Published on www.ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > Børne- og Skoleudvalget - 02-06-2015 Børne- og Skoleudvalget - 02-06-2015 02.06.2015 kl. 08:00 Mødecenter C, Lokale 29 på Ballerup Rådhus Deltagere Peter Als (A) - Deltog Maria Lundahl Assov (A) - Deltog Bjarne Rasmussen (A) - Deltog Deltog ikke under punkterne 1-8 Jan Møller (A) - Deltog Kim Schulz Larsen (V) - Deltog Martin Jonassen (C) - Deltog Mette Hedegaard (Ø) - Deltog Eik Møller (kommunaldirektør) - Deltog Ulla Blom Kristensen (centerchef for Skoler og Institutioner) - Deltog Åben dagsorden Punkt 1 Meddelelser 1. Udvalgsformand Peter Als (A) har oplyst, at han holder ferie i perioden fra mandag den 29. juni til søndag den 26. juli 2015. Næstformand Maria Lundahl Assov (A) varetager formandens opgaver i denne periode. 2. Orientering om projekt Familieorienteret behandling. Bilag 1 bilag 3. Status på skolestruktur, bygningsændringer. Bilag 1 bilag (udleveres på mødet) Beslutning
Taget til efterretning Punkt 2 Høring af ny økonomimodel på specialundervisningsområdet Tidligere behandling Børne- og Skoleudvalget den 7. april 2015 Punkt 5 Indhold Sammendrag Forslag til ny økonomimodel på specialundervisningsområdet i Ballerup Kommune har været sendt i høring hos faglige organisationer, MED-udvalg, skolebestyrelser, handicapråd, skoleledere og pædagogiske ledere. Høringssvar er indkommet og vedlægges til behandling. Forslaget fjerner bestiller-udfører-modellen, så skolerne ikke skal betale for specialundervisning. Center for Skoler og Institutioner opretter og tildeler pladser til specialundervisning og skolerne skal ikke længere betale med egne midler. Baggrund Kommunalbestyrelsen har den 15. december 2014 indstillet, at der udarbejdes en ny budgetmodel på det specialiserede område (ramme 30.33). Sagsfremstilling Børne- og Skoleudvalget har den 7. april 2015 besluttet at sende forslaget om ny økonomimodel på det specialiserede område i høring. Høringsmaterialet består af to dele: 1. Et forslag om ændringen af den samlede økonomifordeling på det specialiserede område 2. Tre forskellige forslag til en fordelingsnøgle, der kan fordele midlerne til skolerne. Ændringerne træder i kraft pr. 1. august 2015.
Det nye forslag fjerner bestiller-udfører-modellen, så skolerne ikke skal betale for specialundervisning, som tilfældet er i dag og fremover vil køb af pladser forvaltes centralt. Specialundervisning defineres som over ni timer ugentligt. Center for Skoler og Institutioner opretter og tildeler pladser til specialundervisning, og skolerne får midler til at løse egne opgaver. Formålet er at sikre en mere fleksibel løsning for skolerne lokalt og samtidig sikre en central stram styring af økonomien. Børne- og Skoleudvalget har den 7. april 2015 besluttet at sende forslaget om ny økonomimodel på det specialiserede område i høring. I nogle høringssvar indgår der bemærkninger, der vedrører andre emner, der ikke specifikt er genstand for denne høring. Væsentlige bemærkninger herfra er opsummeret under øvrige bemærkninger. Generelt vil Center for Skoler og Institutioner tage initiativ til at sikre drøftelser med de relevante parter. Der er indkommet i alt 11 høringssvar fra skolebestyrelser, MED-udvalg, råd og organisationer. Alle høringssvar er vedlagt som bilag til sagen. Følgende bemærkninger kan fremhæves fra høringssvarene vedrørende ændring af den samlede økonomifordeling på det specialiserede område: Generelt er tilbagemeldingerne positive overfor, at pengene til specialundervisning i højere grad tilfalder skolerne, og at skolerne ikke skal købe pladser hos hinanden. Følgende bemærkninger kan fremhæves fra høringssvarene vedrørende ny fordelingsnøgle: Generelt er tilbagemeldingerne positive overfor en ny fordelingsnøgle Overordnet set er der ingen entydig tilkendegivelse for en specifik model Flere anbefaler, at der laves en overgangsordning. På baggrund af de positive tilkendegivelser af den nye budgetmodel anbefales det, at den vedtages. Derudover anbefales den model, hvor de sociale kriterier vægter 80 pct. og antallet af elever på skolen 20 pct. Denne model tager til dels højde for, at også elever, der ikke har socioøkonomiske udfordringer, kan have behov for specialundervisning. Der anbefales ingen overgangsordning. Økonomiske konsekvenser og finansiering
Der fastholdes en central pulje til specialundervisning. Specialundervisning omfatter køb af specialiserede tilbud i andre kommuner (ramme 30.33) og oprettelse af specialundervisningstilbud i Ballerup Kommune (ramme 30.32). Puljens størrelse vil samlet være på ca. 100 mio. kr. En pulje på ca. 39 mio. kr. vil blive fordelt til skolerne. Midlerne skal anvendes til forebyggende og kompenserende indsatser og vil blive fordelt efter et socioøkonomisk indeks, svarende til en omfordeling af midlerne mellem skolerne. Der flyttes 16,4 mio. kr. fra ramme 30.30 til ramme 30.32, således at alle udgifter til de kommunale specialtilbud ligger på samme ramme. Bilag 6 bilag (1 bilag tilføjet efter mødet) Beslutningen træffes af Kommunalbestyrelsen Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at 1. Forslag om ændringen af den samlede økonomifordeling på det specialiserede område godkendes. 2. Ny fordelingsnøgle uden overgangsordning, hvor midlerne fordeles med vægtning 80 pct. for de sociale kriterier og 20 pct. for antallet af elever på skolen, godkendes. Beslutning Indstilles til godkendelse med disse bemærkninger: Børne- og Skoleudvalget anbefaler en fordelingsnøgle med vægtning 67 pct. for de sociale kriterier og 33 pct. for antallet af elever på skolerne (model 2). Børne- og Skoleudvalget er optaget af, at pengene følger opgaven. Model 2 evalueres efter første år. Udvalget godkender selvstændigt evalueringsdesign.
