Faglig rejseberetning Klinisk undervisning i Torshavn, Færøerne på Psykiatrisk Afdeling Oplevet af Gunhild Vium Aachmann - mbl. 30827636 mail; gaachmann@gmail.com Ergoterapeutstuderende på hold ERG512. Som et led i min uddannelse til ergoterapeut valgte jeg, at tage min modul 9-praktik på Færøerne. På den måde tilbragte jeg det meste af efteråret nordpå, helt præcist perioden fra d. 25. august til 31. oktober plus en uge i begge ender, for at se øerne. Psykiatrisk afdeling Praktikken foregik på Psykiatriskur Depil Psykiatrisk Afdeling på Landssygehuset i Torshavn. Psykiatrisk afdeling ligger spredt ud i nogle ældre bygninger væk fra selve sygehuset, og er delt op i forskellige afdelinger; sengeafdelingen, ambulant center, børnepsykiatri, demenscenter, musikterapi, fysioterapi og ergoterapi. Ergoterapien Ergoterapiafdelingen har således sin helt egen afdeling, som er underetagen til bygningen hvor sengeafdelingen befinder sig. Afdelingen består af nogle hyggeligt og imødekommende indrettede rum til samtaler og kreative aktiviteter, - samt et rum der bruges til café (mere om dette senere), et køkken, et værksted samt kontor og diverse til opbevaring mv. I Ergoterapien har man for nylig besluttet, at fokus primært skal være på at kunne tilbyde de indlagte patienter ergoterapi, hvorfor en udfasning af de ambulante forløb er i gang. Som patient/bruger i Ergoterapien kan et forløb bl.a. bestå af samtaler, hjælp til strukturering, køkkentræning, ergoterapeutiske vurderinger mv.
Af grupper findes bl.a. en bagegruppe og en Fysisk Aktiv Kultur-gruppe (i samarbejde med fysioterapeuterne) og i perioder grupper med håndarbejde, hvis interessen er herfor. Samtidig fungerer afdelingen også som en form for miljøterapi hvor patienterne på sengeafdelingen er velkomne til at komme og få lidt miljøforandring, en kop kaffe og måske spille et spil eller lave noget håndarbejde. Der skal dog bygges et nyt sygehus i løbet af de næste år og da vil psykiatrisk og somatisk afdeling samles under samme tag og der vil ikke længere være en egentlig ergoterapiafdeling til den tid. Psykiatri på Færøerne Psykiatribehandlingen/-rehabiliteringen er på Færøerne ikke så dækkende som i Danmark. Der findes denne ene psykiatriske afdeling som dækker hele landet, og altså hører under hospitalsregi. Herudover findes der Økispsykiatrien som har en form for distriktspsykiatrifunktion hvor det er muligt at blive tilknyttet en kontaktperson. Der er ingen ergoterapeuter ansat indenfor Økipsykiatrien, hvilket er et problem når ergoterapeuterne på psykiatrisk afdeling skal afslutte deres patienter; der er ikke nogen med samme faglige baggrund til at tage over. Der er for nylig blevet oprettet et værested under Fountain House-principperne som drives af ergoterapeuter, ligesom der findes et par caféer i Tórshavn drevet af og for mennesker med psykiske lidelser. Hvorfor praktik på Færøerne og hvordan? Jeg var meget interesseret i at tage en praktik i udlandet og faldt selv over en rejsebeskrivelse fra en ergoterapeutstuderende der havde været på netop samme sted. Jeg fandt sygehusets hjemmeside og fandt trods sproget på hjemmesiden er på færøsk frem til en beskrivelse af, og kontaktoplysninger til Ergoterapiafdelingen i Psykiatrisk Center. Jeg skrev til den ledende ergoterapeut som satte mig i kontakt med den kliniske vejleder som før praktikken sendte en mail med alle de praktiske oplysninger jeg havde brug for, herunder en liste med de bøger de har på stedet (så man ikke behøver slæbe bøger med de har), oplysninger omkring mødested, mødetid den første dag og oplysninger omkring bolig under opholdet. Det kan være en fordel at være ude i lidt god tid, da