Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. RESUMÉ... 3 3. RAPPORTENS PRÆMISSER... 4 ARBEJDSPROCES... 4 SAMARBEJDSPARTNERE... 4 DEFINITIONER... 4 VALG AF METODER... 5 4. FAKTAANALYSE... 7 FAVRSKOV-HALLERNES KAPACITET... 7 DEMOGRAFISK ANALYSE... 10 5. BORGERINDDRAGELSE... 13 SAMMENFATNING PÅ BORGERINDDRAGELSEN... 13 IDRÆTSVANER FØR, NU OG FREMOVER... 14 6. ANLÆGS- OG DRIFTSFORMER VED BYGGERI AF IDRÆTSHAL... 15 PRÆSENTATION AF MODELLERNE TIL ANLÆGS- OG DRIFTSFORMER... 16 7. KONKLUSIONER FOR HINNERUP OG HADSTEN... 19 8. ASPEKTER VED ET NYT HALBYGGERI... 20 1
1. Indledning Forud for dannelsen af Favrskov Kommune blev der i de daværende Hadsten og Hinnerup Kommuner tilkendegivet et ønske fra brugersiden om en udvidelse af halkapaciteten. I Hinnerup Kommune havde en arbejdsgruppe udarbejdet et konkret forslag til byggeri af en multihal i tilknytning til den eksisterende Rønbækhal. I Hadsten Kommune forelå et konkret forslag til udvidelse af halkapaciteten med en svømmehal, der tillige kunne være en del af et nyt idrætsanlæg. Begge forslag indgik i Favrskov Kommunes budgetbehandling for 2008. Forslaget om en svømmehal i Hadsten indgik ikke i det videre arbejde, men der blev besluttet en hensigtserklæring om behovet for udvidelse af halkapaciteten i de to lokalområder, Hadsten og Hinnerup. Hensigtserklæringen fik følgende udformning: Med henblik på en vurdering af hvor der i fremtiden er behov for udvidelse af halkapaciteten i Hinnerup og Hadsten afsættes der 700.000 kr. Efterfølgende godkendte Byrådet, i sit møde i december måned 2007, et kommissorium for vurderingsarbejdet, hvori det blev præciseret, at analysearbejdet bl.a. skal omfatte vurderinger og forslag til alternative driftsløsninger og finansieringsmodeller. Resultatet af analysearbejdet skal indgå i budgetforhandlingerne for 2009. Kommissoriet præciserer tillige, at analysearbejdet skal ske med relation til Byrådets hensigtserklæringer om Sundhedscenter og Bygningsmassen samt inddragelse af brugergrupper i procesforløbet. Det efterfølgende arbejde med opfyldelse af kommissoriet har givet anledning til indsamling af en række data om idrætsfaciliteter og foreningslivet i hele Favrskov Kommune. For at begrænse omfanget af nærværende rapport er der i forløbet truffet en række valg om rapportens indhold og afgrænsning. Rapporten fokuserer snævert på undersøgelse af behovet for yderligere halkapacitet i Hadsten og Hinnerup områderne. Rapporten indeholder 5 bilagsrapporter, som læserne kan fordybe sig i og få et mere bredt billede af idrætsfaciliteter, idrætslivet og samspillet mellem idrætsudøvere og kommunen. 2
2. Resumé Med udgangspunkt i kommissoriet vedrørende vurdering af halkapacitet i Hadsten-området og Hinnerupområdet har Forvaltningen gennemført et forløb opdelt i to faser. Den ene fase omhandler en faktaanalyse af halkapaciteten i de to lokalområder. En analyse der tillige sættes i perspektiv til halkapaciteten i Favrskov Kommune i øvrigt. Den anden fase omhandler borgerinddragelse omkring halkapaciteten. Dette sker bl.a. med baggrund i at afdække motivationen for at halbrugere kan være en aktiv medspiller ved andre anlægs- og driftsformer for en idrætshal end den traditionelle kommunale anlægs- og driftsform. Analysen af halkapaciteten viser, at hvis den nuværende dækningsgrad af antal borgere pr. hal skal opretholdes, vil der på kort sigt være et begrundet behov for en udvidelse af halkapaciteten i Hinnerupområdet. En nærliggende mulighed består i, at der bygges nyt ved den nuværende Rønbækhal og den, samt områdets svømmehal, kan give en synergieffekt for både idrætsudøverne samt for driften af hele idrætsanlægget. Såfremt denne mulighed for nybyggeri skal gennemføres, foreslås det i rapporten at der sker yderligere undersøgelser af om anlægs- og driftsformen skal være i kommunalt regi eller der kan gøres brug af andre drifts- og finansieringsformer som f.eks. Offentligt Privat Partnerskab. Vurderingen er, at Hadsten-området i mindre omfang mangler halkapacitet, men kapacitetsbehovet i Hadsten-området anbefales vurderet ud fra et tidsperspektiv på 10 år begrundet i befolkningstilvæsten. Borgerinddragelsen viser bl.a., at der kan skabes interesse for at borgere indgår aktivt i en anden anlægsog driftsform for en idrætshal end den traditionelt kommunalt etablerede og styrede. Det bemærkes i rapporten, at en ændret anlægs- og driftsform ikke umiddelbart kan frigøre Kommunen i forhold til gældende bekendtgørelse om låneoptagelse. Rapporten tager ikke emnet om Sundhedscenter op, da emnet indgår i et særskilt analysearbejde og rent funktionelt vil et kommunalt Sundhedscenter altid kunne etableres i samspil med og i nærhed til kommunale idrætsfaciliteter. 3
