af kroppens bevægeapparat. De har diagnosen gigt. Den mest udbredte kroniske sygdom for os danskere. Men endnu flere end de 700.000 har faktisk gigt. Eksperter vurderer, at gigt næsten rammer os alle. 8 ud af 10 danskere over 50 år har slidgigt, vurderer overlæge Henrik Skjødt overfor Netdoktor.dk. En stor gruppe af os går rundt med slidgigt uden faktisk at vide det. - Slidgigt er en underlig størrelse. Man beskriver det som en kronisk lidelse, men symptomerne er foranderlige. Et røntgenbillede kan for eksempel godt afsløre, at din brusk er slidt ned, uden at du har nogen smerter, og symptomer på slidgigt kan ændres fra dag til dag, siger seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Karin Helweg-Larsen. Selvom de fleste af os rammes af gigt på et tidspunkt i livet, så er der ifølge eksperterne forskel på, hvordan det rammer både når det gælder køn og fag. - Det ser ud til, at flere kvinder får slidgigt end mænd men det kan også være, at kvinder reagerer mere på fysiske symptomer end mænd. Men det kan også skyldes, at man i en del mandefag bevæger sig mere, for fysisk aktivitet forebygger slidgigt, siger seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Karin Helweg-Larsen. Eksperterne er derfor enige om, at det gælder om at holde sig fysisk aktiv for at forebygge slidgigt. Herudover kommer de mellem 35.000 og 50.000, der har leddegigt. Leddegigt er kendetegnet ved, at et eller flere af kroppens led bliver angrebet af en betændelseslignende tilstand. Det kan føre til, at ledbrusken, knoglen eller ledkapslen ødelægges. Vi har sammensat en guide, så du kan se præcis hvad du selv kan gøre - både for at forebygge og behandle gigt. God fornøjelse Forbrug- og sundhedsredaktionen, B.T.
Sådan undgår du gigt-smerter HVAD ER GIGT? Hvad er gigt? Ni ting du Hvad er slidgigt? Slidgigt (artrose) er en sygdom, der nedbryder ledbrusk og lednær knogle. Slidgigt kan angribe ethvert led i kroppen, men sidder dog hyppigst i fingrenes mellem- og yderled, nakkens led, storetåen og i knæ- og hofteled. Slidgigt kan udløses af skader eller langvarig fejlbelastning af led, men kan også opstå uden anden udløsende faktor. Overvægt er mest afgørende for, om der udvikles slidgigt i. På røntgenbilleder ses begyndende tegn på slidgigt hos nogle allerede i 30 års-alderen. Hvad er leddegigt? Leddegigt er en sygdom, hvor vævhinden, der beklæder leddet, angribes af personens eget immunsystem. Man kalder det en autoimmun inflammatorisk sygdom. Ud over leddene er der ofte angreb på seneskederne omkring hånd og fod. Cirka 1% af den voksne befolkning har leddegigt, og forekomsten er cirka tre gange hyppigere hos kvinder end mænd. Sygdommen er til dels arvelig, og børn af leddegigtpatienter har cirka fire gange øget risiko for at få leddegigt. Leddegigt kan ramme alle aldersgrupper, men opstår hyppigst i alderen 20-40 år. Leddegigt kan i heldige tilfælde gå over, men jo længere tid angrebet har varet, og hvis først der er kommet afgnavning af ledfladen, er den med al sandsynlighed kronisk. Behandlingen af gigten bliver derfor som regel livslang. Andre gigtformer: Børnegigt Bechterews sygdom Piskesmældsskade (Whiplash) Podagra, urinsyresur gigt Fibromyalgi Reaktiv gigt Muskelgigt Hypermobilitet Psoriasisgigt Disse gigtformer kan du læse mere om på www.netdoktor.dk Hvorfor opstår de to gigttyper? Slidgigt opstår ved et langvarigt, mindre kraftigt kemisk angreb på ledbrusk og den knogle, som ligger tæt på leddet. Dette angreb kan komme af arvelige årsager, men også opstå som produkt af skader på leddet kombineret med belastning. Leddet reagerer med udvækst, det vil sige, at kanten af leddet udbygges som del af naturens forsvar. Det ramte led får derfor en større knogle og udvides gradvist. Leddegigt er en sygdom, hvor kroppens egne hvide blodlegemer går til angreb på ledhinden. Dette kemiske angreb er mere akut og kraftigere end ved slidgigt, og der gnaves af leddet, hvilket betyder, at brusk og knogle udtyndes. Hvorfor gør det ondt at have gigt? Ledbrusk har ikke i sig selv nerveforsyning, og man kan ikke mærke brusken. Smerterne opstår derfor andre steder, typisk i leddets omgivelser, både i knoglen under ledfladen og bløddelene omkring leddet. Alle gigtangreb svinger i intensitet, og der kommer periodevis forværring. Slidgigt vil i begyndelsen overvejende gøre ondt ved selve belastningen, men kan i mere fremskredne tilfælde også give smerter i hvile. Leddegigt vil derimod lige fra begyndelsen kunne gøre ondt Lavet i samarbejde med