svartiden kan variere færinger har et mere afslappende forhold til sådan noget end vi har J Færøerne har desuden altid fascineret mig med sin barske natur, og så er det også en fordel, at de fleste taler og forstår dansk ganske godt. Dette var også en positiv faktor for mig, da jeg på den måde kunne tage en praktik i udlandet uden at skulle bruge for meget energi på at snakke ergoterapi på et andet sprog. I øvrigt, så begyndte jeg hurtigt at tage det færøske sprog til mig og endte faktisk med at kunne forstå det meste. Sproget Lad mig lige i forlængelse af ovenstående understrege, at ergoterapeuterne på stedet har den regel, at når der er studerende så foregår snakken på dansk også i frokostpausen. Det er rigtig fint, selvom det også er på eget ansvar at sige til hvis de skulle glemme det J Det kan ikke på samme måde kræves af det øvrige personale, fx på sengeafdelingen, men min erfaring er, at de fleste godt kan og vil (men glemmer at gøre det) og, at det er vigtigt generelt at opfordre personalet specielt til konferencerne til at snakke dansk. Ellers kan det hurtigt gå hen og blive nogle lange tværfaglige konferencer. Ift. patienterne kan det dog ikke benægtes, at vores forskellige modersmål spiller en rolle i kontakten. Ofte kan de psykiatriske patienter have svært nok ved at sætte ord på hvordan de har det på deres eget sprog så
ved at kommunikationen foregår på dansk, kan man misse mange nuancer. Jeg oplevede dog ikke dette som et stort problem, men gav bare patienten ekstra støtte til at finde de rigtige ord. Desuden vælges den studerendes patienter selvfølgelig også ud fra, at det patienter der er indforstået med, at forløbet foregår på dansk. Den færøske kultur Færingerne har et meget afslappet forhold til tid og aftaler, hvilket vil sige, at kl. 8.00 til tider ligeså godt kan være kl. 8.15. Det er noget man er nødt til at tage lidt afslappet og prøve at følge med flowet J Den generelle indstilling er Det går nok alt sammen, og det kan ligeså godt løses i morgen som i dag det er ikke så vigtigt! Dagligdagen i Ergoterapien Jeg mødte i praktikken hver dag fra 8.30 til 16. De ekstra timer er lagt ind for at have nogle timer at tage af ved sygdom, besøg hjemmefra mv. Vi startede hver dag med at alle fire ergoterapeuter og jeg samledes og gennemgik dagen, patienter og hvad der ellers var behov for. Kl. 8.40 er der morgensamling på åben afdeling (og mange dage var der ikke, men det finder man først ud af når Fra 9-12 gik dagen med individuelle forløb/grupper og konferencer. Mit skema var fra start meget åbent og det var mit eget ansvar at plotte ting ind for at fylde mine dage ud. Efter frokostpausen var der igen tid til patienter og konferencer. Fagligt udbytte Idet den psykiatriske afdeling i Torshavn er den eneste på Færøerne, møder man på afdelingen folk med alle slags diagnoser. Det var for mig en stor fordel at have mulighed for at prøve kræfter med flere typer patienter og det stillede samtidig krav til min evne til hurtigt at omstille mig alt efter hvem jeg talte med. Jeg havde
bl.a. et (ambulant) forløb med en ung mand uden diagnose, men med flere selvmordssforsøg bag sig. Forløbet med denne mand bestod meget af samtaler og støtte til strukturering af hverdagen, og hjemmebesøg. Denne mand observerede jeg også i køkkenet ud fra AMPS-begreberne. Flere af terapeuterne på stedet er AMPS-kalibrerede og bruger undersøgelsen ofte så der er god sparring at hente. Ergoterapeuterne er, hvis de har tid, meget villige til at gå med som observatør og kan give relevant feedback og diskutere hvad der blev sagt og gjort til samtaler og observationer. På gruppeturene handlede arbejdet meget om bare at være til