Punkt 3 Sprogvurderinger for 3-årige Indhold Sammendrag Der orienteres om planen for sprogvurdering af 3-årige børn i Ballerup Kommune. Sprogvurderingssystemet "Rambøll Sprog" vil blive anvendt som værktøj. Herved er det muligt at lave løbende kommunal indsamling og analyse af sprogvurderingsresultaterne, hvorved kommunale og lokale sprogindsatser kan målrettes. Sprogvurderingsværktøjet muliggør en opsporing af børn i sprogvanskeligheder i 3-års alderen og systemet vil endvidere muliggøre, at der kan laves en central opsamling på resultaterne af sprogvurderingerne af de børn, der ikke er i dagtilbud. De midler, der fordeles til sprogarbejde, sprogvurdering og opfølgning på denne, beløber sig til ca. 4,5 time pr. 0- til 2-årig pr. år. Center for Skoler og Institutioner har udarbejdet en plan for, hvorledes børns sproglige vanskeligheder yderligere undersøges, så dagtilbuddet kan målrette og tilpasse sprogindsatsen. Planen indeholder retningslinjer for formaliseret samarbejde mellem dagtilbud, forældre og logopæd (talepædagog) for børn i sproglige vanskeligheder. Baggrund Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budget 2015 besluttet, at alle kommunale dagtilbud i Ballerup Kommune fremover skal tilbyde sprogvurderinger til 3-årige børn. Ifølge dagtilbudsloven har Kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud, hvilket betyder, at disse børn allerede i dag tilbydes en sprogvurdering. Sagsfremstilling Center for Skoler og Institutioner har nedsat en projektgruppe, hvis opgave har været at udarbejde en model for, hvordan sprogvurderinger af 3-årige børn skal foregå i Ballerup Kommune.
Projektgruppens fokus har været: Herunder: At udarbejde en procesplan og en implementeringsplan for 3-års sprogvurderinger i Ballerup Kommune. At finde børn i sproglige vanskeligheder tidligt At muliggøre en kommunal resultatindsamling af sprogvurderingsresultater for kommunens 3-årige børn At udarbejde forslag til en samlet strategi for, hvordan man kommunalt kan følge barnets sprogudvikling fra fødsel til skolestart Obligatorisk at undersøge barnets sprogkompetencer nærmere hos børn i sproglige vanskeligheder Obligatorisk at inddrage forældrene i udarbejdelsen af en handleplan for børn i sproglige vanskeligheder At sikre et helhedssyn på barnet i sproglige vanskeligheder At lave et ensartet sagsforløb i kommunen, når et barn er i sproglige vanskeligheder At skabe ensartede retningslinjer for logopædinddragelse for børn i sproglige vanskeligheder At skelne mellem alderssvarende sprogudvikling, let forsinket sprogudvikling og meget forsinket sprogudvikling for at kunne prioritere ressourcer og indsats bedst muligt i dagtilbuddene. Projektgruppens deltagere har været: To dagtilbudsledere Konsulent i Center for Skoler og Institutioner Pædagogisk leder af integrationstilbuddet Sesam Sprogpædagog Logopæd Teamleder i Center for Børne- og Ungerådgivning Konsulent for sprog og læsning. Desuden har souschef i Sundhedsplejen og tilsynspædagog i Dagplejen været inddraget i arbejdet. Projektgruppen har udarbejdet følgende sprogevalueringsmodel: Ballerup Kommunes kommunale dagtilbud tilbyder alle børn en sprogvurdering med sprogvurderingsmateriale af "Rambøll Sprog" fra august 2015. Børnene sprogvurderes, når de er omkring 2 år og 10 måneder. Børnene fordeler sig i tre kategorier ud fra deres sprogstimuleringsbehov: Generel
sprogindsats (normtal 85 pct.), fokuseret sprogindsats (normtal 10 pct.) og særlig sprogindsats (normtal 5 pct.). Hvis sprogvurderingen viser, at barnet har behov for en fokuseret eller særlig sprogindsats, undersøger pædagogerne barnets sproglige kompetencer i hverdagssituationer ved formaliseret observation. Dette sker ligeledes, hvis resultatet af den kommunale sprogvurdering er divergerende fra forældrenes og/eller pædagogernes daglige observationer. Herved kan sprogindsatsen tilpasses og målrettes til det enkelte barn. Sprogarbejdet beskrives i en handleplan, som udarbejdes i samarbejde med barnets forældre. Hvis barnet har brug for en særlig sprogindsats deltager logopæden i udarbejdelsen af handleplanen. Det anbefales, at dagtilbuddet, ud over 3-års sprogvurderingen, mindst en gang årligt observerer det enkelte barns sprogudvikling for at kunne tilrettelægge gode sprogstimulerende tiltag. Projektgruppen har udpeget egnede observationsmaterialer til dette. I efteråret 2015 vil der igangsættes kompetenceløft til pædagoger og ledelse i henhold til de 800.000 kr., som er afsat hertil i budget 2015. Økonomiske konsekvenser og finansiering Bevillingen på 1 mio. kr. anvendes i 2015 til: Licensafgift til sprogvurderingssystemet Kurser i anvendelse af sprogvurderingssystemet Vikardækning ved kurser. Det resterende beløb fordeles mellem kommunens dagtilbud efter antallet af børn fra 0-2 år til at dække den tid, som dagtilbuddet anvender på at sprogvurdere. Bevillingen på 1 mio. kr. anvendes i 2016 til: Licensafgift til sprogvurderingssystemet Opfølgende kurser i anvendelse af sprogvurderingssystemet. Det resterende beløb fordeles mellem kommunens dagtilbud efter antallet af børn fra 0-2 år til at dække den tid, som dagtilbuddet anvender på at sprogvurdere. 2015 2016 og fremover Budget til sprogvurdering 1.000.000 1.000.000 Licensafgift til Rambøll -45.000-45.000 Introduktion til system -28.800
Vikardækning 80 pers. -26.700 Introduktion (opfølgning) -16.000 Til fordeling mellem 0-2 årige 899.500 939.000 Beløb pr. barn *) 893 932 svarer til pædagogtimer pr. barn 4,3 4,5 *) beregnet på baggrund af normeringerne pr. 1/5 2015 (Børnetal pr. 1/5 2015) 0-2 årige Skovvejens Skole Nord og Sydpolen 40 Valhalla 40 Ved skoven 36 Lundegården 32 Baltorpskolen Bispevangen 30 Grantoften 72 Distrikt Rugvænget 128 Hedegårdsskolen Distrikt Hede/Magleparken 87 Skovlunde Skole Ellekilde 36 Lilletoften 44 Villa Kulla 60 Lundebjerg 2 56 Sol og Mudder 48 Måløvhøj Skole Kærlodden 48 Måløv by 50 Søndergården 40 Distrikt Østerhøj 72 Dagplejen 88?? 1.007 Bilag 3 bilag
Beslutningen træffes af Børne- og Skoleudvalget Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at 1. Orienteringen om planen for sprogvurderinger af 3-årige børn i kommunale dagtilbud tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 4 Børne- og Skoleudvalgets studietur september 2015 Tidligere behandling Børne- og Skoleudvalget den 25. november 2014 Punkt 11 Indhold Sammendrag Der orienteres om program og indhold for udvalgets studietur i september 2015. Baggrund Børne- og Skoleudvalget besluttede den 25. november 2014, at udvalgets studietur går til Aalborg og Kristianssand. Formålet er at blive orienteret om og få et indblik i, hvordan LSP (Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis) er sammensat og bliver praktiseret i Kristiansand Kommune i Norge. Siden november er ønsket om kvalitetssikring opstået, hvilket betyder, at turen udvides med et besøg i Odense Kommune. Sagsfremstilling Børne og Skoleudvalget skal på studietur den første uge i september måned 2015. Center
for Skoler og Institutioner har i samarbejde med Center for Børne- og Ungerådgivning, Odense Kommune og projektledelsen for LSP tilrettelagt et introduktions- og besøgsprogram. Mandag Studieturen startes med et besøg i Odense Kommune den 31. august 2015. Siden de første planlægningstiltag blev foretaget, er der opstået et ønske om at kunne tale om og måske vurdere kvalitet i dagtilbud. Odense Kommune har udviklet et system, som alle involverede er meget tilfredse med - lige fra det politiske niveau, over administration til de fagprofessionelle ledere og pædagoger. Dagen sluttes af i Ballerup med kommunalbestyrelsesmøde. Tirsdag Dagen startes med ordinært møde i Børne- og Skoleudvalget. Efter mødet kører de rejsende til Kastrup Lufthavn for at flyve til Aalborg. Efter ankomst til hotellet samles gruppen for at lave en opsamling på gårsdagens besøg og indtryk samt få en helt indledende introduktion til LSP. Onsdag Dagen indledes på Aalborg Universitet med et oplæg v/ professor Lars Quortrup: "Hvilken rolle har politikere i kapacitetsopbygning"? Inden frokost køres i bus til Hirtshals, hvor færgen til Kristianssand sejler fra. Ombord på færgen fortsættes arbejdet med at afdække implementering af kapacitetsopbygning v/skoleleder Peter Haldor Hansen. Efter ankomst til Kristianssand køres i bus til hotellet. Gruppen samles inden middag for at samle input og ny viden.
