Gud og menneskelige lidelser

4 TIL SABBATTEN 22. OKTOBER 2016 Gud og menneskelige lidelser Ugens vers Indledning Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage (Matt 6,34). I modsætning til alle andre bøger i Bibelen er begivenhederne i Jobs Bog totalt adskilt fra historien om Israels folk og land. Lige fra Første Mosebogs løfte fra Herren til Abram om, at han vil gøre ham til et stort folk (1 Mos 12,2), til Johannes Åbenbaring, som beskriver den hellige by, Jerusalem (Åb 22,19), står hver eneste bog enten direkte eller indirekte i sammenhæng med Israel og dets pagtsforhold til Gud. Men i Jobs Bog finder vi intet fra dette tema, ikke engang udgangen af Egypten, som var en så skelsættende begivenhed i Israels historie. Den mest umiddelbare grund til det er, at Moses skrev Jobs Bog samtidigt med Første Mosebog, mens han var i Midjan (se også The SDA Bible Commentary, 3. bind, s. 1140). Udgangen af Egypten er ikke omtalt, fordi den endnu ikke var sket. Men måske er der også en anden grund, som har større betydning. Menneskelig lidelse, som er et af hovedtemaerne i Jobs Bog, er universel. Den er ikke begrænset til et enkelt folk eller en bestemt tid. Enten vi er jøder eller hedninger, kender vi alle noget til Jobs elendighed, til tilværelsens smerte i en syndig verden. Selv om Jobs smerte var speciel, repræsenterer han os alle i vores lidelser. Ugens tekster Rom 1,18-20 Job 12,7-10 Åb 4,11 Kol 1,16-17 Matt 6,34 Job 10,8-12 Rom 3,1-4 36

SØNDAG 16. OKTOBER 2016 Gud i naturen Rom 1,18-20 Hvad siger Paulus i disse vers? Hvilke betydningsfulde sætninger! Tilstrækkeligt af Guds virkelighed og eksistens er åbenbaret gennem hans gerninger, det vil sige gennem det skabte, så vi mennesker har altså ingen undskyldning for ikke at tro. Paulus siger, at vi ud fra skaberværket alene kan lære tilstrækkeligt om Guds eksistens og væsen til, at han med retfærdighed kan dømme os på dommens dag. Der er ingen tvivl om, at naturen åbenbarer meget om Guds eksistens. Moderne videnskab har også vist os detaljer om skaberværkets undere, som vores forfædre, selv for kun 300 år siden og endnu mindre for 3000 år siden, ikke engang kunne begynde at forestille sig. Vi finder også her en interessant ironi. Jo mere kompleksitet videnskaben finder i livet, jo mindre sandsynlige bliver videnskabens påstande om, at livet opstod ved en tilfældighed. En iphone fx, som ser designet ud, opererer efter et design, viser både udvendige og indvendige tegn på design og kun fungerer gennem design, er selvfølgelig blevet designet. Men vi bliver forsikret om, at et menneske, som ser designet ud, opererer efter et design, viser både udvendige og indvendige tegn på design og kun fungerer gennem design, kun er et produkt af tilfældigheder. Det er sørgeligt, at så mange bliver bedraget til at tro på sådanne påstande. Job 12,7-10 Hvordan udtrykker disse vers den samme tanke, som vi så i Rom 1,18-20? Også her får vi at vide, at vi gennem den skabte verden kan se, at Gud virkelig er til. Men i naturens syndige tilstand åbenbarer den ikke til fulde Guds karakter. Den åbenbarer dog hans skaberkraft og også nogle sider af hans godhed. Til at tænke over Hvilke ting i naturen taler i særlig grad til dig om Guds kraft og godhed? Hvordan kan du lære at hente styrke og opmuntring fra det budskab, disse ting giver dig? 37