Flere guides på www.bt.dk/plus HVAD ER GIGT? skal vide om sygdommen uden særlig belastning. Leddegigt kan komme akut, og nogle patienter kan udpege en bestemt dag, hvor sygdommen startede. Hvordan føles de to typer gigt? Man kan ikke skelne mellem de to typer gigt ud fra smerterne, der i begge tilfælde sidder dels i leddet, men også spredes ud i muskler, som betjener leddet, for eksempel ned i armen fra en skulder. Smerten beskrives som trykkende og vedvarende med forværring ved tungere belastning, men ofte bedring ved let, ubelastet bevægelse. Hvordan stiller lægen diagnosen? Begge diagnoser, slidgigt og leddegigt, stilles ved en klinisk undersøgelse af leddet suppleret med blodprøver og ofte røntgenbilleder eller anden billeddiagnostik. Diagnosen kan i nogle tilfælde baseres på, hvor på kroppen de angrebne led sidder. For eksempel er slidgigt er særdeles hyppig i fingrenes yderled, hvor leddegigt aldrig forekommer. Modsat er leddegigt hyppig i knoleddene, som særdeles sjældent rammes af slidgigt. Hvordan behandles gigtsmerter? Uanset gigtform er det vigtigt at bevæge leddet igennem. Motion med belastning afpasset efter ledangrebets sværhedsgrad virker i sig selv smertestillende og opretholder funktionen af leddet. Almindelig smertestillende håndkøbsmedicin bruges som basisbehandling. Medicin mod leddegigt er ikke i sig selv smertestillende, men giver en helt anden og grundlæggende behandlingseffekt. Det mest udbredte slidgigtsproblem sidder i knæene, og da halvdelen af patienterne med slidgigt knæet er overvægtige, er langt det mest betydningsfulde i så fald at tabe sig. Ellers er behandlingen ved slidgigt meget præget af ergonomi, det vil sige gode råd omkring ændret belastning. Medicinsk behandling af slidgigt kommer på tale ved mere udtalte smerter, og ved akut hævelse af et led kan det være nødvendigt at tømme leddet og behandle lokalt med binyrebarkhormon. Udsigten for fremtiden Ved kronisk gigt forsvinder smerterne ikke helt, men der kan gøres meget for at dæmpe angrebet på leddet og ved ændret belastning at gøre tilstanden tålelig. Generelt stiler man mod i behandlingen at reducere smerten til under 4 på en skala fra 0 til 10. Behandlingen af de sværere tilfælde af leddegigt er blevet meget mere effektiv inden for de seneste år, hvor man blandt andet har fået mulighed for biologisk behandling. Lettere leddegigt behandles ligeledes mere effektivt ofte med en kombination af langtidsvirkende gigtmedicin. Slidgigt kan endnu ikke på samme måde stoppes medicinsk, men der kan gøres meget for at få leddet til at fungere optimalt med ændringer i belastningsmønstre og fornuftig træning. For enkelte led, typisk knæ- og hofteled, kan det blive nødvendigt at skifte ledfladen ud med en protese. Dette kunstige materiale er i de fleste tilfælde meget holdbart - både 10 og 20 år, selvfølgelig afhængig af, hvad man udsætter det for. Lavet i samarbejde med
Sådan undgår du gigt-smerter ER DU I FAREZONEN? Hvem rammes af slidgigt? Uddannelse, alder og overvægt har indflydelse på, om du bliver ramt. Hvis du bor i den sydlige del af Danmark, er der større risiko for, at du bliver ramt af slidgigt. Der er nemlig en større hyppighed af slidgigt i Region Syddanmark og Sjælland, mens færre i hovedstadsområdet og Midtjylland får sygdommen. Det viser Sundhedsstyrelsens store undersøgelse af danskernes helbred. Det skyldes blandt andet, at nogle erhverv bliver hårdere ramt end andre, forklarer seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Karin Helweg-Larsen. - Der er væsentlig større risiko for at få slidgigt, hvis du for eksempel er landmand, og dem er der ikke så mange af i hovedstadsområdet. Blandt kvinder er det særligt ansatte i plejesektoren, som risikerer at få slidgigt i hofter eller knæ, siger Karin Helweg- Larsen. Kroppen bliver blandt andet slidt, når man løfter og slæber tunge ting, og et helt liv med kontorarbejde kan også give slidgigt i fingrene. Tre faktorer øger din risiko for at få slidgigt: Alder, beskæftigelse og overvægt. Jo ældre, du bliver, jo større risiko har du for at få slidgigt. Fire ud af ti mænd over 75 år er ramt af slidgigt, mens det gælder for hele seks ud af ti blandt kvinder. Desuden er de fysiske erhverv hårdest ramt, men i dag er mange job mindre belastede end tidligere. - En murerarbejdsmand bærer ikke længere rundt på 50 kilo, og man kunne måske forvente, at færre fremover bliver ramt af slidgigt på grund af et belastende arbejde. Men til gengæld er befolkningen i gennemsnit blevet tungere og det betyder meget, hvis man vejer 30-40 kilo for meget. Det svarer til at bære rundt på en kuffert på 30-40 kilo, og det vil være en belastning for enhver, siger Karin Helweg-Larsen. Svært overvægtige kvinder og mænd oplever slidgigt dobbelt så ofte som normalvægtige, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Desuden viser Sundhedsstyrelsens undersøgelser, at der findes færrest svært overvægtige i hovedstadsområdet. Her kan du se, hvem der oftest rammes af slidgigt. Tallene afslører blandt andet, at det langt oftest er kvinder, og at slidgigt florerer mest blandt folk uden erhvervsuddannelse. Alder % Mænd 16-24 år 1 25-34 år 2,9 35-44 år 7,8 45-54 år 17,3 55-64 år 28,2 65-74 år 33,5 Over 75 år 39 Kvinder 16-24 år 1,3 25-34 år 2,8 35-44 år 9,2 45-54 år 22,7 55-64 år 40,5 65-74 år 49,9 Over 75 år 60,4 Uddannelse % Under uddannelse 1,3 Ingen erhvervsuddannelse 39,3 Kort uddannelse 20,3 Kort videregående uddannelse 20,1 Mellemlang videregående uddannelse 17,8 Lang videregående uddannelse 9,6 Anden uddannelse 23,8
Flere guides på www.bt.dk/plus ER DU I FAREZONEN? Her rammer gigten hårdest Nordjylland: 20,0% Midtjylland 18,5 % Hovedstaden: 17,7% Syddanmark: 20,4% Sjælland: 24,3% Kilde: Sundhedsprofil2010.dk Fordeling: 17,7 % 18,5 % 20,0 % 20,4 % 24,3 %