stede, snakke, grine observere og lytte!! Jeg var tilknyttet en klinisk vejleder, men de tre andre terapeuter fungerede i ligeså høj grad som vejledere og havde altid tid til undren, spørgsmål og bekymringer. Hvis jeg havde haft en oplevelse der havde berørt mig fik jeg fx ikke lov til at gå hjem, før de havde sikret sig, at jeg var okay. Så vejledningen skete altså løbende, og herudover var der faste skemalagte vejledninger. Jeg skulle i øvrigt lave en skriftlig opgave om ugen (som kunne være alt fra forberedelse til startsamtale til aktivitetsanalyse) og herudover skrive min. én refleksion om dagen. Sidstnævnte lærte jeg at elske, da det giver meget (er i hvert fald min erfaring) at sætte sig ned og skrive sin tanker og læring omkring oplevelserne. Boligforhold Når man er studerende ved sygehuset, kan man leje et billigt værelse i en bygning der ligger et stenkast fra Ergoterapien. Værelset koster ca. 1500 kr./måneden og for det får du en seng, et skrivebord, et tv, egen håndvask - og så bor du på gang med op til 7 andre studerende. Der er et rigtig fint delekøkken, en lille stue og flere badeværelser. Standarden er rigtig fin - bedre end man tror når man står udenfor den store grå betonbygning, og udsigten er enestående! Sengelinned og håndklæder afleverer du bare nede i vaskeriet tæt på og får en pose rent med i bytte! Det sociale Jeg boede bl.a. på gang med musikterapeutstuderende fra Norge og Island, og fysioterapeutstuderende og jordemoderstuderende fra Danmark. Dem brugte jeg tid sammen med; tog på ture, på café, ud at spise osv., men på grund af min interesse for træning valgte jeg at melde mig ind i byens Crossfit-center og her brugte jeg faktisk meget af min fritid. På den måde kunne jeg træne og samtidig møde nogle færinger med samme interesse som mig. Flere af dem så jeg også udenfor træningscentret. Færingerne er meget imødekommende og hvis man selv er det og opsøgende, har jeg oplevet, at det ikke er svært at komme ind på livet af folk. Torshavn og fritiden Torshavn er rigtig nok en lille by (ca. 17.000 indbyggere), men har, i modsætning til en gennemsnitlig dansk by på den størrelse, et rigt kulturliv med caféer, barer, biograf, filmfremvisninger, digtoplæsninger, dans, koncerter, teaterstykker, kunst og sport. Byen er smukt placeret med udsigt til øen Nolsoy og lægger op til mange gode gåture; en tur ud til fyrtårnet ved Tinganés eller en gåtur gennem plantagen med en kop kaffe fra Baresso kan helt sikkert anbefales! Butikker er der også et udvalg af, både nede i downtown Torshavn og i butikscentret SMS og du har gode chancer for at finde dig en lækker færøsk sweater J Byen er skøn og flot og meget bakket, så jeg valgte for det meste at gå rundt til de forskellige steder - eller tage bybusserne (som i øvrigt er gratis thumps up!). I weekenderne kan man tage på ture rundt på øerne; der kører busser og sejler færger til mange destinationer, men ellers er det en fordel at leje bil. Jeg tog derop en uge før praktikstart og holdt ferie med min kæreste, det var skønt at have nogle dage til at vænne sig til et nyt sted og se de vigtigste turistattraktioner.
Hvad kan være svært? Noget af det svære ved at være i praktik i udlandet var for mig, at selvom jeg næsten døgnet rundt var omgivet af rare mennesker, så savnede jeg også til tider mine venner og kæreste hjemme i Danmark. Specielt hvis jeg havde haft en hård oplevelse på praktikstedet her er Skype jo en gave, selvom det ikke er helt det samme! Efter min mening, er man helt sikkert også nødt til at være socialt anlagt for at tage på praktik i udlandet ellers kan jeg forestille mig, at man meget hurtigt kan føle sig alene i et fremmed land.