Ny dagtilbudsstruktur

Ny dagtilbudsstruktur BUDGETFORLIG 2013-16 REVIDERET - JANUAR 2013 1

Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING OG PROCES... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Proces... 4 1.3 Opsamling af erfaringer... 4 1.4 Mulighed for at komme med forslag til ny dagtilbudsstruktur... 5 1.3 Opfølgning på erfaringer og forslag... 5 1.4 Videre proces... 5 2.0 ERFARINGSOPSAMLING... 5 2.1 Indledning... 6 2.2 Ledelse og samarbejde... 6 2.3 Sammensætning og opdeling af dagtilbud... 7 2.4 Forældresamarbejde herunder arbejdet i forældrebestyrelserne... 8 2.5 Tildelingsmodel... 9 2.6 Kort opsummering af erfaringsopsamlingen... 9 3.0 TILDELINGSMODEL...11 3.1 Indledning... 11 3.2 Tildelingsmodel før 1. august 2011... 11 3.3 Tildelingsmodel fra 1. august 2011... 11 3.4 Forslag til fremtidig tildelingsmodel... 11 3.5 Opsummering af forslag til fremtidig tildelingsmodel... 15 4.0 BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER...16 4.1 Baggrund og sigte... 16 4.2 Forudsætninger... 16 5.0 FORSLAG TIL DAGTILBUD MIDT...19 5.1 Sammensætning... 19 5.2 Geografi... 19 5.3 Bæredygtighed... 19 5.4 Sociale forhold... 20 5.5 Sammenhæng... 21 5.6 Sammenfatning Forslag til Dagtilbud Midt... 21 6.0 FORSLAG TIL DAGTILBUD NORDVEST...23 6.1 Sammensætning... 23 6.2 Geografi... 23 6.3 Bæredygtighed... 23 6.4 Sociale forhold... 24 6.5 Sammenhæng... 25 6.6 Sammenfatning forslag til Dagtilbud Nordvest... 26 7.0 FORSLAG TIL DAGTILBUD NORDØST...27 7.1 Sammensætning... 27 7.2 Geografi... 27 7.3 Bæredygtighed... 27 7.4 Sociale forhold... 28 7.5 Sammenhæng... 29 2

7.6 Sammenfatning forslag til Dagtilbud Nordøst... 29 8.0 FORSLAG TIL DAGTILBUD SYDVEST...31 8.1 Sammensætning... 31 8.2 Geografi... 31 8.3 Bæredygtighed... 32 8.4. Sociale forhold... 32 8.5 Sammenhæng... 33 8.6 Sammenfatning forslag til Dagtilbud Sydvest... 33 9.0 FORSLAG TIL DAGTILBUD SYDØST...35 9.1 Sammensætning... 35 9.2 Geografi... 35 9.3 Bæredygtighed... 36 9.4 Sociale forhold... 36 9.5 Sammenhæng... 37 9.6 Sammenfatning... 37 10.0 SAMMENFATNING FOR DEN NYE DAGTILBUDSSTRUKTUR...39 10.1 Indledning... 39 10.1 Enheder... 39 10.2 Institutioner... 39 10.3 Skoler... 40 10.4 Sociale forhold... 40 10.5 Konklusion... 41 3

1.0 Indledning og proces 1.1 Indledning Byrådet har besluttet, at den nuværende dagtilbudsstruktur skal ændres til en struktur med 5 dagtilbud. Vedtagelsen skete i forbindelse med budgetforliget 2013-16, hvor ændringen til 5 dagtilbud indebærer en årlig besparelse på 1,8 mio. kr. 1.2 Proces Forvaltningen har derfor iværksat en proces, som har inddraget repræsentanter for forældrebestyrelser, pædagogiske ledere, dagtilbudsledere, medarbejdere og repræsentanter for de faglige organisationer. Processen har haft et dobbelt sigte. Først en opsamling af erfaringerne med den nuværende struktur, dernæst har de mange interessenter haft mulighed for at komme med deres bud, på hvordan en kommende struktur med 5 dagtilbud kan se ud. 1.3 Opsamling af erfaringer De erfaringer, som er kommet til udtryk i processen, både de gode og de mindre gode, er med i de overvejelser, der ligger bag forslaget til en ny struktur. Det skal samtidig nævnes, at i så stor en proces, som omfatter så mange interessenter, vil det være umuligt at favne alle nuancer. Tendenserne i tilbagemeldingerne herunder erfaringerne indgår som en del af grundlaget, og det er muligt at få et større indblik i erfaringsopsamlingen bl.a. i afsnit 2, hvor erfaringerne med den nuværende dagtilbudsstruktur er beskrevet, og i bilag 1, hvor alle tilbagemeldinger fra erfaringsopsamlingen er samlet. Erfaringerne viser, at der er 2 forhold, som har stor betydning på dagtilbuddenes rammer og vilkår. Det ene er dagtilbuddenes sammensætning herunder børnesammensætning og sammensætning af institutionstyper. Det andet er udformningen af tildelingsmodel. De 2 forhold er kommet til udtryk mange gange i erfaringsopsamlingen, og de indgår i overvejelserne om sammensætning af dagtilbuddene i den kommende struktur. 4

1.4 Mulighed for at komme med forslag til ny dagtilbudsstruktur Den konkrete proces foregik på et bykort på 20 x 20 meter over Randers By, hvor interessenterne gik rundt og kunne danne sig overblik over de muligheder, som opgaven med 5 dagtilbud giver. Der kom mange forslag til, hvordan strukturen kunne se ud. Flere dannede små grupper på tværs af de institutioner og dagtilbud, som de selv repræsenterede og kom med fælles forslag. Andre gik rundt og byggede individuelle forslag op. Andre igen kom ikke med konkrete forslag, men forholdt sig til hvilke kvalitetsparametre, som kan tænkes ind i en ny struktur. Det er muligt at se alle forslagene i bilag 2. 1.3 Opfølgning på erfaringer og forslag Som opfølgning på processen med det store bykort, har der efterfølgende været afholdt et møde, hvor interessenterne igen har haft mulighed for at forholde sig til, om forvaltningens forslag har taget højde for de erfaringer og tilbagemeldinger, som de tilkendegav i erfaringsopsamlingen, ligesom deltagerne har mulighed for at komme med input til, hvilke muligheder og udfordringer, der er i forslaget til ny dagtilbudsstruktur På mødet blev deltagerne orienteret om, at der lægges en høring ind i tidsplanen, således at alle interessenter kan få lejlighed til at komme til udtryk. 1.4 Videre proces I den videre proces frem mod den nye dagtilbudsstruktur vil forældre, medarbejdere og ledere igen blive inddraget. Dette kommer til at handle om forældreinddragelse og indflydelse, og hvordan der kan skabes rammer for, at forældrene kan få indflydelse tæt på dagligdagen i den enkelte institution og på mere overordnet og strategisk niveau i dagtilbudsbestyrelsen. Der vil blive gennemført en workshop, hvor deltagerne får mulighed for at arbejde med og komme med forslag til forskellige modeller for samarbejdsstrukturer i den ny dagtilbudsstruktur, som skal sikre deltagelse for flere forældre end bestyrelsen. Rammerne for forældreindflydelse og inddragelse, samt samarbejdsstrukturer vil efterfølgende blive beskrevet i styrelsesvedtægten for den ny dagtilbudsstruktur. 5