MANDAG 17. OKTOBER 2016 Intet blev til at sig selv Der findes mange gode og mægtige argumenter for Guds eksistens. Ud over den skabte verdens vidnesbyrd findes der også det såkaldte kosmologiske argument. Ganske enkelt er det tanken om, at intet blev til af sig selv, og intet skabte sig selv. I stedet var det, der var skabt, skabt af noget andet, der var til før det, og hvad der end havde skabt dette andet, var nødt til at være blevet skabt af noget andet før det. Og dette bliver ved og bliver ved, indtil det standser ved noget, der ikke var skabt, noget der altid havde eksisteret, noget der aldrig ikke havde eksisteret. Og hvem ellers kan det være, end den Gud, der er beskrevet i Skriften? Hvad lærer følgende bibeltekster os om alle tings oprindelse? Åb 4,11 Kol 1,16-17 Joh 1,1-3 Disse tekster lærer os, hvad der egentlig er den mest logiske forklaring på skabelsen en evigt eksisterende Gud. Nogle tænkere, der helt og aldeles er imod tanken om Gud, er fremkommet med et alternativt forslag. I stedet for, at en almægtig og evig Gud skabte universet, får vi at vide, at intet skabte det. Selv en så berømt videnskabsmand som Stephen Hawking, som i dag har den position i manges bevidsthed, som Isaac Newton engang havde, påstår, at intet skabte universet. Fordi der er en lov ligesom tyngdeloven, kan og vil universet skabe sig selv ud af intet. (Stephen Hawking og Leonard Mlodinow, The Grand Design (New York: Random House, 2010), s. 180). Selv om Hawking ganske vist bruger meget dyb og kompliceret matematik til at beskrive sin ide, kan man ikke lade være med at undre sig: Her er vi, over 400 år efter begyndelsen af den videnskabelige revolution, og en af verdens bedste videnskabsmænd påstår, at universet og alt i det kom fra intet? Fejltagelse er stadigvæk fejltagelse, selv om det udtrykkes af en stor videnskabsmand. Til at tænke over Læs med tanke på denne sammenhæng 1 Kor 3,19. Hvorfor er det altid vigtigt for de kristne aldrig at glemme denne sandhed? 38

TIRSDAG 18. OKTOBER 2016 Den tidligste bog Til trods for al den overdrevne omtale af dem, der ikke tror på Gud, har de, der tror på ham, mange gode begrundelser for deres tro. Men der findes et vedvarende problem, som mange har brugt ned igennem historien for at retfærdiggøre deres mangel på tro, nemlig menneskenes lidelse og ondskab. Hvordan kan Gud være fuldkommen god, kærlig og almægtig, samtidig med, at der findes ondskab? Lad os bare være ærlige. Hvem af os, der tror på Gud og har erfaret Guds virkelighed og kærlighed, har ikke fra tid til anden kæmpet med dette spørgsmål? Det er interessant, at Ellen White også lærte det, som jødisk tradition lærer: at Moses skrev Jobs Bog i Midjan. De lange år i ørkenens ensomhed var ikke spildte. Ikke alene fik Moses en forberedelse til den store gerning, der lå forude; men i løbet af denne tid skrev han under Helligåndens inspiration Første Mosebog og Jobs Bog, som ville komme til at blive læst af Guds folk med den dybeste interesse helt frem til verdens ende. (Ellen G. White Comments, The SDA Bible Commentary, 3. bind, s. 1140). Dette er med til at vise os, at de to første bibelske bøger, der blev nedskrevet, den ene af dem Jobs Bog, behandler menneskenes universelle problem med smerte og lidelse. Gud vidste, at dette ville blive et stort spørgsmål for menneskeheden, og derfor lod han Moses i Skriften lige fra begyndelsen skrive historien om Job. Gud lod os meget tidligt vide, at vi ikke er overladt til os selv i vores smerte og lidelse, men at han er med os, han ved alt om vores situation, og vi kan have det håb, at han til sidst vil vende alt til det gode. Matt 6,34 Joh 16,33 Dan 12,1 Matt 24,7 Til at tænke over Hvad fortæller disse tekster om det ondes virkelighed? Uanset hvor forståelige argumenterne om det onde er imod Guds eksistens, giver de i lyset af Skriften ingen mening. Biblen lærer, at der virkelig findes en alvidende, almægtig og fuldkommen kærlig Gud; men den lærer også, at det onde og menneskelig lidelse og elendighed eksisterer. Det onde er ikke en undskyldning for ikke at tro på Gud. En hurtig gennemlæsning af Jobs Bog viser faktisk, at Job, midt i sin yderste elendighed, aldrig tvivlede på Guds eksistens. Det fornuftige spørgsmål er i stedet, hvorfor disse ting rammer ham. Det er helt naturligt at have spørgsmål mht. det onde, vi ser og oplever. Hvordan kan vi på trods af ondskaben lære at stole på Guds godhed? 39