Torsdag Introduktion til det samlede norske projekt FLIK (forskningsinformeret læring i Kristianssand) v/projektleder Oivind Jakobsen. Efter frokost er der planlagt besøg på skoler i Kristianssand. Dagen afsluttes med besøg i Kristianssands kulturhus, der er det kulturelle centrum i byen. Fredag Dagen indledes med besøg i barnehager i Kristianssand. Efter frokost samles gruppen og drøfter: Hvad sker der, når projektet FLIK er slut? v/oppvekstdirektør Arild Rekve. I lufthavnen samles gruppen for at opsummere og fastholde, hvad der kan tages med hjem. Turen slutter med en flyvetur tilbage Kastrup Lufthavn. Økonomiske konsekvenser og finansiering De økonomiske konsekvenser er uændrede i forhold til tidligere sagsfremstilling. Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af Børne- og Skoleudvalget Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at 1. Orientering om programmet for studieturen 2015 tages til efteretning. Beslutning Taget til efterretning
Punkt 5 Ansøgning fra Måløvhøj Skole om tilskud til samarbejdsprojekt med Ballerup Musikskole Indhold Sammendrag Måløvhøj Skole har fremsendt ansøgning til Børne- og Skoleudvalget om midler til at realisere musikprojektet "Musikløft", som Måløv Afdeling har udarbejdet i samarbejde med Ballerup Musikskole. Der orienteres om økonomien i projektet. Baggrund Måløvhøj Skole har fremsendt ansøgning om midler til musikprojekt. Sagsfremstilling Måløv Skole har gennem de seneste år arbejdet målrettet for at styrke kvaliteten af musikundervisningen både på elev- og lærerside og har igangsat tiltag som opstart af musikløftprojektet. Måløvhøj Skole søger derfor Børne- og Skoleudvalget om midler til at realisere projektet, som Måløv Afdeling har udarbejdet i samarbejde med Ballerup Musikskole. I forhold til skolereformen understøtter musikprojektet samarbejde med musikskolen, åben skole og anden faglighed ind i skolen. Projektet indgår i Ballerup Kommunes vision for fremtidens folkeskole "Skole med Vilje". Projektet starter på Måløv Afdeling i 2016 og gør erfaringer, som kan bruges i den fremadrettede skoleudvikling. Bilag indeholder en detaljeret beskrivelse af projektet. Økonomiske konsekvenser og finansiering Måløvhøj Skole ansøger i alt om: Et beløb til opstart, som knytter sig til skoleåret 2016/17 i alt 200.000 kr. (2011-tal) Herefter et årligt beløb begyndende fra august 2017 og fortløbende i alt 340.000 kr. (2011-tal) Dækning af Måløv Afdelings årlige udgifter til tovholder, koncerter og dirigent: 40.000 kr. (2011-tal) Et engangsbeløb til indkøb af varige orkesterinstrumenter fordelt over to år: 2016/17: 130.000 kr. (2014-tal) og 2017/18 130.000 kr. (2014-tal).
Center for Skoler og Institutioner har ikke mulighed for bidrage til finansieringen indenfor rammen. Bilag 2 bilag Beslutningen træffes af Børne- og Skoleudvalget Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at 1. Orienteringen om Måløvhøj Skoles ansøgning om tilskud til projekt "Musikløft" tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 6 Udvikling i antallet af indskrevne børn i Ballerup Fritidsordninger Tidligere behandling Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2015 Punkt 9 Indhold Sammendrag Der orienteres om børnetallet i Ballerup Fritidsordninger (BFO) pr. 1. maj 2015. Statistikkerne viser, at udviklingen i børnetallet ikke er forskellig fra den, der er observeret tidligere. Baggrund Folkeskolereformen har betydet en kortere åbningstid i BFO. Det giver grund til at følge op på, om børn/unge udskrives af BFO'erne. Denne orientering er en opfølgning på Børne- og Skoleudvalgets beslutning af 25. november 2014 om fortsat opmærksomhed på udviklingen i børnetallet i BFO.