Sådan undgår du gigt-smerter ER DU I FAREZONEN? Opdag gigt i tide 35.000 danskere døjer med smerter i led og ryg uden at vide, hvad der er galt Har du ondt i knæet, armen eller andre steder på kroppen lige nu? Så kan det være, at du er et af de 35.000 mennesker, som Dansk Reumatologisk Selskab anslår lider af leddegigt uden at vide det. - Det er et rigtig højt tal, og derfor er det vigtigt, at folk kommer til lægen og får stillet diagnosen. Jo hurtigere man får medicin, des bedre er chancerne for, at man undgår følgevirkningerne, siger speciallæge Karen Lisbeth Faar-vang fra Dansk Reumatologiske Selskab. Uden behandling kan du i værste fald ende livet i en kørestol eller korte ti år af dit liv, fordi gigten kan lede til blandt hjerte-kar-sygdomme. - Dertil kommer, at man får en forringet livskvalitet, hvis man går rundt med smerter og problemer, fordi man ikke går til lægen og får medicinsk behandling for det, siger Karen Lisbeth Faarvang. Mange ender dermed i kategorien kroniske smertepatienter, der tæller over en million danskere, der hver dag døjer med kroniske smerter. Gruppen af kroniske smertepatienter tæller udover patienter med leddegigt også patienter med andre smertelidelser såsom andre typer gigt og migræne. - Det er vigtigt, at man sætter ind tidligt i forløbet, hvis man f.eks. mærker, at smerterne i musearmen eller i ryggen ikke går væk efter en uge eller 14 dage. Så må man til lægen. I første omgang handler det om at stoppe med de aktiviteter, der frembringer smerte. Skift arbejdsstilling eller prøv at lave øvelser, der kan træne det væk, så det ikke spreder sig, siger smerteforsker Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet. Kroniske smerter karaktiseres ved, at man har lidt af smerterne i over et halvt år. Smerterne er ofte så uoverskuelige, at patienterne skruer væsentligt ned for aktiviteten i hverdagen, fordi de frygter de efterfølgende smerter. - Man må aldrig blive passiv og bare fylde sig med medicin. Det er enormt vigtigt at holde kroppen i gang. Hvis man ikke får styr på smerten tidligt i forløbet, kan den sprede sig og blive til kroniske smerter, siger Lars Arendt-Nielsen.
Flere guides på www.bt.dk/plus ER DU I FAREZONEN? Test dig selv for symptomer 700.000 danskere oplever led- eller rygsmerter. For de langt fleste er problemerne heldigvis forbigående. Men for ca. 10 pct. skyldes led- og rygsmerterne ledde- eller rygsøjlegigt. Gigt kan ramme alle - både børn, voksne og ældre - men med tidlig behandling og kontrol kan gigtsygdomme som leddegigt og rygsøjlegigt ofte bremses. Denne test kan indikere, om du muligvis har symptomer på leddegigt eller rygsøjlegigt og derfor bør søge læge. Slidgigt er en anden type gigt, som denne test ikke omfatter. Testen er udviklet af Dansk Reumatologisk Selskab det videnskabelige selskab for gigtlæger i Danmark. Test Har du smerter i led eller ryg? Har smerterne haft en varighed på mindst en måned? Er smerterne værst om morgenen? Oplever du stivhed i led eller ryg i mindst en time efter du er vågnet? Oplever du en markant bedring i smerterne ved fysisk aktivitet? Gør det ondt i hånden, når du giver håndtryk? Vågner du på grund af rygsmerter? Har du tilbagevendende baldesmerter? Bliver dine led- og rygsmerter markant værre i løbet af dagen? Er dine led- og rygsmerter ofte værst om aftenen? Kan du svare ja til et eller flere af disse spørgsmål bør du tage hele testen, og se om dine symptomer indikerer, at du har tegn på gigt på www.gigttesten.dk
10 Sådan undgår du gigt-smerter FOREBYG Slip for gigt - helt naturligt Hold vægten og udskyd smertefuld gigt med mindst 10 år, viser ny dansk forskning Hvis du vil slippe for stærke gigtsmerter og stive led, skal du tænke meget mere på din vægt. Forskning viser således, at vægten har helt afgørende indflydelse på din risiko for senere i livet at blive ramt af folkesygdommen, som 700800.000 danskere nu hver dag må slås med. Forskere ved Syddansk Universitet har fundet ud af, at du kan udskyde risikoen for slidgigt med mere end 10 år bare ved at holde normalvægten. Måske kan du helt undgå sygdommen. - Vores undersøgelser slår fast, at det er ekstremt vigtigt at holde et normalt BMI (Body Mass Index) omkring 20-21. Stiger det til bare 24-25, har man tre gange større risiko for at få slidgigt i knæet, og ryger BMI op på 30, er gigtrisikoen mere end 8 gange forhøjet. Så der er virkelig vundet mange gode ekstra år -uden smerter og med funktionsevnen i behold -ved at tænke på vægten, siger Ewa M. Roos, professor ved Syddansk Universitet og førende dansk forsker i gigtsygdomme. Lotte Birk Thomsen, klinisk diætist på Gigthospitalet i Gråsten og medforfatter til gigtkogebogen Sunde opskrifter, frygter, at danskernes overvægt kan føre til et boom af gigtramte: - Udviklingen er bekymrende. På gigthospitalet forsøger vi hver dag at hjælpe de mange, som på grund af overvægt har fået gigt alt for tidligt - typisk i form af knæog hoftesmerter. Bare ved at smide nogle få kilo får de fleste en mærkbart forbedret livskvalitet. En undersøgelse viser, at hvis man som gigtramt smider bare 10 procent af sin overvægt, får man sin funktionsevne forbedret med ikke mindre end 28 procent, siger diætisten, der står bag opskrifterne i den nye gigtkogebog. - Kosten kan ikke helbrede gigt. Det er der ikke klar dokumentation for. Men en sund og varieret kost er dog meget vigtigt i både forebyggelse og behandling, siger Camilla Delègue, konsulent i Gigtforeningen og medforfatter af gigtkogebogen.