2.0 Erfaringsopsamling 2.1 Indledning Den 1. august 2011 trådte en ny dagtilbudsstruktur med 14 kommunale dagtilbud i Randers Kommune i kraft. Et af målene med den nye struktur var, at en ny struktur og organisering af det ledelsesmæssige arbejde skulle understøtte en fortsat udvikling af kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Et andet mål var, at der skulle skabes nogle bæredygtige dagtilbud, der kunne modstå eventuelle udsving i børnetal m.v. Det blev ligeledes besluttet, at der skulle gennemføres en status på strukturen i efteråret 2012, hvilket byrådet igen besluttede i december 2011. I efteråret 2012 er der blevet gennemført en erfaringsopsamling og gjort status på den nuværende dagtilbudsstruktur med henblik på at tænke erfaringerne ind i en ny dagtilbudsstruktur, der skal træde i kraft i løbet af 2013. I forhold til erfaringsopsamlingen har der været gennemført en proces med involvering af alle interessenter med viden om og kontakt til dagtilbudsområdet (forældre, ledere, medarbejdere og faglige organisationer) og der er indsamlet erfaringer og gjort status i forhold til følgende punkter: Ledelse og samarbejde. Sammensætningen og opdeling af dagtilbud. Forældresamarbejde herunder arbejdet i forældrebestyrelsen. Tildelingsmodel. I hvilken grad den nye struktur og organisering af det ledelsesmæssige arbejde har understøttet en fortsat udvikling af kvaliteten i det pædagogiske arbejde, vil blive vurderet i den kommende kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet og i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. I denne sammenhæng vil der bl.a. blive set på kvaliteten i den faglige pædagogiske praksis og i den faglige pædagogiske ledelse. 2.2 Ledelse og samarbejde Erfaringsopsamlingen har vist, at ledelsesteamet i dagtilbuddet opfattes som en succes, da det i høj grad fører til faglig og ledelsesmæssig sparring på tværs af institutioner, som af flere interessentgrupper anses for at være centralt. Der er velfungerende ledelsesteams mange steder, men der er også nogle steder, hvor der kan og skal skabes forbedringer. Et forhold, der blev peget på af flere interessenter er ønsket om at se dagtilbudslederne ude i institutionerne oftere, hvilket er i tråd 6

med et andet ønske om mere ledelse tæt på børnene og personalet, som ligeledes blev fremsagt af flere forskellige repræsentanter. Afstandene imellem institutionerne i dagtilbuddet er af flere interessenter blevet nævnt som en betydelig faktor for effekten af samarbejdet imellem institutionerne. Yderligere er der et bredt formuleret ønske om frigivelse af flere ressourcer til, at den enkelte pædagogiske leder kan indgå mere i den pædagogiske dagligdag i institutionerne frem for at beskæftige sig med drifts- og ledelsesopgaver. Samtidig med dette ønskes en klarere og mere etableret opdeling af, hvilke opgaver som ligger inden for hvilke ledelsesområder, hhv. den pædagogiske leders område og dagtilbudslederens område. På baggrund af erfaringerne med ledelse og samarbejde i dagtilbuddene anbefales det, at de resultater, der allerede er opnået konsolideres og videreudvikles bl.a. ved at: Fastholde og videreudvikle samarbejdet i ledelsesteamene. Afklare hvordan dagtilbudslederne kan blive mere synlige i forhold til pædagogiske ledere og personalet, og hvilken form for synlighed, der ønskes. Klargøre kompetencefordeling mellem dagtilbudsledere og pædagogiske ledere. Fokus på den pædagogfaglige ledelse tæt på børn, personale og forældre. 2.3 Sammensætning og opdeling af dagtilbud Flere repræsentanter fra dagtilbud med 2-3 institutioner gav udtryk for, at det fungerede godt, og der var et godt og bredt samarbejde. Specielt geografi og fysiske afstande vurderes som afgørende for, hvor velfungerende samarbejdet i mellem institutioner i dagtilbuddet er, ligesom det har betydning for erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs i dagtilbuddet. Der var en opmærksom på, at der ikke opstår super dagtilbud med særlige gode vilkår, mens de øvrige har sværere vilkår. I denne sammenhæng nævnes det, at det er en stor fordel at have en overvægt af større institutioner i dagtilbuddet, mens det er sværere at have mange mindre institutioner, specielt hvis de ligger med større fysiske afstande. Bred enighed blandt interessenterne om, at den ny dagtilbudsstruktur skal indeholde dagtilbud, der er sammensat af både større og mindre institutioner. Et andet forhold, som mange af deltagerne gjorde opmærksom på gennem møderne vedr. erfaringsopsamlingen, er, at de ønsker at bevare de nuværende dagtilbud i den kommende dagtilbudsstruktur. Argumenterne herfor er bl.a. at ledere og medarbejdere i dagtilbuddene gennem det seneste halvandet år har arbejdet for at få et fælles grundlag og er begyndt at høste resultaterne 7

af deres fælles indsats. Det arbejde skal gerne bringes ind i de nye dagtilbud frem for at dele de nuværende dagtilbud op. På baggrund af erfaringerne med sammensætning og opdeling af den nuværende dagtilbudsstruktur anbefales det, at de erfaringer og resultater, der allerede er opnået, tænkes ind i den kommende dagtilbudsstruktur ved at: Fastholde de nuværende dagtilbud i den kommende dagtilbudsstruktur, således der ikke sker en opdeling, og det nuværende samarbejde og grundlag videreudvikles frem mod et fælles tredje. Sikre at dagtilbuddene indeholder forskellige institutionstyper, og have en opmærksomhed på de fysiske afstande i de enkelte dagtilbud. Styrke de enkelte dagtilbud i den kommende dagtilbudsstruktur, således de bliver robuste og kan modstå udsving i bl.a. børnetal, og sikre en børnesammensætning, der består af både vuggestuebørn og børnehavebørn. 2.4 Forældresamarbejde herunder arbejdet i forældrebestyrelserne Generel enighed blandt interessenterne om, at bestyrelserne i de nuværende dagtilbud har en god størrelse, men samtidig en bekymring for, at bestyrelserne i den kommende dagtilbudsstruktur kommer for langt væk, og der efterspørges en højere grad af inddragelse af forældrene tættere på dagligdagen og i nærområdet. Især de pædagogiske ledere har en oplevelse af at være langt væk både fra den daglige kontakt med forældrene i institutionerne og i forhold til bestyrelsen, hvilket bl.a. skyldes, at de som pædagogiske ledere bevæger sig i mellem flere institutioner. En lignende oplevelse er til stede hos forældrene, der efterspørger mere kontakt til alle former for ledere i det daglige, hvor især personlig kontakt til ledere er et opmærksomhedspunkt. Fra flere interessenter er der et ønske om en klarere kompetencefordeling og opgavedefinition mellem bestyrelse og dagtilbudsleder, hvilket anses for at være mere fordelagtigt for samarbejdet og opgaveløsningen. På baggrund af erfaringerne med forældresamarbejdet og arbejdet i forældrebestyrelserne bør forældresamarbejdet styrkes bl.a. ved at: Afklare hvordan kontakten mellem forældre og ledere kan styrkes og synliggøres i dagligdagen. Tydeliggøre kompetencefordelingen mellem bestyrelse og dagtilbudsleder. 8