Sagsfremstilling Nedenstående tabeller viser udviklingen i børnetal i BFO'erne. For at give et billede af udviklingen er børnetallet vist i en sammenhængende periode på syv måneder. Sammenligningsperioderne er oktober 2013 til april 2014 og oktober 2014 til april 2015. I tabellerne vises udviklingen for hver enkelt BFO og for alle BFO'er samlet. I tidligere sagsfremstillinger er der medtaget prognoser på fremtidig udvikling i børnetallet i BFO erne. Prognoserne har dog forudsagt et børnetal, der er lavere end det, der faktisk har vist sig. Prognoser på børnetal på baggrund af daginstitutionssystemet er derfor ikke medtaget. Børnetallet ultimo april 2015 er på samme niveau som december 2014. Denne udvikling dækker over udsving mellem institutioner, hvor nogle enkelte oplever stigende børnetal og andre et faldende. I forhold til børnetallet ultimo oktober 2014 er børnetallet faldet med 0,8 pct. til ultimo april 2015. I samme periode 2013/14 faldt børnetallet 1,0 pct. 2013 2014 Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Ændring i pct. 1) Samlet 2.094 2.090 2.080 2.086 2.083 2.079 2.073-1,0 Egebjergskolen 286 286 284 284 282 280 280-2,1 Grantofteskolen 225 222 220 222 222 223 220-2,2 Hedegårdsskolen 211 211 210 206 206 205 208-1,4 Højagerskolen 145 146 146 148 148 148 148 2,1 Lundebjergskolen 157 153 153 158 159 156 152-3,2 Måløv Skole 334 333 333 333 333 331 331-0,9 Rosenlundskolen 360 362 361 361 359 360 360 0,0 Rugvængets Skole 149 150 146 147 147 147 145-2,7 Østerhøjskolen 227 227 227 227 227 229 229 0,9 2014 2015 Ændring i D
Samlet 2.078 2.076 2.071 2.071 2.072 2.066 2.061-0,8 Egebjergskolen 282 283 288 287 289 288 287 1,8 Grantofteskolen 207 207 207 208 208 206 206-0,5 Hedegårdsskolen 213 211 211 212 212 212 211-0,9 Højagerskolen 155 156 156 157 156 155 152-1,9 Lundebjergskolen 145 143 143 144 144 143 142-2,1 Måløv Skole 333 332 330 329 329 326 327-1,8 Rosenlundskolen 362 363 360 360 359 360 361-0,3 Rugvængets Skole 170 169 163 162 165 165 164-3,5 Østerhøjskolen 211 212 213 212 210 211 211 0,0 1) Procentsatsen beskriver udviklingen i børnetallet i perioden september til marts. Et negativt tal beskriver således et fald i børnetallet. 2) Dækningsprocenten beskriver, hvor stor en andel af børnene i indskolingen, der faktisk benytter BFO-tilbuddet. Beregningen er foretaget ved at sammenligne antallet af elever i indskolingen med det antal børn, der har været i den tilhørende BFO (BFO-tal fra april måned). Er tallet over 100 pct., betyder det, at der er flere børn, der benytter BFO-tilbuddet, end der er elever i 0.- 3. klasse. Dette kan tilskrives, at børn fra private skoler og/eller børn fra andre kommunale folkeskoler benytter BFO'en. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 0 bilag Beslutningen træffes af Børne- og Skoleudvalget Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at
1. Orienteringen om udviklingen i børnetallet i Ballerup Kommunes BFO'er tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 7 Inddragelsesproces for ny daginstitution på Lundebjerggårdsvej i Skovlunde Tidligere behandling Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2015 Punkt 21 Indhold Sammendrag Center for Skoler og Institutioner ønsker at afholde en workshop i forbindelse med byggeri af ny daginstitution på Lundebjerggårdsvej. Baggrund Der skal bygges en ny daginstitution på Lundebjerggårdsvej i Skovlunde. Institutionen bygges af Ballerup Kommune og skal stå færdig den 1. august 2017. Der er givet anlægsbevilling på 2 mio. kr. til forprojekt. Sagsfremstilling I forbindelse med udarbejdelse af idéoplæg og byggeprogram til daginstitutionen foreslår Center for Skoler og Institutioner, at der laves en bred inddragelse af projektets interessenter. Der tænkes her på institutionens personale og forældre, lokalsamfundet i Skovlunde samt Børne- og Skoleudvalget.
Center for Skoler og Institutioner foreslår, at inddragelsen har form af en workshop, som afholdes den 25. august 2015 fra kl. 17.00 til kl. 20.00. På workshoppen vil deltagerne få mulighed for at bidrage med forskellige perspektiver, som kan give input til den videre proces, dvs. udarbejdelse af det materiale, som skal danne grundlag for et byggeprogram. Workshoppen afholdes i samarbejde med Center for Ejendomme. Center for Skoler og Institutioner foreslår, at Børne- og Skoleudvalget inviteres til workshoppen. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 0 bilag Beslutningen træffes af Børne- og Skoleudvalget Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at 1. Der afholdes en workshop med henblik på tidlig inddragelse af interessenter i ny daginstitution på Lundebjerggårdsvej i Skovlunde. 2. Workshoppen afholdes den 25. august 2015 fra kl. 17.00 til kl. 20.00. 3. Børne- og Skoleudvalget inviteres til workshoppen. Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 8 Høringssvar fra Ballerup Kommune til KKR uddannelsesstrategi Indhold Sammendrag KKR Hovedstaden har fremsendt udkast til en fælles uddannelsesstrategi for
vekseluddannelserne (vekseluddannelser består af perioder med skoleophold og perioder med praktik). Ballerup Kommune har via alle fagcentre lavet et udkast til et fælles høringssvar, der fremlægges til godkendelse. Baggrund KKR Hovedstaden drøftede vedlagte udkast til fælles uddannelsesstrategi samt tilhørende høringsnotat på seneste møde og anbefalede, at strategien sendes i høring i alle kommunalbestyrelser frem til den 22. juni 2015. Der var enighed om, at strategien på sigt skal udvides til også at omfatte efter- og videreuddannelser. KKR Hovedstaden besluttede endelig, at strategien evalueres efter en passende periode på fx to år. Sagsfremstilling KKR Hovedstaden har udarbejdet et udkast til en fælles uddannelsesstrategi for vekseluddannelserne på de kommunale velfærdsområder samt tilhørende høringsnotat (bilag 1 og 2). Det gælder de uddannelser, hvor kommunerne er primære aftagere af færdiguddannede, og hvor de har ansvaret for den del af praktikken, der foregår i kommunerne. Uddannelsesstrategien er i høring i kommunerne, hvor strategien skal dels drøftes, dels kommenteres i fald kommunerne har bemærkninger til strategien. I Ballerup Kommune forelægges uddannelsesstrategien på alle fem fagudvalg, inden den forelægges Økonomiudvalget og på Kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2015. Strategien har været fremsendt til alle fagcentre i Ballerup Kommune, og bemærkninger er indarbejdet i høringssvar fra Ballerup Kommune (bilag 3). Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 3 bilag Beslutningen træffes af Kommunalbestyrelsen Indstilling Sekretariat for Udvikling og Kommunikation indstiller, at