11 Flere guides på www.bt.dk/plus FOREBYG Motion der forebygger Al slags motion, som ikke overbelaster kroppens led og muskler for meget, forebygger slidgigt. Man skal have 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen - her er en række gode forslag: GÅTURE Ret nem måde at få den daglige motion på. Det kræver ikke andet udstyr end påklædning, der passer til vejret, og nogle ordentlige sko, som støtter foden, har god pasform og er forsynet med stødabsorberende såler. SVØMNING Styrker og smidiggør muskler og led. Vand-modstanden holder leddene i gang uden tyngden fra kropsvægten. RONING Når du ror, bruger du alle de store muskelgrupper. Så på én og samme gang får du dyrket den generelle motion, samtidig med at du styrker musklerne i lår, lægge, balder, ryg, mave, overkrop og arme. CYKLING Du kan selv justere, hvor hårdt og hvor længe du motionerer. Cykling er mere skånsomt mod benenes led end f.eks. løb. Brusken belastes mindre. FITNESS God træning af forskellige muskelgrupper. Derudover bør man supplere med relevante opvarmnings- og strækøvelser.
12 Sådan undgår du gigt-smerter FOREBYG Snyd slidgigten - seks gode råd Skift stilling ofte Fastlåste arbejdsstillinger øger risikoen for at udvikle slidgigt. Pauser Det er vigtigt at holde pauser, hvor du bruger andre muskler, koncentrerer dig om andre ting. Pas på med løft Tunge løft kan give forskellige skader, der øger risikoen for at udvikle slidgigt. Træn fornuftigt Brug hovedet, når du dyrker motion. Risikoen for skader i muskler og led stiger i takt med øget intensitet og belastning. Især hvis du i forvejen har problemer med dine led og muskler. Spis varieret Undersøgelser dokumenterer, at en sund og alsidig kost med meget grønt og frugt forebygger gigt. Få nok kalk og D-vitamin. N-3 fedtsyrer modvirker betændelse i leddene. Hold vægten nede Overvægt øger risikoen for slidgigt. Jo kraftigere du er, des større er belastningen på led, muskler og ryg. Sådan forebygger du Hvis man dyrker regelmæssig motion, kan man forebygge slidgigt, eller man kan man forhindre, at sygdommen forværres. Motion styrker både muskler, knogler og led. Stærke muskler er vigtige, fordi de aflaster og bevæger leddene. Hvis man er fysisk inaktiv, bliver musklerne for svage til at støtte leddene. Motion nærer ledbrusken Ledbrusk består af enkelte bruskceller, som omgives af bruskmasse. Når du bevæger dine led, ledes der affaldsstoffer ud og næringsstoffer ind i leddene, så bl.a. ledbrusken bliver stimuleret med næring. Brusken har behov for næring for at opretholde sin normale tykkelse og dermed fungere normalt. Hvis man ikke bruger sine led regelmæssigt, kan bruskcellerne dø, fordi de ikke får næring nok. Herved forsvinder ledbrusken, og slidgigten opstår. Kilde: Reumadoktor.dk
Flere guides på www.bt.dk/plus 13 FOREBYG Forebyggende øvelser Nakke Du kan holde din nakke stærk og sund og forebygge skader og gener, hvis du træner bevægeligheden i din nakke og styrker dine nakkemuskler. 2 SID PÅ EN STOL Sæt pegefingeren på hagen og 1 tommelfingeren på brystet. Træk hagen væk fra pegefingeren og lav en dobbelthage. Du skal kunne mærke et stræk i nakkemusklerne. Hold spændingen i to-tre sekunder. Gentag bevægelsen 8-12 gange. 3 Hofter Du kan holde dine hofter stærke og sunde og forebygge skader og gener, hvis du træner bevægeligheden i dem og styrketræner musklerne omkring hofterne. LIG PÅ RYGGEN Bøj benene og hold armene ned langs siden. Løft bækkenet op fra underlaget, indtil du hviler på skulderbladene. Hold stillingen i to-tre sekunder. Sænk bækkenet langsomt igen. Gentag øvelsen 8-12 gange. Knæ Du kan holde dine knæ stærke og sunde og forebygge skader og gener ved at lave styrketræning af musklerne omkring dine knæ. STÅ med stor afstand mellem fødderne, det ene ben foran det andet. Lad tæerne pege lige frem. Læg vægten på det forreste ben ved at bøje i knæ og hofte. Knæet skal holdes direkte over anklen og må ikke presses ind over foden. Gentag øvelsen 8-12 gange med hvert ben. Se mange flere gode øvelser på gigtforeningen.dk.