Have fokus på at få skabt nogle samarbejdsstrukturer i de enkelte dagtilbud, hvor der både arbejdes med forældreinddragelse og indflydelse på et mere overordnet plan i hele dagtilbuddet og samtidig giver mulighed for et målrettet forældresamarbejde tæt på institutionerne og i dagligdagen. 2.5 Tildelingsmodel Overordnet er der bred opbakning til, at tildelingsmodelen med et kr. beløb pr. barn er en fornuftig måde at fordele på, og forholdet mellem vuggestuebørn (tæller dobbelt) og børnehavebørn er passende. Der er dog et spænd, hvor nogle mente, at tildelingsmodellen er passende, og andre, at den er mangelfuld. Ofte er vurderingen af modellen som passende forbundet med det at befinde sig i et dagtilbud med større institutioner, eksempelvis kombinerede institutioner. Omvendt er modellen vurderet som mangelfuld, hvis man befinder sig i dagtilbud med mindre institutioner. Vurderingen er ligeledes, at små dagtilbud er for sårbare, tildelingsmæssigt set. Generel bekymring for budgetterne, og for at de skal blive reduceret i forhold til det nuværende niveau. I forhold til de selvejende institutioner er tilbagemeldingen, at de er tilfredse med tildelingsmodellen, idet den er overskuelig og let at forstå. De selvejende institutioner er ligeledes tilfredse med, at eksempelvis udgifter til ledelse er indeholdt i kr. beløbet pr. barn. På baggrund af erfaringerne og tilkendegivelserne bør der arbejdes hen imod at få skabt nogle dagtilbud, der har en børnesammensætning og sammensætning af institutionstyper, der medvirker til, at dagtilbuddet bliver bæredygtigt og robust. 2.6 Kort opsummering af erfaringsopsamlingen På baggrund af erfaringsopsamlingen og de anbefalinger, der er beskrevet ovenfor vil der arbejdes videre med følgende fokuspunkter både i udformningen af forslaget til ny dagtilbudsstruktur, i processen om de nye samarbejdsstrukturer herunder forældresamarbejdet og i selve implementeringen af den kommende struktur: Fastholde og videreudvikle samarbejdet i ledelsesteamene bl.a. ved at afklare hvordan dagtilbudslederne kan blive mere synlige i forhold til pædagogiske ledere og personalet og hvilken form for synlighed, der ønskes, samt klargøre kompetencefordelingen mellem dagtilbudsledere og pædagogiske ledere. Fokus på den pædagogfaglige ledelse tæt på børn, personale og forældre, samt på det daglige samarbejde mellem ledere/personale og forældre. Fokus på at få skabt nogle samarbejdsstrukturer i de enkelte dagtilbud, hvor der både arbejdes med forældreinddragelse og indflydelse på et mere overordnet plan i hele dagtil- 9

buddet og samtidig giver mulighed for et målrettet forældresamarbejde tæt på institutionerne og i dagligdagen. Styrke de enkelte dagtilbud i den kommende dagtilbudsstruktur, således de bliver robuste og kan modstå udsving i bl.a. børnetal, og sikre en børnesammensætning, der består af både vuggestuebørn og børnehavebørn. Fastholde de nuværende dagtilbud i den kommende dagtilbudsstruktur, således der ikke sker en opdeling, og det nuværende samarbejde og grundlag videreudvikles frem mod et fælles tredje. 10

3.0 Tildelingsmodel 3.1 Indledning Tildelingsmodellen er et af de forhold, som er med til at regulere hvilke ressourcer der er til rådighed i de enkelte dagtilbud. Et andet forhold, der kan have betydning for hvilke ressourcer, der er til rådighed i dagtilbuddet er sammensætning af børn og institutionstyper, samt antallet af institutioner. Afsnittet om tildelingsmodellen er bygget op, således tildelingsmodellen før 1.august 2011 først bliver beskrevet, herefter tildelingsmodellen under den nuværende struktur for at give indblik i historikken. Endelig beskrives forslaget til en ny tildelingsmodel, der foreslås indført i forbindelse med etableringen af den kommende dagtilbudsstruktur. 3.2 Tildelingsmodel før 1. august 2011 Der blev givet en grundtildeling uanset antallet af børn, og dernæst et beløb pr. barn. Udgifter til ledelse, pædagogstuderende og PAU-elever (pædagogisk assistent uddannelse) indgår ikke i grundtildelingen eller i beløbet pr. barn. 3.3 Tildelingsmodel fra 1. august 2011 Der bliver tildelt et beløb pr. barn. I beløbet indgår udgifter til ledelse, til pædagogstuderende og til PAU-elever (tildeling til PAU-elever blev først udlagt pr. 1. januar 2012). Begrundelsen for den daværende beslutning om, at udgifter til ledelse er indeholdt i kr. beløbet, er, at de selvejende institutioner på daværende tidspunkt mente, at hvis udgiften til ledelse blev holdt uden for kr. beløbet, ville de komme til at betale for den nye kommunale dagtilbudsstruktur med dagtilbudsledere og pædagogiske ledere. Besparelsen på ledelse på i alt 6,95 mio. kr. blev fordelt mellem de kommunale dagtilbud og de selvejende institutioner efter børnetal. 3.4 Forslag til fremtidig tildelingsmodel Forslaget til ny tildelingsmodel er udarbejdet bl.a. på baggrund af de hidtidige erfaringer, herunder tilbagemeldinger fra ledere, medarbejder- og forældrerepræsentanter, samt fra de selvejende institutioner. Det anbefales på denne baggrund, at en tildelingsmodel for fagpersonale med et kr. beløb pr. barn fastholdes, og det sker med en enhedsbestemmelse, hvor vuggestuebørn 11

tæller 2 (kr. beløbet pr. barn ganges med 2), og børnehavebørn tæller 1, (kr. beløbet pr. barn ganges med 1) 1. 3.4.1 Udgifter til ledelse Randers Kommunes styringsmodel hedder Randersmodellen, og Randersmodellen er grundlaget for at arbejde med effektiv service, høj kvalitet og for at give byrådet bedre mulighed for at styre kommunen, samtidig med at der gives råderum til kommunale ledere og medarbejdere. I Randersmodellen er der fastlagt principper for, at udgifter til ledelse holdes uden for den decentrale lønsum. I forbindelse med etableringen af den nuværende dagtilbudsstruktur blev der set bort fra principperne i Randersmodellen om, at udgifter til ledelse skal holdes uden for den decentrale lønsum (kr. beløbet pr. barn), idet en række høringssvar fra de selvejende institutioner betød, at byrådet godkendte, at udgifter til ledelse ikke blev trukket ud forlods, men i stedet indgik i kr. beløbet pr. barn. De selvejende institutioner ønsker, at de fortsat får tildelt ressourcer til ledelse efter den nuværende tildelingsmodel (kr. beløb pr. barn), hvilket de senest gjorde opmærksom på i et samlet høringssvar til forslaget om en ny dagtilbudsstruktur. Det foreslås, at ressourcerne til ledelse i de kommunale dagtilbud og selvejende institutioner fordeles som et kr. beløb pr. barn efter princippet om, at et vuggestuebarn tæller 2 og et børnehavebarn tæller 1. Der tages udgangspunkt i den samlede sum til ledelse fratrukket besparelse på 6,95 mio. kr. fra 2011 og en helårsvirkning på 1,8 mio. i denne budgetperiode (2013). Der er i 2013 budgetteret med 5213 enheder i dagtilbud og selvejende institutioner. Beløbet til ledelse pr. enhed er 4.329 kr. Den samlede lederlønsum for kommunale dagtilbud er 17,6 mio. kr. 2 Den samlede lederlønsum for selvejende institutioner er 4,9 mio. kr. 3 1 I kr. beløbet til et vuggestuebarn er der indeholdt selvvalgt og forældrefinansieret frokostordning. 2 8 kommunale dagtilbud med 47 afdelinger (Inkluderer sammenlægning af institutioner i Dagtilbud Viborg, så der fremadrettet er 3 kombinerede institutioner i dagtilbuddet). 3 12 selvejende institutioner 12

