FEMERNFORBINDELSEN, GODSFORBLÆNDELSEN

FEMERNFORBINDELSEN, GODSFORBLÆNDELSEN Kilde: "Femern Bælt forbindelsen og miljøet" Godstransport med lastbil Det står helt klart for os, at det er godstransport med jernbane, der er det store dyr i åbenbaringen. Samtidig står det klart, at stort set al godstrafi k i Danmark foregår med lastbil. Danmark er simpelthen for lille til jernbanegodstrafi k. Det har alle erkendt. Trædestenen Det er jernbanegodstrafi k mellem det øvrige Skandinavien og Europa det drejer sig om. Sjælland, Lolland og Falster er trædestenen, der skal forbinde Sverige med Tyskland. Øresundsbroen og Storebæltsbroen er allerede elementer i et internationalt transportnet og nu mangler kun den faste forbindelse over Femern Bælt. På nuværende tidspunkt er der ikke truffet politisk beslutning om etablering af en fast forbindelse. Transportmidler - prognoser. I "Femern Bælt rapporten" redegøres for de seneste miljømæssige resultater af de undersøgelser, der knytter sig til såvel broanlæg som landanlæg. I den lille tabel, som er taget fra rapporten, er der gengivet to scenarier, som viser hvilke og hvor mange transportmidler, der vil krydse den faste forbindelse pr. dag. Det interessante ved prognoserne er lastbil- og godsvognstallet. Afhængig af hvilke prognoser man vælger, stiger lastbiltallet mellem 17% og 48%. Antallet af godsvogne stiger mellem 25% og 72% igen afhængig af prognosevalget. I begge tilfælde er der tale om meget store forskelle, og det er ikke svært at forestille sig, at tilhængere af Femern projektet vil føle sig foranlediget til at pege på de høje prognosetal, for at fremme deres sag. 6 11236_SSG_marts_2006.indd 6 13/03/06 15:12:19

Femernforbindelsen. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at Femernforbindelsen inkl. de nødvendige landanlæg vil beløbe sig til ca. 6 mia. Euro eller ca. 45 mia. kr. Set i forhold til de trafi kmængder, som i 2025 vil passere broanlægget, nemlig op til 11.700 køretøjer og 2.900 godsvogne, kan man godt tillade sig at mene, at Femern-forbindelsen er et meget dyrt projekt. For at undersøge betingelserne for, om den private sektor ville være rede til at fi nansiere en fast forbindelse, blev der i 2001 iværksat en spørgerunde. De private aktører fandt, at de fremtidige indtægter fra projektet var utilstrækkelige til at understøtte en privat investering, og for usikre bl.a. på grund af konkurrencen fra andre transportmidler (færger) og ruter (Storebælt). Da man fandt, at beslutningsgrundlaget kunne forbedres på en række områder, blev der taget initiativ til en opdateret trafi kprognose samt en analyse af jernbanesektorens betalings evne. Når vi som udenforstående læser, at der på grund af tvivl om rentabiliteten i projektet udarbejdes en opdateret trafi kprognose m.m., må der virkelig sættes spørgsmålstegn ved, om det er et reelt beslutningsgrundlag, der er tilvejebragt. Gods på bane - gods på lastbil. I rapporten Godsstrømme udgivet af Transport- og Energiministeriet i 2003 kan man læse, hvordan de internationale godsstrømme er mellem Danmark og resten af Europa. International godstransport på bane er ikke nær så udbredt som transport med lastbil og skib. Det skyldes især for lastbiltransportens vedkommende, at de lande, vi handler mest med, ligger inden for relativt korte transportveje set i international målestok. Godstransport på jernbane? Jernbane bruges ikke til godstransport mellem Danmark og Finland, Rusland og de Baltiske lande, og stort set ikke mellem Danmark og de centraleuropæiske lande. Kun i relation til Italien og Schweiz transporteres mellem 60 og 70% af godset med jernbane. Til gengæld er godsmængden forsvindende lille i forhold til den samlede samhandel. Vi tror ikke på prognosen Vi tror simpelthen ikke på de højt opskruede prognoser for godstransport med jernbane. Vi ser gerne så meget gods som muligt med jernbane, men ser ikke et behov for den store kapacitet som Nybygningsløsningen giver iøvrigt. 7 11236_SSG_marts_2006.indd 7 13/03/06 15:12:24