14 Sådan undgår du gigt-smerter NATURMEDICIN Naturlægemidler kan hjælpe 700.000 danskere kan have gavn af naturens eget apotek En række undersøgelser viser, at naturmedicin kan hjælpe de over 700.000 danskere heriblandt et stigende antal yngre, der er plaget af gigt. Blandt andet har forskere fundet ud af, at specielt naturlægemidlerne hyben, ingefær, fiskeolie og avocado-sojabønne-ekstrakt kan hjælpe gigtpatienter med deres smerter. - Flere studier har vist, at hybenmidler effektivt kan lindre smertesymptomer hos patienter med gigt. En anden fordel er også, at de fleste naturlægemidler desuden giver meget få bivirkninger, så det er næsten risikofrit at tage dem, siger Henning Bliddal, professor i reumatologi ved Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital, der er i gang med et meget omfattende forskningsprojekt om hybens virkning mod gigt, som forventes offentliggjort i slutningen af året. Men også ingefær har en smertelindrende virkning. Henning Bliddal forklarer, at det smertelindrende stof i ingefæren, gingerroler, minder om det smertestillende præparat ibuprofens aktive indholdstof. Dog skal man være opmærksom på, at det smertelindrende i ingefæren forsvinder, hvis man varmer det op. Han henviser til, at man kun skal prøve ét naturlægemiddel ad gangen, og at man skal konsultere sin egen læge inden brug. Han understreger, at naturlægemidler ikke er mirakelmidler, men at det kan være et godt alternativ til den almindelige lægelige behandling. Se her hvilke midler, der måske kan hjælpe dig. HYBEN Hybenpulver (bl.a. Litomove) har en dokumenteret virkning på både slid- og leddegigt - flere gange bedre end almindelig smertestillende medicin. Hyben hæmmer de hvide blodlegemers tendens til at samle sig i betændte led. BIVIRKNING: Tilsyneladende ingen ved normal dosis. GLUCOSAMIN Har i forsøg vist sig at kunne styrke og genopbygge ledbrusk, lindre ledsmerter og forbedre bevægeligheden i leddene. Det er dog ikke nogen mirakelkur. Ny forskning har vist, at nogle produkter virker, mens andre ikke gør. BIVIRKNING: Milde gener fra mave/tarm, hovedpine, udslæt.
Flere guides på www.bt.dk/plus 15 NATURMEDICIN INGEFÆR Ingefær har vist sig at kunne mindske gigtsmerter. Modvirker klart betændelse i leddene. Dosis af ingefær-ekstrakt skal ligge mellem 170 og 510 milligram. BIVIRKNING: Lette mavesmerter i sjældne tilfælde. ADVARSEL: Gravide må ikke bruge ingefær som kosttilskud. HJULKRONE Olien (Borago-olie) udvundet af planten er rig på den flerumættede fedtsyre GLA, der hæmmer betændelse. Lægelig forskning har dokumenteret, at det kan dulme smerter, især hos leddegigtramte. BIVIRKNING: Evt. lidt kvalme. AVOCADO/SOJA EKSTRAKT Ekstrakten (1/3 avocado-olie og 2/3 sojabønne-olie) kan ifølge en videnskabelig analyse (cochrane) lindre smerter hos personer med slidgigt i hofte- og knæled. BIVIRKNING: Halsbrand og kvalme i sjældne tilfælde. KÆMPENATLYS Olie udvundet af kæmpenatlysplantens frø indeholder den flerumættede fedtsyre GLA, der kan hæmme betændelser og modvirke smerter. Kan lindre smerter, ømme led og morgenstivhed hos personer med gigt. BIVIRKNING: Evt. luft i maven og oppustethed. CHONDROITIN Stoffet chondroitin findes naturligt i menneskers brusk. Flere undersøgelser viser, at chondroitin har en lille effekt på smertelindring på knæ og hofte for slidgigtspatienter. Testpersonerne fik 1200 mg i undersøgelserne. BIVIRKNING: Der har været rapporteret bivirkninger med relation til mavetarmkanalen som mavesmerter, kvalme, opkastning, diarre og forstoppelse. FISKEOLIE Fiskeolie kan lindre morgenstivhed i leddene hos gigtpatienter. N-3 fedtsyrerne omdannes i kroppens celler til stoffer, som kaldes eikosanoiderne. Disse stoffer har i forsøg vist sig at have en tydelig betændelsesdæmpende virkning. BIVIRKNING: Du kan få opstød med fiskesmag. Du kan også få løs afføring. ADVARSEL: Tag ikke fiskeolie sammen med blodfortyndende medicin. DJÆVLEKLO Knoldplanten har i forsøg vist sig at kunne linde slidgigt-symptomer og smerter i benene. Har ifølge flere forskere en lige så god virkning som almindelig receptfri medicin mod smerter. Der anbefales en daglig dosis på op til 950 milligram. Kan fås i form af te. BIVIRKNING: Kvalme eller diarré i sjældne tilfælde. CALCIUM/ D-VITAMIN Knoglerne skal have nok calcium hele livet, og D-vitamin øger optagelsen af calcium. Kan måske delvis modvirke gigtsymptomer. BIVIRKNING: Voksne bør ikke indtage mere end 50 mikrogram (2000 IU) og børn højest 25 mikrogram (1000 IU) D-vitamin dagligt. D-vitamin-forgiftning kan medføre manglende appetit, kvalme, opkastning og forstoppelse.