Ressourcer til ledelse i de kommunale dagtilbud samles centralt i overensstemmelse med Randersmodellen. Lederløn administreres centralt, og de kommunale dagtilbud er ikke ansvarlige for lederlønsummen. De selvejende institutioner får et beløb til ledelse efter antal børn omregnet til enheder, og de er selv ansvarlige for lederlønnen, og hvis lederlønrammen overskrides, skal det findes inden for eget økonomisk råderum. Ved opgørelse af antal faktiske børn reguleres institutionens tildelte ressourcer til ledelse ikke, det er kun i forhold til fagpersonale. 3.4.2 Over- og underskud I Randersmodellen er der ligeledes indeholdt en bestemmelse om overskud og underskud i de enkelte institutioner og dagtilbud. Her er der givet adgang til at overføre under- og overskud inden for en ramme, fra år til år. Fra nogle parter er der et ønske om, at alle over- og underskud udlignes i forbindelse med etableringen af den nye dagtilbudsstruktur. Det anbefales ikke, at over- og underskud bliver udlignet i forbindelse med den kommende dagtilbudsstruktur, idet det kan medføre, at der ikke er et tilstrækkeligt fokus på planlægning og styring af de personalemæssige ressourcer i dagligdagen, hvis et evt. underskud kan eftergives. 3.4.3 Pædagogstuderende og PAU-elever Endelig foreslås det, at udgifterne til pædagogstuderende og PAU-elever igen samles i en central pulje, frem for decentralt hos institutionerne, som ikke i alle tilfælde har studerende eller elever. Ved at have en central pulje bliver det et fælles ansvar at løfte opgaven med studerende og elever, og således ikke en opgave, der afhænger af økonomien i det enkelte dagtilbud eller institution. 3.4.4 Erfaringer med sårbare dagtilbud Erfaringerne med den nuværende dagtilbudsstruktur har vist, at der er nogle dagtilbud, som har været særligt sårbare i forhold til børnesammensætning, udsving i børnetal, antallet af flere mindre institutioner og større geografiske afstande mellem institutionerne. Der er forsøgt at tage højde for denne sårbarhed i forslaget til den kommende struktur ved at regne i enheder frem for børnetal og institutioner, velvidende at antallet af enheder i det enkelte dagtilbud ikke kan løse alle udfordringerne. En mulighed er, at forholdet kan tænkes ind i fordelingen af pædagogiske ledere, hvis udgifter som foreslået holdes uden for den decentrale lønsum, og en ekstra pædagogisk leder på denne måde 13

kan være med til at udligne det forhold, at dagtilbuddet har flere mindre institutioner med større fysiske afstande.. Det anbefales, at der ikke gives en ekstra tildeling til dagtilbud med mange mindre institutioner, men at forhold som antallet af institutioner og geografisk afstand lægges ind som parametre i fordelingen af pædagogiske ledere. 3.5 Fordeling af pædagogiske ledere Både i implementeringen af den nuværende dagtilbudsstruktur og i høringsvarerne er der fra mange parter blevet spurgt ind til fordelingen af de pædagogiske ledere. Nogle af de faktorer, der er blevet nævnt, og som har betydning for omfang af ledelse, er geografiske afstande og social belastningsgrad. I dette forslag forudsættes det, at hvert dagtilbud har en dagtilbudsleder, samt at de pædagogiske ledere (29,5 fuldtidsstillinger) fordeles efter parametre som antal enheder, afstande mellem institutioner på over 10 km og social belastningsgrad. Hertil kommer 0,5 stilling til koordinering og administration af PAU-elever, der er placeret i det nuværende dagtilbud Midt. En fordeling af pædagogiske ledere vil efter ovennævnte parametre se således ud: Dagtilbud Antal institutioner Antal pædagogiske ledere Dagtilbud Midt (DT Jennumparken + DT Midt) 9 5,5 + 0,5 4 Dagtilbud Nordvest (DT Fussingø/Bjerregrav + DT Helsted + DT Hørhaven + DT Nordvest) 10 8 Dagtilbud Nordøst (DT Dronningborg + DT Nordøst) 9 6 Dagtilbud Sydvest (DT Viborgvej + DT Hornbæk/Stevnstrup + DT Langå) 10 6 Dagtilbud Sydøst (DT Assentoft + DT Romalt + DT Vorup) 9 4 4 0,5 stilling anvendes til koordinering og administration af PAU-elever. 14

3.6 Opsummering af forslag til fremtidig tildelingsmodel Det anbefales, at den fremtidige tildelingsmodel kommer til at indeholde følgende: Tildelingen af ressourcer til fagpersonale til dagtilbuddet eller institutionen sker via et kr. beløb pr. barn, hvor vuggestuebørn tæller 2 enheder og børnehavebørn 1 enhed 5. Ressourcerne til ledelse er ikke indeholdt i kr. beløbet pr. barn, men fordeles særskilt i forhold til en enhedspris efter samme principper, som tildelingsmodellen for fagpersonale, med et kr. beløb pr. barn, hvor et vuggestuebarn tæller 2 og et børnehavebarn tæller 1. Ressourcerne til ledelse i de kommunale dagtilbud samles og administreres centralt. Ressourcerne til ledelse i de selvejende institutioner tildeles særskilt til den enkelte institution, som selv er ansvarlig for lederlønnen, og hvis lønrammen overskrides, skal det findes inden for eget økonomisk råderum. Ved opgørelse af det faktiske antal børn reguleres institutions tildelte ressourcer til ledelse ikke, det er kun i forhold til fagpersonale. Der er ikke mulighed for at udligne over- og underskud, kun inden for det enkelte dagtilbud. Kr. beløbet pr. barn i den fremtidige tildelingsmodel kan på denne baggrund ikke direkte sammenlignes med det kr. beløb pr. barn, der tildeles i dag. 5 I kr. beløbet til et vuggestuebarn er der indeholdt selvvalgt og forældrefinansieret frokostordning. 15

4.0 Baggrund og forudsætninger 4.1 Baggrund og sigte I forslaget til en ny dagtilbudsstruktur med 5 dagtilbud (budgetforlig 2013-16) er der beskrevet et overordnet sigte med strukturen, hvor der er hentet erfaring og inspiration i erfaringsopsamlingen i forhold til den nuværende dagtilbudsstruktur, fra pejlemærkerne i Fremtidens Dagtilbud og i Danmark Evalueringsinstituts evaluering af områdeledelse (ny struktur på daginstitutionsområdet), samt i kvalitets- og kapacitetsanalysen. Hensigten er at skabe retning for udviklingen af den kommende dagtilbudsstruktur og give mulighed for at samle op og gøre status. Sigtet med ny dagtilbudsstruktur: At skabe en fælles strategi for den pædagogiske praksis herunder arbejdet med pædagogiske læreplaner, organisering af læringsmiljøer, arbejdet med målrettet og udvidet forældresamarbejde m.v. dog med hensyntagen til de enkelte institutioners faglige profil. At styrke og målrette forældresamarbejdet ved, at ledelse, personale og forældre forholder sig til formålet med forældresamarbejdet og beskriver, hvordan forældrene, individuelt som kollektivt skal inddrages. At styrke fagligheden og den pædagogiske praksis ved, at der arbejdes med kompetencer, vidensdeling og udvikling af den pædagogiske praksis på tværs i dagtilbuddet. Der skabes rum til, at ledelse og medarbejdere kan planlægge og reflektere over og drøfte den pædagogiske praksis, samt at hverdagserfaringerne kvalificeres gennem teori og forskning, således der kommer nye praktiske perspektiver på den pædagogiske praksis. At styrke fagligheden og den pædagogiske praksis ved, at de daglige ledere (pædagogiske ledere) er til stede i dagligdagen og fungerer som faglig sparringspartner for personalet. At have ledelsesteam, hvor teamet af daglige ledere udveksler erfaringer om og holdninger til ledelse og træffer fælles, forpligtende beslutninger om det fremadrettede ledelsesarbejde i de respektive institutioner. At skabe nogle bæredygtige dagtilbud med en børnesammensætning og en økonomi, hvor budgettet ses under ét, og hvor der skabes mulighed for at gennemføre investeringer og kompetenceudvikling i dagtilbuddet med bidrag fra alle institutioner. 4.2 Forudsætninger For at sikre at der er et fundament af en vis bæredygtig, økonomisk, faglig og ledelsesmæssig karakter i de 5 dagtilbud er der opstillet nogle forudsætninger, der skal vurderes i forhold til deres 16