ONSDAG 19. OKTOBER 2016 Dilemmaet Job 6,4-8 Job 9,1-12 Hvilket problem kæmper Job med? Hvilket spørgsmål stiller han ikke? Som vi så i tirsdagsafsnittet, blev spørgsmålet om Guds eksistens aldrig rejst i Jobs Bog. I stedet var spørgsmålet, hvorfor Job måtte gennemgå så mange prøvelser? Og når vi tænker på, hvor hårdt han blev ramt, var det et meget rimeligt spørgsmål, især fordi han troede på Gud. Hvis nogen fx var ateist, og vedkommende blev ramt af prøvelser, ville det være forholdsvis let og ligetil at give et svar på, hvorfor det skete. Vi lever i en meningsløs og formålsløs verden, som er ligeglad med os. Midt i de barske og kolde og ubarmhjertige naturlige kræfter, der omgiver os, bliver vi derfor af og til offer for prøvelser, der ikke har nogen mening. Hvorfor? Hvis tilværelsen i sig selv ikke har nogen mening, må de prøvelser, der følger med en sådan tilværelse, være lige så meningsløse. Mange vil finde et sådant svar utilfredsstillende og håbløst; men det giver mening under den forudsætning, at der ikke er nogen Gud. På den anden side var det et helt anderledes dilemma for en person som Job. Job 10,8-12 Hvordan hjælper disse vers os til at forstå de frygtelige spørgsmål, Job kæmpede med? Det spørgsmål, Job kæmper med, er det samme, som de fleste, der tror på Gud, har kæmpet og stadig kæmper med. Hvis Gud er til og er god og kærlig, hvorfor lider mennesker så meget, som de gør? Hvorfor udsættes selv gode mennesker som fx Job for ulykker og prøvelser, som tit ikke ser ud til at have noget positivt resultat? Hvis universet var uden Gud, ville svaret igen være, at dette ganske enkelt er, hvad det vil sige at leve i et fuldstændigt materialistisk kosmos, hvor mennesket kun er et tilfældigt biprodukt af atomer og molekyler. Job vidste bedre. Det gør vi også. Derfor har vi et dilemma. 40

TORSDAG 20. OKTOBER 2016 Teodicé Rom 3,1-4 Hvad er det større emne, Paulus taler om her, selv om den umiddelbare sammenhæng er troløshed i Guds folk? Hvad siger Paulus om Gud? Paulus citerer Salme 51,4, hvor salmisten taler til Herren om, hvordan du selv skal kendes retfærdig, når du anklager, og vinde, når du dømmer (Rom 3,4). Dette tema forekommer forskellige steder i Bibelen. Det kaldes teodicé og er spørgsmål om sammenhængen mellem en god, almægtig Gud og eksistensen af lidelse og ondskab i verden. Det er det ældgamle spørgsmål, vi har set på hele denne uge. Faktisk er hele den store strid en teodicé. Guds godhed vil blive åbenbaret for mennesker, engle og hele universet på trods af den ondskab, der hersker i verden. Hvert eneste spørgsmål angående sandhed og vildfarelse i den langvarige strid er nu opklaret. Følgerne af oprøret, frugten af at tilsidesætte Guds bud er klarlagt for alle intelligensvæsener. Følgerne af Satans herredømme i modsætning til Guds styre er afsløret for hele universet. Satans egne gerninger har dømt ham. Guds visdom, retfærdighed og godhed er godtgjort i fuld udstrækning. Det fremgår tydeligt, at alt, hvad han har foretaget sig i den store strid, er sket ud fra hensynet til hans folks evige vel og til bedste for alle de verdener, han har skabt. (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 542-543. I dag kan det være svært for os at forstå; for vi er jo en del af en verden fuld af synd og lidelse. Forestil dig, hvor vanskeligt det har været for Job. Men når den store strid er forbi, bliver vi i stand til mere fuldt at se Guds godhed, retfærdighed, kærlighed og retfærdighed i alt, det han har foretaget sig med menneskeheden, med Satan og med synd. Det betyder ikke, at alt, hvad der sker i verden, er godt; det er tydeligt, at det ikke er tilfældet. Men det betyder, at Gud tager sig af det på den bedst mulige måde. Og når denne frygtelige syndens erfaring er overstået, vil vi blive i stand til at udbryde: Store og underfulde er dine gerninger, du Herre, Gud, Almægtige, retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge (Åb 15,3). Til at tænke over Hvorfor er det vigtigt allerede nu at lovprise Gud midt i alle de prøvelser, som kan synes så vanskelige at bære? 41