16 Sådan undgår du gigt-smerter NATURMEDICIN FOLINSYRE Det anerkendte Cochrane Center har samlet resultaterne fra de bedste kliniske studier i én pulje til en samlet vurdering. Her blev det fundet, at personer med leddegigt, der medicineres med Methotrexat kan opnå en reduktion i bivirkninger fra bl.a. mundens slimhinder og mavetarmkanalen ved på samme tid at indtage tilskud af folat. Det anbefales, at der tages 1 mg om dagen undtagen den dag, hvor man tager Methotrexat. Advarsel : Bør ikke tages sammen med lægemidlet Methotrexat. BIVIRKNING: Den særlige form for blodmangel som forårsages af mangel på folat, kan ligeledes skyldes mangel på vitamin B12. Tilskud med folinsyre kan således skjule mangel på vitamin B12. Det kan resultere i, at manglen på vitamin B12 diagnosticeres senere end ellers. GRØNLÆBET MUSLING Måske kan ekstrakt fra den grønlæbede musling hjælpe personer med slidgigt. Få undersøgelser viser, at muslingen kan virke smertelindrende og kan øge bevægelsen i slidgigtramte led. Den grønlæbede musling kan også have den samme effekt på leddegigt. Men det skal understreges, at der skal flere undersøgelser til for at påvise en videnskabelig effekt. Daglig dosis på 200 mg, hvis det tages som lipidekstrakt. BIVIRKNING: Bivirkninger er sjældne. Der er dog set eksempler på maveubehag, kvalme, luft i maven, diarré, væskeansamlinger og hududslæt. SOLBÆROLIE Olie udvundet af frø fra solbær indeholder den flerumættede fedtsyre GLA (Gamma-linolensyre), der kan hæmme betændelsesprocesser. En samlet vurdering af den videnskabelige litteratur foretaget af det anerkendte Cochrane Collaboration viser, at tilskud af GLA (givet som hhv. solbær-, kæmpenatlys- og borago-olie) synes at virke lindrende på smerter, morgenstivhed og ømme led hos personer med leddegigt. BIVIRKNING: GLA kan have bivirkninger som kvalme, opkastning, luft i maven, diarré og oppustethed. MSM MSM (methyl-sulfonyl-methan) er et svovlholdigt stof, som bl.a. forefindes i frugt og grøntsager samt i ledbrusken hos mennesker og dyr. Et studie viser, at MSM har en smertelindrende effekt for folk med slidgigt i knæene. Samtidig opnåede de bedre funktionalitet i knæene. Et andet studie viser, at for folk med slidgigt, skulle der være en dokumenteret effekt, hvis man kombinerer MSM med Glukosamin. BIVIRKNING: Da MSM ikke er velundersøgt i kliniske afprøvninger har man ingen sikker viden om bivirkningsprofilen ved brug af dette præparat. I ovennævnte videnskabelige undersøgelse fandtes milde bivirkninger som maveubehag ved brug af MSM. Sikkerheden ved brug af MSM bør dog undersøges nærmere. ADVARSEL: Produktet skal opløses i rigelige mængder vand. Samtidig indeholder produktet en stærk koncentration af Natriumklorit, som kan give meget ubehag. PILEBARK Bark fra piletræet indeholder det smertestillende stof salicin, som i kroppen omdannes til salicylsyre. Kan bl.a. bruges som smertestillende middel, hvis man lider af kroniske lændesmerter. Kan også bruges ved lidgigt i knæ og hofte. BIVIRKNING: Bl.a. mavesmerter, øget tendens til blødning.
Flere guides på www.bt.dk/plus 17 NATURMEDICIN Gode råd når du skal vælge alternativ behandling Få stillet en diagnose og vælg behandling herefter. Vær opmærksom på, at der er tale om symptombehandling ikke helbredelse. Fravælg aldrig den konventionelle behandling. Vær opmærksom på, at selv lettere symptomer kan skyldes mere alvorlige sygdomme. Hvis man er i tvivl, bør man altid konsultere sin læge, der således kan udelukke andre årsager til symptomerne. Prøv blot ét præparat eller én behandling ad gangen. Ellers kan det være svært, at finde frem til det, der rent faktisk virker. Tal med din læge. Spørg bl.a. ind til, hvorvidt den alternative behandling kan påvirke din sygdom eller den medicin, du tager. Brugen af naturmedicin bør endvidere drøftes med den læge, der vejleder i forbindelse med en operation. Medbring i alle tilfælde præparaterne i original emballage. Vær opmærksom på bivirkninger. Stop med brugen, hvis du registrerer en uønsket virkning. Ved bivirkninger oplevet i forbindelse med brug af hhv. naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparat bør disse rapporteres til Lægemiddelstyrelsen. Fortæl din læge om dine oplevelser. Lægen kan hjælpe dig med at rapportere en uønsket bivirkning, eller du kan gøre det selv på www. meldenbivirkning.dk. Ved naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater er der vedlagt en indlægsseddel. Denne bør altid læses grundigt igennem før brug. Undersøg om der er dokumentation for virkning og sikkerhed ved brugen.
18 Sådan undgår du gigt-smerter MOTION MOD GIGT Træn kroppen i vand Foto: Gigtforeningen Ingen vægt på leddene betyder smertefri og behagelig træning Hvis det er svært at få gang i den genopbyggende træning, så er der hjælp at hente i svømmehallen. Gigtforeningen tilbyder smertefri motion i foreløbig 43 svømmehaller fordelt over hele landet. Her kan danskere med ondt i ryg, nakke eller skuldre, eller med slidgigt i f.eks. knæene, gratis træne smerterne væk. Yderligere 40 svømmehaller står på venteliste til at få uddannet deres livreddere i træningssystemet. - I Gigtforeningen har man i mange år trænet folk med alvorlige gigtsygdomme i varmtvandsbassiner. I vand er der ingen vægt på leddene, så træningen kan foregå uden smerter. Det øger lysten til at motionere, siger Lene Mandrup Thomsen, der er fysioterapeut i Gigtforeningen. Det er ikke kun det varme vand, men især vægtløsheden, der gør forskellen, så nu har Gigtforeningen flyttet træningen fra særlige behandlingssteder ud til landets kommunale svømmehaller. Henning Bliddal, forskningsprofessor, overlæge og førende forsker i gigt ved Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital, håber, rigtig mange danskere vil begynde på vandtræningen. - Har man begyndende problemer med et led, f.eks. lidt seneskedebetændelse, kan man starte i det små derhjemme med at træne hånden i en spand varmt vand. Alene dét vil ofte have en god effekt og give lyst til at træne videre i et bassin. Varmen blødgør leddene, så man kan komme ud i yderstillinger uden at belaste leddene uhensigtsmæssigt. Føler man sig stiv i et eller flere led, er det vigtigt at starte tidligt på træningen - før slidgigten for alvor udvikler sig, siger Henning Bliddal.