3. Rapportens præmisser Arbejdsproces Forløbet med opfyldelse af undersøgelsens kommissorium er gennemført i to faser: Faktaanalyser som omfatter: Favrskov-hallernes kapacitet Demografiske analyser herunder antal borgere pr. hal i Hinnerup- og Hadsten-områderne samt i Favrskov i øvrigt. Borgerinddragelse som omfatter: Spørgeskemaundersøgelse om forventninger til fremtidigt aktivitetsniveauet på idrætsområdet Fyraftensseminar og Fokusgruppeinterview med brugere af idrætsfaciliteterne. Samarbejdspartnere Det samlede forløb er gennemført i samarbejde med DGI Østjylland, der har forestået dele af det praktiske analysearbejde samt borgerinddragelsen i form af spørgeskemaundersøgelse, fyraftensseminar og fokusgruppeinterview. Kultur-, Fritids- og Beskæftigelsesforvaltningen nedsatte en styregruppe med repræsentanter fra idrætsforeningerne, Folkeoplysningsudvalget og Social og Sundhedsforvaltningen. Styregruppens formål har været at fungere som kontaktled til/fra idrætsforeningerne i Hinnerup og Hadsten, men eftersom borgerinddragelsen i forløbet var omfattende har Styregruppen kun afholdt enkelte møder i forløbet. Kultur, Fritid og Lokalsamfundsudvalget har fungeret som referenceudvalg i arbejdsprocessen. Definitioner De følgende faktaanalyser tager udgangspunkt i følgende definitioner: En hal er defineret som en idrætshal på 800 m 2 eller derover, der anvendes til indendørs idrætsaktivitet. I analysen indgår ikke sale, haller under 800 m 2 m.m., der benyttes til idrætaktiviteter. Hallerne i Hadsten- og Hinnerupområdet er kommunalt ejede (bortset fra gymnasiehallen) og timer til rådighed for idrætsudøverne svarer til hallens åbningstider. Haller i Favrskov i øvrigt er selvejende (bortset fra Søndervangsskolens hal, der er en skolehal) og timer til rådighed for idrætdudøverne svarer til de timer Favrskov Kommune køber i de enkelte haller. 4
På baggrund af foreningernes halforbrug er de geografiske områder defineret som følger: Hinnerup-området omfatter skoledistrikterne Haldum-Hinnerup Skole, Rønbækskolen, Præstemarkskolen og Korsholm Skole. Hadsten-området omfatter skoledistrikterne Hadsten Skole, Bavnehøjskolen, Hadbjerg Skole og Østervangsskolen. (Det skal bemærkes, at den planlagte skolehal ved Hadbjerg skole ikke indgår i kapacitetsanalysen da den ikke er projekteret og dens anvendelsesmuligheder ikke er kendt). Øvrige skoledistrikter betegnes Favrskov i øvrigt. I analysen afgrænses indendørsidræt til alene at omfatte håndbold, badminton, basketball og volleyball, idet det er disse idrætsgrene, som helt overvejende udøves i hallerne i Hadsten- og Hinnerupområdet. Idrætsgrene som gymnastik og idendørs fodbold benytter stort set ikke haller i Hadsten- og Hinnerupområdet, men er henvist til sale o.lign. og indgår derfor ikke i analyserne. For Favrskov i øvrigt gælder, at haller anvendes til gymnastik og andre idrætsgrene. For at kunne sammenligne Hadsten- og Hinnerupområdet med Favrskov i øvrigt er haltimer til gymnastik og anden sport (f.eks.) bordtennis, indendørs fodbold m.v. ikke optaget i oversigten over aktiviteter i hallerne i Favrskov i øvrigt, men timer hertil er registreret som tid booket til anden sport. Valg af metoder Der foreligger ingen entydig metode til analyse af om en kommune eller et lokalområde har en tilstrækkelig halkapacitet eller et nøgletal for hvor mange haller/sale en kommune skal kunne præstere i forhold til sit indbyggertal og -sammensætning. Det er Byrådet der træffer beslutning om serviceniveauet for halfacilitetsområdet. I nærværende analyse er det besluttet at anvende en metode, hvor vurderingen af halkapaciteten sker ud fra en opgørelse af antal borgere pr. hal/sal. Det er samme opgørelsesmetode som anvendes i Lokale og Anlægsfondens facilitetsdatabase og dermed skabes der mulighed for at sammenligne facilitetsomfanget i Favrskov Kommune med andre kommuner og region Midtjylland. Resultatet af analysen er derfor en indikator for Byrådet og ikke en uomtvistelig rettesnor for fremtidige investeringer. Hertil kommer, at en meget stor del af idrætsaktiviteter i Hadsten og Hinnerup især, eks. gymnastik, har til huse i skolernes gymnastiksale og gymnastikforeningerne efterspørger også halkapacitet til deres aktiviteter. I baggrundsanalysen indgår tillige flere kontaktflader til brugerne/idrætsforeninger. Metoden har været spørgeskemaer og dialog for både at få en subjektiv karakteristik af hallerne og deres anvendelighed samt en vurdering af idrætsforeningernes interesse for at indgå i driften af en ny hal. Materialet er således et udtryk for brugernes oplevelser og vurderinger. 5