betydning i hvert af de 5 dagtilbud. Forudsætningerne nedenfor skal ligeledes være med til at give et indblik i de enkelte dagtilbuds sammensætning både internt men også indbyrdes. 4.2.1 Bæredygtighed Bæredygtighed er en forudsætning for dagtilbuddenes fundament, og i definitionen og vurderingen af bæredygtighed opereres der med følgende parametre: Børnesammensætning hvordan er sammensætningen mellem vuggestuebørn og børnehavebørn der regnes med enheder, hvor vuggestuebørn tæller for 2 enheder og børnehavebørn for 1 enhed. Enhederne er udtryk for dagtilbuddets tyngde (robusthed) og bæredygtighed. Prognosetal 2018 hvordan forventes det samlede børnetal og børnesammensætning i dagtilbuddet at se ud i 2018 bæredygtighed og robusthed i et tidsperspektiv på 5 år. Institutionstyper hvordan er fordelingen mellem kombinerede institutioner, vuggestuer og børnehaver i dagtilbuddet, idet sammensætningen af institutionstyperne har stor betydning for dagtilbuddets bæredygtighed og robusthed. Randers by/land og øvrige byer beskrivelse af hvilke geografiske områder der er til stede i dagtilbuddet, herunder fordeling mellem Randers by og landområder, idet der er andre og større afstande på land end i by. 4.2.2 Sociale forhold Sociale forhold fortæller noget om, hvilke befolkningsgrupper, der er bosat i området og graden af sårbare familier. Ressourcerne til at skabe inkluderende læringsmiljøer i dagtilbuddene er eksempelvis fordelt efter det sociale belastningsindeks (Anvendt Kommunal Forskning 2010). Socialt belastningsindeks der er udregnet et socialt belastningsindeks for det område, som institutionerne er beliggende i, opdelt efter skoledistrikter. Det sociale belastningsindeks viser graden af bl.a. sårbare familier i området. I forhold til dagtilbuddene opereres der med et vægtet gennemsnit for hele dagtilbuddet. Udlagte midler til inklusion fra 1. august 2012 blev ressourcerne til arbejdet med inklusion udlagt decentralt til dagtilbud og institutioner bl.a. i forhold til det sociale belastningsindeks, og der ses på den samlede tildeling for dagtilbuddet. 17

4.2.3 Sammenhæng Sammenhæng og kontinuitet i barnets liv har stor betydning, når barnet skal håndtere mødet med de forskellige sociale arenaer i hjem, dagtilbud og skole. Derfor indgår sammenhæng mellem dagplejere og dagtilbud, samt mellem dagtilbud og skole som en del af forudsætningerne. Skoledistrikt antal af skolerne, som dagtilbuddene skal samarbejde med, indgår som en del af forudsætningerne bl.a. for at give indblik i, hvordan der kan arbejdes med at skabe sammenhæng for børnene. Dagplejen antal dagplejere i de enkelte dagtilbud tænkes ind, således der skabes sammenhæng mellem dagplejere, vuggestuer og børnehaver i dagtilbuddet. 4.2.4 Personale, organisering og kompetencer Pædagogiske ledere der gives et indblik i det nuværende antal pædagogiske ledere i dagtilbuddene. Kompetencer og grupper der gives et overblik over nogle af de særlige organiseringer, kompetencer og ordninger, der er til stede i dagtilbuddene. Forslaget til den kommende dagtilbudsstruktur er beskrevet i de efterfølgende afsnit, hvor forudsætningerne for etableringen af strukturen indgår som en del af forslagene til de enkelte dagtilbud. 18

Børnehaven Dragonvej Børnehaven Nyvang Børnehaven Tagrenden Jennumparken Lindehuset Minimax Grønnegade Firkløveren Nyvang Vuggestue 5.0 Forslag til Dagtilbud Midt 5.1 Sammensætning Forslaget til dagtilbud Midt består af de nuværende dagtilbud Jennumparken og Midt, og det indeholder nedenstående institutioner: Børnehuset Jennumparken, Gl. Jennumvej 2, 8930 Randers NØ Børnehaven Dragonvej, Dragonvej 3, 8900 Randers C Børnehuset Lindehuset, Slyngborggade 8, 8900 Randers C Vuggestuen Minimax, Nyvangsvej 25, 8900 Randers C Vuggestuen Grønnegade, Grønnegade 2, 8900 Randers C Vuggestuen Firkløveren, Nørrebrogade 23, 8900 Randers C Nyvang Børnehave, Vidarsvej 36, 8920 Randers NV Nyvang Vuggestue, Vidarsvej 34, 8920 Randers NV Børnehaven Tagrenden, Gl. Hobrovej 34 D, 8920 Randes NV 5.2 Geografi Afstandskortet viser de geografiske afstande mellem institutionerne i dagtilbuddet. Tabel 5.2.1 Afstandskort Børnehaven Dragonvej 1,9 2,0 3,2 0,8 1,2 1,9 0,8 0,4 Børnehaven Nyvang 1,9 0,5 2,2 1,4 0,6 0,0 1,6 1,5 Børnehaven Tagrenden 2,0 0,5 2,4 1,5 1,0 0,5 2,0 1,7 Jennumparken 3,2 2,2 2,4 3,0 2,5 2,1 2,6 2,9 Lindehuset 0,8 1,4 1,5 3,0 0,9 1,6 1,2 0,5 Minimax 1,2 0,6 1,0 2,5 0,9 0,7 1,2 0,9 Nyvang Vuggestue 1,9 0,0 0,5 2,1 1,6 0,7 1,6 0,7 Firkløveren 0,8 1,6 2,0 2,6 1,2 1,2 1,6 1,2 Grønnegade 0,4 1,5 1,7 2,9 0,5 0,9 0,7 1,2 5.3 Bæredygtighed I vurderingen af dagtilbuddets bæredygtighed ses der nærmere på børnesammensætning (omregnet i enheder), institutionstyper, og placering af institutioner i land og by. 19

Tabel 5.3.1 Børnesammensætning Dagtilbud Midt 2013 2018 Ændring i børnetal Antal vuggestuebørn 248 261 +13 Antal børnehavebørn 298 303 +5 Antal enheder 794 825 +31 Tabel 5.3.2 Institutionstyper og Randers by/land-øvrige byer Dagtilbud Midt Dagplejere Vuggestuer Børnehaver Kombinerede institutioner Opgjort i antal enheder * Randers by 13 (52 børn) 4 3 2 794 Land/øvrige byer 0 0 0 0 0 *Eksklusive dagpleje 5.4 Sociale forhold I forhold til sociale forhold anvendes det sociale belastningsindeks, og der er udregnet et vægtet gennemsnit for hele dagtilbuddet. Derudover er omfanget af udlagte støttemidler beskrevet, idet der er en sammenhæng mellem det sociale belastningsindeks og dagtilbuddets andel af støttemidler. Tabel 5.4.1 Socialt belastningsindeks og udlagte midler til inklusion. Dagtilbud Midt Tildeling Socialt belastningsindeks (vægtet gennemsnit) 186,6 % Udlagte midler til inklusion i alt 2.999.000 kr.* Udlagte midler til inklusion pr. barn eller enhed. *Eksklusive ressourcegruppe og Familiestuen i DT Midt 5.493 kr. / 3.777 kr. ^ ^I tildelingen af midler til arbejdet med inklusion er 10% fordelt til vuggestuebørn og 90% til børnehavebørn. Andelen af henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn har derfor betydning for såvel den samlede tildeling og tildelingen pr, barn og enhed. 20