19 Flere guides på www.bt.dk/plus MOTION MOD GIGT Gode øvelser i vand ARME OG SKULDRE PLADEPJASK: 1. Stå med det ene ben foran det andet.. 2. Grib om to svømmeplader på den korte led. 3. Pres pladerne mod kroppen, så du letter. 4. Før pladerne til overfladen, så du synker igen. Gentag 8-10 gange. 1 2 LÆND OG MAVE SURFING: 1. Sæt en fod på hver sin svømmeplade. 2. Kontrollér pladerne, lad dem slippe bunden, så du»sidder i vandet «. 3. Find balancen. 4. Bevæg dig i alle retninger og undgå, at pladerne slipper fra dig. 3 AFKOBLING OG VELVÆRE HASESTRÆK: 1. Sæt en håndvægt fast om højre ankel. 2. Stå med ryggen op ad bassinvæggen. 3. Løft det let strakte højre ben op til vandoverfl aden. 4. Mærk strækket bag på benet. Hold strækket 20 sekunder, mens du trækker vejret dybt og roligt. Gentag 2-3 gange - skift så ben og gentag øvelsen. 4 HOFTER OG BEN BENSVING: 1. Stå med siden til bassinkanten med let bøjede ben. 2. Hold fast i kanten med en hånd. 3. Bevæg benet strakt fremad og tilbage. 4. Hold overkroppen stille. Gentag 8-10 gange. Se mange flere gode øvelser under vand på gigtforeningen.dk.
20 Sådan undgår du gigt-smerter MOTION MOD GIGT Løb fra dine gigt-smerter Det er veldokumenteret, at motion har stor betydning, når de første gigtsymptomer sætter ind Daglig træning kan bekæmpe gigtsmerter lige så effektivt som smertestillende piller, viser forskning fra Syddansk Universitet. - Motion er virkelig effektiv medicin, ofte bedre end piller. Vores forsøg viser, at hvis man har gigt og træner regelmæssigt i 6-8 uger - en halv times tid de fleste af ugens dage - kan det i betydelig grad dæmpe ens smerter og give bedre bevægelighed, siger Ewa M. Roos, gigtforsker og professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet i Odense. Virker som Panodil - Den smertedæmpende effekt ved at træne svarer til den, man får ved at tage 4 gram Panodil daglig i samme periode. Motion er simpelthen det perfekte smertelindrende middel. Vi har efterhånden set en hel del eksempler på, at folk med slidgigt ved at motionere regelmæssigt kan undgå den operation i f. eks. knæet, som de ellers stod på venteliste til at få foretaget, siger Ewa M. Roos. Løb, boldspil, styrketræning, balanceøvelser og yoga er, ud over træning i vand, typer motion, som er velegnet til at modvirke gigtsymptomer. Ved træningen holdes vægten i skak, og muskler og led styrkes. Samtidig producerer kroppen bl. a. endorfiner, som modvirker smerter. Gigtprofessor Ewa M. Roos anbefaler 30 minutters daglig motion eller så ofte, det er muligt. Har man allerede gigt, kan man også ofte få god hjælp af fysioterapi, meditation, yoga og musik. Gigtsmerter giver ofte spændte muskler, der igen kan medføre stress og angst. Med hjælp fra f. eks. en god fysioterapeut kan musklerne løsnes igen. Også akupunktur og zoneterapi kan hjælpe mod gigt.
21 Flere guides på www.bt.dk/plus MOTION MOD GIGT Gode råd - sådan dæmper du smerten Afspænding Typer: Fysioterapi, meditation, yoga og musik Sådan virker det: Smerter leder ofte til spændte muskler, der kan føre til stress og angst. Derfor skal musklernes løsnes. Stimulationsbehandling Typer: Akupunktur, kiropraktik, zoneterapi, akupressur, kuldebehandling, musik og magnetbehandling. Sådan virker det: Stimulationsbehandling, hvor nerverne bliver stimuleret af nåle, massage eller andet mindsker smerter. Vinterbadere har gavn af kulden, fordi den nedsætter nerveledningens smerte. Musik kan ligeledes aflede hjernens nervesystem. Motion Typer: Vand, bold, balance, yoga, løb og styrketræning. Sådan gør du: Sørg for at komme i den bedst mulige form, så du kan stå imod smerten - også selv om det gør ondt i begyndelsen. Under træning udløser kroppen endorfiner, og det virker smertenedsættende. Psykologisk behandling Typer: Kognitiv psykologi, psykoterapi og hypnose. Sådan virker det: Smerte kan føre til psykiske problemer som depression, søvnløshed, koncentrationsproblemer, angst, stress og problemer med sexlivet. Her er det vigtigt at få psykologhjælp. Kost og vitaminer Typer: Fiskeolie, D og B-vitamin, chili, pebermynte, ingefær, hvidløg, almindelige løg, kryddernelliker, hyben, fede fisk og sojabønner Sådan virker det: Flere fødevarer kan lindre smerterne. Ligesom både D-vitamin og fiskeolie kan have en gavnlig virkning på især gigtpatienter. Se mere Naturmedicin Typer: Matrem, asp, røllike og djævleklo, mfl. Sådan virker det: Naturmedicin kan have samme effekt som pillen Ibuprofen. I modsætning til pillen, der blandt andet kan give mavesår, har naturmedicinen færre bivirkninger. Men der er dog ikke videnskabeligt belæg for virkningen. Latter Typer: Grin igennem helt ned til maven. Sådan virker det: Omgiv dig med folk, der får dig til at grine. Det udløser nemlig endorfiner, som virker smertenedsættende. Tab dig Typer: Masser af motion og sund kost Sådan virker det: Er du overvægtig, øger du risikoen for at pådrage dig gigt og andre sygdomme, der leder til kroniske smerter. Meget kan undgås, hvis du taber dig. Lider man allerede af smerter, kan det mindske smerterne at tabe sig, så du ikke belaster leddene med de ekstra kilo.