Endelig er der foretaget en opgørelse over mulige anlægs- og driftsformer. Metoden har været begrænset til en summarisk opgørelse, idet hver enkelt anlægs- og driftsform vil kræve dybtgående analyser før den ene form kan anbefales frem for den anden. Denne del af analysen blev ikke afsluttet da analysens budget blev reduceret efter en nyprioritering af anlægsbudgettet for 2008. 6
4. Faktaanalyse Faktaanalysernes formål er at beskrive og belyse hallerne i Favrskov Kommune og brugen af disse. Der lægges i denne del vægt på direkte målbare forhold, mens afsnittet om Borgerinddragelse omhandler oplysningerne fra samspillet med idrætsforeningerne samt andre brugere af idrætsfaciliteter. Favrskov-hallernes kapacitet I dette afsnit belyses fakta om hallerne i Favrskov Kommune. Alle oplysninger er baseret på hallernes egne indberetninger. Haller i Favrskov Kommune Hadsten Hinnerup Favrskov i øvrigt Antal haller 3 3 9 Antal m 2 2.400 2.400 7.200 Der er det samme antal haller, og halarealet er det samme i Hadsten- og Hinnerupområderne. Dog er der begrænsninger i brugen af Favrskov Gymnasiehal. Der må ikke anvendes harpiks i hallen, hvorfor den ikke kan benyttes som håndboldhal. Derudover er der begrænsninger i det tidsrum, hvori Favrskov Kommune kan råde over hallen, idet Favrskov Gymnasiums egne arrangementer har fortrinsret til brug af hallen. Når Gymnasiehallen alligevel medtages skyldes dette, at der er tale om et lokale, der stilles til rådighed for de godkendte folkeoplysende foreninger ifølge Folkeoplysningsloven. Favrskov Kommune disponerer i gennemsnit over 36,5 timer i hallen, hvilket næsten svarer til den tilgængelige tid i de kommunale haller, hvor der som udgangspunkt er ca. 40 timer til rådighed pr. uge. Ses der alene på kommunale haller i Hadsten- og Hinnerupområdet er der 2 haller i Hadsten-området på i alt 1.600 m 2 og 3 haller i Hinnerup-området på i alt 2.400 m 2. I det efterfølgende opereres der dog med både offentlige og selvejende haller. I tabellerne herunder beskrives hallerne i de enkelte områder. En mere detaljeret gennemgang af de enkelte haller kan ses i Bilag 1. 7
Halbeskrivelser Byggeår m 2 Cafeteria Parkeringspladser Mødelokaler Tilskuerpladser Omklædningsrum Haller i Hadsten-området Hadstenhallen 1973 800 Ja 70 2 540 4 Østervangshallen 1977 800 Ja 10 1 0 4 Favrskov Gymnasiehal 1982 800 Nej 30 0 0 2 Haller i Hinnerup-området Præstemarkshallen 1976 800 Ja 100 1 0 2 Rønbækhallen 1976 800 Ja 40 2 0 2 Haldum-Hinnerup Hallen 1974 800 Ja 100 2 0 6 Haller i Favrskov i øvrigt Hammel Idrætscenter Hal A 1965 800 600 4 Hammel Idrætscenter Hal B 1965 800 Ja 1000 6 200 2 Hammel Idrætscenter Hal C 2006 800 0 2 Søndervangskolens Hal 800 Nej 50 0 0 2 Tungelund Aktivitetscenter 1979 800 Ja 50 2 100 6 Ulstrup Hallerne - Hal 1 1975 800 Ja 100 2 600 Ulstrup Hallerne - Hal 2 2006 800 0 Laurbjerg Hallen 1998 800 Ja 45 1 104 4 Voldum Hallen 1983 800 Ja 30 4 100 4 8 I det følgende er antallet af aktive medlemmer alene baseret på foreningernes egne indberetninger til forvaltningen. En mere detaljeret gennemgang af foreningernes timer i de enkelte haller findes i Bilag 1. De aktive foreningsmedlemmers halanvendelse Antal aktive medlemmer u/25 år o/25 år I alt Timer i haller Deltagere pr. time Hadsten 1 573 351 924 99,5 9,29 Hinnerup 781 604 1.385 116 11,94 Favrskov i øvrigt 900 703 1.603 186 8,62 Favrskov i alt 2.254 1.658 3.912 401,5 9,74 2 1 I opgørelsen indgår ikke deltagere fra Den Jyske Håndværkerskole, idet medlemstallene herfra ikke kendes 2 Det samlede antal aktive deltagere pr. time for alle foreninger er summen af alle aktive medlemmer i foreningerne fordelt på summen af haltimer til alle foreningerne 8