FREDAG 21. OKTOBER 2016 Til videre studium Den kristne forfatter og apologet C.S. Lewis skrev en bog, hvor han taler om sin hustrus død og sin kamp med at forlige sig med døden. Ikke, at jeg står i stor fare (tror jeg) for at ophøre med at tro på Gud. Den virkelige fare består i at komme til at tro disse frygtelige ting om ham. Den konklusion, jeg frygter, er ikke: Der er altså alligevel ingen Gud, men Det er altså sådan, Gud virkelig er. Hold op med at bedrage dig selv. (A Grief Observed, s. 6-7). Det er det samme spørgsmål, Job kæmpede med. Job var aldrig i tvivl om Guds eksistens; han kæmpede derimod med spørgsmålet om Guds karakter. Job havde trofast tjent Gud. Han havde været en god mand. Han vidste derfor, at han ikke fortjente de ting, der skete med ham. Han stillede derfor det spørgsmål, som så mange, der tror på Gud, stiller midt i deres tragedier: Hvordan er Gud egentlig? Og er det ikke netop dette, hele den store strid handler om? Det er ikke et spørgsmål om Guds eksistens, men om hans karakter. Løsningen af den store strids udfordringer indeholder mange aspekter; men der er ingen tvivl om, at Jesu død på korset, hvor Guds Søn gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft (Ef 5,2), mere end noget andet over for hele universet åbenbarer vores skabers sande karakter. Korset viser os, at Gud er en Gud, som vi alle kan have tillid til. Spørgsmål til drøftelse 1. Reflekter over spørgsmålet om de menneskers lidelser, som ikke tror på Gud. Som vi så, behøver de ikke at kæmpe med de samme spørgsmål som de, der tror på Gud, når de udsættes for tragedier. På den anden side, hvilket håb har de for nogen sinde at finde svar eller finde en løsning? Forestil dig at skulle opleve alt det, vi må gennemgå her i livet, og tro, at det hele ender med graven, uden noget håb om mere. Det er ikke så underligt, at mange vantro er fortvivlede over tilværelsen eller har svært ved i det hele taget at finde en mening med den. Verdslig litteratur er fuld af deres udråb og protester om, hvor meningsløst det hele er. Hvordan kan vi midt i livets sorger, finde håb i vores tro, til trods for de vanskelige og ubesvarede spørgsmål? 2. Hvorfor er det vigtigt for os at reflektere over korset? Hvad fortæller korset os om Guds karakter, selv når vi er overvældet af sorg, tragedier og uforklarlig ondskab? Hvilket håb kan vi eje for fremtiden, hvis vi hele tiden har korsets virkelighed for øje? 42

DIALOG TIL SABBATTEN 22. OKTOBER 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Inviter evt. en person med ekspertise i spørgsmål om skabelse og intelligent design, som kan redegøre for nogle af grundene til, at vi også i vores tid kan tro på en skaber. Find centrale udtalelser fra alle de forskellige dele af Bibelen, der viser, hvor vigtig skabelsestroen var for troende ned gennem Bibelens historie, både fra Mosebøgerne, de historiske bøger, Salmerne, profeterne, evangelierne, brevene og Åbenbaringens Bog. - Lav evt. sammen en liste med oversigt over de mest tydelige citater. Find eksempler på mennesker fra Bibelens historie, som takkede Gud midt i deres problemer. Uddybende spørgsmål Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Kan vi bevise Gud? Hvordan føler du i forhold til den kendsgerning, at de fleste mennesker i vores kultur reelt har forkastet skabelsestroen og måske til og med opfatter dig som dum eller overtroisk, når du bekender dig til at tro, at Gud er Skaber? - Hvordan føler du, når du oplever, at ikke alt i troen kan begrundes, og at der kan fremføres stærke argumenter imod troen, som du ikke umiddelbart har baggrund for at tilbagevise? - Hvordan skal vi reagere, når mennesker, måske i vores egen menighed rejser tvivlsspørgsmål, som de kæmper med? Skal vi ignorere dem? Banke sandheden ind i dem for enhver pris? Eller skal vi respektere, at Gud giver os ret til at spørge, og at vi ikke altid har svar? Hvordan har du i dit daglige liv i denne uge oplevet, at Gud er din Skaber, og at han nærer omsorg for dig? Lav en liste for dig selv over velsignelser, du kan takke for og sig Gud tak for alt det, du har, også selv om du måske gennemgår prøvelser og har udfordringer, som du ikke kan se nogen umiddelbar vej ud af. 43

DIALOG TIL SABBATTEN 22. OKTOBER 2016 Forstå det bedre Baggrund I Jobs beskrivelse af menneskets skabelse i Job 10,8-10 er der klare henvisninger til skabelsesberetningen i 1 Mosebog 2,4b-25. Vi ved ikke, hvilken af disse to tekster der blev skrevet først; men indbyrdes stemmer de godt overens. Det er måske let at tro, at Job naturligvis måtte tro på, at der kun var èn Gud, og at denne Gud var altets skaber. Det var jo, hvad Bibelens forfattere troede. Men vi skal huske, at i Jobs historiske sammenhæng var dette syn langt fra det almindelige. Mennesker tilbad i almindelighed mange guder. Hvor der er mange guder, er skabelsestroen mindre naturlig. Jobs monoteistiske skabelsestro var altså langt fra kulturelt givet. I hans situation skaber denne monoteisme imidlertid også en udfordring. Hvis Gud er den, der styrer alt, er han så årsag til min lidelse? Eller som sagt med Jobs egne ord: Hvis det ikke er ham, hvem er det så? NOTER 44

NOTER TIL SABBATTEN 22. OKTOBER 2016 45