5.5 Sammenhæng I forhold til sammenhæng er der lavet en oversigt over, hvilke skoler, som dagtilbuddet skal samarbejde med omkring sammenhæng i barnets liv og i overgangen fra børnehave til skole. Tabel 5.5.1 Skoler Dagtilbud Midt Børnehaver Kombinerede institutioner Antal børn 3-5 år Nørrevangsskolens distrikt 0 1 (Jennumparken) 62 Hadsundvejens Skoles distrikt 1 (Dragonvejen) 0 42 Hobrovejens Skoles distrikt 0 1 (Lindehuset) 62 Nyvangsskolens distrikt 2 (Nyvang) (Tagrenden) 0 126 Tabel 5.5.2 Personale, organisering og kompetencer Dagtilbud Midt Ledere i den nuværende dagtilbudsstruktur (Jennumparken og Midt) Ung og gravid Jennumparken VIDA - forløb Ude- og busgrupper Ressourcegruppe Antal/beskrivelse m.v. 2 dagtilbudsledere 7 pædagogiske ledere Tilbuddet Ung og Gravid er i Jennumparken, Minimax, Grønnegade og Firkløveren. Budget på 329.500 kr. + tildeling pr. visiterede unge mor fra familieafdelingen. Ekstratildeling på 3.308.800 til udvidet støtte til familier med behov herfor og udvidet familiesamarbejde. Forløb med VIDA er i Børnehuset Jennumparken, Børnehuset Lindehuset, Børnehaven Dragonvej og Børnehaven Nyvang. 452.300 kr. til kørsel med børn i Jennumparken og 137.600 til bus i Lindehuset 1.182.800 kr. til ressourcegruppe i Nyvanghuset 732.900 kr. til Familiestuen i Nyvanghuset Frokostordning Valg af frokostordning i vuggestuegrupperne i Jennumparken, Lindehuset, Minimax, Grønnegade, Firkløveren og Nyvang. Ingen har valgt frokostordning til børnehavegrupperne. 5.6 Sammenfatning Forslag til Dagtilbud Midt Alle institutioner er beliggende i Randers Midt eller Nordby. 21

Der er et højt belastningsindeks i dagtilbuddet, men der er også en del ekstra ressourcer til rådighed til arbejdet med sårbare familier i dagtilbuddet foruden ressourcegruppen og familiestuen. Der er 9 institutioner i dagtilbuddet, hvoraf 4 institutioner er vuggestuer. Der er en lille fremgang i børnetallet frem til 2018. Dagtilbuddet skal samarbejde med 4 folkeskoler, dog må der også forventes at dagtilbuddet skal samarbejde med et antal privatskoler i overgangen fra børnehave til skole. 22

Bjerregrav Børnehus Fussingø Naturbørnehave Fårup Børnehave Børnehuset Gassum Børnehuset Mælkevejen Børnehuset Regnbuen Børnehuset Stjernehuset Hørhaven-Fiskergården Spentrup Børnehus Svalereden 6.0 Forslag til Dagtilbud Nordvest 6.1 Sammensætning Forslaget til dagtilbud Nordvest består af de nuværende dagtilbud Nordvest, Hørhaven, Helsted og Fussingø/Bjerregrav, og det indeholder nedenstående institutioner: Spentrup Vuggestue og Børnehave, Haldvej 46, 8981 Spentrup Børnehuset Svalereden, Svalevej 6, Asferg, 8990 Fårup Børnehuset Gassum, Østervænget 15, Gassum, 8981 Spentrup Børnehaven Fårup, Kølbakken 5, 8990 Fårup Børnehuset Hørhaven, Hørhaven 37, 8920 Randers NV Børnehuset Mælkevejen, Ved Byskellet 31 A-B, 8920 Randers NV Børnehuset Regnbuen, Skelvangsvej 193-195, 8920 Randers NV Børnehuset Stjernehuset, Enghøj Alle 1, 8920 Randers NV Børnehuset Bjerregrav, Åkandevej 6, Bjerregrav, 8920 Randers NV Fussingø Naturbørnehave, Vasevej 3A, Fussingø, 8920 Randers NV 6.2 Geografi Afstandskortet viser de geografiske afstande mellem institutionerne i dagtilbuddet. Tabel 6.2.1 afstandskort Dagtilbud Nordvest Bjerregrav Børnehus 4,6 9,6 15,4 7,6 8,1 6,8 8,0 13,7 9,7 Fussingø Naturbørnehave 4,6 11,7 19,8 11,8 12,6 11,3 12,2 18,1 14,1 Fårup Børnehave 9,6 11,7 12,1 14,1 14,2 13,3 14,5 14,5 6,5 Børnehuset Gassum 15,4 19,8 12,1 12,8 11,4 13,9 12,8 6,6 5,9 Børnehuset Mælkevejen 7,6 11,8 14,1 12,8 1,5 1,5 0,8 9,9 10,0 Børnehuset Regnbuen 8,1 12,6 14,2 11,4 1,5 2,5 1,4 8,5 10,1 Børnehuset Stjernehuset 6,8 11,3 13,3 13,9 1,5 2,5 1,9 11,0 9,2 Hørhaven-Fiskergården 8,0 12,2 14,5 12,8 0,8 1,4 1,9 10,1 10,5 Spentrup Børnehave og Vuggestue13,7 18,1 14,5 6,6 9,9 8,5 11,0 10,1 9,1 Svalereden 9,7 14,1 6,5 5,9 10,0 10,1 9,2 10,5 9,1 6.3 Bæredygtighed I vurderingen af dagtilbuddets bæredygtighed ses der nærmere på børnesammensætning (omregnet i enheder), institutionstyper, og placering af institutioner i land og by. 23

Tabel 6.3.1 Børnesammensætning Dagtilbud Nordvest 2013 2018 Ændring i børnetal Antal vuggestuebørn 162 165 +3 Antal børnehavebørn 636 586-50 Antal enheder 960 916-44 Tabel 6.3.2 Institutionstyper og Randers by/land-øvrige byer Dagtilbud Nordvest Dagplejere Vuggestuer Børnehaver Kombinerede institutioner Opgjort i antal enheder * Randers by 18 (72 børn) 0 0 4 491 Land/øvrige byer 52 (208 børn) 0 2 4 469 *Eksklusive dagpleje 6.4 Sociale forhold I forhold til sociale forhold anvendes det sociale belastningsindeks, og der er udregnet et vægtet gennemsnit for hele dagtilbuddet. Derudover er omfanget af udlagte støttemidler beskrevet, idet der er en sammenhæng mellem det sociale belastningsindeks og dagtilbuddets andel af støttemidler. Tabel 6.4.1 Socialt belastningsindeks og udlagte midler til inklusion Dagtilbud Nordvest Tildeling Socialt belastningsindeks (vægtet gennemsnit) 84,7 % Udlagte midler til inklusion i alt. 3.155.900 kr. Udlagte midler til inklusion pr. barn eller enhed. 3.955 kr. / 3.287 kr. ^ ^ I tildelingen af midler til arbejdet med inklusion er 10% fordelt til vuggestuebørn og 90% til børnehavebørn. Andelen af henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn har derfor betydning for såvel den samlede tildeling og tildelingen pr, barn og enhed. 24