Foreningernes faste timeforbrug Hadsten 1 Hinnerup Favrskov i øvrigt Timer til rådighed 125,5 119,5 323 Bookede timer til indendørssport 99,5 116 186 Bookede timer til udendørssport/anden sport 20,5 3,5 126,5 Uudnyttet tid 5,5 0 10,5 I Favrskov Kommune i øvrigt anvendes idrætshallerne også til gymnastik og indendørsforbold, mens dette ikke er tilfældet i Hadsten og Hinnerup. Disse idrætsgrene er derfor ikke medtalt i opgørelsen. At hallerne i Hinnerup og Hadsten ikke benyttes til gynmastik og indendørs fodbold m.v. skyldes lokale aftaler mellem foreningerne i de to områder, der har givet håndbold, badminton, basketball og volleyball fortrinsret til timer i hallerne. Både gymnastik og indendørs fodbold har udtrykt ønske om timer i hallerne i de to områder hvis det var muligt. Facilitetsbeskrivelser Som bilag 1 til rapporten foreligger en kvantitativ beskrivelse af halfaciliteterne i Favrskov Kommune. Et karakteristika ved idrætshallerne i Hinnerup og Hadsten er at de er mellem 30 og 35 år gamle og i dag fremstår som ældre haller når der henses til indretning og faciliteter. Idrætshallerne undergår for tiden en bygningsgennemgang, hvor de foreløbige resultater viser et stor behov for renovering af især den indvendige del af hallerne. Et andet karakteristika ved hallerne er, at der er tale om byggeri fra en tid hvor konceptet var, at bygge en stor hal med tilhørende omklædningsrum samt evt. faciliteter i form af et cafeteria. Hallernes nuværende indretning og fysiske placering muliggør en udvidelse med andre faciliteter for ad den vej at sikre en optimal udnyttelse af den kommunale bygningsmasse. Udnyttelsen af idrætshaller Udnyttelsesgraden af idrætshaller er opgjort ud fra i hvilket omfang idrætshallerne er reserveret i sæsonen samt ved en stikprøveoptælling af antal brugere i de reserverede timer. Den samlede vurdering, ud fra det foreliggende materiale, er at idrætshaller kan udnyttes noget bedre end tilfældet er ved eks. at indføre en fleksibel bookingordning. Den samlede kapacitet må dog vurderes at være opbrugt på de tilgængelige tider, men en øget udnyttelse kan ske ved en udvidet brugstid for idrætshallerne. Endvidere kunne der muligvis ske en optimering af udnyttelsen af haltimer ved at ændre tildelingskriterierne. 9
Demografisk analyse I dette afsnit belyses antallet af haller og halarealet i Favrskov Kommune set i forhold til antallet af potentielle brugere (indbyggertal) og faktisk brugere (aktive foreningsmedlemmer). Indbyggere pr. hal i 2008 for udvalgte områder Folketal pr. 1. januar 1 Indbyggere pr. hal 2 Hele landet 5.475.791 3.433 Region Midtjylland 1.237.041 2.683 Randers 93.644 2.401 Viborg 92.084 2.708 Silkeborg 87.371 2.818 Syddjurs 41.281 3.175 Favrskov 45.604 3.257 Skanderborg 56.044 3.297 Århus 298.538 6.093 1 Kilde: Danmarks Statistik 2 Kilde: Lokale- og Anlægsfondens Facilitetsdatabase. Antallet af indbyggere pr. hal i Favrskov Kommune ligger på linje med landsgennemsnittet, men over regionsgennemsnittet. Af de omkringliggende kommuner er det kun Århus som har væsentligt flere indbyggere pr. hal. Af de sammenlignede kommuner er det Syddjurs Kommune og Skanderborg Kommune, som målt på indbyggertal m.v. bedst kan sammenlignes med Favrskov Kommune. Folketal pr. 1. januar i Favrskov Kommune 1 Hadsten Hinnerup Favrskov i øvrigt 2008 10.971 12.611 21.997 2018 12.155 13.688 23.828 2028 13.419 15.096 25.442 1 Kilde: Befolkningsprognose 2008-2028 Befolkningsvæksten frem til 2028 spås at blive størst i Hadsten-området, hvor der i 2028 vil være 22 pct. flere indbyggere end i 2008. Væksten i Hinnerup-området forventes også at blive stor med 20 pct., mens befolkningen i den øvrige del af kommunen forudses at vokse med 16 pct. 10
Indbyggere pr. hal i Favrskov Kommune Hadsten Hinnerup Favrskov i øvrigt 2008 3.657 4.204 2.444 2018 4.052 4.563 2.648 2028 4.473 5.032 2.827 Antallet af indbyggere pr. hal i Hadsten-området svarer nogenlunde til landsgennemsnittet i 2008 (3.433 indbyggere pr. hal), mens der i Hinnerup-området er flere indbyggere pr. hal end landsgennemsnittet. I de næste 20 år forventes der fortsat at være flest indbyggere pr. hal i Hinnerup-området som følge af befolkningsudviklingen, forudsat at der ikke bygges nye haller. Indbyggere pr. 100 m 2 hal Hadsten Hinnerup Favrskov i øvrigt 2008 457 525 306 2018 506 570 331 2028 559 629 353 Der er flest indbyggere pr. 100 m 2 hal i Hinnerup-området. En situation som forudses at vedvare som følge af befolkningsudviklingen, forudsat at der ikke sker haludvidelser i perioden. Antal aktive foreningsmedlemmer, indendørssport 1 Hadsten 2 Hinnerup Favrskov i øvrigt 2008 924 1.385 1.622 2018 1.024 1.503 1.757 2028 1.130 1.658 1.876 1 Kilde: Foreningernes egne indberetninger til forvaltningen. 2 I opgørelsen indgår ikke aktive fra Den Jyske Håndværkerskole. Prognose baseret på Befolkningsprognose 2008 2028 under forudsætning af konstante andele Der er flere aktive inden for indendørssport i Hinnerup-området end i Hadsten-området. Ser man på antallet af aktive i forhold til indbyggertallet, er 11 pct. af indbyggerne i Hinnerup-området aktive inden for indendørssport, mens andelen er 8 pct. i Hadsten-området. Det højeste antal aktive er i den øvrige del af kommunen, men det svarer dog kun til 7 pct. af den samlede befolkning her. Forudsættes det, at disse andele er konstante de næste 20 år, vil den forventede befolkningsudvikling øge antallet af aktive udøvere af indendørssport. Antallet af aktive vil således stige med ca. 200 i Hadstenområdet, med godt 250 i Hinnerup-området og med ca. 250 i Favrskov i øvrigt. 11