NYBYGNINGSLØSNINGEN GIVER PROBLEMER Roskilde Høje Tåstrup 2 1 Ny Ellebjerg 3 Køge Nord Ringsted 4 Køge Kollektiv trafi kanlæg Nybygningsløsningen Problemområder Kortgrundlag "Regionsplan 2005" Omkostningsoptimering! Nybygningsløsningen, som blev fravalgt i 1999, var på et anlægsteknisk højt niveau, idet tunneller indgik på visse strækninger for at skærme omgivelserne både boliger og natur mod støj og visuel forurening. I det forslag, som nu indgår i Strategirapporten, er der sket en såkaldt omkostningsoptimering, hvilket betyder, at tunnelanlæggene og andre miljøforbedringer er sparet væk i sammenligningen mellem de 4 løsninger. Gennem tætte byområder i Hvidovre. Fra Københavns Hovedbanegård og frem til Ny Ellebjerg station løber den nye bane inden for det eksisterende baneareal og parallelt med Køge Bugt S-banen. Ved Ny Ellebjerg kører banen videre mod nordvest til Vigerslev, hvorfra banen drejes nord om Grønttorvet og vest på ned mod Holbækmotorvejen, hvor denne krydser Vigerslevvej. Herefter skærer banen gennem Hvidovre langs nordsiden af Holbækmotorvejen frem til Avedøre Havnevej. Tunnelanlæg Denne strækning af banen går gennem tætte byområder og nødvendiggør ekspropriationer. Det er bl.a. på denne strækning, at tunnelanlæggene er sparet væk i sammenligningen mellem de 4 løsninger, og det vil givet medføre store gener for beboerne i området. Efter vores opfattelse er det helt nødvendigt at et etablere de nævnte tunnelanlæg, så støjen ikke bliver ulidelig. (Problemområde 1). Hvidovre-Brøndby-Vallensbæk Efter Avedøre Havnevej krydser banen over på sydsiden af Holbækmotorvejen og forløber her gennem kolonihaveområder tæt forbi Vallensbæk landsby og videre enten gennem eller syd om Vallensbæk sø. Den grønne kile Igennem mange år har staten opkøbt ejendomme i den grønne kile til rekreativt brug, og en stor del af kilen er i offentligt eje. Opkøbene er naturligvis sket for at tilføre den naturfattige Vestegn bedre friluftsmuligheder. Hvis Nybygningsløsningen gennemføres, vil denne smalle knap 2 km brede grønne kile bliver yderligere støjbelastet. Tæt bebyggede byområder ved Brøndby Strand, Vallensbæk og Albertslund mister værdifulde rekreative områder. Det er naivt at tro, at en elektrifi ceret stærkt trafi keret godsbane ikke ødelægger området. Og der er jo ingen idé i at bygge et helt nyt baneanlæg, hvis det ikke er stærkt trafi keret (Problemområde 2). Ishøj-Greve Banen krydser ud af den grønne kile og skærer ind imellem Ishøj industrikvarter og Ishøj landsby, inden den lægger sig på vestsiden af Køge Bugtmotorvejen videre syd på mod Greve. Her kan selve baneanlægget lige klemmes ind mellem motorvejen og de nye industribygninger. Helt galt går det ved Karlslunde, hvor både industriområder og nye boligbebyggelser under opførelse får banen som nærmeste nabo. (Problemområde 3). Fortsættes s. 10 8 11236_SSG_marts_2006.indd 8 13/03/06 15:12:37

Nybygningsløsningen gennem den grønne kile og langs Køge Bugt 9 11236_SSG_marts_2006.indd 9 13/03/06 15:12:40

