Rammeaftale om levering af konsulentydelser - UDKAST Februar 2016 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges Gade 2 DK-8100 Aarhus C T, +45 8934 0000 holst-law.com CVR nr. 35680470 ID: 40035 104586 15
Indholdsfortegnelse 1. Parterne... 3 2. Baggrund... 3 3. Rammeaftalens omfang... 4 4. Aftalegrundlag - Rammeaftalen... 5 5. Procedure for indkøb af ydelser omfattet af Rammeaftalen - Konkrete Aftaler... 5 6. Rammeaftalens varighed... 6 7. Konsulentens honorering... 6 8. Betalingsbetingelser... 7 9. Samarbejde og opgavens bemanding... 7 10. Krav til dokumentation, specifikation mv... 7 11. Krav til afrapportering og evaluering... 8 12. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser samt anvendelse af underleverandører.. 8 13. Materiale, logoer mv.... 9 14. Overholdelse af lovgivning mv.... 9 15. Tavshedspligt og fortrolighed... 9 16. Misligholdelse, erstatning, bod og konkurs...10 17. Lovvalg og værneting...10 18. Bilag...11 19. Underskrift og ikrafttræden...11 ID: 40035 104586 15 2/11
1. Parterne 1.1 Væksthus Midtjylland Åbogade 15 8200 Aarhus N (i det følgende benævnt "Væksthuset") og (i det følgende benævnt "Konsulenten") har dags dato indgået rammeaftale om levering af konsulentydelser (i det følgende benævnt "Rammeaftalen"). Rammeaftalen vedrører delaftale nr. vedrørende projektet "Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder" (i det følgende benævnt "Projektet"), som er udbudt af Væksthuset ved udbudsbekendtgørelse nr. offentliggjort i Supplement til EU-Tidende den. 1.2 Konkrete Aftaler om levering af konsulentbistand i henhold til Rammeaftalen indgås direkte mellem Konsulenten og de virksomheder, der under Projektet opnår tilskud/støtte til køb af konsulentydelser. Indgåelse af Konkrete Aftaler mellem virksomhederne og Konsulenterne sker på de vilkår, der er anført i Rammeaftalen. De Konkrete Aftaler suppleres dermed af Rammeaftalen. Hvis andet ikke er udtrykkeligt anført i de Konkrete Aftaler, vil vilkårene i Rammeaftalen således også være gældende for Konsulentens levering af ydelser til virksomhederne i henhold til indgåede Konkrete Aftaler. 2. Baggrund 2.1 Projektet har til formål at fremme de deltagende produktionsvirksomheders produktivitet og konkurrenceevne ved at tilbyde dem forskellige vækstforløb. Projektet omfatter forskellige aktiviteter, hvoraf følgende er omfattet af Rammeaftalen: 1. Væksttjek 2. Vækstløft ID: 40035 104586 15 3/11
3. Halvdags introduktioner/seminarer (Gælder alene rammeaftaler vedrørende delaftale 5 - Region Sjælland) 4. Netværksaktiviteter (Gælder alene rammeaftaler vedrørende delaftale 5 - Region Sjælland) 2.2 Nærværende Rammeaftale er 1 ud af 8 rammeaftaler vedrørende delaftale. Samtidig med denne Rammeaftale har Væksthuset således indgået enslydende rammeaftale om levering af konsulentydelser til delaftale med følgende øvrige konsulenter: 2.3 Væksthuset har desuden indgået særskilte rammeaftaler med konsulenter om levering af tilsvarende konsulentydelser på 4 øvrige delaftaler vedrørende andre områder af Danmark. Der henvises til beskrivelsen heraf i det samlede udbudsmateriale. 2.4 Projektet er delvist finansieret via tilskud fra Den Europæiske Regionalfond. 3. Rammeaftalens omfang 3.1 Rammeaftalen omfatter de opgaver, der relaterer sig til den praktiske gennemførelse af de under pkt. 2 beskrevne elementer i Projektet. For en yderligere beskrivelse af opgaverne henvises til Ydelsesbeskrivelsen (bilag 1). 