Antal aktive foreningsmedlemmer pr. hal Hadsten Hinnerup Favrskov i øvrigt 2008 308 462 180 2018 341 501 195 2028 377 553 208 Der er flest aktive pr. hal i Hinnerup-området. Med den forventede udvikling i medlemstallene vil dette mønster fortsætte de næste 20 år, forudsat at der ikke bygges nye haller. Antal aktive foreningsmedlemmer pr. 100 m 2 hal Hadsten Hinnerup Favrskov i øvrigt 2008 39 58 23 2018 43 63 24 2028 47 69 26 Der er flere aktive pr. m 2 i Hinnerup-området end i resten af kommunen. Dette vil også være tilfældet i 2028, forudsat at arealkapaciteten ikke udvides. Set under ét, ligger Favrskov Kommune på linje med de umiddelbart sammenlignelige omkringliggende kommuner. Dog er der store lokale forskelle internt i kommunen. Som følge af den forventede befolkningstilvækst i kommunen de næste 20 år vil antallet af potentielle halbrugere stige. Det største antal potentielle brugere er og vil fortsat være i Hinnerup-området. Der er et større antal aktive udøvere, som anvender hallerne i Hinnerup-området, end i resten af kommunen. Med den forudsete befolkningstilvækst de næste tyve år forventes antallet af aktive at stige i alle dele af Favrskov Kommune. Således vil der også om 20 år være flest brugere i Hinnerup-området. 12
5. Borgerinddragelse Som bilag 2, 3, 4 og 5 er optaget rapporter fra borgerinddragelse i form af en afrapportering af: Foreningernes vurderinger af faciliteterne i Hadsten og Hinnerup Spørgeskemaundersøgelse om forventninger til fremtidigt aktivitetsniveau på idrætsområdet Fyraftensseminar Fokusgruppemøder Et vigtigt led i arbejdet med opfyldelse af kommissoriet var borgerinddragelsen, så analyseforløbet ikke blev et forløb, som alene angik tal og tabeller, men også kunne give en pejling på motivationen hos borgerne til at indgå i andre anlægs- og driftsformer end den klassiske kommunale. DGI-Østjylland gennemførte derfor en IT baseret spørgeskemaundersøgelse, hvor der, foruden spørgsmål vedrørende foreningernes vurderinger af faciliteterne, blev stillet spørgsmål om hvilke forventninger foreningerne har til det fremtidige aktivitetsniveau og dermed efterspørgslen af halkapacitet. Arbejdsformerne, Fyraftensseminar og Fokusgruppeinterview, blev taget i brug for at have en bred og en mere direkte dialog med idrætsaktive i Favrskov Kommune. Fyraftensseminaret formede sig som et fremtidsværksted, hvor deltagerne kunne pege på de fremtidsmuligheder de så på idrætsområdet. Fokusgruppeinterviewene gav deltagerne fra idrætsforeningerne lejlighed til mere konkret at kommentere fremtidens idrætsområde. Den denne af analysen er således alene udtryk for burgernes oplevelser og vurdere behov samt interesser. Sammenfatning på borgerinddragelsen Af foreningernes vurdering af faciliteterne i Hadsten og Hinnerup fremgår det, at man er nogenlunde tilfreds med faciliteterne samlet set svarende til en score på 2,9 ud af 5. Det foreningerne er mindst tilfreds med er tilskuerforholdene (2,4 af 5), mens de er mest tilfredse med træningsfaciliteterne (3,6 af 5). Foreningernes mindste samlede gennemsnitlige tilfredshed er med faciliteterne i Favrskov Gymnasiehal. Den største samlede gennemsnitlige tilfredshed er med faciliteterne i Rønbækhallen. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer foreningerne, at der for tiden og også fremover forventes en større efterspørgsel af halkapacitet, end der aktuelt kan imødekommes. I den forbindelse henvises til, at eks. indendørs fodbold har ganske få haltimer, men efterspørger væsentligt flere timer. Der er heller ikke timer til gymnastikken. Rapporten fra Fyraftensseminaret giver et billede af de forventninger der er til udviklingen af idrætsområdet, generelt og lokalt, for dermed at sætte rammer op for et fremtidigt idrætsbyggeri. Konklusionen på Fokusgruppeinterviewene blev, at der er motivation for at bidrage aktivt til en anden anlægs- og styringsform end den klassisk kommunale ved et nybyggeri. Deltagerne præciserede, at deres interesse er idrætslivet og faciliteter til udøvelsen, hvor egentlige kommunale sundhedsprojekter og -faciliteter kan indgå i et samarbejde. 13