1. Ballerup Kommunes samlede høringssvar til KKR Hovedstadens uddannelsesstrategi godkendes. Beslutning Indstilles til godkendelse Punkt 9 Forelæggelse af analysen gennemført af Task Force indenfor det sociale område Tidligere behandling Børne- og Skoleudvalget den 25. november 2014 Punkt 2 Indhold Sammendrag Med afsæt i et ønske om at sikre kvaliteten i den kommunale sagsbehandling indenfor børneog ungeområdet, har Center for Børne- og Ungerådgivning ansøgt Social- og Ankestyrelsens Permanente Task Force om at modtage deres tilbud om et længerevarende analyse- og udviklingsforløb. Forløbet er igangsat i november 2014 og hovedkonklusionerne præsenteres af specialkonsulent i Socialstyrelsen Adam Paaby på dette møde den 2. juni 2015. Baggrund Den første del af Social- og Ankestyrelsens indsats startede med fremsendelse af en omfattende mængde eksisterende materiale, der beskrev Ballerup Kommunes indsatser inden for 10 centrale temaer: Politik og strategi Tidlig indsats Underretninger Børnefaglig undersøgelse Handleplan Efterværn Tilsyn af anbragte børn og unge personrettet Afslutning Faglig ledelse og sparring Ledelsesinformation og styring. Der blev gennemført et større antal interviews med både medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere og leverandører. Herudover gennemførte Ankestyrelsen en sagsmåling på baggrund af 20 udtrukne sager. Alle elementerne er blevet samlet i en analyse, der lægger op til en række anbefalinger om, hvad der i den fremadrettede udvikling af området bør
sættes fokus på. Sagsfremstilling Ballerup Kommune skal særskilt vælge at indgå i et udviklingsforløb med Task Force ved Socialstyrelsen, og udarbejde en Indledende udviklingsplan, som Task Force efterfølgende kvalificerer og tilrettelægger kompetenceudvikling og andre udviklingsforløb. Såfremt kommunen ønsker at modtage udviklingsforløbet, løber det fra juni 2015 og til slutningen af 2016. Økonomiske konsekvenser og finansiering Udviklingsplanen vil sandsynligvis pege på kompetenceudvikling i form af kurser og andet, hvilket forventes at kunne dækkes af henholdsvis Socialstyrelsen og det eksisterende kursusbudget for 2015-2016. Bilag 0 bilag Beslutningen træffes af Børne- og Skoleudvalget Indstilling Center for Børne- og Ungerådgivning indstiller, at 1. Det tages til efterretning, at Center for Børne- og Ungerådgivning ønsker at deltage i det kommende udviklingsforløb. Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 10 Funktion og fokusområder for koordinationsgruppe for børn og unges sundhed og trivsel Indhold Sammendrag Der er etableret en koordinationsgruppe for børn og unges sundhed og trivsel. Formålet er at fremme trivsel og sundhed blandt alle børn og unge med fokus på tidlig opsporing og
forebyggelse i forhold til børn med sundhedsrisici eller i særlige udsatte positioner. Herunder at synliggøre fælles mål på tværs af afdelinger og udveksle idéer, som både styrker eksisterende og åbner op for nye samarbejder på tværs af afdelinger og fagområder. Sagen informerer om gruppens funktion og fokusområder samt igangværende indsatser. Sagen forelægges i både Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Skoleudvalget. Baggrund I regeringens forebyggelsesstrategi fra 2013 er opstillet en række mål for indsatsen på folkesundhedsområdet. I strategien Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år fremgår det bl.a., at andelen af overvægtige børn skal reduceres og andelen af danskere, der bevæger sig i fritiden øges. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes og flere børn trives og have god mental sundhed. Dette understøttes af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om bl.a. overvægt, mental sundhed, mad og måltider, fysisk aktivitet og hygiejne. Samtidig er der i forbindelse med den nye skolereform et øget fokus på fysisk aktivitet og trivsel. Der er blandt andet åbnet op for, at sundhed kan inddrages på tværs af fagene, at bevægelse er en del af undervisningen, og at skolerne laver en årlig trivselsmåling. En særlig udfordring med forløb for børn og unge, både i Ballerup og andre kommuner, er, at de foregår i flere forskellige fagcentre med hver deres afgrænsede fokus og ofte uden kendskab til indsatser i andre fagcentre. Derudover kan der også være relevante tilbud fra eksterne aktører fx idrætsforeninger, som i højere grad kunne inddrages. Der er dermed stort potentiale for at forebygge og sætte tidligt ind overfor børn og unge. Samtidig er der et nationalt stigende fokus på området og forventning om en større indsats i kommunerne. I Ballerup Kommune var der et behov for en bedre koordinering på tværs for at opnå en optimering og et højere udbytte af eksisterende indsatser samt for at skabe et bedre samarbejde mellem de forskellige parter. På denne baggrund blev der etableret en tværgående koordinationsgruppe for børn og unges sundhed og trivsel. Sagsfremstilling Det overordnede formål med koordinationsgruppen er at fremme trivsel og sundhed blandt alle børn og unge med fokus på tidlig opsporing af børn med sundhedsrisici og på forebyggelse. Herunder at synliggøre fælles mål på tværs af afdelinger og udveksle idéer,
som både styrker eksisterende og åbner op for nye samarbejder på tværs af afdelinger og fagområder. Koordinationsgruppen har en rådgivende, koordinerende og oplysende funktion om tilbud på børnesundhedsområdet især henvendt til frontpersonale, der arbejder i Ballerup Kommune. Derudover vil gruppen komme med forslag til udvikling af nye indsatser, som kan bidrage til at fremme trivsel og sundhed hos børn ved at skabe sunde rammer, sunde vaner og tilbud. Gruppen har inspireret til partnerskabsprojektet Børn og unge i bevægelse og fungerer som følgegruppe for indsatsen. Der er etableret en tværgående mødestruktur for børnesundhedsområdet, hvor koordinationsgruppen refererer til forum for det primære sundhedsvæsen, som bl.a. består af centerlederne for henholdsvis Center for Børne- og Ungerådgivningen, Center for Social og Sundhed samt Center for Skole og Institutioner. Desuden bliver gruppens funktion og arbejdstemaer koordineret med forum for børns sundhed og trivsel, som består af afsnitsleder fra Center for Skoler og Institutioner, leder af Sundhedsstrategisk Afsnit og leder af den kommunale tandpleje samt leder af Sundhedsplejen. Oversigt over arbejdstemaer og fokusområder: 1. Tidlig opsporing af børn med sundhedsrisici 2. Information om forebyggelsestilbud til børn og unge, som kan bruges af kommunens frontpersonale 3. Optimering af samarbejde på tværs af faggrupper om børn med sundhedsrisici eller i særlig udsat position 4. Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger indenfor sundhedsområdet 5. Koordinere med og supplere i forhold til andre tværfaglige indsatser i Ballerup Kommune 6. Drøftelse af relevante anbefalinger, projekter og undersøgelser fx fra Sundhedsstyrelsen og KL 7. Kobling mellem sundheds- og skoleområdet i relation til den nye skolereform 8. Styrke samarbejdet med almen praksis om børn og unges sundhed og trivsel 9. Koordinationsgruppen har taget initiativ til og er tovholder på et pilotprojekt om sundhedsuger på skoleområdet og på daginstitutionsområdet. Uddybning og status på ovennævnte:
Punkt 1, 3 og 8: Der er udarbejdet en oversigt over, hvornår de forskellige fagpersoner ser børnene, og hvad undersøgelserne består af. Det har medført større viden om de forebyggende børneundersøgelser, der udføres af sundhedspleje, tandpleje og almen praksis. Det har også synliggjort, hvor der er et stort potentiale for samarbejde og overlevering af information, fx ser Sundhedsplejen ikke børnene fra de er otte måneder til de kommer i skole, mens de praktiserende læger og Tandplejen jævnligt har undersøgelser i samme periode. Tandplejen og Sundhedsplejen har derfor nu en aftale om, at Tandplejen kan sende børn, som de har en bekymring for videre til Sundhedsplejen. På mødet i lægekontaktudvalget i marts 2015 blev potentialet for mere samarbejde mellem almen praksis og sundhedsplejen drøftet, og der er lagt op til en øget kommunikation om børn med sundhedsrisici eller i særlig udsat position. Punkt 4, 7 og 9: Formålet med sundhedsugerne er at udnytte den viden og de faglige kompetencer, der er i kommunen om børnesundhed og stille den til rådighed for skoler og institutioners fremtidige arbejde. Et succeskriterie for sundhedsugerne er, at personalet efterfølgende - både på skolen og i daginstitutioner - er bedre rustet til henholdsvis at integrere sundhed i undervisningen og få mere fokus på sundhed i hverdagen. Derfor bliver indholdet i sundhedsugerne så vidt muligt tilrettelagt, så der kan arbejdes videre med det efter sundhedsugerne. Sundhedsugerne foregår i uge 41 på Rugvængets Skole og Grantofteskolen (kommende Baltorpskolen) samt i distrikt Skovlunde i uge 38, som består af fem børnehuse. Næste skridt er at inddrage lærere, BFO-pædagoger, klubpædagoger, forældrebestyrelser og elevråd i forhold til indhold og den konkrete planlægning af ugerne. I evalueringen af ugerne vil koordinationsgruppen tage stilling til, om det er et koncept, der kan udbredes til alle skoler og institutioner i Ballerup Kommune, og hvad det vil kræve af ressourcer. Punkt 2 og 5: Det er blevet synligt i forbindelse med gruppens møder, at der er et behov for en nem tilgængelig oversigt over kommunens forebyggelsestilbud til børn og unge. Der arbejdes derfor på en folder med links til de forskellige afdelingers tilbud, så der ikke er tvivl om, hvem der skal tages kontakt til, og hvornår det er relevant. 0-25 års-udvalget er i gang med et ydelseskatalog til unge, og der er opmærksomhed på at koordinere de to tiltag, samt hvordan de to grupper i øvrigt kan supplere hinanden. Gruppen har også følgende fremtidige fokusområder: Brobygning til foreningsliv og andre organisationer med tilbud til børn og unge samt særlige målgrupper, som børn fra familier med en anden kulturel baggrund.
Medlemmer af gruppen: Center for Social og Sundhed: Sundhedskoordinator, kommunallæge, projektleder fra Sundhedsstrategisk Afsnit, leder af Sundhedsplejen og afdelingsleder i den kommunale tandpleje. Center for Børne- og Ungerådgivning: Motorikkonsulent fra inklusionsafsnittet og leder af Familiehuset. Center for Skoler og Institutioner: Leder fra daginstitutionsområdet og Pædagogisk leder fra skoleområdet. Ad hoc: Repræsentant for fritidsområdet og repræsentant for integrationsområdet. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser af selve gruppens arbejde, men der kan udspringe idéer til indsatser som kan forudsætte en ekstra bevilling. Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af Børne- og Skoleudvalget Indstilling Center for Social og Sundhed indstiller, at 1. Koordinationsgruppens funktion og fokusområder for børn og unges sundhed og trivsel tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 11 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi 2015 Indhold Sammendrag
Regionsrådet har offentliggjort sit udkast til en ny, regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) til høring i perioden frem til den 19. juni 2015. I forbindelse med høringen skal Ballerup Kommunalbestyrelse fremsende kommunens kommentarer til strategien og meddele, hvordan man agter at bidrage til strategiens implementering. Fagudvalgenes bidrag vil indgå i Økonomiudvalgets behandling af høringssvaret. Baggrund ReVUS'en skal erstatte den hidtidige regionale udviklingsplan (RUP). Hvor RUP'en i forbindelse med kommunalreformen blev forankret i planloven, finder man i dag grundlaget for ReVUS'en i erhvervsfremmelovgivningen. ReVUS'en er udarbejdet i samarbejde med regionens Vækstforum og er fornylig behandlet i Danmarks Vækstråd. ReVUS'en skal ses i sammenhæng med Kommunekontaktrådets og Regionsrådets dialog om en fokuseret vækstdagsorden og med de aktuelle initiativer vedrørende Greater CoPENHAGEN. Vækst- og udviklingsstrategien er opbygget omkring visionen om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Denne vision skal søges realiseret gennem målrettede indsatser inden for to rammevilkår og fire væksttemaer. Rammevilkårene er dels en effektiv og bæredygtig mobilitet dels en kompetent arbejdskraft og internationalisering. De fire væksttemaer handler om: Sund, Grøn; Kreativ og Smart vækst. Et fåtal af repræsentanter fra de enkelte kommuner har været inddraget i temadrøftelser undervejs i strategiens tilvejebringelse. I forbindelse med en administrativ høring har Ballerup Kommune i marts måned 2015 indsendt en række initiativforslag. Sagsfremstilling Det foreliggende udkast til ReVUS indeholder en bruttoliste over mulige initiativer, som gennem samarbejder mellem regionen, kommunerne, erhvervslivet, universiteterne, organisationer og andre aktører kan bidrage til strategiens implementering. Nogle vil kunne iværksættes på kort sigt; andre inden for en længere tidshorisont (2018-2025). Region Hovedstaden har afsat 40 mio. kr. om året til de beskrevne initiativer. Dertil kommer 50 mio. kr. årligt i erhvervsudviklingsmidler samt 342 mio. kr. over syv år i strukturfondsmidler fra EU. Det er et fælles ønske for regionen og Kommunekontaktrådet at gå i retning af færre og større, fælles satsninger. Man kan derfor ikke forvente, at der vil være ressourcer til at gennemføre samtlige initiativer, så der er behov for fokusering og prioritering.