3.2 Ved indgåelse af Rammeaftalen, påtager Konsulenten sig i aftaleperioden efter forudgående aftale med Væksthuset at levere de ydelser og udføre de opgaver, der er beskrevet ovenfor samt i Ydelsesbeskrivelsen (bilag 1). 3.3 Konsulenten er forpligtet til at løse opgaver omfattet af Rammeaftalen med de i forbindelse med tilbudsafgivelsen angivne medarbejdere (CV'er). Udskiftning af de i forbindelse med tilbudsafgivelsen angivne medarbejdere (CV'er) kan alene finde sted efter skriftlig godkendelse af Væksthuset efter forevisning af nye CV'er. Nye medarbejdere til erstatning for udskiftede medarbejdere skal som minimum have samme kvalifikationer som den medarbejder, de erstatter. ID: 40035 104586 15 4/11
Tildeling af opgaver omfattet af Rammeaftalen sker ved direkte tildeling i henhold til Rammeaftalens pkt. 5. 3.4 Rammeaftalen er ikke eksklusiv og giver ikke Konsulenten krav på eller garanti for tildeling af et bestemt antal konkrete opgaver. 4. Aftalegrundlag - Rammeaftalen 4.1 For Rammeaftalen gælder nedenstående dokumenter i prioriteret rækkefølge. I tilfælde af modstrid mellem to dokumenter, gælder det højest prioriterede forud for det lavere prioriterede. Et lavere prioriteret dokument kan dog udfylde, uddybe eller supplere et højere prioriteret. 4.1.1 Nærværende rammeaftale 4.1.2 Ydelsesbeskrivelse (bilag 1) 4.1.3 Udbudsbetingelser (bilag 2) 4.1.4 Konsulentens tilbud indeholdende bl.a. tilbudsliste, CV'er (kompetencer) samt Konsulentens metodebeskrivelse (bilag 3) 4.2 Enhver ændring i Rammeaftalen og aftalegrundlaget skal ske skriftligt og være underskrevet af alle aftalens parter for at være bindende. 5. Procedure for indkøb af ydelser omfattet af Rammeaftalen - Konkrete Aftaler 5.1 Nærværende aftale er en rammeaftale. Ingen ydelser eller opgaver i henhold til Rammeaftalen kan iværksættes af Konsulenten, medmindre der er indgået en konkret, skriftlig aftale mellem Konsulenten og virksomheder omfattet af Projektet om ydelserne (herefter benævnt "Konkrete Aftaler"). 5.1.1 Tildelingen af Konkrete Aftaler sker mellem de konsulenter, som Væksthuset har indgået rammeaftale om levering af konsulentydelser med, jf. pkt. 2.32.2 på baggrund af de i tilbuddene på rammeaftalen oplyste timelønssatser for konsulenter (Pris) og tilbudte CV'er (kompetencer) og i henhold til tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet med underkriterierne "Pris" (25 %) og "Kompetencer" (75 %). Ved vurderingen af underkriteriet "Pris", vil Væksthuset lægge vægt på de tilbudte timelønssatser for konsulenter (Pris). Ved vurderingen af underkriteriet "Kompetencer", vil Væksthuset lægge vægt på kvalifikationerne hos de af ID: 40035 104586 15 5/11
Konsulenterne tilbudte medarbejdere, som vil skulle anvendes (er relevante) i forhold til opgavens udførelse. Ved vurderingen vil der blive anvendt samme evalueringsmetode, som den der blev anvendt i forbindelse med evaluering af tilbuddene på Rammeaftalen jf. udbudsbetingelsernes pkt. 8.2. 5.2 I de Konkrete Aftaler og/eller i bilag til de Konkrete Aftaler beskrives den aftalte opgave, dens udførelse og aftalt maksimal pris for opgavens udførelse. Udkast til Konkret Aftale er vedlagt som bilag 4. 5.3 Konsulenten vil i henhold til de Konkrete Aftaler desuden være forpligtet til fremsende oplysninger til Danmarks Statistik om navn, CPR-nr., uddannelse og anciennitet på den/de medarbejder(e) hos Konsulenten, som skal udføre den aftalte opgave. 