Idrætsvaner før, nu og fremover I forbindelse med analysearbejdet har DGI-Østjylland peget på de ændringer der sker i befolkningens idrætsvaner, nedenfor er et kort resumé af oplysningerne. Befolkningens idrætsvaner er under stadig forandring. De klassiske indendørs idrætsgrene som håndbold, gymnastik og badminton er i fortsat udvikling, men sideløbende hermed opstår der nye trends på området. Søgningen til motionscentre, enten de drives i foreningsregi eller i privatregi, har været markant stigende gennem de senere år. Der kan endvidere tydes en tendens hvor brugere af idrætsfaciliteter i højere grad end at organisere sig i en forening søger aktiviteter og faciliteter som kan samle den enkelte familie. Det betyder bl.a. at brugeren efterlyser idrætsfaciliteter med flere tilbud samlet, eks. motionscenter, squashbane, svømmehal m.m. Sideløbende hermed er der kommet en sundhedsdimension på fritidsområdet, både med hensyn til hvilke tilbud i form af mad og drikke der er i idrætshallerne, men også at der ydes gedigen vejledning fra instruktører ikke kun i faciliteten, men også i livsstilsforhold. Denne ændrede anvendelsesform stiller tillige nye krav til de tilknyttede faciliteter, hvor der er efterspørges fysiske omgivelser, som kan være socialt samlingspunkt for de aktive. Med omplaceringen af ansvaret for sundhedsindsatsen og genoptræningen efter sygdom fra de tidligere amter til kommunerne, kan der på sigt forudses en kombination af idrætsfaciliteter og kommunale genoptræningsfaciliteter. Vurderingen af idrætsfaciliteter betyder tillige, at det bør vurderes om en kommune, foruden breddeidræt, skal stile mod faciliteter der også kan benyttes til eliteidræt. Eliteidræt indgår i større og større udstrækning som en motivationsfaktor for unges deltagelse i idræt ligesom eliteidrætten tiltrækker tilskuere og presseopmærksomhed og dermed er en markant faktor for en kommunes/lokalområdes markedsføring. 14
6. Anlægs- og driftsformer ved byggeri af idrætshal I kommissoriet for undersøgelse af halkapaciteten i Hadsten og Hinnerup indgår, at der skal foretages en analyse af mulighederne for anlægs- og driftsformer i forbindelse med nybyggeri. Det skal i den forbindelse bemærkes, at når der ses på begrebet idrætsanlæg med planlægning, projektering og opførelse indenfor en 5-årig periode, må der forudses et idrætsanlæg som foruden idrætsfaciliteter til brugerne forventes at have supplerende faciliteter i form af bl.a. wellness, fysiurgisk klinik, motionscenter, møde- og caféfaciliteter. Som følge af folkeoplysningslovens bestemmelser vil brugerne af idrætsfaciliteterne modtage direkte og/eller indirekte kommunalt tilskud til deres aktivitetsudøvelse og hovedparten af udgifterne til driften af idrætsfaciliteterne vil således komme fra Favrskov Kommune. For de supplerende faciliteter gælder, at driften af disse ikke vil være baseret på direkte eller indirekte kommunale tilskud, men på brugerbetaling og skal således drives på helt almindelige kommercielle vilkår. Anlægs- og driftsformer ved nybyggeri af idrætsanlæg Som grundlag for en vurdering af hvilke drifts- og anlægsformer der kan gøres brug af ved etablering af et nyt idrætsanlæg med supplerende faciliteter, tages der udgangspunkt i 4 modeller: 1. Kommunalt finansieret anlæg og drift af idrætsanlæg. 2. En selvejende institution står for anlæg og drift af idrætsanlæg. 3. Via samarbejdsformen OPP (Offentligt-Privat-Partnerskab) forestås anlæg og drift af idrætsanlæg mellem Favrskov Kommune og en eller flere private investorer. 4. Privat investor forestår anlæg af idrætsanlæg med efterfølgende udlejning af anlægget til en selvejende institution der forestår driften. I det efterfølgende beskrives modellerne kort. Formålet er at foretage en modelpræsentation, hvor der efterfølgende kan ske en yderligere udbygning når der eks. træffes principbeslutning om et nyt idrætsanlæg og der i den forbindelse skal gennemføres en mere detaljeret og målrettet beskrivelse af et idrætsanlæg og et forløb. For samtlige modeller gælder, at der fortløbende sker ændringer af lovgivningsmæssig-, skattemæssig- og strukturel karakter der betyder, at modellen først kan beskrives definitivt i den endelige beslutningsproces. Med undtagelse af model 1, vil en nærmere beskrivelse med fordel kunne ske via et større revisions- eller konsulentfirma i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvor der eks. tages udgangspunkt i 2 modeller som beskrives nøje, forud for en politisk beslutning om finansierings- og driftsform for et idrætsanlæg. 15