NYBYGNINGSLØSNINGEN GENNEM BY OG LANDSKAB Billedet viser Den grønne kile set fra vest ind mod København. Jernbanens linieføring er vist med sort signatur. I forgrunden ses det store udfl etningsanlæg hvor Holbækmotorvejen møder frakørslen til Køge Bugt motorvejen. Vallensbæk Sø ses til venstre i billedets forgrund, Vallensbæk Landsby ses umiddelbart herefter ind mod København og lige til højre for jernbanen. Længere inde mod København anes de store kolonihaveområder som banen kører igennem. (foto: Ole Malling) Fortsat fra s. 8 Firemileskoven nedlægges På de næste par kilometer ødelægger banen Firemileskoven og støjbelaster den store fredede Karlstrup mose. Helt lakonisk meddeler rapporten, at.skoven er fredskov og som kompensation for det inddragede fredskovsareal, skal der etableres et erstatningsareal med en ny skov inden for det pågældende statsskovdistrikt. Problemet er bare, at det ikke er muligt så nær på byområderne i Solrød og Karlslunde at plante en ny skov. Det er et meget stort tab i landskabelig og rekreativ henseende, hvis banen gennemføres, og det er mere end 25 års spildt arbejde med at tilføre Vestegnen fl ere naturværdier. Netop sammenhængen mellem Karlstrup mose, Firemileskoven, Karlslunde skov og Karlstrup kalkgrav fi k for mere end 25 år siden staten til at opkøbe arealer til skovplantning. (Problemområde 3) Solrød - Jersie Banen kører videre langs motorvejen og passerer tæt forbi Solrød landsby i et kulturhistorisk særpræget landskab med mange kæmpehøje. Baneanlæggets el-master vil i høj grad forringe landskabet, og støjen vil ramme både Solrød og Jersie landsbyer. Køge Nord station Hvor banen krydser Køge-Roskildebanen bygges en helt ny station Køge Nord med skiftemulighed mellem S-tog og de to andre baner. Det er et meget kompliceret stationsanlæg med lange gangafstande, der skal overvindes, hvis man fra fjernbanen skal skifte til S-banen. Køge Å - Køge Ås Fra Køge Nord forløber banen langs nordsiden af motorvejen. Det nævnes, at.for at afværge eller minimere de negative konsekvenser for landskabet og påvirkningen af de fredede områder, skal der foretages en landskabelig tilpasning af anlægget i de sårbare områder ved Køge Å og ved Køge Ås. Det bliver en meget svær opgave (Problemområde 4). - Og så mod Ringsted På den sidste del af strækningen mod Ringsted krydser banen under Vestmotorvejen og tilsluttes et nyt udfl etningsanlæg, som er en forudsætning for etablering af Femernforbindelsen, og som indgår i basis 2015. "Omkostningsoptimeret" Projektet er, som vi nævnte indledningsvis, omkostningsoptimeret, hvilket betyder at anlægsomkostningerne er skåret ned på bekostning af miljøhensyn. Prisen er opgjort til 6,5 mia. kr., men vil realistisk set koste ca. 10 mia. kr., hvis der skal tages vidtgående hensyn til mennesker og miljø. 10 11236_SSG_marts_2006.indd 10 13/03/06 15:13:06

Billedet viser jernbanens passage af Greve, Karlslunde og Solrød bysamfund. I forgrunden vejen der forbinder Solrød Landsby med byområderne ved stranden. Jernbanens linieføring er vist med sort signatur. I billedets baggrund kiler banen sig mellem motorvejen og Karlslunde Landsby, hvorefter den drejer vest om Karlslunde rasteplads og pløjer sig vej gennem Karlslunde Skov Firemileskoven. Herefter strejfer den industriområdet ved Cementvejen inden den kører videre gennem området med de mange gravhøje ved Solrød Landsby. (foto: Ole Malling) Billedet viser jernbanens linieføring i området mellem Bjæverskov og Køge. I billedets midte ses Skulkerup Skov og længere ind mod Køge anes Vemmedrup. Skovene ved Køge Ås og Køge Å ses i baggrunden. (foto: Ole Malling) 11 11236_SSG_marts_2006.indd 11 13/03/06 15:13:10