5.3.1 Oplysningerne, jf. pkt. 5.3, indhentes alene til statistiske formål, idet oplysningerne skal bruges til generel undersøgelse af, om der er nogle bestemte kvalifikationer hos konsulenterne, der især har været med til at øge deltagervirksomhedernes performance. Data vil alene blive benyttet i forskningsøjemed. 6. Rammeaftalens varighed 6.1 Rammeaftalen udløber den 31. december 2018. 6.2 Væksthuset har ret til at forlænge Rammeaftalen med 12 mdr. Forlængelse af Rammeaftalen skal meddeles Konsulenten med et varsel på 1 måned før kontraktens udløb. 7. Konsulentens honorering 7.1 Konsulentens ydelser afregnes i henhold til medgået tid. Timelønssatsen for Konsulentens ydelser fremgår af bilag 3 "Konsulentens tilbud". Konsulentens eventuelle underleverandører afregnes til samme timelønssats som Konsulenten. 7.2 Timelønssatserne inkluderer alle på tidspunktet for kontraktens indgåelse gældende afgifter, bortset fra moms. Timelønssatserne inkluderer endvidere samtlige evt. omkostninger forbundet med opgavens løsning, herunder, men ikke begrænset til, omkostninger til administration, afrapportering, transport, overnatning, leje af mødelokale og AV-udstyr. ID: 40035 104586 15 6/11
7.3 Omkostninger til deltagelse i evaluering mv., jf. pkt. 10 og 11, skal således ligeledes være indeholdt i Konsulentens timelønssatser, og kan ikke særskilt faktureres af Konsulenten. 7.4 Den samlede honorering for udførelse af en Konkret Aftale er maksimeret til den i Ydelsesbeskrivelsen (bilag 1) anførte makspris for de enkelte typer af opgaver omfattet af Rammeaftalen. 8. Betalingsbetingelser 8.1 Udbetaling af honorar finder sted ved afslutning af en opgave omfattet af en Konkret Aftale. 8.2 Fakturering sker direkte til virksomheden, der modtager rådgivningen. Faktura betales af virksomheden netto kontant senest 30 dage efter fakturaens modtagelse. Væksthuset indestår ikke for virksomhedernes betaling. 8.3 Fakturaerne skal være mærket "Konsulentydelser Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder". 9. Samarbejde og opgavens bemanding 9.1 Væksthusets kontaktperson er. 9.2 Konsulentens kontaktperson er, der på Konsulentens vegne er bemyndiget til at indgå samtlige fornødne aftaler med Væksthuset og virksomhederne. 10. Krav til dokumentation, specifikation mv. 10.1 Omkostninger til konsulentopgaverne omfattet af Rammeaftalen er delvist finansieret via tilskud fra EU's Regionalfond. Tilskuddet er bl.a. betinget af, at en række krav er opfyldt, herunder specifikationskrav, jf. Bekendtgørelse om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol mv. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (BEK 586/2014) (herefter benævnt "BEK 586/2014"). 10.2 Konsulenten er forpligtet til at sikre, at Konsulenten kan opfylde alle de krav til specifikation, bogføring, opbevaring mv., herunder krav om dokumentation for registreret timeforbrug og transaktionsspor, som til enhver tid følger af den i pkt. 10.1 nævnte BEK 586/2014. På anmodning fra Væksthuset og/eller fra enhver anden person eller myndighed med hjemmel i lovgivningen, skal Konsulenten give adgang til oplysninger, dokumentation, regnskabsmateriale, ID: 40035 104586 15 7/11