Præsentation af modellerne til anlægs- og driftsformer Model 1: Kommunalt finansieret anlæg og drift af idrætsanlæg Anlægsform Kommunalt byggeri, hvor supplerende fritidsfaciliteter kan udmatrikuleres som en selvstændig bygningsenhed. Finansieringsform Finansiering sker ved kommunal bevilling enten direkte eller via kommunens muligheder for låntagning. Driftsform Kommunal driftsenhed hvor der kan ske bortforpagtning af enheden med de supplerende fritidsfaciliteter. Et alternativ til nævnte driftsform består i, at Favrskov Kommune bortforpagter hele idrætsanlægget. Særlige opmærksomhedspunkter Der er tale om en klassisk anlægsform, hvor Favrskov Kommune står som ejer af bygningerne. Betydning for foreninger/brugergruppe Som folkeoplysningsloven er sammensat vil folkeoplysende foreninger, kommunale institutioner m.m. have gratis adgang til de kommunale faciliteter, men skal betale dagspris for brug af supplerende fritidsfaciliteter. Er hele idrætsanlægget bortforpagtet svarer foreningers og institutioners vilkår som nævnt under selvejende institution. Model 2: En selvejende institution står for anlæg og drift af idrætsanlæg Anlægsform En selvejende forening forestår byggeriet. Finansieringsform Låntagning via investeringsselskaber, kreditforeninger, indsamlinger, fonde o.m.m. Driftsform Bestyrelsen forestår den daglige drift. Særlige opmærksomhedspunkter Som den kommunale lånebekendtgørelse foreligger i dag, vil lån, som optages af bl.a. selvejende institutioner henregnes til kommunens låntagning med mindre kommunen samtidig deponerer et beløb eks. på en særskilt konto i et pengeinstitut, jfr. Lånebekendtgørelsen 6. Dette skyldes, at det vil være de folkeoplysende foreninger som primært benytter anlægget og etableringen derved kan anses som erstatning for en kommunal anlægsopgave, jfr. Lånebekendtgørelsen 3 stk. 7. 16
De deponerede midler kan dog frigives med en femtendedel årligt efter 10 år, jfr. Lånebekendtgørelse 6, stk. 3. Det skal samtidig bemærkes, at trods fortløbende kommunalt tilskud til driften af et selvejende idrætsanlæg, vil bygningskomplekset aldrig tilgå Favrskov Kommune til ejendom. Betydning for foreninger/brugergruppe Folkeoplysende foreninger vil som udgangspunkt skulle købe timer i idrætsanlægget, via kommunal mellemkomst. Foreningerne er ikke garanteret gratis timer under alle forhold. Omvendt vil et selvejende idrætsanlæg have muligheder for driftsindtægter der er uafhængig af kommunale aktiviteter. Et alternativ er, at bestyrelsen indgår en driftsoverenskomst med Favrskov Kommune, hvorefter folkeoplysende foreninger, institutioner m.m. har fri adgang til idrætsanlægget. En form som kan virke begrænsende på bestyrelsens mulighed for at opnå andre indtægter, men fremme foreningsbrugen. Model 3: Via samarbejdsformen OPP (Offentligt-Privat-Partnerskab) forestås anlæg og drift af idrætsanlæg mellem Favrskov Kommune og en eller flere private investorer Anlægsform Et privat konsortium forestår byggeriet og står som ejer af anlægget. Finansieringsform Konsortiet skaffer investorer, samt evt. kommunalt bidrag. Driftsform Konsortiet står som driftsherre på baggrund af en lejeaftale med Kommunen. Særlige opmærksomhedspunkter Pt. er der væsentlige økonomiske forhold i relation til OPP-projekter der ikke er afklaret, dette skyldes primært, at der er ganske få erfaringer med OPP-projekter i Danmark. Bl.a. er der ikke udviklet en fast praksis for håndtering af spørgsmål vedr. moms og skat, hvorfor det afgøres fra projekt til projekt, og skaber en del usikkerhed omkring konstruktionen. Andre uklarheder vedr. OPP-konstruktionen omhandler de kommunale låneregler og bestemmelserne om deponering. Der er nedsat en ministeriel arbejdsgruppe der skal afdække om der er forhold vedr. de kommunale låneregler, der skal overvejes i relation til samarbejdsprojekter (arbejdet forventes færdigt efteråret 2008). Eftersom Kommunen indgår i en samarbejdsaftale med konsortiet vil det være via dette ejerskabet af idrætsanlægget, efter eks. en 30-årig periode, skal være aftalt. Betydning for foreninger/brugergruppe 17
Folkeoplysende foreningers, institutioners adgang til idrætsanlægget skal reguleres via driftsaftalen med konsortiet. Model 4: Privat investor forestår anlæg af idrætsanlæg med efterfølgende udlejning af anlægget til en selvejende institution der forestår driften Anlægsform En privat investor forestår byggeriet. Finansieringsform Den private investor sikrer finansieringen. Driftsform Basis for investor vil enten være en direkte kommunal driftsoverenskomst eller en overenskomst via en selvejende bestyrelse der indgår drifts- eller brugsaftale med Kommunen. Særlige opmærksomhedspunkter Formen er sjældent anvendt og vil i hele sin grundkonstruktion kræve kommunal deponering af anlægsudgiften, dog kan der søges dispensation fra deponeringsbestemmelsen. De skattemæssige forhold for investorer kan først afklares når der foreligger et konkret skitseprojekt. Betydning for foreninger/brugergruppe Som udgangspunkt vil folkeoplysende foreninger og institutioner have samme vilkår som ved et selvejende idrætsanlæg. 18