Inden for rammevilkårene om kompetent arbejdskraft og internationalisering finder administrationen, at der er flere snitflader mellem de regionale udfordringer og kommunens indsats. Så der ses flere perspektiver i at videndele erfaringer og indgå i nye projekter om, hvordan man tilvejebringer en arbejdskraft med faglige og vækstkritiske kompetencer, og om hvordan man tiltrækker international talent, arbejdskraft og investeringer. Ballerup Kommune har en overordnet vision om et sammenhængende udviklingsforløb fra 0 til 25 år, hvor alle unge vokser op og får de nødvendige kundskaber, færdigheder og kompetencer. Der har opbygget en sammenhængende organisation fra det strategiske ledelsesplan til konkrete aktiviteter i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Uddannelsesforum og Uddannelsesnetværk er strategiske samarbejder mellem folkeskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og erhvervslivet i Ballerup Kommune. Af konkrete initiativer kan nævnes: "Adoptionsaftaler" mellem virksomhed og folkeskole; "Agentforløb" om overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelse; samarbejdsprojekter mellem DTU Diplom og kommunen om naturvidenskabelige projekter (fx "First Lego League"); samarbejde med virksomheder om tematiserede forløb (fx "LAB"). Ballerup Kommune har en lang tradition for internationalt engagement og har i 2014 vedtaget en ny international strategi. På børne- og ungeområdet er det strategiens formål, at man ønsker at sikre, at børn og unge gives de bedste muligheder for at blive kvalificeret til en tilværelse som borger i en internationaliseret verden. Det er kommunens ambition, at gå videre end folkeskolen. Arbejdet med den internationale dimension skal forberede den unge generation til at kunne klare sig på et globalt arbejdsmarked og samtidig kunne indgå som demokratiske medborgere i et internationalt såvel som lokalt fællesskab. Der arbejdes bl.a. på at skabe internationale børnehaver og skoleklasser, hvor dele af dagligdagen foregår på engelsk. Formålet er dels at understøtte, at de udenlandske medarbejdere på kommunens virksomheder etablerer sig i Ballerup Kommune, dels at imødekomme danske børn og forældre, som ønsker en mere internationalt præget uddannelse.
At arbejde på en ny måde kræver tid, lyst, vilje og ressourcer. Kommunalbestyrelsen har derfor skabt mulighed for, at personalegrupper kan opgradere deres internationale kompetencer og har afsat ekstra midler til internationale projekter. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser af Ballerup Kommunes eventuelle medvirken i samarbejdsprojekter med henblik på implementering af vækst- og udviklingsstrategien vil blive behandlet særskilt. Bilag 2 bilag Beslutningen træffes af Børne- og Skoleudvalget Indstilling Centrene for Skoler og Institutioner samt for By, Kultur og Erhverv indstiller, at 1. Bemærkningerne i sagsfremstillingen indgår i sagen til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen og medtages i Ballerup Kommunes høringssvar. Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 12 Undersøgelse af indeklimaet på de kommunale skoler - anlægsbevilling Indhold Sammendrag Der er nu foretaget en overordnet analyse af ventilationsforholdene på de kommunale folkeskoler. Der søges frigivet 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af en detaljeret handleplan for opgradering af skolernes indeklima. Med baggrund i et konkret arbejdstilsynspåbud vedrørende indeklimaet på Egebjergskolen, søges der frigivet 1,5 mio. kr. samt omdisponeret 1,8 mio. kr. til etablering af et nyt ventilationsanlæg.
Baggrund I den politiske aftale for 2015 indgår ønsket om at få udarbejdet en handleplan for opgradering af indeklimaet på de kommunale folkeskoler samt en økonomisering af denne. Sagsfremstilling Indeklimaet i en bygning påvirkes af mange forskellige faktorer, som fx belysning (underbelysning, blænding, svingende lysstyrke) temperatur (varme, kulde, træk, svingende temperatur) luftkvalitet (CO 2 -indhold, afgasning, lugte, støv/manglende rengøring, microorganismer/skimmel) farver (beroligende, triste, pang-farver) lyd (trin-støj, mekanisk støj, lyddødt, efterklangstid, støj fra naborum). For at få et reelt billede af indeklimaet i skolerne, bør alle disse faktorer vurderes. Denne foranalyse behandler kun ventilation, temperatur og luftfugtighed. Ventilation Der er foretaget en registrering af skolernes ventilationsanlæg samt af hvilke områder anlæggene betjener, jævnfør oversigtsplaner, bilag 1-9. Registreringen omfatter ligeledes anlæggenes alder, forventet levetid, type af styring m.v., jævnfør bilag 11. Analysen viser, at der er stor variation i udbredelsen og typen af ventilation. Rugvængets Skole er stort set ikke ventileret og Måløv Skole er ventileret i mindre omfang. Øvrige skoler er ventileret kun ved hjælp af udsugning eller ved hjælp af udsugning/indblæsning (balanceret anlæg). De eksisterende anlæg har gennemsnitlig en høj alder, og der har gennem de seneste år pågået en løbende udskiftning af disse anlæg over puljerne til henholdsvis bygningsvedligeholdelse og energibesparende foranstaltninger. Samlet set er dog kun en mindre del udskiftet. På hver skole er der foretaget to stikprøvemålinger af henholdsvis temperatur, luftfugtighed og CO 2 -niveau. Målingerne, der er gennemført i perioden den 14. april til den 8. maj 2015 er taget i lokaler anvist af skolen med baggrund i høj klassekvotient, bemærkninger fra personalet eller lignende. Resultaterne er vist som grafer på bilag 10. Luftfugtighed Luftfugtigheden ligger generelt indenfor Arbejdstilsynets At-vejledning nr. A.1.2 af januar
2008, på 25-60 pct. relativ luftfugtighed. Temperatur Temperaturen ligger generelt højt i alle målingerne. Varmen styres som udgangspunkt af termostatventiler i hvert lokale og kan således justeres af brugerne i lokalet. Det er et generelt problem at komme af med varmen i klasselokaler, primært på grund af solindfald men er også elevantallet, længden af lektionerne samt eventuelt brug af computere får temperaturen til at stige. Arbejdstilsynets At-vejledning nr. A.1.2 af januar 2008 om indeklima beskriver at: "20-22 grader i skole er passende". Etablering af køling kan ikke anbefales, da en sådan installation driftsmæssigt er meget omkostningstung. CO 2 -måling CO 2 -niveauerne for stikprøvemålingerne ligger meget forskelligt, fra lokale til lokale, fra skole til skole. Arbejdstilsynets At-vejledning nr. A.1.2 af januar 2008 vedrørende indeklima beskriver: "Luftens CO 2 -indhold bør ikke være større end 1.000 ppm (0,1 pct.). Hvis luftens indhold overstiger 2.000 ppm (0,2 pct.) i mere end korte perioder af en dag, er luftskiftet utilstrækkeligt". Som der ses af graferne, kommer Grantofteskolens CO 2 -niveau ikke over de anbefalede 1.000 ppm på noget tidspunkt. Lokalerne har CO 2 -styret mekanisk udsugning og indblæsning (komfortanlæg). Modsat ligger CO 2 -niveauet meget højt på Måløv Skole (måling nr. 1). Området er uventileret og der er tilsyneladende ikke foretaget udluftning. Se i øvrigt forklaringsnoter på graferne. Der kan ikke stilles krav til etablering af ventilation i eksisterende skoler. I Bygningsreglementet af 1995 blev kravene til luftskifte øget, og skoler opført efter 1995 vil som udgangspunkt have mekanisk ventilation for at kunne leve op det dette krav. Arbejdstilsynet kan påbyde at tilvejebringe bedre luftkvalitet, hvilket i princippet kan foregå ved udluftning/åbning af vinduer. Hvis der er etableret mekanisk ventilation på en skole, og denne bryder ned, skal ventilationen retableres. På baggrund af denne forundersøgelses resultater, er der foretaget en grov prioritering af indsatsen på de respektive skoler, områdeopdelt. I prioriteringen indgår en vurdering af stikprøvemålingerne, typen af ventilation samt ventilationsanlæggets alder. De områder, der prioriteres højest, er overslagsmæssigt prissat, jævnfør bilag 2.