herunder timeregnskab mv., deltage i møder mv., i det omfang disse oplysninger, dokumentation, møder mv. er påkrævet for at opfylde krav relateret til tilskudsordningen. 10.3 Fakturaer vedrørende ydelser i henhold til Rammeaftalen eller Konkrete Aftaler skal være vedlagt specifikation af den konkrete ydelse, som er leveret i henhold til Rammeaftalen eller den Konkrete Aftale. 10.4 Konsulenten er i forbindelse med afrapportering og evaluering forpligtet til at anvende de af Væksthuset anviste værktøjer og programmer til brug herfor. 10.5 Såfremt de i pkt. 10.1-10.4 nævnte krav ikke overholdes, er hverken virksomhederne eller Væksthuset forpligtet til at betale fakturerede beløb, førend kravene opfyldes. 11. Krav til afrapportering og evaluering 11.1 Konsulenten skal i forbindelse med opgavens udførelse, og når Væksthuset i øvrigt kræver det, foretage skriftlig afrapportering til Væksthuset vedrørende leverede ydelser i henhold til Rammeaftalen og Konkrete Aftaler. Denne afrapportering kan ske pr. e-mail, hvor Konsulenten beskriver en kort status på alle relevante punkter. Væksthuset kan til enhver tid stille krav til yderligere specifikation af Konsulentens afrapportering, ligesom Væksthuset kan stille spørgsmål til en konkret opgave og den løbende udførelse heraf pr. telefon og pr. e-mail. 11.2 Konsulenten skal løbende evaluere de af Konsulenten leverede ydelser med henblik på at sikre og dokumentere opfyldelse af mål og forudsætninger for den konkrete opgave. 11.3 Konsulenten er forpligtet til straks at informere Væksthuset, såfremt Konsulenten på baggrund af de leverede ydelser vurderer, at der er behov for ændringer i de planlagte fremtidige ydelser med hensyn til omfang, indhold eller tidsplan for at opfylde aftalte mål og resultater beskrevet i Konkrete Aftaler. 12. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser samt anvendelse af underleverandører 12.1 Konsulenten kan kun med Væksthusets forudgående skriftlige godkendelse overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til Rammeaftalen eller Konkrete Aftaler til tredjemand, herunder underleverandører. ID: 40035 104586 15 8/11
12.2 Anvendelse af underleverandører ændrer ikke Konsulentens ansvar og forpligtelser i henhold til Rammeaftalen eller i henhold til Konkrete Aftaler. Konsulenten hæfter således for samtlige sine underleverandørers ydelser på samme måde, som Konsulenten hæfter for egne ydelser og forpligtelser i henhold til Rammeaftalen eller i henhold til Konkrete Aftaler. 12.3 Væksthuset er berettiget til uden samtykke fra Konsulenten at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Rammeaftalen eller Konkrete Aftaler helt eller delvist til tredjemand. Som anført indledningsvist i pkt. 1.2, indgås Konkrete Aftaler direkte med den virksomhed, som Konsulenten yder bistand til, ligesom det er denne virksomhed, der hæfter for den Konkrete Aftales opfyldelse. 13. Materiale, logoer mv. 13.1 Alt materiale, som Konsulenten udarbejder og anvender i forbindelse med udførelse af en opgave omfattet af Rammeaftalen eller Konkrete Aftaler, skal være påført Region Midtjyllands logo, EU's Regional- og Socialfonds logo samt Væksthusets logo, jf. bilag 5 - "Logo". 14. Overholdelse af lovgivning mv. 14.1 Konsulenten er forpligtet til at sikre, at enhver ydelse, der leveres i forbindelse med løsning af en opgave omfattet af Rammeaftalen, til enhver tid er fuldt ud i overensstemmelse med gældende lovgivning samt alle andre forskrifter, der regulerer udførelsen af opgaven. 