22 Sådan undgår du gigt-smerter BEHANDLING Hurtig behandling er nøglen til succes Danmark er i front, når det gælder behandlingen af gigt - I Danmark er vi rigtig gode til at behandle gigt. Det kræver, at man får stillet en diagnose hurtigst muligt, og at behandlingen bliver startet med det samme, siger overlæge dr. med. ved Glostrup Hospital og lektor ved Københavns Universitet, Merete Hetland, som for nylig forsvarede sin doktordisputats om fremskridt i behandling af leddegigt i Danmark. Hun bakkes op af ledende overlæge på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg og næstformand i Dansk Reumatologisk Selskab, Ulrich Fredberg. - Den bedste behandling er simpelthen hurtig behandling. Så undgår man, at betændelsen i leddene lige så stille gnaver leddene i stykker, siger han. Ulrich Fredberg understreger, at det er meget vigtigt, at behandlingen starter så hurtigt som muligt, fordi man på de måde kan undgå, at leddene går i stykker. Han fortæller videre, at gigten kan være invaliderende og i yderste konsekvens være livstruende. Han peger på, at der i behandlingen af gigt også bliver set på ko-morbiliteten, dvs. de følgesygdomme som for eksempel hjertekar-, nyre- og lunge-sygdomme, der kan opstå i forlængelse af leddegigt. Det er nu en integreret del af gigtbehandlingen i dag, fortæller han. Merete Hetland forklarer, at grundbehandlingen af leddegigt i dag foregår ved at bruge medicinen Methotraxat, som er et billigt præparat, der er meget effektivt mod leddegigt. Hvis patienten har hævede led, bliver det behandlet med indsprøjtninger med binyrebarkhormon. Derefter skal effekten måles, for at se om medicinen skal op- eller nedjusteres og om der evt. skal suppleres med anden medicin for at bremse betændelsestilstanden i de syge led. - Hvis det ikke hjælper, tyer man til tre stofsbehandlingen. Her bruger man ofte Salazopyrin og Plaquenil i kombination med Methotraxat. Det effektiviserer behandlingen, siger overlæge Ulrich Fredberg. Hvis den traditionelle behandlingsform ikke hjælper, så vælger lægerne at bruge biologisk medicin, som er en slags antistoffer. - Det er en effektiv behandling, der gives i kombination med Methotraxat, men det er en meget dyr behandlingsform og medicinen kan give alvorlige bivirkninger, siger Merete Hetland og henviser til, at en behandling for en patient om året løber op i ca. 120.000 kr. Leddegigt kan ikke helbredes, men ved hjælp af medicin kan symptomerne dæmpes og bevægefunktionen bevares, så man kan få et godt liv.
Flere guides på www.bt.dk/plus 23 BEHANDLING Medicin mod gigt Hvordan behandles leddegigt? Målet med en medicinsk behandling er dels at dæmpe betændelsesaktiviteten og dels at nedsætte smerterne. Fysio- og ergoterapeutbehandling foregår med henblik på at bevare ledfunktion og muskelstyrke. Information og rådgivning : Det kan være i form af gigtskoler. Sociale foranstaltninger : For eksempel studie- og erhvervsvejledning, revalidering, eventuelt førtidspension. Hvilken medicin bruger man? Der er mange medikamenter til rådighed ved behandling af leddegigt. De virker meget forskelligt og skal dække en række forskellige mål i behandlingen. Den medicinske behandling har til formål at: dæmpe symptomer (for eksempel smerter), undertrykke sygdomsaktivitet (regulere immunsystemet), behandle følger af organskader (eksempelvis af hjertesvigt og forhøjet blodtryk), behandle andre sygdomme (komplikationer som for eksempel infektioner) Smertestillende midler (analgetika): dil), kodein og tramadol (Dolol). Stofferne findes i mange forskellige præparater med forskellige handelsnavne. Langsomtvirkende gigtmidler: Dette er en gruppe lægemidler af vidt forskellig kemisk karakter med den fælles egenskab, at de efter uger eller få måneder kan bringe gigtbetændelsen under kontrol hos 50-70 procent af patienterne. De hyppigst anvendte lægemidler i denne gruppe er Methotrexat og Salazopyrin. Valg af behandling afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, om der er udsigt til, at symptomerne vil kunne svinde, eventuel forekomst af andre sygdomme og patientens accept af behandlingen. Binyrebarkhormoner Har en hurtigt smertestillende og betændelsesdæmpende virkning. Hyppigt anvendes prednisolon i tabletform, indtil de langsomtvirkende gigtmidler begynder at virke. Binyrebarkhormon kan også med fordel indsprøjtes i led, seneskeder og slimsække, der er sæde for langvarig betændelse. Biologiske antireumatika De virksomme stoffer er midler som paracetamol (Pamol, Pano- De seneste års øgede kendskab Lavet i samarbejde med til sygdomsmekanismerne ved leddegigt har gjort det muligt at udvikle lægemidler, der er specifikt rettet imod betændelsesfremmende celler eller signalstoffer. Disse lægemidler omfatter stoffer rettet mod TNF-alfa (tumor nekrose faktor alfa): Remicade, Humira, Enbrel og Simponi. Desuden anvendes stofferne Rituximab (rettet mod B-lymfocytter), Roactemra (rettet mod IL-6) og Orencia (rettet mod T-lymfocytter). Denne gruppe lægemidler anvendes fortrinsvis i kombination med Methotrexat og gives ved utilstrækkelig effekt af behandling med langsomtvirkende gigtmidler og har medført en bedring hos ca. 3/4 af disse patienter
Få meget mere indhold på B.T. Plus Sundhed Forbrug Motion Slank Bil og camping Se mere på bt.dk/plus Rejser