6.5 Sammenhæng I forhold til sammenhæng er der lavet en oversigt over, hvilke skoler, som dagtilbuddet skal samarbejde med omkring sammenhæng i barnets liv og i overgangen fra børnehave til skole. Tabel 6.5.1 Skoler Dagtilbud Nordvest Børnehaver Kombinerede institutioner Antal børn 3-5 år Blicher skolens distrikt 1 0 136 (Spentrup) Asferg Skoles distrikt 0 2 85 (Svalereden) (Gassum) Fårup Skoles distrikt 1 0 59 (Fårup) Vestervangsskolens distrikt 0 2 108 (Hørhaven) (Mælkevejen) Nyvangsskolens distrikt 0 1 71 (Regnbuen) Rytterskolens distrikt 0 1 74 Bjerregrav Skoles distrikt 1 (Fussingø) (Stjernehuset) 1 (Bjerregrav) 103 Tabel 6.5.2 Ledelse, organisering og kompetencer Dagtilbud Nordvest Ledere i den nuværende dagtilbudsstruktur (Nordvest, Hørhaven, Helsted og Fussingø/Bjerregrav) Tilbud om Ung og gravid VIDA forløb Antal/beskrivelse m.v. 4 dagtilbudsledere 7 pædagogiske ledere Ingen Forløb med VIDA er i Stjernehuset, Hørhaven og Svalereden. Ude- og busgrupper 97.400 kr. til busgruppe i Stjernehuset. Hørhaven En ekstra tildeling på 334.100 kr. Budget til Fiskergården (70 juniorklubbørn), Ungdomsklub (60 børn) og Fristedet (16 børn) i alt 4.487.300 kr. Ressourcegruppe Frokostordning Ingen Valg af frokostordning i vuggestuegrupperne i Spentrup, Svalereden, Gassum, Hørhaven, Mælkevejen, Regnbuen og i Stjernehuset. Bjerregrav har fravalgt frokostordning til vuggestuegruppen. Ingen har valgt frokostordning til børnehavegrupper. 25

6.6 Sammenfatning forslag til Dagtilbud Nordvest Dagtilbuddet har et højt antal enheder, men også mange institutioner med forholdsvis store geografiske afstande. 4 af institutionerne er beliggende i Randers by, mens 6 institutioner er beliggende i den vestlige og nordlige del af Randers Kommune. Dagtilbuddet skal samarbejde med 7 skoler, idet institution og skole flere steder ligger parvis med stor geografisk spredning. I dagtilbuddet er der en institution, der foruden vuggestue og børnehave, har en junior- og ungdomsklub, samt en specialklub. 26

Børnehaven Skovly Børnehuset Unoden Havndal Børnehave Korshøj Børnehave Solstrålen Børnehuset Bækkestien Børnehuset Himmeldalen Daginstitutionen Rismøllen Midgaard 7.0 Forslag til Dagtilbud Nordøst 7.1 Sammensætning Forslaget til dagtilbud Nordøst består af de nuværende dagtilbud Nordøst og Dronningborg, og det indeholder nedenstående institutioner: Børnehuset Rismøllen, Rismøllegade 10, 8930 Randers NØ Børnehuset Himmeldalen, Torupdalvej 11. 8930 Randers NØ Børnehuset Midgaard, Vedøvej 5, 8930 Randers NØ Børnehuset Bækkestien, Dronningborg Boulevard 4, 8930 Randers NØ Børnehaven Skovly, Skovlyvej 7, 8930 Randers NØ Børnehaven Korshøj, Skolevænget 1, Harridslev, 8930 Randers NØ Børnehuset Solstrålen, Bakkevænget 20, Øster Tørslev, 8983 Gjerlev Børnehuset Unoden (Mejlby og Harridslev) Kastanievej 20, 8930 Randers NØ Børnehaven Havndal, Rolighedsvej 24, 8970 Havndal 7.2 Geografi Afstandskortet viser de geografiske afstande mellem institutionerne i dagtilbuddet. Tabel 7.2.1 Afstandskort Dagtilbud Nordøst Børnehaven Skovly 6,1 24,9 6,9 17,1 10,4 3,2 1,4 1,2 Børnehuset Unoden 6,1 19,4 0,8 11,2 16,1 3,5 5,1 5,6 Havndal Børnehave 24,9 19,4 19,5 9,3 32,8 22,7 25,8 25,8 Korshøj Børnehave 6,9 0,8 19,5 11,3 16,9 4,3 5,9 6,5 Solstrålen 17,1 11,2 9,3 11,3 28,1 14,5 16,1 16,6 Børnehuset Bækkestien 10,4 16,1 32,8 16,9 28,1 13,1 11,3 11,3 Børnehuset Himmeldalen 3,2 3,5 22,7 4,3 14,5 13,1 2,2 2,7 Daginstitutionen Rismøllen 1,4 5,1 25,8 5,9 16,1 11,3 2,2 1,0 Midgaard 1,2 5,6 25,8 6,5 16,6 11,3 2,7 1,0 7.3 Bæredygtighed I vurderingen af dagtilbuddets bæredygtighed ses der nærmere på børnesammensætning (omregnet i enheder), institutionstyper, og placering af institutioner i land og by. 27

Tabel 7.3.1 Børnesammensætning Dagtilbud Nordøst 2013 2018 Ændring i børnetal Antal vuggestuebørn 119 137 +18 Antal børnehavebørn 538 519-19 Antal enheder 776 793 +17 Tabel 7.3.2 Institutionstyper og Randers by/land-øvrige byer Dagtilbud Nordøst Dagplejere Vuggestuer Børnehaver Kombinerede institutioner Opgjort i antal enheder * Randers by 8 (32 børn) 0 1 4 454 Land/øvrige byer 46 (184 børn) 0 2 2 322 *Eksklusive dagpleje 7.4 Sociale forhold I forhold til sociale forhold anvendes det sociale belastningsindeks, og der er udregnet et vægtet gennemsnit for hele dagtilbuddet. Derudover er omfanget af udlagte støttemidler beskrevet, idet der er en sammenhæng mellem det sociale belastningsindeks og dagtilbuddets andel af støttemidler. Tabel 7.4.1 Socialt belastningsindeks og udlagte midler til inklusion Dagtilbud Nordøst Tildeling Socialt belastningsindeks (vægtet gennemsnit) 117,7 % Udlagte midler til inklusion i alt. 2.871.800 kr. Udlagte midler til inklusion pr. barn eller enhed. 4.371 kr. / 3.701 kr. ^ ^ I tildelingen af midler til arbejdet med inklusion er 10% fordelt til vuggestuebørn og 90% til børnehavebørn. Andelen af henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn har derfor betydning for såvel den samlede tildeling og tildelingen pr, barn og enhed. 28

7.5 Sammenhæng I forhold til sammenhæng er der lavet en oversigt over, hvilke skoler, som dagtilbuddet skal samarbejde med omkring sammenhæng i barnets liv og i overgangen fra børnehave til skole. Tabel 7.5.1 Skoler Dagtilbud Nordøst Børnehaver Kombinerede institutioner Antal børn 3-5 år Rismølleskolens distrikt 0 2 (Rismøllen) (Himmeldalen) 72 Østervangsskolens distrikt 1 (Skovly) 2 (Midgaard) (Bækkestien) 190 Korshøjskolens distrikt 1 (Korshøj) 1 (Unoden) 148 Grønhøjskolens distrikt 0 1 (Solstrålen) 61 Havndal Skoles distrikt 1 (Havndal) 0 67 Tabel 7.5.2 Ledelse, organisering og kompetencer Antal/beskrivelse m.v. Ledere i den nuværende dagtilbudsstruktur (Nordøst, og Dronningborg) Ung og gravid VIDA forløb Ude- og busgrupper Ressourcegruppe Frokostordning 2 dagtilbudsledere 6 pædagogiske ledere Unge mødre i Rismøllen + tildeling pr. visiterede unge mor fra familieafdelingen. Der er VIDA forløb i Havndal Børnehave, Solstrålen, Rismøllen, Midgaard og Bækkestien. 96.800 kr. til udegruppe i Korshøj, 69.100 kr. til Solstrålen, og 96.800 til Unoden. Ingen Valg af frokostordning i vuggestuegrupperne i Rismøllen, Himmeldalen, Midgaard, Bækkestien, Solstrålen og Unoden. Ingen børnehavegrupper har valgt frokostordning. 7.6 Sammenfatning forslag til Dagtilbud Nordøst Dagtilbuddet har 5 institutioner, der er beliggende i Randers by og 4 institutioner med beliggende i den nordøstlige del af Randers Kommune. 29