15. Tavshedspligt og fortrolighed 15.1 Konsulenten skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til behandling af opgaver for Væksthuset og de til Projektet tilknyttede virksomheder både under selve udførselsperioden og efter en opgaves afslutning. Herudover skal Konsulenten iagttage ubetinget tavshed med hensyn til andre oplysninger vedrørende Væksthusets eller andres forhold, som Konsulenten får kendskab til i forbindelse med denne Rammeaftale. Tilsvarende gælder for alt materiale, der er modtaget fra Væksthuset og de til Projektet tilknyttede virksomheder med henblik på udførelse af opgaver omfattet af Rammeaftalen eller Konkrete Aftaler. 15.2 Konsulenten må ikke uden Væksthusets forudgående, skriftlige samtykke bruge Væksthuset eller virksomheder tilknyttet projektet som reference, lige- ID: 40035 104586 15 9/11
som Konsulenten ikke uden Væksthusets forudgående, skriftlige tilladelse må udsende offentlige meddelelser om Rammeaftalen eller Konkrete Aftaler. 16. Misligholdelse, erstatning, bod og konkurs 16.1 Misligholder en part Rammeaftalen eller en Konkret Aftale væsentligt, har den anden part ret til at ophæve den Konkrete Aftale og Rammeaftalen i sin helhed. 16.2 Ved en parts væsentlige misligholdelse forstås bl.a., at den pågældende ikke har leveret den iht. Rammeaftalen eller en Konkret Aftale aftalte ydelse til den aftalte tid på den aftalte måde, fx ved forsinkelse med den aftalte ydelse, mangelfuld eller slet ingen ydelse, manglende overholdelse af generelle myndighedskrav og lovgivning, uretmæssig overdragelse af en parts forpligtelser i henhold til Rammeaftalen eller Konkrete Aftaler, samt tilsidesættelse af bestemmelserne om tavshedspligt og fortrolighed. 16.3 Ophævelse af Rammeaftalen eller Konkrete Aftaler som følge af en parts væsentlige misligholdelse forudsætter hvor der er tale om en misligholdelse, der kan afhjælpes at den part, som ønsker at ophæve Rammeaftalen eller den Konkrete Aftale, skriftligt har stillet krav om, at misligholdelsen bringes til ophør, og den anden part ikke bringer misligholdelsen til ophør straks efter modtagelse af påkravet. 16.4 En part er endvidere berettiget til at ophæve Rammeaftalen eller Konkrete Aftaler, såfremt den anden part erklæres konkurs, standser sine betalinger, tvangsopløses, likvideres eller lignende, og der ikke er stillet fornøden sikkerhed inden en af førstnævnte part fastsat frist. 16.5 Såfremt en part ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til Rammeaftalen eller Konkrete Aftaler, har den anden part endvidere ret til at kræve erstatning samt gøre alle andre misligholdelsesbeføjelser gældende i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. 16.6 Uanset det ovenfor anførte kan Væksthuset ikke gøres ansvarlig for indirekte tab af nogen art. 17. Lovvalg og værneting 17.1 For Rammeaftalen og Konkrete Aftaler gælder dansk ret. 17.2 Kan uoverensstemmelserne mellem parterne ikke afgøres ved forhandling eller mægling, er hver af parterne berettiget til at kræve uoverensstemmelsen ID: 40035 104586 15 10/11
afgjort ved de almindelige domstole. Sagen skal anlægges ved Retten i Aarhus. 18. Bilag Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse Bilag 2: Udbudsbetingelser Bilag 3: Konsulentens tilbud Bilag 4: Udkast til Konkret Aftale Bilag 5: "Logo" 19. Underskrift og ikrafttræden 19.1 Rammeaftalen træder i kraft, når den er underskrevet af begge parter. 19.2 Rammeaftalen underskrives i to originale eksemplarer, hvoraf hver part opbevarer et eksemplar. Aarhus, den / 2016 [Sted], den / 2016 f. Væksthuset f. [Konsulent] ID: 40035 104586 15 11/11