Med henblik på at udarbejde en handleplan for opgradering af indeklimaet på kommunens skoler, er det nødvendigt med en mere dækkende logning af CO 2 -niveauer samt en detaljeret prissætning af anlæg og styringer, men ligeledes en afdækning af de øvrige arbejdsmiljøparametre. Der foreslås frigivet 0,5 mio. kr. til rådgiverbistand til gennemførelse af dette. Parallelt indgår Ballerup Kommune i et OPI-projekt under Gate 21 "Skolerenovering i en helhed", som løber i perioden 2014-2017 og netop sætter fokus på at skabe sammenhægende, innovative løsninger med fokus på målinger, energibesparelser og bedre indeklima i de danske skoler. Drift Antallet af mekaniske ventilationsanlæg i de kommunale ejendomme er steget betydeligt gennem de sidste 15 år. De afsatte ressourcer til drift af disse er ikke steget tilsvarende, hvilket er problematisk. Anlæg, der ikke serviceres løbende, kører ikke optimalt eller kører ikke. Dette kan resultere i dårligt indeklima og eventuelt et uhensigtsmæssigt stort energiforbrug. Det er derfor vigtigt ikke kun at fokusere på udskiftning af selve ventilationsanlægget, men også at tilvejebringe et acceptabelt serviceniveau. Ved præsentation af den kommende handleplan for opgradering af indeklimaet på kommunens skoler, vil der indgå: 10-årig prioriteret investeringsplan Principper for styring af indeklimaet Tilvejebringelse af et acceptabelt serviceniveau. Egebjergskolen Tidligere var Egebjergskolen en "åben-plan"-skole. Med baggrund i de støjgener som "åbenplan"-udformningen afstedkom, er der gennem de sidste to år foretaget lukninger mod klasselokalerne med væg- og dørpartier. Afdeling C er ventileret på en særlig måde, hvor der anvendes "skorstenseffekt" via udluftninger i de dobbelthøje rum til at etablere luftskifte i klasselokalerne. Da støjforanstaltningerne blev etableret, var det under forudsætning af, at "skorstenseffekten" kunne retableres. Det har vist sig ikke at være muligt. På baggrund af dette, sammenholdt med at komponenter i det eksisterende anlæg er udtjente, foreslås der etableret et nyt centralt ventilationsanlæg til dækning af afdeling C, anlæg EG 04 jævnfør oversigtstegning bilag 1. Et nyt anlæg er prissat til 3,8 mio. kr. Dette foreslås finansieret dels ved de afsatte midler til indeklima på skoler og dels ved omprioritering af frigivne bygningsvedligeholdelsesmidler
under Børne- og Skoleudvalgets område. Økonomiske konsekvenser og finansiering I investeringsoversigten er der afsat 2 mio. kr. til analyse og forbedringer af indeklimaet på skoler, projekt nr. 301236. Af disse foreslås anvendt 0,5 mio. kr. på konsulentbistand til detaljeret handleplan samt 1,5 mio. kr. til medfinansiering af nyt ventilationsanlæg på Egebjergskolen. Der er bevilget 1,2 mio. kr. til udskiftning af tagbelægning på den lave del af Egebjerghallen over projekt nr. 301238 Vedligeholdelsesarbejder 2015 - Børne- og Skoleudvalget, skoler. Der er bevilget 0,3 mio. kr. til udskiftning af vinduer på Kasperskolen, der er bevilget over projekt nr. 301219, Vedligeholdelse af skoler 2014 samt 0,8 mio. kr. over projekt nr. 301238 Vedligeholdelsesarbejder 2015 - Børne- og Skoleudvalget, skoler. Vinduesudskiftningen skal, af hensyn til eleverne, foretages i en sommerferie. Arbejdet kan ikke nås gennemført i sommeren 2015. Disse tre projekter foreslås udsat til 2016 og vil indgå i prioriteringen af bygningsvedligeholdelsen for 2016. De allerede bevilgede 2,3 mio. kr. (1,2 + 0,3 + 0,8 mio. kr.) foreslås således omprioriteret og anvendt til medfinansiering af et nyt ventilationsanlæg på Egebjergskolen. Anlægsbevilling Bevilling Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv. 2.000.000 kr. Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv. 0 kr. Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter 0 kr. Projektets forventede totaludgift (rådighedsbeløb) 2.000.000 kr. Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter
(mio. kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Projektets rådighedsbeløb fordelt på år 2,0??Afledte driftsudgifter på ramme 30.30 under/efter anlægsprojektet Bilag 11 bilag Beslutningen træffes af Kommunalbestyrelsen Indstilling Center for Ejendomme indstiller, at 1. Nærværende analyse vedrørende ventilation på de kommunale folkeskoler tages til efterretning. 2. Der bevilges 2 mio. kr. over projekt nr. 301236, Forbedring af indeklimaet på skoler, til udarbejdelse af detaljeret handleplan for opgradering af indeklimaet på de kommunale folkeskoler samt medfinansiering af nyt ventilationsanlæg på Egebjergskolen, afdeling C. 3. De planlagte vedligeholdelsesarbejder, udskiftning af tagbelægning på den lave del af Egebjerghallen samt udskiftning af vinduer på Kasperskolen udsættes og medtages under bygningsvedligeholdelsen 2016, idet de afsatte midler anvendes til medfinansiering af nyt ventilationsanlæg på Egebjergskolen, afdeling C. Beslutning Indstilles til godkendelse Punkt 13 Mindre ombygninger på daginstitutioner 2015 - anlægsbevilling Indhold Sammendrag