7. Konklusioner for Hinnerup og Hadsten På kort sigt En sammenligning mellem kapacitet og antal indbyggere i hvert af områderne Hinnerup og Hadsten indikerer, at der er behov for yderligere halkapacitet i Hinnerup-området, hvis tidsperspektivet er op til 5 år. Dette perspektiv kommenteres i afsnit aspekter ved halbyggeri. For Hadsten-området vurderes behovet for yderligere halkapacitet at være lidt mindre end i Hinnerupområdet, men dog væsentligt større end i Favrskov i øvrigt. Set i forhold til den forventede befolkningsudvikling er det anbefalingen at halkapaciteten i Hadsten-området vurderes ud fra et tidsperspektiv på 10 år. På længere sigt Hvis den nuværende dækningsgrad i form af antal halkvadratmeter i forhold til befolkningstallet for de to lokalområder fortsat skal opretholdes vil der over de næste 10 år være en indikation for byggeri af nye idrætshaller/-faciliteter. Eftersom Favrskov Kommune er en ny kommune og idrætsforeningerne forudses at indgå i flere samarbejder med eks. fælles hold, kan der anbefales gennemført en analyse af behovet for idrætsfaciliteter frem til år 2018. I analysen kunne aspekter ved ændrede efterspørgselsmønstre indgå herunder øget fokus på haller som fritids- og heltidsfaciliteter. Det skal i den forbindelse påpeges, at en arealmæssig vurdering af mulighederne for placering af større idrætsfaciliteter indikerer, at disse ikke kan placeres i de nuværende byområder, men må placeres på arealer uden for byområderne. I forventning om fortsat befolkningstilvækst og større foreningsenheder i lokalområderne Hadsten og Hinnerup er perspektivet for en udvikling på 10 til 15 år, at der overvejes et byggeri af et idrætscenter med tilhørende udendørs faciliteter, der kan benyttes af begge lokalområder. Nuværende haller En foreløbig vurdering af de nuværende haller viser, at de skal gennemgå en renovering for at blive rimeligt opdateret rent bygningsmæssigt. Kapacitetsmæssigt er der mulighed for at udvide brugen gennem længere åbningstider, et smidigere bookingsystem og andre tiltag, men generelt vurderes det, at brugerne efterspørger flere indendørsfaciliteter end svarende til den nuværende kapacitet. En udvidelse/udbygning af de nuværende haller er en mulighed, hvis der samtidig sker en opgradering af hallerne. 19
8. Aspekter ved et nyt halbyggeri Såfremt der tages initiativ til udbygning af halkapaciteten i Hinnerup kan der peges på følgende aspekter og overvejelser til sagsvurderingen: Finansiering Muligheden for brugen af Offentligt Privat Partnerskab anbefales yderligere undersøgt som et alternativ til kommunal finansiering. Ved et anlæg på f.eks. 1.000 m 2. forudses en samlet anlægs- og etableringsudgift på op til 20 mio. kr., afhængig af byggeformen, sammenbygning med andre idrætsfaciliteter og projektet i sin helhed. Drift Valg af driftsform vil især afhænge af hvilken finansieringsform der besluttes for et nybyggeri, men som udgangspunkt anbefales en undersøgelse af om der med fordel kan benyttes anden anlægs- og drfitsform end kommunalt anlæg og drift. Kommunale driftsudgifter Et væsentligt udgangspunkt for driftsøkonomien i et nybyggeri er, at der er tale om et lavenergibyggeri med miljøvenlige energikilder. Derudover skal der i det kommunale budget tages højde for de afledte udgifter til evt. driftstilskud og andre tilskud, hvis et byggeri fører til et større aktivitetsniveau på folkeoplysningsområdet end tilfældet er i dag. Placering Den optimale placering kunne være på arealet ved den nuværende Rønbækhal, hvor et nybyggeri i kombination med den nuværende idrætshal og svømmehal kan indgå i et større idrætskompleks med fleksible faciliteter og alsidig funktionalitet for brugerne samt give en driftsmæssig synergieffekt. Tidsforløb Tidsforløbet vil afhænge af hvilken finansieringsform der vælges og omfanget af et nybyggeri, men skønsmæssigt vil der ved anlæg på eks. 1.000 m 2. være tale om en 2-årig byggeperiode, hvor planlægningen kan indledes i efteråret 2008. Kultur, Fritid og Beskæftigelse, juli 2008 Analyse af Halkapacitet Hinnerup og Hadsten 20
21