Dagtilbuddet har en forholdsvis høj belastningsgrad, men kun enkelte tilbud til sårbare familier eksempelvis ung og gravid. Der forventes en lille fremgang i 0-2-årige børn frem til 2018, hvilket modsvares af en forventning om en nedgang i antallet af 3-5-årige. Dagtilbuddet skal samarbejde med 5 skoler. 30

Børnehaven Viborgvejen Børnehaven Ålykke Børnehuset Gudenådalen Langå Børnehave Rubjerg Børnehave Stevnstrup Børnehave Udebørnehaven Børnehuset Æblehaven Birkebo Hornbæk Børnegård Viborgvejens Vuggestue 8.0 Forslag til Dagtilbud Sydvest 8.1 Sammensætning Forslaget til dagtilbud Sydvest består af de nuværende dagtilbud Viborgvej, Langå og Hornbæk/Stevnstrup, og det indeholder nedenstående institutioner: Børnehuset Birkebo, Viborgvej 98 B, 8920 Randers NV Viborgvejens børnehave og vuggestue, Viborgvej 96, 8920 Randers NV Børnehaven Ålykke og Vasen, Hvidmøllevej 45, 8920 Randers NV Børnehaven Rubjerg, Skeelsvej 2, 8870 Langå Børnehaven Langå, Vinkelvej 17, 8870 Langå Udebørnehaven, Gydevej 5, 8870 Langå Børnehuset Æblehaven, Myrdalsvej 1 A, 8920 Randers NV Børnegården Hornbæk, Overvænget 27, 8920 Randers NV Børnehuset Gudenådalen, Stavnagervej 2 D, Stevnstrup, 8870 Langå Børnehaven Stevnstrup, Bymarksvej 16, Stevnstrup, 8870 Langå 8.2 Geografi Afstandskortet viser de geografiske afstande mellem institutionerne i dagtilbuddet. Tabel 8.2.1 Afstandskort Dagtilbud Sydvest Viborgvejens Børnehave 0,5 5,6 12,3 12,3 6,5 12,0 2,0 0,1 2,8 0,1 Børnehaven Ålykke 0,5 6,1 12,8 12,8 7,0 12,5 2,5 0,6 3,3 0,6 Børnehuset Gudenådalen 5,6 6,1 7,7 7,7 1,0 7,4 4,4 5,5 4,7 5,6 Langå Børnehave 12,3 12,8 7,7 1,1 7,5 1,0 11,2 12,2 11,4 12,2 Rubjerg Børnehave 12,3 12,8 7,7 1,1 7,4 0,3 11,0 12,1 11,4 12,2 Stevnstrup Børnehave 6,5 7,0 1,0 7,5 7,4 7,2 5,2 6,3 5,6 6,4 Udebørnehaven 12,0 12,5 7,4 1,0 0,3 7,2 10,8 11,9 11,1 11,9 Børnehuset Æblehaven 2,0 2,5 4,4 11,2 11,0 5,2 10,8 1,8 1,0 1,9 Birkebo 0,1 0,6 5,5 12,2 12,1 6,3 11,9 1,8 2,7 0,0 Hornbæk Børnegård 2,8 3,3 4,7 11,4 11,4 5,6 11,1 1,0 2,7 2,7 Viborgvejens Vuggestue 0,1 0,6 5,6 12,2 12,2 6,4 11,9 1,9 0,0 2,7 31

8.3 Bæredygtighed I vurderingen af dagtilbuddets bæredygtighed ses der nærmere på børnesammensætning (omregnet i enheder), institutionstyper, og placering af institutioner i land og by. Tabel 8.3.1 Børnesammensætning Dagtilbud Sydvest 2013 2018 Ændring i børnetal Antal vuggestuebørn 141 142 +1 Antal børnehavebørn 515 469-46 Antal enheder 797 753-44 Tabel 8.3.2 Institutionstyper og Randers by/land-øvrige byer Dagtilbud Sydvest Dagplejere Vuggestuer Børnehaver Kombinerede institutioner Opgjort i antal enheder * Randers by 1 (4 børn) 0 0 5 533 Land/øvrige byer 33 (132 børn) 0 4 1 264 *Eksklusive dagpleje 8.4. Sociale forhold I forhold til sociale forhold anvendes det sociale belastningsindeks, og der er udregnet et vægtet gennemsnit for hele dagtilbuddet. Derudover er omfanget af udlagte støttemidler beskrevet, idet der er en sammenhæng mellem det sociale belastningsindeks og dagtilbuddets andel af støttemidler. Tabel 8.4.1 Socialt belastningsindeks og udlagte midler til inklusion Dagtilbud Sydvest Tildeling Socialt belastningsindeks (vægtet gennemsnit) 37,2 % Udlagte midler til inklusion i alt 2.676.500 kr. Udlagte støttemidler pr. barn eller enhed. 4.080 kr. / 3.358 kr. ^ ^ I tildelingen af midler til arbejdet med inklusion er 10% fordelt til vuggestuebørn og 90% til børnehavebørn. Andelen af henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn har derfor betydning for såvel den samlede tildeling og tildelingen pr, barn og enhed. 32

8.5 Sammenhæng I forhold til sammenhæng er der lavet en oversigt over, hvilke skoler, som dagtilbuddet skal samarbejde med omkring sammenhæng i barnets liv og i overgangen fra børnehave til skole. Tabel 8.5.1 Skoler Dagtilbud Sydvest Børnehaver Kombinerede institutioner Antal børn 3-5 år Hornbæk Skoles distrikt 0 5 (Birkebo) (Æblehaven) (Hornbæk) (Viborgvej) (Ålykke og Vasen) 309 Langå Skoles distrikt 3 (Rubjerg) (Langå) (Udebørnehaven) 0 128 Munkholmskolens distrikt 1 (Stevnstrup) 1 (Gudenådalen) 78 Tabel 8.5.2 Ledelse, organisering og kompetencer Antal/beskrivelse m.v. Ledere i den nuværende dagtilbudsstruktur (Viborgvej, Langå og Hornbæk/Stevnstrup) 3 dagtilbudsledere 5 pædagogiske ledere Ung og gravid Unge mødre i Viborgvejens vuggestue og børnehave, budget 109.700 kr. + tildeling pr. visiteret unge mor fra familieafdelingen. VIDA - forløb Ude- og busgrupper Ressourcegruppe Frokostordning Der er VIDA-forløb i Viborgvejens vuggestue og børnehave, Rubjerg Børnehave og Stevnstrup Børnehave. 74.600 kr. til udegruppe i Viborgvejens vuggestue og børnehave, 74.900 til Viborgvejens vuggestue og børnehave, 452.300 kr. til udegruppe i Udebørnehaven og 97.400 til Æblehaven Ingen Valg af frokostordning i vuggestuegrupperne i Birkebo, Viborgvejen, Æblehaven, Hornbæk og Gudenådalen. Birkebo har som eneste institution valgt frokostordning til børnehavebørnene. 8.6 Sammenfatning forslag til Dagtilbud Sydvest 5 af institutionerne er beliggende i Randers by, mens 5 institutioner er beliggende i den sydøstlige del af Randers Kommune. 33